Backdrop: The Feywild

Introduktion

"The Feywild", "Tir na nÓg", eller blot "Feriget" (eftersom ordet "Faerie" oprindeligt betegnede et område), er den lyse reflektion af den naturlige verden. Hvor Skyggeriget, the Shadowfell, er en mørkere refleksion, der indeholder udøde, fortabte sjæle, onde magikere og dødsgudindens palads, er Feriget det stik modsatte: Lyset er lysere, græsset er grønnere, og dufte, smage og følelser er alle mere intense. Når den gale hattemager i Alice i Eventyrland siger "You were much more... muchier... you've lost your muchness," er det som taget ud fra en beskrivelse af Feriget. Alt er bare meget mere mere.

Ferigets indbyggere (eladrin, pysker, brownier, etc.), der kollektivt kaldes for "fey"/"fae" eller blot "feer", er alle på samme måde mere intense refleksioner af væsener i den naturlige verden: En fornærmelse kan føre til fjendskab og forbandelse i hundrede og én generationer; men en enkelt flink gerning, udført ifølge feernes sære regler og skikke, kan hæve forbandelsen og blive belønnet med guld og grønne skove - og det er ikke underligt hvis begge reaktioner sker inden for en håndfuld minutter.

De adelige eladrin kaldes også for sidhe (udtales "shee" ligesom i "banshee"), og har diverse titler baseret på deres rang og associerede koncepter (Bralani of Winter, Coure of Strife, etc.), imens de mægtigste feer kaldes for ærkefeer - og ofte knyttes ærkefeer til bestemte koncepter, såsom årstider eller følelser. Ærkefeerne og deres tjenere er derudover knyttet sammen i bestemte hoffer.

Grundlæggende findes der fem hoffer, og når de samles, udgør de Stjernernes Hof:

Sommerhoffet

Lys skinner overalt i alle regnbuens farver, pysker (skandinavisk for "pixie") danser på blomsterenge, og fugle og insekter fylder luften med sang og musik. Når sommerdronningen Tiandra (også kaldet Titania) smiler, blomstrer planter i miles omkreds, men hendes sjældne vredesøjeblikke brænder marker af og fordamper floder. Sommerhoffet samles oftest i Senaliesse, Tiandras palads. Sommerhoffet repræsenterer sommer, middag, syd, og varme følelser - både glæde og vrede. Sommerens gud er traditionelt Pelor, men solguden er nok ikke meget for feernes besynderlige intriger og trickster-attituder.

Vinterhoffet

Blandt de koldhjertede vinterfeer er der ingen officiel hersker, men Frostprinsen, den nådesløse søn af sommerdronningen Tiandra, er de facto lederen af Vinterhoffet. Blandt alle hofferne er Vinterhoffet nok det, der er mindst indbydende for dødelige, og ikke mindst fordi dødelige både stod for at fælde Vinterens Elfenbenstræ, og fordi en dødelig efter sigende stjal Frostprinsens forlovede fra ham. Vinterfeerne er kolde, ondsindede, aflukkede og morderiske - de er den sultne ulv og den rasende snestorm. Vinterhoffet repræsenterer kulde, nat, nord og sorg. Vinterens gud er traditionelt Ravnedronningen, men dødsgudindens forhold til Frostprinsen er kompliceret.

Det Grønne Hof

Det Grønne Hof er naturens hof, og flere træer end blot dryader og enter har lyst til at snakke, når det Grønne Hof er til stede. Hoffet regeres af Oran (også kaldet Oberon eller Orion), der af de fleste er kendt som sommerdronningen Tiandras elsker, og hans domæne er skovene og vilde områder. Sommer og vinter er stærkere og mere betydningsfulde end forår og efterår, men Det Grønne Hof står i høj grad for mange af de værdier, der følger med foråret. Det Grønne Hof repræsenterer håb, morgen, øst og begær. Forårets gud er traditionelt Corellon, men kunstens og magiens gud anses også for at være gud for hele Feriget.

Tusmørkehoffet

Feriget er hjemsted for ikke blot magiske skabninger, men også en enormt stærkere version af magien selv - og dette kommer særligt til udtryk i Tusmørkehoffet, der består af feer relateret til drømme, månen, stjernerne og skæbnen. Hjerternes Prins, Skæbneheksen og Cerunnos er blandt de mest velkendte ærkefeer i dette hof, og generelt anses Månemøen for at være hoffets leder. Når den Vilde Jagt raser igennem skovene og på tværs af himlen, er den ofte ledt af et medlem af Tusmørkehoffet. Tusmørkehoffet følger i høj grad med efterårets værdier, og repræsenterer desuden aften, vest og frygt. Efterårets gud er traditionelt Sehanine, og månens og kærlighedens gudinde har da også mange venner blandt Tusmørkehoffet.

Koralhoffet

Det yngste hof, regeret af de to søskende Elias og Siobhan Alastai, mægtige sidhe der først for et par århundreder siden opnåede status som ærkefeer. Elias' humør er den klukkende bæk og den løbende flod, hvor Siobhans er det dybe havs melankoli, og det er oftest Elias, der repræsenterer Koralhoffet, når Stjernernes Hof samles. Havet tager sig ikke meget af årstiderne, og Koralhoffet havde heller ingen Skovmonark at miste i tidernes morgen, hvilket gør dem lidt lidt af en særling i forhold til de andre hoffer. Koralhoffet repræsenterer vand, vejr, rejser og en form for balance der ikke findes blandt de andre hoffers ekstremer. Den gud, der kommer tættest på Koralhoffets idealer, er Melora, og hun tilbedes da også ofte som modergudinde af mange feer.

Playliste:

Kommentarer:

Nigthwish: Storytime

Feriget er fortællingernes verden, hvor eventyr og godnathistorier stammer fra og bliver til sandhed. Fortællinger er en måde at leve på, talmagi er en naturlov - og siden en aftale er en fortælling om en persons egen fremtid, er det sværere at bryde en aftale end i den virkelige verden, og medfører ofte ubehagelige konsekvenser.

Nightwish: Escapist

Feriget kaldes ikke "Tir na nÓg" ("Ungdommens Land") uden grund. Mange børn og unge sjæle ender i Feriget - ofte fordi de bliver bortført og forbyttet med febørn, eller fordi de løber væk hjemmefra, farer vild i skoven og pludselig befinder sig i en dal fyldt med syngende blomster, uden nogen vej tilbage. Ud over det faktum, at yngre folk oftere er mere eventyrlystne eller ligeglade med deres egen sikkerhed, spiller det også en rolle, at feerne gerne vil omgås med skønhed og livskraft. Så er det bare så kedeligt, når en dødelig mister de ting efter kun et halvt århundrede - og så må man hente en ny legekammerat, elsker eller slave (ofte flere fluer med samme smæk) blandt de dødelige igen.

Dio: Don't Talk to Strangers

"The ways of the Feywild are not those of Faerûn."

 - Thradisar Starwise, New Sharandar

Dødelige har længe forsøgt at kategorisere grupper af feer som enten salige eller usalige (på engelsk: "seelie" og "unseelie"), men feernes gøren og laden er i bedste fald uforståelige for fremmede, og i værste fald ren galskab. Der findes mange forskellige historier om de forskellige ærkefeers relationer til hinanden, og de kan ofte lyde usammenhængende - men hvis man ikke vil fornærme dem, er det nok bedst slet ikke at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan feer både kan være hinandens børn, elskere, fætre og kusiner på samme tid. Resten af planet følger også lignende love (eller mangel på samme), og tilsyneladende uskyldige handlinger kan ofte få ekstremt utilsigtede konsekvenser - men i stedet for at påkalde en orkan på den anden side af verden, får sommerfuglenes vingeslag det til at regne med syngende frøer.

David Bowie: Underground

Feriget er ikke lutter lagkage og "tænk på det bedste du ved". Særligt i de dybe huler kendt som Femørket, der svarer til den naturlige verdens underjordiske Underdark, er der fyldt med grusomheder - men historier om onde hekse, drilske nisser og dumme trolde har alle et gran sandhed i sig, og ofte er virkeligheden endnu værre end hvad man har fået fortalt. Alle kan lide en god underdog-fortælling som "Hans og Grete", men langt de fleste dødelige, der forvilder sig ind i Feriget, vender aldrig tilbage igen - og de, der gør, er forandrede for resten af deres liv.

Danny Elfman: Alice's Theme

Femørket er fyldt med galskab og kaos, hvor den Kravlende Konge har blødt sit fordærvende blod, og hvor væggene til Vanviddets Plan er blevet fortyndet og forvandlet til blævrende budding. Nogen har kedet sig og slået tiden ihjel, og liget ligger og rådner et sted under jorden. Det siges, at en dag i Feriget svarer til syv år i de dødeliges verden, men der findes også historier om folk, der vender tilbage flere hundreder af år efter de to afsted - eller før! Hvis man er uheldig, vender den tabte tid tilbage, når man igen berører jorden eller indånder luften i den naturlige verden.

Sorten Muld: Venelite

Oftere vender de dødelige dog aldrig tilbage fra de feer, som ønsker deres selskab, og de tvinges til for evigt at være fanget af væsener, der ikke kender til forskellen på godt og ondt. Når andre dødelige rejser igennem de dele af den naturlige verden, der grænser op til Feriget, kan de nogle gange høre den indespærredes klagesang - hvis altså ikke den indespærrede helt har glemt sit tidligere liv, og nu kun husker sin tid blandt det fagre folk.

Nightwish: Crownless

Feriget er en verden af profetier og skæbne, og forbandelser fylder feernes fortællinger. Elverprinsen Nuadar venter på en ædel sjæl af fortidig og fremtidig kongeslægt, der kan trække hans magiske sværd ud af stenhjertet på den grumme fomorian-konge, som han engang dræbte - men som også fordærvede ridderens eget hjerte. Damen af den Hvide Brønd kan aldrig forlade stedet hvor hun blev undfanget i utroskab, før dagen hvor hun selv villigt giver sit hjerte til en anden. Tudser venter på prinsessers kys, og hvide bjørne vil have hævn over deres onde stedmødre... Og modige eventyrere kan her være skæbnens instrumenter, og sætte de forbandede fri.

Nightwish: Wishmaster

Feriget er magiens og vidunderens land, ikke mindst fordi dets indbyggere har haft titusindvis af år til at mestre særligt kunsten af Arcane-magi. Ofte vælger en ung magiker at forhandle sig til magiske kræfter fra en ærkefe i stedet for at bruge halvdelen af sit eget liv til at studere, men selv om der ikke er tale om en egentlig faustiansk pagt med en djævel, har det sjældent helt de samme resultater, som man oprindeligt har forventet. (Desuden er ca. 80% af sangen name-dropping af elvere og elviske ting og sager, så den føltes passende.)

Nightwish: Ghost Love Score

Fortællingen om Corellon og Sehanine er fortællingen om multiversets første og oprindelige kærlighed - og fortællingen om, hvordan den blev knust. Oprindeligt herskede Corellon, Sehanine og Lolth (der i dag bedst kendes som dæmonedderkoppernes dronning) sammen over hver deres del af Feriget, men Lolth var jaloux på de to andre guders kærlighed, og hun tryllebandt en sidhe-ridder, lagde et slør over ham så han lignede Corellon, og sendte ham afsted med en kærlighed til Sehanine i hjertet. Månegudinden troede, at det var hendes elskede, og var Corellon utro - hvilket ikke blot skabte en kløft mellem Corellon og Sehanine, men som også for altid ville få konsekvenser for selve kærlighedens natur. Skovmonarken kendt som Tusmørkets Sølvyr, der indtil da havde været symbol for kærlighed, troskab og glæde, splintredes og rådnede op indefra. I sin vrede forbandede Corellon sidhe-ridderen til aldrig at forlade den måneoplyste sø, hvor han havde været sammen med Sehanine, og hvor deres datter - kendt som Damen af den Hvide Brønd - også var bundet.

Sirenia: Winterland

Frostprinsen var oprindeligt kendt som Solprinsen, indtil hans forlovede løb væk sammen med en dødelig. Hans hjerte frøs da til is, og han afsvor sig lys, varme og kærlighed resten af sine dage. Han hersker i dag nådesløst over Vinterhoffet, fra De Frosne Tårers Fort.

Nightwish: Taikatalvi

Vinteren er dog ikke kun mørke og kulde. Gruppen har flere gange nu mødt Zerlanna, Nordstjerneprinsessen, og har også hjulpet Tureatar Vinterskæg (bedre kendt som Julemanden). Selv om Vinterens Elfenbenstræ en gang blev dræbt af dødelig skødesløshed, og Frostprinsens elskede frøs hans hjerte til is, varer den kolde tid ikke evigt, og vinteren må i sidste ende vige for foråret. Zerlanna og Vinterskæg er eksempler på feer, der står for denne vinterens bortgang.

Percival & Marcin Przybyłowicz: Silver for Monsters...

Månemøen er kendt for at afsky lykantroper og andre grufulde monstre, der udgyder uskyldigt blod i ly af mørket, og hendes sølverne sværd siges at kunne kløve igennem mareridt. Hun påkalder en gang imellem den Vilde Jagt for at jage varulve og andre onde hamskiftere, og siges at have sit eget domæne på Ferigets måne.

Johnny Cash: (Ghost) Riders in the Sky

Den Vilde Jagt er kendt i mange kulturer, og de har alle deres egne ideer om, hvad Jagten er, og hvorfor den rider på tværs af himlen og skoven. Nogle mener, at de er fordømte sjæle fanget i en evig straf; andre tror, at de er afdøde jægere, der har sluttet sig til guderne. I virkeligheden er ingen af historierne helt sande, men hver af dem indeholder dog et gran sandhed: Jagten består af både levende og døde, fordømte og forbandede, feer og spøgelser og djævle og dæmoner - og nogle gange ophøjede sjæle fra astrale domæner. Den eneste fællesnævner er, at Jagten altid har en Jagtmester, der bestemmer Jagtens formål.

Nightwish: While Your Lips Are Still Red

Hjerternes Prins er berygtet for at blande sig på må og få i både dødeliges og udødeliges kærlighedsaffærer. Nogle gange ønsker han at forene de, hvis kærlighed står skrevet med skæbnens sprog i stjernerne. Andre gange kan han bedre lide den ugengældte kærligheds bittersøde ild.

Tuomas Holopainen: The Last Sled

Fortuna Favet Fortibus. Den eneste af de Fire Frie Guder, der ikke er blevet nævnt indtil videre, er Avandra - men heldets gudinde er aldrig langt væk fra feernes lande. Det er sigende, at man på dansk har det samme ord for de engelske begreber "adventure" og "fairy tale", og mange af Avanadras tilbedere ender da også i Feriget.

Bonus Track - Leannan Sidhe: Lessons of the Labyrinth

Ingen kommentarer nødvendige.