Opsummering
Efter en lang kamp fik gruppen besejret dragerytteren og mågerne - men dragerytteren selv, den røde drage, som han red på, og en fuldvoksen måge nåede alle at flygte på et hængende hår.
Albert Miros' skib Pirova var dog temmelig medrevet efter direkte angreb fra dragerne, og efter nogle aftaler endte det med, at han overtog piratskibet (nu brændemærket med et mystisk symbol), imens TK overtog Pirova. Albert navngav øjeblikkeligt skibet Ekaranta for at undgå det uheld, der kan komme af at sejle et navnløst skib.
Walnan fik en ny udød ven.
Gruppen sejlede videre, og 6 dage senere nåede de til vulkanøen Krasio, hvor TK fik indsamlet tømmer til at reparere sit skib, Talavonu hyrede to yderligere håndlangere livvagter, og resten af ruten til Firlingeøerne blev planlagt.
Den mindre flåde sejler nu i første omgang til Kwatum (en ø med den travleste handelsby på alle Bonaras-øerne), videre til Karpeø (berømt for et efter sigende magisk vandfald kaldet "Drageporten"), og så til sidst til Tufani, den største af Firlingeøerne.
Flodsangens motor er nu nærmest helt repareret, og der mangler kun nogle få (mindre) justeringer før skibet er i stand til rigtigt at sejle på astralhavet igen.
Hvis nogen ønsker at lede efter noget bestemt i Kwatum, må i meget gerne skrive til mig - helst på e-mail eller via Facebook.
Vi ses den 29/8 - hvor der er mulighed for at vi holder længere åbent, hvis der er behov for det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar