Viser opslag med etiketten #HAPPENING. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten #HAPPENING. Vis alle opslag

torsdag den 23. august 2018

B: Opsummering for 26/10 2017 til 16/8 2018

Situationen nu...

Gruppen - nu kendt som "Fimirerne" - er brudt ind hos Ildprofeten Vanifer og har stjålet en ritualbog. Nu gælder det om at komme væk, idet byen Natarum bliver angrebet af jordkultister og aberrations!

Vent, hvad?!

En kort opsummering af gruppens eventyr siden sidst blogindlæg:
  • Man nåede ned til bunden af Kheproths Bibliotek og mødte Kheproth.
    • Man befriede Regnbuekejseren Kotzelkan, en mægtig titan, og angiveligvis alle titaners fader, fra dens indespærring hos Det Røde Dynasti.
    • Zennar er åbenbart efterkommer af Storvesir Atenvorax?
    • Titaner, dæmoner og dæmonisk påvirkede tjenere af dæmonfyrsten Masvirik angreb Tordendalen, og gruppen forsvarede den - i samarbejde med både Kotzelkan, Sophylla, dinosaurflokke og udsendinge af Det Røde Dynasti.
    • Efter slaget lod der til fortsat at være en usikker alliance mellem Dynastiet og Kotzelkan - med Sophylla som mægler mellem dem.
  • Gruppen vendte tilbage til Krezent, og mødte en warforged ved navn T0M på vejen. De var vidne til øglekapløb, de opsporede en kult af udøde, fandt spøgelset af Alaric d'Cannith indespærret i en magisk krystaldisk, og rejste til mørkets plan, Mabar, Den Endeløse Nat, sammen med Obet, en tjener af Dødens Dronning.
    • Efter at have rejst lidt sammen med Obet, mødte gruppen en arcanaloth ved navn Amarezen, og dens mæcen, en sort drage ved navn Barunahk (Der Hvisker I mørket)
    • Kellark fik en ny armbrøst. Obet blev efterladt hos Amarezen, og man trodsede flere af Dødens Dronnings tjenere. Så tog gruppen tilbage til Krezent, hvor kun få øjeblikke var passeret.
  • Forstyrrelser østpå ved vulkanen kendt som Onatars Næve fik gruppen til at tage derhen. På vejen mødtes de med Zeruthosis, Hvis Flammer Fortærer De Vantro - lederen af de ryttere der havde hjulpet gruppen ved slaget om Tordendalen, og den nuværende bærer af Akhetsefet, Horisontens Flammende Klinge.
    • Onatars Næve var ikke bare en aktiv vulkan - der var bygget en by inde i bjerget, hvor folk var begyndt at tilbede den røde dragetitan Rathivar. På vejen derhen blev gruppen flere gange angrebet af aberrations, og mødte også Rathivar selv.
    • Gruppen blev velsignet af dragen, og fortsatte hen til Natarum - byen inde i Onatars Næve. Her mødte Kellark sin far, grandonkel og hidtil ukendte søster, og der blev lagt planer for den nære fremtid.
    • Rygter om gruppens heltegerninger i kamp mod aberrations var blevet spredt til Natarum, hvor særligt Den Evige Flammes Kult (tilbedere af Rathivar) nu kaldte dem for "Fimirerne". Ingen ved helt hvorfor.
  • Det blev besluttet at turen skulle gå til Dhog Thoram, for at finde Kong Karkanaks Kædekrone, og gamle hemmeligheder og skatte fra det tabte dværgrige. Doldarun-klanen havde finansieret en ekspedition til Dhog Thoram for nyligt, og de havde måske viden som kunne bruges her.
    • Gruppen tog ud på en kort mission og befriede dværgen Durnark Doldarun, som var blevet kidnappet af orker. Durnark var glad for gruppens hjælp, og fortalte dem hvordan de kunne finde indgangen til Dhog Thoram ved Goradra-kløften.
  • Tilbage ved Natarum blev gruppen mødt af elverpræstinden Dagrana - tilsyneladende et medlem af Den Evige Flammes Kult og Det Røde Dynasti, og præstinde af solguden Ra. Hun ville have gruppens hjælp til at plyndre en vigtig ritualbog fra Ildprofeten Vanifer (lederen af Den Evige Flammes Kult), og sagde at hun ville kunne bruge denne til at befri Thaelindar Galanodel fra dæmonfyrsten Masviriks indflydelse.
    • Gruppen indvilgede i at hjælpe, og et par dage senere begyndte de operationen: T0M og Urzuk distraherede Vanifer ved Smeltediglen, imens Kellark, Zennar og Dagrana brød ind i ildprofetens gemakker.

søndag den 3. december 2017

A: Opsummering for 2/12 2017


Opsummering

Kampen mod de to blodige engle fortsatte i al sin intensitet. Snart faldt Reshephion - men en del af hans kræfter blev absorberet af Elemiah, som kun blev endnu stærkere!

Acererak dukkede pludselig op (muligvis påkaldt af den flygtende dødstitan), og han så til imens Elemiah fokuserede sin vrede mod de af gruppens medlemmer der stadig havde guddommelige gnister. Fortæreren bar nu Høsteren Karpana i sin en hånd, som han lod til at have udvundet fra Grays tabte sjæl.

Der blev diskuteret muligheden for at lave en ny aftale, eftersom gruppen ikke længere var i besiddelse af hvad de havde tænkt sig at vædde (Grays tidligere sjæl), og forhandlingerne blev flyttet tilbage til Tuerns helligdom, hvor Luna og Herbert var i færd med et ritual.

Fortæreren påkaldte sin "advokat", der viste sig at være Sora Kell, en legendarisk heks fra Eberron der ikke havde været set på sin hjemverden i lang tid. Der blev diskuteret en del frem og tilbage, og man endte med følgende løsning:
  • Acererak kurerede Lunas forbandelse og gav Victor og Walnan deres mistede livskraft tilbage.
  • Acererak fik Grays nuværende "discount-sjæl", men sørgede for at han ville fortsætte med at kunne bevæge sig etc.
  • Gruppen ville hjælpe Acererak her og nu ved at assistere ham med at styre GIGACERERAK, som åbenbart var navnet på et gigantisk konstrukt som Acererak var i færd med at bygge ud af Necromanteion og dens helligdomme.
  • Efter GIGACERERAK var vågnet, ville Sjælestrømmen aftage, og Dødsforbandelsen ville langsomt blive fjernet.
  • Acereraks dracolich ville hente Mark.
  • Sammen ville Acererak og gruppen tage til Hades og få hævn på "anti-gruppen" (Eldur, Krozen, m.fl.) og tage Ahriman fra dem; derefter bryde ind i Orpheon og indsamle Dødeklingen Alsvart; og så bryde ud fra Pluton - igennem de forenede styrker der nu belejrede stedet (inklusiv Kaptajn Kirian og tre krigsguder).
  • Hvis de sammen kunne skaffe Eonius fra Kaptajn Kirian, og Eonius ville kunne manifesteres i hænderne på GIGACERERAK, ville Luna få Karpana.
  • GIGACERERAK ville rejse til Eberron og skære lidt ned på den "overflod af liv" (primært onde aberrations) der nu befæstede verdenen, delvist vejledt af gruppen.
  • Så ville Acererak sørge for at Gray kunne få en discount-sjæl.
  • Efter Eberron var blevet klippet, ville turen gå til en verden ved navn Athas, for at sikre at der ikke også var en infestering af liv dér.
  • Til sidst ville Acererak giver gruppen Vecnas Øje.

Gruppen blev givet magiske talismaner der ville tillade dem at bevandre Necromanteion uden at frygte for deres liv, og blev så sendt til forskellige dele:
  • Victor tog til Amoths helligdom for at danne højre arm.
  • Gray blev i Tuerns helligdom for at danne venstre arm.
  • Walnan tog til Ordets Guds helligdom for at danne højre ben.
  • Dak tog til Ios helligdom for at danne venstre ben.
  • Luna tog til Han Som Vars helligdom for at danne konstruktets lever.

GIGACERERAK rejste sig op, stadig kronet af resterne fra Sjælestrømmen, idet Stormherren Kord, Jerngeneralen Bane, og den Gyldne Kejser dukkede op i himlen. Et stykke væk kravlede Kaptajn Kirian op fra et hul som hans tarrasque havde lavet, og en dracolich med Mark 2½ i kløerne havde kurs mod GIGACERERAK.


Drama Points

  • Gray: +1 for at avancere plottet
  • Luna: +1 for at avancere plottet
  • Victor: +2 for at avancere plottet og sin karakters udvikling

søndag den 19. marts 2017

A: Opsummering for 18/3

Opsummering

Der skete meget denne gang...
  1. Zerlanna dukkede op sammen med sin drage og sin kolos og angreb Dagon bagfra.
  2. Chester, Eilfenwyn og Roanar blev alle såret tilstrækkeligt til at de forsvandt. Ud over dem omkom ingen nævneværdige NPCer.
  3. Det viste sig at Radim (i samarbejde med Eilfenwyn) havde ændret på hvordan historien burde have forløbet ved at bringe alle de allierede til Nivalir for at kæmpe mod dæmonerne. Dagon var ikke glad.
  4. Den Gyldne Kejsers flagskib, Exterminatus, dukkede op på himlen (med Sapristi om bord!), og Dagon flygtede ned i dybet.
  5. Mark II, Zerlanna og cryorasquen satte efter Dagon, og det lykkedes dem i fællesskab at besejre Dagon - hvis sidste ord lød i stil med "JEG ER ÆLDRE END MULTIVERSET SELV. JEG KAN VENTE," idet Dak udslettede hans fysiske krop.
  6. Zerlanna tog kontrol over cryorasquen og satte den til at bevogte Nivalirs kerne, efter hun havde ødelagt portalen til Afgrunden.
  7. Radim fortalte gruppen at han selv for længe siden havde stjålet buen Hamayumi fra solguden Terashi på verdenen Kamigawa, men at selv guderne ikke var i stand til at opdage hans snedige tyveri. Han havde placeret den på Podaboos verden, hvor den nu befinder sig i Elona, Den Gyldne Sols Land, i hænderne på en lich. Ikke langt derfra er en portal til en underverden, hvorfra man kan rejse til Hades' Bankboks (hvor Ahriman og Alsvart fra arsenalet er) hvis man skulle ønske det.
  8. Den Faldne, Krigvind og Naglfar var alle taget afsted da gruppen vendte tilbage til overfladen. Kaptajn Tarazir af piratskibet Savazio dukkede op, hilste, og forsvandt igen.
  9. Kaptajn Tarazir
  10. Radim sendte Podaboo tilbage til quagganens egen verden, Thyria, til et område han kaldte for Krystalørkenen.
  11. Flyndral knælede ved Loralyssas ubevægelige krop - hun lod til at være offer for en forbandelse, som kun kunne ophæves af sand kærlighed. Ud fra Loralyssas forbindelse til Rosens og Tornens Dronning i Eberron (og at oversættelsen af Loralyssa fra elvisk til common var "Rosentorn" eller "Tornerose"), konkluderede gruppen, at Koliada var nødt til at kysse Loralyssa for at ophæve forbandelsen.
  12. Koliada blev hidkaldt, slog en Natural 20 på sit Will defense roll imod hendes eget forbandede skår af Asmodeus' Sorte Troldspejl, og kyssede Kaptajn Loralyssa. Koliada blev til sne og blæste væk; Luna fangede hendes spejlskår; Loralyssa vågnede og troede at hun havde drømt hele sin deltagelse i Stjernernes Spil; og da Den Tynde Hvide Hertug bevidnede det hele, blev hans egen forbandelse brudt, og han blev igen til Den Underjordiske Konge, som i sin tid selv var blevet forbandet af Vinterhoffet. Han blev til en ugle og fløj væk.
  13. Den Underjordiske Konge
  14. Kaptajn Kirian af skibet Lassalagos fortalte, at han havde som plan at udslette Ravnedronningen, en tyrannisk dødsgud, ved hjælp af Eonius fra Himlens Arsenal. Han ønskede at gruppen blandede sig udenom.
  15. Kaptajn Ildskæg blev gjort til træl for navigatøren Eva, der viste sig at være Madam Eva, rauni af Zarovan-klanen, og tilsyneladende en gammel heks. Hun forlod Mark II og sejlede væk på Brelænderen.
  16. Madam Eva
  17. Kaptajn Flyndral inviterede Loralyssa om bord på Fortærerens Hånd (der "seriøst skal have et nyt navn") da hendes eget skib, Galifars Arv, gik under.

Som preview på næste session:
To skikkelser - den ene en halvelver klædt i fint sort tøj, og den anden en elver i en beige kutte med et stort tohåndssværd på ryggen - teleporterer om bord på Mark II.

"Jeg er Markus von Überwald, og dette er min halvbroder Nimhir," siger halvelveren. Begge lader til at genkende Dak.

"Jeg er blevet informeret om at min datter er et sted på dette domæne," fortsætter han. "Har nogen af jer set Prinsesse Gwendarnorlind Laeriel, Sommerens Flammende Lilje?"