torsdag den 23. august 2018

B: Opsummering for 26/10 2017 til 16/8 2018

Situationen nu...

Gruppen - nu kendt som "Fimirerne" - er brudt ind hos Ildprofeten Vanifer og har stjålet en ritualbog. Nu gælder det om at komme væk, idet byen Natarum bliver angrebet af jordkultister og aberrations!

Vent, hvad?!

En kort opsummering af gruppens eventyr siden sidst blogindlæg:
  • Man nåede ned til bunden af Kheproths Bibliotek og mødte Kheproth.
    • Man befriede Regnbuekejseren Kotzelkan, en mægtig titan, og angiveligvis alle titaners fader, fra dens indespærring hos Det Røde Dynasti.
    • Zennar er åbenbart efterkommer af Storvesir Atenvorax?
    • Titaner, dæmoner og dæmonisk påvirkede tjenere af dæmonfyrsten Masvirik angreb Tordendalen, og gruppen forsvarede den - i samarbejde med både Kotzelkan, Sophylla, dinosaurflokke og udsendinge af Det Røde Dynasti.
    • Efter slaget lod der til fortsat at være en usikker alliance mellem Dynastiet og Kotzelkan - med Sophylla som mægler mellem dem.
  • Gruppen vendte tilbage til Krezent, og mødte en warforged ved navn T0M på vejen. De var vidne til øglekapløb, de opsporede en kult af udøde, fandt spøgelset af Alaric d'Cannith indespærret i en magisk krystaldisk, og rejste til mørkets plan, Mabar, Den Endeløse Nat, sammen med Obet, en tjener af Dødens Dronning.
    • Efter at have rejst lidt sammen med Obet, mødte gruppen en arcanaloth ved navn Amarezen, og dens mæcen, en sort drage ved navn Barunahk (Der Hvisker I mørket)
    • Kellark fik en ny armbrøst. Obet blev efterladt hos Amarezen, og man trodsede flere af Dødens Dronnings tjenere. Så tog gruppen tilbage til Krezent, hvor kun få øjeblikke var passeret.
  • Forstyrrelser østpå ved vulkanen kendt som Onatars Næve fik gruppen til at tage derhen. På vejen mødtes de med Zeruthosis, Hvis Flammer Fortærer De Vantro - lederen af de ryttere der havde hjulpet gruppen ved slaget om Tordendalen, og den nuværende bærer af Akhetsefet, Horisontens Flammende Klinge.
    • Onatars Næve var ikke bare en aktiv vulkan - der var bygget en by inde i bjerget, hvor folk var begyndt at tilbede den røde dragetitan Rathivar. På vejen derhen blev gruppen flere gange angrebet af aberrations, og mødte også Rathivar selv.
    • Gruppen blev velsignet af dragen, og fortsatte hen til Natarum - byen inde i Onatars Næve. Her mødte Kellark sin far, grandonkel og hidtil ukendte søster, og der blev lagt planer for den nære fremtid.
    • Rygter om gruppens heltegerninger i kamp mod aberrations var blevet spredt til Natarum, hvor særligt Den Evige Flammes Kult (tilbedere af Rathivar) nu kaldte dem for "Fimirerne". Ingen ved helt hvorfor.
  • Det blev besluttet at turen skulle gå til Dhog Thoram, for at finde Kong Karkanaks Kædekrone, og gamle hemmeligheder og skatte fra det tabte dværgrige. Doldarun-klanen havde finansieret en ekspedition til Dhog Thoram for nyligt, og de havde måske viden som kunne bruges her.
    • Gruppen tog ud på en kort mission og befriede dværgen Durnark Doldarun, som var blevet kidnappet af orker. Durnark var glad for gruppens hjælp, og fortalte dem hvordan de kunne finde indgangen til Dhog Thoram ved Goradra-kløften.
  • Tilbage ved Natarum blev gruppen mødt af elverpræstinden Dagrana - tilsyneladende et medlem af Den Evige Flammes Kult og Det Røde Dynasti, og præstinde af solguden Ra. Hun ville have gruppens hjælp til at plyndre en vigtig ritualbog fra Ildprofeten Vanifer (lederen af Den Evige Flammes Kult), og sagde at hun ville kunne bruge denne til at befri Thaelindar Galanodel fra dæmonfyrsten Masviriks indflydelse.
    • Gruppen indvilgede i at hjælpe, og et par dage senere begyndte de operationen: T0M og Urzuk distraherede Vanifer ved Smeltediglen, imens Kellark, Zennar og Dagrana brød ind i ildprofetens gemakker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar