B: Opsummering for 16/2 + 23/2

Opsummering

Gruppen stod over for et rundt væsen af sten, der havde animeret stenskåle med syre som tjenere, og som nu brølede højt med samme lyd som et jordskælv.

Det viste sig at være et elementalt væsen ved navn Flint, der tjente Orlassk, en daelkyr med domæne over sten. Efter lidt diskussion hjalp gruppen Flint med at fjerne nogle nedfaldne sten, og fik til gengæld lov til at passere videre.

Ringol fandt længere inde i grotten en inaktiv portal, som han aktiverede - denne gang under mere kontrollerede omstændigheder, som han påstod ville føre dem tættere på deres mål.

Gruppen begav sig igennem, og nåede frem til nogle underjordiske ruiner, hvor de stødte på et kutteklædt væsen med et hoved som en tiger og omvendte pote-hænder, der stod bøjet over et alter.

Gruppen skyndte sig hurtigt videre igennem et hul i væggen til en cylindrisk korridor, der viste sig at være en del af et netværk, hvor store syrespyttende insekter holdt til.

De kæmpede sig forbi insekterne og løb videre op ad gangene indtil de nåede ud til udgang - hvor en sandørken strakte sig så langt øjet kunne se i alle retninger. Men de var endelig ude af Khyber, og kunne nu se himlen.

Efter at have vandret resten af dagen, overnattede gruppen i ørkenen. De så undervejs en skikkelse i det fjerne i ørkenen, som en silhuet på toppen af sandbanker. Med tiden lod det desuden til, at Kyrzins sindssyge fortog sig. Da natten faldt på, brugte de stjernernes positioner til at finde ud af, at de måtte være et sted på de vestlige Talenta-Sletter - selv om det område burde være dækket af græs.

Den efterfølgende morgen var gruppen ved at pakke sammen for at rejse, da de blev angrebet af et gigantisk dragelignende væsen - tydeligvis ikke en "sand" drage, da den kun havde vinger og ikke forben, men stadig et kolossalt væsen, der var i stand til at flyve og til at spy gift.

Gruppen forsøgte først at flygte, men dragen indhentede dem hurtigt. Da den gjorde det, fik de uventet hjælp i form af en elver på en klingetand-dinosaur. Elveren sprang over på dragens ryg og begyndte at angribe den med to korte sværd, som blev separeret fra en enkelt double scimitar (et kendt våben blandt Valenar-elverne).

Der var en lang og hektisk kamp med dragen før elveren endelig gjorde det af med den, og hun introducerede sig selv som Thaelindar Galanodel. Der var en kort, anspændt diskussion omkring et drageskår i dragens pande, der endte med at Xarmash vandrede alene ud i ørkenen. Derefter begyndte gruppen at fjerne brugbare dele af dragen, som Thaelindar kaldte for "Turkanaar". De rejste derefter videre østpå, ledt af Thaelindar, i retning af Rødhorn-stammens lejr.

B: Opsummering for 2/2 + 9/2

Opsummering

Gruppen havde en kort kamp mod både en kæmpeblæksprutte under vandet og et par krabbelignende monstre ved bredden, der forsøgte at fange gruppen i klistrede bånd.

I mellemtiden åbnede Ringol en ustabil portal længere inde i grotten, der hurtigt teleporterede ham væk. En efter en nåede resten af gruppen igennem, imens Maddan holdt portalen åben.

På den anden side af portalen nåede Roanar at hele et par sår inden han forsvandt, og der var ingen spor af Ringol. Resten af gruppen stod dog snart ansigt til ansigt med en række kæmpemæssige gelatinøse terninger, der forfulgte dem igennem en labyrint uden udgang, imens telepatiske beskeder konstant blev suppleret fra en ukendt kilde. Inden for de første øjeblikke blev både Sara og Brutuz opslugt.

Gruppen opdagede snart firkantede huller i gulvet, der passede til terningerne, og lokkede dem ned i hullerne. Da det var gjort, forsvandt en del af væggen, og en skikkelse dukkede op - en skikkelse der snart introducerede sig som en daelkyr kaldet Slimfyrsten Kyrzin.

Kyrzin og en mimic kaldet Etsik tog gruppen med sig en kort stund, hvor der blandt andet var en dansekonkurrence (som Xarmash vandt). Daelkyren bad desuden om en mindre tjeneste, som indebar at eskortere Etsik til en sø i nærheden.

Gruppen tog hen til søen, hvor en flok fiskefolk snart dukkede op og indledte en kamp.

Kellark tog Etsik med sig hen til søen, hvor et stort væsen var på vej op.

Etsik spyttede en lille krystal ud i søen, der øjeblikkeligt stivnede, og væsenet standsede sin bevægelse.

Fiskefolkene standsede deres angreb, og forklarede igennem Roanar, at de havde været slaver for et større væsen indtil gruppen slap dem fri. De hjalp gruppen med at bevæge sig videre, og svømmede så selv væk ned igennem gelésøen.

Gruppen tog videre, hvor de snart fandt et kammer med uregelmæssig tyngdekraft, en sø af magma, og en flok små røde, dragelignende væsener. Ringol fandt en ny portal, som han snart åbnede, og forfulgt at dragevæsenerne bevægede gruppen sig igennem portalen.

De befandt sig nu i en lang korridor, hvor lysende grøn syre dryppede fra stalaktitter i loftet ned i stenskåle på gulvet, og videre derfra ned i en spinkel strøm mod en mindre sø af syre. Fra længere oppe i korridoren hørtes der en rumlende lyd, og et væsen af sten dukkede op og lod til at vække flere stenvæsener til livs rundt omkring i korridoren.

B: Opsummering for 19/1 + 26/1

Opsummering

Maddan havde problemer med at få Sara repareret, og Xarmash var ikke dukket op endnu, så Kellark, Urzuk og Ringol drog ud på jagt. De endte med at støde på en "hammerhale" - en kæmpeøgle med tykke skæl, der brugte sin gigantiske hale som en form for køllevåben.

De endte med at besejre dyret, og vendte tilbage til Klippekongens fæstning, hvor de lavede rustning og våben af dele fra det store væsen.

Xarmash dukkede op, og Sara var blevet repareret, så gruppen tog afsted mod Pargons Tinde, hvor de skulle drage igennem en hule kendt som Det Syvende Kammer for at nå ud på den anden side af The Mournland.

Turen var hård, men gruppen nåede frem langt om længe ved mørkets frembrud - hvor de prompte blev angrebet af to wyverns, der lod til at have bygget rede i Det Syvende Kammer.

Disse var ikke dækket af syre på samme måde som den wyvern, gruppen tidligere havde kæmpet mod, men var dog to i stedet for én. Efter at have dræbt begge monstrene, tog gruppen sig et hvil imens Maddan reparerede Sara (igen).

Længere inde fandt gruppen en hule, hvor væggene var dækket af symboler og mønstre, der lod til at have at gøre med Drageprofetien - med et gigantisk hul i midten af hulen, der førte lodret ned. De fandt desuden en rede, hvor liget af en uheldig rejsende bar en håndfuld ædelsten.

Efter at have taget mod til sig, sprang gruppemedlemmerne ned i hullet, og landede i en stor underjordisk sø, hvorefter noget stort greb fat i Kellark med sine fangarme og trak ham under vandet...