Opsummering for 26/3 2016

Opsummering

Visionen

Ulithariden faldt livløs til gulvet - men hvad der lod til enten at være en sidste krampetrækning eller et forsinket ekko af dens tanker, der blev forstyrret af tidstågen, der omgav dem alle, kunne samtlige af gruppens medlemmer i tårnet høre den uhyrlige illithid i deres tanker: "Jeg dør, men Thoon lever! Besku jeres skæbne, og fortvivl!"

En pludselig mængde af sanseindtryk fra tågen omkring dem bombarderede pludselig samtlige af gruppens medlemmer - selv de hos Luna, hvis ånd stadig opholdt sig rastesløst i nærheden af hendes lig.

• Et sølvfarvet hav. Træer af mange slags vokser i havet. En tidevandsbølge af blod skyller alt væk på sin vej. Ti-tolv skikkelser står i et træ. Nogle vender om og flygter. Nogle løber imod bølgen. Nogle står stille. Bølgen rammer, og alle drukner. Ingen slipper væk.
• En ødelagt by på en klippe tæt ved havet. Resterne af dusinvis af tårne stikker op fra ruinerne. (Sharn.) Alt er indhyllet i spindelvæv. Den blodige tidevandsbølge dukker op i havet. En enkelt skikkelse rejser sig mod bølgen. Byen oversvømmes af blod. Bygningerne smuldrer. Skikkelsen er druknet.
• En skinnende by, der svæver i skyerne. (Hestavar.) Himlen formørkes. Den blodige tidevandsbølge skyller ind over byen.
• En skov. I midten af skoven står et træ. Træet er flere hundrede meter højt. Fuglesang. Tidevandsbølgen dukker op og skyller ind over skoven. Alle træerne visner og bliver til støv. Fuglesangen er standset.
• En by bygget på sort jord. Døde væsener går på gaderne. (Nekropolis.) Alle de udøde vender sig i samme retning. Tidevandsbølgen skyller ind over byen. Bygningerne smuldrer. Ingen af de udøde bevæger sig.
• Et højt bjerg dækket af sne. Nordlys på himlen foroven. (Nivalir, Zerlannas domæne.) På bjerget står et palads af is. Tidevandsbølgen skyller ind over stedet. Både paladset og bjerget smelter. Nordlyset bliver mørkt.
• En oase i en ørken, ved siden af en bjergkæde. Palmer står rundt om oasen. Bygninger står mellem palmerne. (Lazamian.) Tidevandsbølgen dukker op over bjergkæden. Blodet oversvømmer byen. Ingen overlever.
• Igen: Et sølvfarvet hav. Træer af mange slags vokser i havet. En tidevandsbølge af blod skyller alt væk på sin vej. Ti-tolv skikkelser står i et træ. Tre af skikkelserne bærer lysende genstande i deres hænder. Alle skikkelserne er lyst op af genstandene. Alle står side om side. Alle bevæger sig ind i bølgen. Bølgen standser. Bølgen falder sammen og bliver til støv. Der er intet tilbage af bølgen, men skikkelserne rejser sig op igen.

Videre opsummering

Gruppen fandt store beholdere med underligt lysende grønt slim i ulitharidens kammer. De, der var blevet domineret af ulithariden i løbet af kampen, vidste af ren instinkt, at der var tale om kvintessens - dog uden at vide, hvad dette egentligt var - og undersøgelser viste, at kvintessensen var ladet med magisk potentiale, i stil med det man finder i residuum.

Eftersom Luna var faldet i kampen forinden, forsøgte gruppen at genoplive hende ved hjælp af kvintessensen. Det endte med at tage 6 timer, og ritualet var meget tæt på at forårsage ukendte (negative) bivirkninger - men i sidste ende lykkedes det Dak, Erywarn, Gray, Lucan, Podaboo og Tar at vække Luna til live igen. Hendes evner til at påkalde naturmagi var ændret en smule, og hun havde særligt formindskede evner til at forstærke sin dyriske side, men ellers lod hun til at være relativt uskadt - hun havde ikke engang den velkendte sløvhed, der normalvis medfølger ved genoplivning.

Efter Luna havde fået det bedre, og gruppen havde taget sig et lille hvil, drog de videre ned i tårnets underetager, som Daks sølvræv havde undersøgt forinden. Dak, Erywarn, Gray, Lucan, Luna og Tar fortsatte nedad, imens resten begyndte at transportere de resterende 8 beholdere med kvintessens (i alt 304 liter) tilbage til skibene.

Tar udførte et ritual, der tillod de nærmeste at ånde, tale og bevæge sig lettere under vand, eftersom de lavere etager var fyldt med vand, og et par lys-ritualer tillod gruppen at se i det magiske mørke, der fyldte en korridor væk fra tårnet. En af korridorens vægge var ødelagt, og det lod til, at korridoren var på bunden af oasen. Gruppen nåede akkurat hen til åbningen, inden et nautiloid-skib brød vandoverfladen og forlod oasen.

Gruppen fortsatte forud, og kom til et sted, hvor korridoren forgrenede sig i to mod højre og venstre, imens vejen ligeud var blokeret af en døråbning, der var muret til. Supernal-runer over døren bar symbolerne for "jord", "ild" og "luft", og Tar mente, at de fungerede som modtagere for en form for magisk signal. Det lod ikke til, at dette signal var i form af offensive magi: Hverken Lunas magiske sten eller Lucans påkaldelse af den rå ild fra det Elementale Kaos lod til at have nogen effekt på symbolerne - med undtagelse af at Lucans angreb blev vendt tilbage mod ham selv, efterfulgt af en alarm, der gav genlyd i ruinerne i et par minutter.

Daks ræv spejdede videre i ruinerne, og symbolerne lod til at være en form for vejskilte: Ruinen havde form af en cirkel med et kors i midten, hvoraf en af korsets fire udgange var den korridor, hvoraf gruppen var ankommet, og de resterende tre var tilknyttet elementer luft, ild og jord. I midten af ruinen var et forhøjet tårn, men alle fire korridorer ind til midten var afspærret. Hver af de tre elementale indgange var tilhyllet i en tyk sølvern tåge, som den, man finder på astralhavet.

Gruppen begav sig ind i luftkammeret, og befandt sig pludselig på en gangbro af marmor, der førte til en platform af samme materiale - alt sammen tilsyneladende svævende over skyerne. Lys skinnede fra oven uden nogen umiddelbar lyskilde, og temperaturen var behageligt kølig. På platformen forude var en form for krydsning mellem en pagode og en pavillon, med et hul i midten som et soltag, og under soltaget var en divan med en stor skikkelse liggende på den. Skikkelsen havde blå hud og sort hår og fuldskæg, var iført en lys turban med fjer, en rød vest broderet med guldtråd, posede bukser farvet som stormskyer, og sølvfarvede snabelsko. På hver side af skikkelsen stod letpåklædte mænd og kvinder, med svalende vifter af palmeblade og sølvfade med eksotisk frugt, klar til at tjene deres herre.

Lampe ikke inkluderet.

Skikkelsen introducerede sig som Ihsan al-Zarif, den Perfekte og Yndefulde, og efter en kort samtale aftalte nogle fra gruppen med ham, at de ville hjælpe med at befri ham, både fra hans "fangevogter" her i hans domæne, og fra det ritualer, der holdt ham bundet til stedet. Til gengæld ville han hjælpe dem med deres færd her i ruinen, og kun kæmpe mod dem indtil han blev let såret. Han fortalte desuden følgende om stedet:

• Lazamian var intet tempel - nærmere en fæstning, et fængsel og et arsenal, kombineret.
• Der var tre prøvelser, som man var nødt til at gennemføre, før man kunne få adgang til det inderste kammer, hvor nogle af guderne efter sigende havde opbevaret deres mægtigste våben efter slutningen på the Dawn War.
• Efter den første prøvelse er påbegyndt, har man kun 8 timer til at gennemføre de andre prøvelser.
• Ihsan selv havde overgivet sig frivilligt til guderne, da han indså, at den elementale side ikke stod til at vinde.
• Vogteren af ildkammeret var en efreet ved navn Tariq al-Zaahir.

Gruppen indvilgede i at påbegynde luftens prøvelse, og skyerne formørkedes og begyndte at knitre med elektricitet. Stormskyerne sænkedes en smule, og platforme dukkede op i skyerne. Tjenerne omkring Ihsan hvirvlede sammen til to store tornadoer med menneskelignende træk - tydeligvis stærke air elementals.

Ihsan trak pludselig en krumsabel ud af ingenting, og knivskarpe stormvinde samlede sig omkring ham idet han kastede sig som en dødsensfarlig hvirvelvind mod gruppen, med torden og lynild løbende langs krumsablen. Flere af gruppens medlemmer blev såret øjeblikkeligt - og med det samme forsvandt Ihsan igen, som om han kun havde været en luftspejling. Hans skarpe hvirvelvinde fortsatte dog omkring ham, hvilken gjorde det let at finde ud af, hvor han befandt sig.

Fra en af de nyligt opdagede platforme ved siden af Ihsans pavillon hørtes et enormt tordenbrag af et brøl, og et bevinget reptilvæsen, tolv meter langt med et vingefang på over tyve meter, dukkede op ud af det blå.

Billedet her er et link til figuren jeg brugte.

Draken var indhyllet i kraftige vinde, der tilslørede dens bevægelser, og den kastede sig ud i luften imens den med psioniske kræfter påkaldte en sfære af kraftige vinde omkring Erywarn og Gray på marmorbroen, hvorefter den nærmede sig Tar. Yderligere hvirvelvinde fyldt med sand og skarpe sten dukkede op fra under skyerne og angreb gruppemedlemmerne på gangbroen.

Tar fjernede halvdelen af de mindre hvirvelvinde med en salve af magic missiles, imens Luna helede de sårede og lyste de usynlige air elementals op, og Erywarn fastholdt Ihsans opmærksomhed. Dak hoppede elegant ud til en af platformene i skyerne imens han bombarderede både hvirvelvindene og den enorme drake - den store flyveøgle forsøgte at gribe fat i Dak med psioniske vinde, men blev blæst tilbage for hurtigt til at den kunne nå det, og sfæren af vilde vinde omkring Erywarn og Gray forsvandt med en velplaceret dispelling arrow. I mellemtiden løsnede Lucan sin egen salve af skud mod Ihsan, der med det samme blev hårdt såret - og djinnens død blev kun forhindret af, at hans krop mistede det meste af sin fysiske substans efter de første par skud. Ihsan sænkede sit våben og anerkendte sit nederlag. Stadig hungrende efter blod affyrede Lucan et sidste skud igennem drakens hoved, og øglens vinger standsede i deres bevægelser idet den faldt livløs ned - først med en høj knækkende lyd idet dens rygsøjle blev brækket på en af platformene, og derefter med et brag, da den landede på noget solidt på den anden side af skyerne. Erywarn hoppede frem og tog sig af de sidste air elementals med lethed, selv om han fik sig et par sår.

Stormen forsvandt fra skyerne, og lyset vendte tilbage til Ihsans kammer...

(Dak, Erywarn, Gray, Lucan, Luna og Tar har nu alle opnået en milestone.)

Servicemeddelelse

Som i kan se i kalenderen til højre (og på doodlen, som jeg har sendt ud), er der Magic-turneringer i butikken de næste to lørdage, derfor ikke D&D. Lørdagen efter er jeg til fødselsdag hele dagen og aftenene, og der er derfor først D&D igen den 23. april, hvor vi fortsætter eventyret fra umiddelbart efter kampens afslutning.

Opsummering for 19/3 2016

Opsummering

Musikalsk tema:

Kampen fortsatte mod mind flayerne i tårnet. Lucan sneg sig ind ovenfra med sin enorme papegøje; Erywarn, Tar og Sero begav sig ad korridoren til venstre; Abraxus slæbte den store metalplade tilbage foran døråbningen, og holdt den fast imod horden af civile udenfor sammen med Sapristi; og resten af gruppen begav sig ad korridoren til højre.

De stærkere konstrukter på menneskestørrelse lod til at være i stand til at rekonfigurere deres egne kroppe til at eksplodere, hvis de blev tilpas sårede i kamp, og sammen med et mind blast fra et større konstrukt og Adrans pludselige angreb på sine kammerater blev en god del af gruppen hårdt såret. Luna endte med at blive dræbt under kampen.

Den midterste sektion af stueetagen lod til at være fyldt af en underlig sølvern tåge, hvori der kunne findes glimtende reflektioner af fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder. Tågen gjorde det svært at sanse og tænke, men man kunne til gengæld bruge nogle af glimtende til sin fordel - ved at observere fjenders bevægelser et par sekunder ude i fremtiden.

(Enhver, der starter sin tur i tidstågen, er dazed indtil starten af sin næste tur, men får også advantage på alle angreb. Superior Will giver et saving throw for at undgå at være dazed.)

Gruppen trængte langsomt men sikkert længere frem i tårnet, mødt af hvad der lod til at være en uendelige strøm af svagere konstrukter fra kælderen, der affyrede stråler af lys fra deres øjne, forstærket af deres eget antal. De blev ryddet af vejen lige så hurtigt som de dukkede op, og imellem bølgerne af konstrukter, der vældede op fra kælderen, besluttede Dak sig for at finde ud af, hvad der var i det centrale kammer i stueetagen.

I midten af rummet, foran et scrying-bassin, stod en ulitharid - en muteret illithid-profet, der var velsignet af de af multiversets kræfter, der ønsker at gøre livet kort for eventyrere. Scrying-bassinet var fyldt med en underlig, grøn, lysende, slimet væske, der desuden lod til at være indeholdt i enorme beholdere af organisk metal langs rummets vægge. Over bassinet kunne ses en miniatureudgave af tårnet fra stueetagen og op, med halvgennemsigtige vægge - og miniatureudgaven inkluderede alle de væsener, der var til stede i tårnet. Ulithariden lod til at have været den, der havde taget midlertidig kontrol over diverse af gruppens medlemmer, ved at tvinge dem til at forsvare deres "kvintessens" fra deres kammerater, hvad så end dette stof måtte være.

Så snart den fik øje på Dak, slog den ud med sine tentakler, kvalte ham med dem og trak ham til sig, hvilket slog ham bevidstløs. Det næste øjeblik dukkede Adran op og tvangsfodrede Dak med guddommelig bacon - begge var på randen til bevidstløshed, men dog i live. Erywarn og Tar kom flyvende fra korridoren på venstre hånd, med en eksplosion bag sig, og Podaboo svævede fra korridoren mod højre, imens Gray holdt skansen mod de sidste konstrukter fra kælderen, og brændte dem af med rent og skært raseri.

Alle kunne pludselig høre ulithariden i deres sind: "Jeg har læst jeres tanker. I er… underholdende. Så store ambitioner, men så lidt handlekraft, og slet ingen forståelse for hvad der sker omkring jer."

Tar påkaldte en magisk hvirvelvind, der samlede ulithariden op og holdt den fanget i luften.

Igen kunne ulithariden mærkes: "Jeg har beskuet jeres sjæle. I er alle dømt til lidelse. Jeres eneste frelse er hos Thoon, men i er ikke værdige til den frelse."

Drevet af sorg, had og raseri efter først at have været nødt til at dræbe en lille, uskyldig pige, og derefter at vågne fra bevidstløshed til at se Lunas døde krop liggende ved siden af sig, fanget i tentaklerne fra et af de enorme konstrukter, løftede Podaboo sit spyd, tog sigte mod ulithariden, og skreg med en vrede, som ingen andre i nærheden af ham havde hørt i hans stemme før: "Quaggans venner kæmper for hinanden! Ikke for dig!"

Som en enkelt organisme kylede Podaboo sit spyd og Erywarn sin lanse, ledsaget af lyn fra Daks bue og stråler af energi fra Adran og Tar, der alle kolliderede i ulitharidens brystkasse - og ulitharidens overkrop eksploderede i et væld af grøn slim, lilla blod og diverse ukendte indre organer.

Ulithariden faldt livløs til gulvet - men hvad der lod til enten at være en sidste krampetrækning eller et forsinket ekko af dens tanker, der blev forstyrret af tidstågen, der omgav dem alle, kunne samtlige af gruppens medlemmer i tårnet høre den uhyrlige illithid i deres tanker: "Jeg dør, men Thoon lever! Besku jeres skæbne, og fortvivl!"

En pludselig mængde af sanseindtryk fra tågen omkring dem bombarderede pludselig samtlige af gruppens medlemmer - selv de hos Luna, hvis ånd stadig opholdt sig rastesløst i nærheden af hendes lig. Hvad de så i tågen, finder i ud af næste lørdag...

(Efter næste lørdag skriver jeg desuden et resumé af visionen her på bloggen, så de af jer, der ikke er der på lørdag, stadig når at opleve det.)

Opsummering for 12/3 2016.

Opsummering

Gruppen kæmpede imod en gruppe usynlige illithids uden for tårnet, imens en hob af folk fra den lokale landsby bevægede sig langsomt mod dem.

Illithids med underlig læderrustning.

Lunas hjerne blev næsten spist.

De sidste æggelignende vagter på toppen af tårnet blev ødelagt.

Med et øredøvende "SPLITTE MINE BRAMSEJL" fløj Lucan op til toppen af tårnet på sin enorme papegøje.

Podaboo blev traumatiseret, og man lærte lidt om quaggan-moralitet.

Quaggan blev trist og forbrændt,
på vej mod tårnet,
dækket af ork-indvolde.

Gruppen nåede gradvist hen til tårnet, der afgav en følelse af sikkerhed. Lyde fra tårnet lod til at blive forvredet, og det var umuligt at vide, hvor i tårnet lydene kom fra.

Inde i tårnet lå to enorme væsener på lur - væsener bygget af illithid-dele, metalstykker, og andet. Da Gray og Erywarn trådte bare et enkelt skridt ind, blev de kaldt hen til de store uhyrer.

En af tingene nåede at gribe fat i Erywarns hoved, og holdt stadig fast med nød og næppe. Væsenerne lod til at være svære at såre - især med elemental skade.

Bag en af disse ting stod en illithid iført sort pladerustning, der i kort tid låste Gray fast med et fængsel af rå kraft.

Og fra andre steder i tårnet kunne der høres lyden af endnu flere væsener, der var i bevægelse...

RSS-feed

Jeg har sat bloggen op, så man nu kan abonnere på den ved brug af RSS-feed!

RSS-feeds fungerer således, at man ved hjælp af en RSS-læser kan blive opdateret pålideligt, når noget, som man abonnerer på, bliver opdateret. Den læser, som man bruger, henter materialet baseret på sin egen tidsplan.

Hvis du trykker på RSS-knappen til højre på bloggen, bliver du ført til en side, hvor du kan føje bloggen til en liste over abonnementer.

Eller du kan bare trykke her!

For at kunne abonnere, skal du desuden bruge en RSS-læser af en eller anden art. Jeg bruger selv den, der hedder "feedly", men der er også mange andre - hvis du trykker på RSS-knappen, er der en box øverst til højre ("Subscribe Now!"), hvor man kan se de forskellige læsere, der kan tilknyttes automatisk.

feedly virker både som webside og som app, og fungerer i hvert fald fint til Android-baserede smartphones. Hvis du bruger Yahoo!, er der vist også en mulighed for at bruge deres "My Yahoo!" til det, men jeg kender ikke noget til andre RSS-læsere eller deres funktioner. Hvis du bruger feedly, skal du følge "+feedly"-linket, oprette en konto/logge ind, og så trykke på "+feedly" igen øverst på siden (og evt. tilføje abonnementet til en collection, hvis du kan lide at opdele den slags). feedly henter nyt materiale ca. en gang i timen.

Bemærk: feedly-appen laver ikke notifikationer, men der findes en separat Feedly Notifier-app, der kan gøre det for den.

Jeg anbefaler især RSS-funktionen til de af jer, der ikke følger samtalen på facebook, men det er praktisk uanset hvad til at blive opdateret hurtigt - særligt da jeg nogle gange opdateret bloggen uden at give besked om det, og da læsere som feedly sørger for at gemme de forskellige indlæg på siden til senere, så man ikke hele tiden behøver en internetforbindelse til at læse tidligere indlæg.

Opsummering for 5/3 2016

Oplysninger om skibene

• Mark II er nu på på 388/700 hp, og Flodsangen er på 245/337 hp.
• Flodsangens besætning har købt ind til reparationer af skibet, der vil få skroget op på fuldt hp, hvilket kostede dem 1365 gp.
• Materialer til reparation af Mark II til fuldt hp vil koste 7578 gp, men skibet reparerer også selv 1d10 hp hver 24. time, hvilket svarer til et fald i omkostninger på 24-243 gp. Men hvis skibet ikke snart repareres, risikerer det alvorlige skader, når skroget bliver "bloodied".

Opsummering

Tema-playlist for Lazamian:

Gruppen begav sig rundt i landsbyen Lazamian, som lod til at være en fordærvet røverhule beboet af afskum. På den lokale bar, Den Hvilende Huggert, hvor man nærmest blev tvunget på magisk vis til at tale sandt, blev der indsamlet information, samt købt og drukket eksotisk alkohol.

(Tryk på en dusør for at gøre den mere synlig.)

 

(Tar har følgende effekt indtil sit næste extended rest: Disadvantage på alle defensive rolls for at undvige angreb.)

Det lod til at folk fra landsbyen generelt veg bort fra den lokale oase, der desuden lod til at indeholde en gammel fæstning fyldt med gamle, mægtige våben, som guderne følte var nødt til at blive spærret inde efter krigen mod titanerne i tidernes morgen.

Ud af det blå lod de to skibe, Mark II og Flodsangen, samt deres besætningsmedlemmer i nærheden, til at være under angreb: Folk fra den nærliggende skov af palmetræer begyndte at trække hen imod skibene, hvorefter de svulmede op og sprang i luften i store eksplosioner af ild.

Efter at truslen var bekæmpet, spottede Tar og Luna en underlig skikkelse, klædt i sort læder, der forsvandt ind i skoven.

Luna genkendte væsenet som en illithid.

Det viste sig sidenhen, at byens sherif og vicesherif begge var døde (vicesheriffen var nok dræbt af en illithid), hvilket gav byrådet sheriffens autoritet og beføjelser. Det eneste medlem af byrådet, der var til stede, var Tarazir.

Tarazir mødtes med gruppen, samt med en kentaur, der kaldte sig for Erywarn Elari, og som havde hjulpet til mod de opsvulmende væsener, der angreb skibene tidligere. Tarazir lovede gruppen et astralt anker, der ville tillade dem at blive på Shom i mere end bare de næste 5 timer, hvis de ville tage hen til et vagttårn i nærheden af oasen, hvor han mente, at truslen mod byen holdt til.

Gruppen nærmede sig vagttårnet, hvorpå der var nogle flyvende metalliske æg med fangearme, der lod til at holde udkig fra den øverste etage.

Adran skød en enkelt af dem ned fra toppen af tårnet, hvorefter der kunne høres lyden af noget stort og trampende inde fra selve vagttårnet, samt lyden af bevægelse i skoven omkring gruppen.

De af jer, der læser dette: Du kan mærke noget, der forsøger at presse på, for at få adgang til dit sind og dine tanker. Du formår at kæmpe angrebet væk, men det efterlader en fremmed tanke i dit hoved - en stemme, der gentager den samme sætning om, og om, og om igen: "Thoon er Thoon, og Thoon er alt."

Opsummering for 4/7 2015

Opsummering

Der blev hørt skrig inde i hulen, og da Podaboo, Maknus og deres nye kammerat Sapristi fandt frem til landvejen ned til grotterne, blev de alle angrebet af flere pirater, chuuls og uchuulons.

Efter noget tid begyndte nogle af gruppens medlemmer desuden at dukke op fra malstrømmen - og de begyndte at angribe deres kammerater! Walnan diagnosticerede Abraxus og Adran med "illithid-trældom", og i fællesskab fik gruppen besejret både pirater, krebsmonstre og deres tidligere kammerater... som straks blev skyllet ned med malstrømmen (sammen med Sapristi og TK).

Nede i den dybere hule blev TK angrebet af en usynlig illithid, men med Podaboos hjælp blev den gjort synlig. Selv om den venlige marsvinsdværg blev slået bevidstløs af illithid'ens tentakler, kunne Maknus, TK og Walnan i fællesskab få styr på mind flayer'en - som endte med at flyde dybfrossen ned ad vandfaldet for enden af floden.

Husk at der er Magic: Origins de næste to lørdage i butikken, så næste D&D-session er først den 25/7.

Død og ødelæggelse!

Følgende karakterer blev slemt såret:

• Adran: Fejlede to death saving throws (XX).
• Gray døde (XXX).
• Podaboo: Fejlede et death saving throw (X).
• Sapristi: Fejlede et death saving throw (X).
• Abraxus døde (XXX).

Hvis i som døde har lyst til at lave nye karakterer, så skriv til mig over mail eller facebook - ellers kan vi nok finde ud af en måde at få genoplivet jeres karakterer på.

Opsummering for 27/6 2015

Opsummering

Gruppen tog med Podaboos skib efter de sidste pirater. Efter en hårrejsende skibsfart havde piraterne vundet en smule afstand, men på den anden side af en stor klippeø fandt gruppen dog en hule, som piraterne var sejlet ind i. De tog en jolle og sejlede selv ind i hulen, hvor de blev angrebet - først af røde chuul og uchuulons, og bagefter af flere pirater.

Uchuulon

Chuul

Gruppens jolle blev ført af en stærk strøm længere ind i grotten, mod en malstrøm. Alle sprang fra jollen inden den nåede malstrømmen - med undtagelse af Adran, som var blevet lammet af uchuulon-gift. Gray havde dog fat i et reb, der var bundet fast til jollen, og da den røg ned i malstrømmen med Adran, slog Gray smut over vandet og røg med den - men ikke før Abraxus og Carter var hoppet fra land for også at holde fast i rebet.

TK og Walnan blev tilbage og kiggede omkring i grotten. De fandt en hemmelig dør, men ingen åbningsmekanisme.

Abraxus, Adran, Carter og Grey røg igennem en tunnel, og ud i en anden hule, hvor de faldt ned i et vandfald. På venstre hånd var land, og længere fremme nåede strømmen frem til endnu et vandfald - og på den anden side af dette var en endnu større grotte.

Adran opdagede et hemmeligt rum bag vandfaldet, og fandt her en masse ødelagte genstande. Efter en kort gennemrodning fandt han nogle værdifulde ting og sager... og blev angrebet af en illithid og dens pirat- og chuul-vagter. Illithid'en havde en nautilformet hjelm på, og hviskede til Adran "Bøj jer i støvet for Spiralherrens storhed. Bøj jer for Thoons profet".

THOOOOOOOOOOOOOOON

På den anden side af vandfaldet begik Carter selvmord (med hjælp fra Abraxus og Gray), hvorefter de blev angrebet af illithid'ens vagter.

Da vi sluttede sessionen, var en af vagterne gået ud igennem den hemmelige gang til hovedgrotten, og angreb TK bagfra; Adran var omringet af pirater og uchuulons; og Abraxus og Gray var sårede og stod over for en enorm rød chuul.