Opsummering for 26/3 2016

Opsummering

Visionen

Ulithariden faldt livløs til gulvet - men hvad der lod til enten at være en sidste krampetrækning eller et forsinket ekko af dens tanker, der blev forstyrret af tidstågen, der omgav dem alle, kunne samtlige af gruppens medlemmer i tårnet høre den uhyrlige illithid i deres tanker: "Jeg dør, men Thoon lever! Besku jeres skæbne, og fortvivl!"

En pludselig mængde af sanseindtryk fra tågen omkring dem bombarderede pludselig samtlige af gruppens medlemmer - selv de hos Luna, hvis ånd stadig opholdt sig rastesløst i nærheden af hendes lig.

• Et sølvfarvet hav. Træer af mange slags vokser i havet. En tidevandsbølge af blod skyller alt væk på sin vej. Ti-tolv skikkelser står i et træ. Nogle vender om og flygter. Nogle løber imod bølgen. Nogle står stille. Bølgen rammer, og alle drukner. Ingen slipper væk.
• En ødelagt by på en klippe tæt ved havet. Resterne af dusinvis af tårne stikker op fra ruinerne. (Sharn.) Alt er indhyllet i spindelvæv. Den blodige tidevandsbølge dukker op i havet. En enkelt skikkelse rejser sig mod bølgen. Byen oversvømmes af blod. Bygningerne smuldrer. Skikkelsen er druknet.
• En skinnende by, der svæver i skyerne. (Hestavar.) Himlen formørkes. Den blodige tidevandsbølge skyller ind over byen.
• En skov. I midten af skoven står et træ. Træet er flere hundrede meter højt. Fuglesang. Tidevandsbølgen dukker op og skyller ind over skoven. Alle træerne visner og bliver til støv. Fuglesangen er standset.
• En by bygget på sort jord. Døde væsener går på gaderne. (Nekropolis.) Alle de udøde vender sig i samme retning. Tidevandsbølgen skyller ind over byen. Bygningerne smuldrer. Ingen af de udøde bevæger sig.
• Et højt bjerg dækket af sne. Nordlys på himlen foroven. (Nivalir, Zerlannas domæne.) På bjerget står et palads af is. Tidevandsbølgen skyller ind over stedet. Både paladset og bjerget smelter. Nordlyset bliver mørkt.
• En oase i en ørken, ved siden af en bjergkæde. Palmer står rundt om oasen. Bygninger står mellem palmerne. (Lazamian.) Tidevandsbølgen dukker op over bjergkæden. Blodet oversvømmer byen. Ingen overlever.
• Igen: Et sølvfarvet hav. Træer af mange slags vokser i havet. En tidevandsbølge af blod skyller alt væk på sin vej. Ti-tolv skikkelser står i et træ. Tre af skikkelserne bærer lysende genstande i deres hænder. Alle skikkelserne er lyst op af genstandene. Alle står side om side. Alle bevæger sig ind i bølgen. Bølgen standser. Bølgen falder sammen og bliver til støv. Der er intet tilbage af bølgen, men skikkelserne rejser sig op igen.

Videre opsummering

Gruppen fandt store beholdere med underligt lysende grønt slim i ulitharidens kammer. De, der var blevet domineret af ulithariden i løbet af kampen, vidste af ren instinkt, at der var tale om kvintessens - dog uden at vide, hvad dette egentligt var - og undersøgelser viste, at kvintessensen var ladet med magisk potentiale, i stil med det man finder i residuum.

Eftersom Luna var faldet i kampen forinden, forsøgte gruppen at genoplive hende ved hjælp af kvintessensen. Det endte med at tage 6 timer, og ritualet var meget tæt på at forårsage ukendte (negative) bivirkninger - men i sidste ende lykkedes det Dak, Erywarn, Gray, Lucan, Podaboo og Tar at vække Luna til live igen. Hendes evner til at påkalde naturmagi var ændret en smule, og hun havde særligt formindskede evner til at forstærke sin dyriske side, men ellers lod hun til at være relativt uskadt - hun havde ikke engang den velkendte sløvhed, der normalvis medfølger ved genoplivning.

Efter Luna havde fået det bedre, og gruppen havde taget sig et lille hvil, drog de videre ned i tårnets underetager, som Daks sølvræv havde undersøgt forinden. Dak, Erywarn, Gray, Lucan, Luna og Tar fortsatte nedad, imens resten begyndte at transportere de resterende 8 beholdere med kvintessens (i alt 304 liter) tilbage til skibene.

Tar udførte et ritual, der tillod de nærmeste at ånde, tale og bevæge sig lettere under vand, eftersom de lavere etager var fyldt med vand, og et par lys-ritualer tillod gruppen at se i det magiske mørke, der fyldte en korridor væk fra tårnet. En af korridorens vægge var ødelagt, og det lod til, at korridoren var på bunden af oasen. Gruppen nåede akkurat hen til åbningen, inden et nautiloid-skib brød vandoverfladen og forlod oasen.

Gruppen fortsatte forud, og kom til et sted, hvor korridoren forgrenede sig i to mod højre og venstre, imens vejen ligeud var blokeret af en døråbning, der var muret til. Supernal-runer over døren bar symbolerne for "jord", "ild" og "luft", og Tar mente, at de fungerede som modtagere for en form for magisk signal. Det lod ikke til, at dette signal var i form af offensive magi: Hverken Lunas magiske sten eller Lucans påkaldelse af den rå ild fra det Elementale Kaos lod til at have nogen effekt på symbolerne - med undtagelse af at Lucans angreb blev vendt tilbage mod ham selv, efterfulgt af en alarm, der gav genlyd i ruinerne i et par minutter.

Daks ræv spejdede videre i ruinerne, og symbolerne lod til at være en form for vejskilte: Ruinen havde form af en cirkel med et kors i midten, hvoraf en af korsets fire udgange var den korridor, hvoraf gruppen var ankommet, og de resterende tre var tilknyttet elementer luft, ild og jord. I midten af ruinen var et forhøjet tårn, men alle fire korridorer ind til midten var afspærret. Hver af de tre elementale indgange var tilhyllet i en tyk sølvern tåge, som den, man finder på astralhavet.

Gruppen begav sig ind i luftkammeret, og befandt sig pludselig på en gangbro af marmor, der førte til en platform af samme materiale - alt sammen tilsyneladende svævende over skyerne. Lys skinnede fra oven uden nogen umiddelbar lyskilde, og temperaturen var behageligt kølig. På platformen forude var en form for krydsning mellem en pagode og en pavillon, med et hul i midten som et soltag, og under soltaget var en divan med en stor skikkelse liggende på den. Skikkelsen havde blå hud og sort hår og fuldskæg, var iført en lys turban med fjer, en rød vest broderet med guldtråd, posede bukser farvet som stormskyer, og sølvfarvede snabelsko. På hver side af skikkelsen stod letpåklædte mænd og kvinder, med svalende vifter af palmeblade og sølvfade med eksotisk frugt, klar til at tjene deres herre.

Lampe ikke inkluderet.

Skikkelsen introducerede sig som Ihsan al-Zarif, den Perfekte og Yndefulde, og efter en kort samtale aftalte nogle fra gruppen med ham, at de ville hjælpe med at befri ham, både fra hans "fangevogter" her i hans domæne, og fra det ritualer, der holdt ham bundet til stedet. Til gengæld ville han hjælpe dem med deres færd her i ruinen, og kun kæmpe mod dem indtil han blev let såret. Han fortalte desuden følgende om stedet:

• Lazamian var intet tempel - nærmere en fæstning, et fængsel og et arsenal, kombineret.
• Der var tre prøvelser, som man var nødt til at gennemføre, før man kunne få adgang til det inderste kammer, hvor nogle af guderne efter sigende havde opbevaret deres mægtigste våben efter slutningen på the Dawn War.
• Efter den første prøvelse er påbegyndt, har man kun 8 timer til at gennemføre de andre prøvelser.
• Ihsan selv havde overgivet sig frivilligt til guderne, da han indså, at den elementale side ikke stod til at vinde.
• Vogteren af ildkammeret var en efreet ved navn Tariq al-Zaahir.

Gruppen indvilgede i at påbegynde luftens prøvelse, og skyerne formørkedes og begyndte at knitre med elektricitet. Stormskyerne sænkedes en smule, og platforme dukkede op i skyerne. Tjenerne omkring Ihsan hvirvlede sammen til to store tornadoer med menneskelignende træk - tydeligvis stærke air elementals.

Ihsan trak pludselig en krumsabel ud af ingenting, og knivskarpe stormvinde samlede sig omkring ham idet han kastede sig som en dødsensfarlig hvirvelvind mod gruppen, med torden og lynild løbende langs krumsablen. Flere af gruppens medlemmer blev såret øjeblikkeligt - og med det samme forsvandt Ihsan igen, som om han kun havde været en luftspejling. Hans skarpe hvirvelvinde fortsatte dog omkring ham, hvilken gjorde det let at finde ud af, hvor han befandt sig.

Fra en af de nyligt opdagede platforme ved siden af Ihsans pavillon hørtes et enormt tordenbrag af et brøl, og et bevinget reptilvæsen, tolv meter langt med et vingefang på over tyve meter, dukkede op ud af det blå.

Billedet her er et link til figuren jeg brugte.

Draken var indhyllet i kraftige vinde, der tilslørede dens bevægelser, og den kastede sig ud i luften imens den med psioniske kræfter påkaldte en sfære af kraftige vinde omkring Erywarn og Gray på marmorbroen, hvorefter den nærmede sig Tar. Yderligere hvirvelvinde fyldt med sand og skarpe sten dukkede op fra under skyerne og angreb gruppemedlemmerne på gangbroen.

Tar fjernede halvdelen af de mindre hvirvelvinde med en salve af magic missiles, imens Luna helede de sårede og lyste de usynlige air elementals op, og Erywarn fastholdt Ihsans opmærksomhed. Dak hoppede elegant ud til en af platformene i skyerne imens han bombarderede både hvirvelvindene og den enorme drake - den store flyveøgle forsøgte at gribe fat i Dak med psioniske vinde, men blev blæst tilbage for hurtigt til at den kunne nå det, og sfæren af vilde vinde omkring Erywarn og Gray forsvandt med en velplaceret dispelling arrow. I mellemtiden løsnede Lucan sin egen salve af skud mod Ihsan, der med det samme blev hårdt såret - og djinnens død blev kun forhindret af, at hans krop mistede det meste af sin fysiske substans efter de første par skud. Ihsan sænkede sit våben og anerkendte sit nederlag. Stadig hungrende efter blod affyrede Lucan et sidste skud igennem drakens hoved, og øglens vinger standsede i deres bevægelser idet den faldt livløs ned - først med en høj knækkende lyd idet dens rygsøjle blev brækket på en af platformene, og derefter med et brag, da den landede på noget solidt på den anden side af skyerne. Erywarn hoppede frem og tog sig af de sidste air elementals med lethed, selv om han fik sig et par sår.

Stormen forsvandt fra skyerne, og lyset vendte tilbage til Ihsans kammer...

(Dak, Erywarn, Gray, Lucan, Luna og Tar har nu alle opnået en milestone.)

Servicemeddelelse

Som i kan se i kalenderen til højre (og på doodlen, som jeg har sendt ud), er der Magic-turneringer i butikken de næste to lørdage, derfor ikke D&D. Lørdagen efter er jeg til fødselsdag hele dagen og aftenene, og der er derfor først D&D igen den 23. april, hvor vi fortsætter eventyret fra umiddelbart efter kampens afslutning.