søndag den 6. marts 2016

Opsummering for 5/3 2016

Oplysninger om skibene

  • Mark II er nu på på 388/700 hp, og Flodsangen er på 245/337 hp.
  • Flodsangens besætning har købt ind til reparationer af skibet, der vil få skroget op på fuldt hp, hvilket kostede dem 1365 gp.
  • Materialer til reparation af Mark II til fuldt hp vil koste 7578 gp, men skibet reparerer også selv 1d10 hp hver 24. time, hvilket svarer til et fald i omkostninger på 24-243 gp. Men hvis skibet ikke snart repareres, risikerer det alvorlige skader, når skroget bliver "bloodied".

Opsummering

Tema-playlist for Lazamian:

Gruppen begav sig rundt i landsbyen Lazamian, som lod til at være en fordærvet røverhule beboet af afskum. På den lokale bar, Den Hvilende Huggert, hvor man nærmest blev tvunget på magisk vis til at tale sandt, blev der indsamlet information, samt købt og drukket eksotisk alkohol.

(Tryk på en dusør for at gøre den mere synlig.)
 

(Tar har følgende effekt indtil sit næste extended rest: Disadvantage på alle defensive rolls for at undvige angreb.)

Det lod til at folk fra landsbyen generelt veg bort fra den lokale oase, der desuden lod til at indeholde en gammel fæstning fyldt med gamle, mægtige våben, som guderne følte var nødt til at blive spærret inde efter krigen mod titanerne i tidernes morgen.

Ud af det blå lod de to skibe, Mark II og Flodsangen, samt deres besætningsmedlemmer i nærheden, til at være under angreb: Folk fra den nærliggende skov af palmetræer begyndte at trække hen imod skibene, hvorefter de svulmede op og sprang i luften i store eksplosioner af ild.

Efter at truslen var bekæmpet, spottede Tar og Luna en underlig skikkelse, klædt i sort læder, der forsvandt ind i skoven.

Luna genkendte væsenet som en illithid.

Det viste sig sidenhen, at byens sherif og vicesherif begge var døde (vicesheriffen var nok dræbt af en illithid), hvilket gav byrådet sheriffens autoritet og beføjelser. Det eneste medlem af byrådet, der var til stede, var Tarazir.


Tarazir mødtes med gruppen, samt med en kentaur, der kaldte sig for Erywarn Elari, og som havde hjulpet til mod de opsvulmende væsener, der angreb skibene tidligere. Tarazir lovede gruppen et astralt anker, der ville tillade dem at blive på Shom i mere end bare de næste 5 timer, hvis de ville tage hen til et vagttårn i nærheden af oasen, hvor han mente, at truslen mod byen holdt til.

Gruppen nærmede sig vagttårnet, hvorpå der var nogle flyvende metalliske æg med fangearme, der lod til at holde udkig fra den øverste etage.


Adran skød en enkelt af dem ned fra toppen af tårnet, hvorefter der kunne høres lyden af noget stort og trampende inde fra selve vagttårnet, samt lyden af bevægelse i skoven omkring gruppen.

De af jer, der læser dette: Du kan mærke noget, der forsøger at presse på, for at få adgang til dit sind og dine tanker. Du formår at kæmpe angrebet væk, men det efterlader en fremmed tanke i dit hoved - en stemme, der gentager den samme sætning om, og om, og om igen: "Thoon er Thoon, og Thoon er alt."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar