A: Opsummering for 18/3

Opsummering

Der skete meget denne gang...

1. Zerlanna dukkede op sammen med sin drage og sin kolos og angreb Dagon bagfra.
2. Chester, Eilfenwyn og Roanar blev alle såret tilstrækkeligt til at de forsvandt. Ud over dem omkom ingen nævneværdige NPCer.
3. Det viste sig at Radim (i samarbejde med Eilfenwyn) havde ændret på hvordan historien burde have forløbet ved at bringe alle de allierede til Nivalir for at kæmpe mod dæmonerne. Dagon var ikke glad.
4. Den Gyldne Kejsers flagskib, Exterminatus, dukkede op på himlen (med Sapristi om bord!), og Dagon flygtede ned i dybet.
5. Mark II, Zerlanna og cryorasquen satte efter Dagon, og det lykkedes dem i fællesskab at besejre Dagon - hvis sidste ord lød i stil med "JEG ER ÆLDRE END MULTIVERSET SELV. JEG KAN VENTE," idet Dak udslettede hans fysiske krop.
6. Zerlanna tog kontrol over cryorasquen og satte den til at bevogte Nivalirs kerne, efter hun havde ødelagt portalen til Afgrunden.
7. Radim fortalte gruppen at han selv for længe siden havde stjålet buen Hamayumi fra solguden Terashi på verdenen Kamigawa, men at selv guderne ikke var i stand til at opdage hans snedige tyveri. Han havde placeret den på Podaboos verden, hvor den nu befinder sig i Elona, Den Gyldne Sols Land, i hænderne på en lich. Ikke langt derfra er en portal til en underverden, hvorfra man kan rejse til Hades' Bankboks (hvor Ahriman og Alsvart fra arsenalet er) hvis man skulle ønske det.
8. Den Faldne, Krigvind og Naglfar var alle taget afsted da gruppen vendte tilbage til overfladen. Kaptajn Tarazir af piratskibet Savazio dukkede op, hilste, og forsvandt igen.



Kaptajn Tarazir

9. Radim sendte Podaboo tilbage til quagganens egen verden, Thyria, til et område han kaldte for Krystalørkenen.
10. Flyndral knælede ved Loralyssas ubevægelige krop - hun lod til at være offer for en forbandelse, som kun kunne ophæves af sand kærlighed. Ud fra Loralyssas forbindelse til Rosens og Tornens Dronning i Eberron (og at oversættelsen af Loralyssa fra elvisk til common var "Rosentorn" eller "Tornerose"), konkluderede gruppen, at Koliada var nødt til at kysse Loralyssa for at ophæve forbandelsen.
11. Koliada blev hidkaldt, slog en Natural 20 på sit Will defense roll imod hendes eget forbandede skår af Asmodeus' Sorte Troldspejl, og kyssede Kaptajn Loralyssa. Koliada blev til sne og blæste væk; Luna fangede hendes spejlskår; Loralyssa vågnede og troede at hun havde drømt hele sin deltagelse i Stjernernes Spil; og da Den Tynde Hvide Hertug bevidnede det hele, blev hans egen forbandelse brudt, og han blev igen til Den Underjordiske Konge, som i sin tid selv var blevet forbandet af Vinterhoffet. Han blev til en ugle og fløj væk.



Den Underjordiske Konge

12. Kaptajn Kirian af skibet Lassalagos fortalte, at han havde som plan at udslette Ravnedronningen, en tyrannisk dødsgud, ved hjælp af Eonius fra Himlens Arsenal. Han ønskede at gruppen blandede sig udenom.
13. Kaptajn Ildskæg blev gjort til træl for navigatøren Eva, der viste sig at være Madam Eva, rauni af Zarovan-klanen, og tilsyneladende en gammel heks. Hun forlod Mark II og sejlede væk på Brelænderen.



Madam Eva

14. Kaptajn Flyndral inviterede Loralyssa om bord på Fortærerens Hånd (der "seriøst skal have et nyt navn") da hendes eget skib, Galifars Arv, gik under.

Som preview på næste session:

To skikkelser - den ene en halvelver klædt i fint sort tøj, og den anden en elver i en beige kutte med et stort tohåndssværd på ryggen - teleporterer om bord på Mark II.

"Jeg er Markus von Überwald, og dette er min halvbroder Nimhir," siger halvelveren. Begge lader til at genkende Dak.

"Jeg er blevet informeret om at min datter er et sted på dette domæne," fortsætter han. "Har nogen af jer set Prinsesse Gwendarnorlind Laeriel, Sommerens Flammende Lilje?"

A: Opsummering for 4/3 + 11/3

Opsummering

Victor og Luna mødtes med repræsentanter for de andre parter, der havde kæmpet mod Kaosflåden, hvilket inkluderede Kaptajn Kirian af Lassalagos, Kaptajn Ildskæg af Brelænderen, beholderen Quixxellops af De Forfaldne Øjnes Liga, Kaptajn Flyndral af Fortærerens Hånd, Kaptajn Eldur af Den Faldne, Jarl Storvald af frostjætterne og skibet Krigvind, Eilfenwyn af Flodsangen og Alaric der repræsenterede... Eberron?

Det blev slået fast at Luftens og Mørkets Dronning havde taget kontrol over Zerlanna og Koliada, og at hendes tilstedeværen i Nivalir kunne bekæmpes ved at fordrive eller dræbe hendes tjenere - Den Mørke Jagt - eftersom hun kun var manifesteret i Nivalir som en form for avatar. Dronningen ville dog sætte Zerlanna og Koliada efter Den Mørke Jagt hvis en tydelig trussel nærmede sig.

Imens resten af skibene drog ud for at tage Zerlanna og Koliadas opmærksomhed, sejlede Mark II afsted for at tage sig af Den Mørke Jagt, der befandt sig på skibet Naglfar. Eilfenwyn ledte gruppen hen til et tåget område, hvor de stødte ind i det store skib bygget af de dødes negle, og hvor de tre medlemmer af Jagten rigtigt nok ventede.

Il'navin, den Hvide Frost

Corgoran den Sorte

Stormravnen, Seldoreth den Grå

Den Mørke Jagt viste sig at være ekstremt farlige modstandere i kamp, og flere af gruppens medlemmer var hurtigt på dødens rand. Men pludselig dukkede Frostprinsen op, og lederen af Vinterhoffet erklærede, at Nivalir var under hans beskyttelse. Med en vag trussel forsvandt Il'navin og Corgoran - Seldoreth var allerede blevet dræbt af Dak.

Frostprinsen

Gruppen vendte tilbage til deres allierede med Naglfar efter sig. Efter lidt forhandling med Eldur og Koliada, og efter Mark II var blevet opgraderet kort med nye våben, satte de samlede styrker sejl imod midten af Nivalir, hvor man ventede at finde Dagon.

Det første der mødte gruppen i midten af bjergene var ikke Dagon selv, men et hav af mareridtsagtige tentakler, der greb om skibe og truede med at knuse besætningsmedlemmerne sind. Efter galskaben var kæmpet væk, dukkede et kolossalt fiskeagtigt monster op i en gigantisk malstrøm: Dagon.

Dagon sendte stadig tankeknusende bølger af energi ud på tværs af Dæmonhavet, men alle de allierede fortsatte kampen på trods af sår og skader. På kort tid fik gruppen dæmonfyrstens opmærksomhed, og den belønnede deres ihærdighed ved at fremmane gigantiske tentakler, der greb om både for- og agterenden af Mark II og truede med at hive skibet ind til sig.

Koliada teleporterede cryorasquen om bag Dagon imens dette skete, og Zerlanna med hendes kolos og isdrage lod til at være forsvundet...

A: Opsummering for 18/2 + 25/2

Opsummering

Gruppe besluttede sig for at sætte efter cryorasquen imens Alaric og Roanar dækkede det Grønne Hofs retræte og Zerlanna hjalp Sommerhoffet med at kæmpe mod den Levende Gletsjer.

Cryorasquen.

Den Levende Gletsjer.

Victor fik hjælp fra en havhund til at spore cryorasquen, og mødtes med Mark II da sporet ledte ned i havet og under den Blege Gletsjer. Ustabile og dæmon-bevogtede tunneller i isen førte skibet til en del af den smeltende gletsjer, hvor Den Syvende Stjerne og Flodsangen kæmpede bravt mod Kaosflåden. Cryorasquen satte afsted mod et højt isbjerg ved kysten, og Mark II fulgte med - med så høj en hastighed, at skibet overhalede det titaniske monster, og fløj op i tågen ved isbjergets top.

Her viste det sig, at Vinterhoffets hold havde påkaldt cryorasquen, som de ønskede at bruge som våben imod Dagon, som led i Koralhoffets udfordring. Gruppen besluttede sig her for at lade Vinterhoffet gå, da de i stedet selv gled ned ad bjerget med kurs mod Kaosflåden - hvor Admiral Magwroth ventede på sit flagskib, Fortærerens Hånd.

Kampen blev skudt indledt ved at sejle tæt op ad flagskibet kort før Den Syvende Stjerne blev skudt ned fra himlen, hvilket placerede både Victor og Tusmørkehoffets deltagere på det elementale fartøj. Fjendtlige astralskibe dukkede op med forstærkninger, hvilket inkluderede et par balor-dæmoner, der teleporterede om bord på Mark II.

Balor-dæmon.

Det lod til at fjenden havde fordelen i luften, indtil det elviske astralskib Lassalagos og Den Flyvende Brelænder begge dukkede op for at fordrive de fjendtlige astralskibe - åbenbart med hjælp fra et alarmerende højt antal beholders.

Eilfenwyn dukkede desuden op om bord på skibene ved havniveau, assisteret af en række elviske riddere i hvid insektlignende pladerustning. De var bevæbnet med hellebarder, der lod til at være i stand til at affyre stråler af magi (lidt i stil med warlock-formularen eldritch blast), og gik til værks med at rasere kaosskibene hurtigt.

Alaric og Roanars harroc dukkede også op i kampen, samtidigt med en flåde af langskibe sejlet af frostjætter (allieret med Vinterhoffet), hvoraf det største af skibene bar navnet Krigvind. Astralskibet Den Faldne, sejlet af Kaptajn Eldur Darkstar, og med (tidligere) Højkardinal Krozen af den Sølverne Flammes Kirke som passager, nåede senere frem. Samtidigt med at Victor og Flyndral besejrede Admiral Magwroth i nærkamp, lykkedes det Mark II og de nyankomne skibe at udradere resten af Kaosflåden og deres assisterende astralskibe. Alaric og Roanar mistede deres harroc i løbet af kampen, da den blev fanget mellem tre eksploderede kaosskibe.

En anspændt stilhed sænkede sig over slagmarken, da en underskøn elvisk skikkelse dukkede op på himlen over isbjerget, hvor Vinterhoffet tidligere havde befundet sig.

Hun kaldte ud til sine "døtre", hvilket lod til at påvirke både Koliada, Zerlanna og Eilfenwyn - hvoraf Eilfenwyn faldt omkuld, Zerlannas snekugler eksploderede, og Koliada fløj op til den nyankomne.

Et tordenbrag senere dukkede Bjørn op - han kunne fortælle, at kvinden var vintergudinden Auril, kendt i Feriget som Luftens og Mørkets Dronning. Han gav gruppen sin velsignelse og drog videre igen, hvorefter Eilfenwyn vågnede. Inden hun kunne nå at sige meget mere end at Auril var hendes og Zerlannas mor, indkaldte Kaptajn Kirian af Lassalagos til et møde, hvor man kunne få afklaret hvilke årsager folk havde for at være dukket op, og hvordan man kunne nå dem.

A: Opsummering for 4/2 + 11/2 + Bonus!

Opsummering

Gruppen satte ud for at assistere Sommerhoffets hold, hjulpet af gnomen Fendahl (der havde mødt gruppen sidst de var i Nivalir), og befandt sig snart i en tyk tåge, hvor de gigantiske havdæmoner angreb nedefra.

Isenhorven - en kraken som gruppen mødte under Vinterhoffets prøvelse - dukkede op og tog en af dæmonerne med sig, men den anden fik snart hjælp fra et dæmonisk astralskib i nærheden.

En kort og intens kamp senere, og astralskibet var på vej væk, med undtagelse af den fomorianer, som de havde med. Den Grædende Føniks blev reddet fra deres eget havmonster, men det lod til at Gwendarnorlind, Sommerens Flammende Lilje og Tiandras datter, var i en komalignende tilstand efter kampen.

Derefter rejste Mark II mod Tusmørkehoffet, og fandt deres skib Den Syvende Stjerne højt til vers, trukket af Den Vilde Jagts ulve, i kamp med både astralskibe og Kaosflåden.

Gruppens eget skib nærmede sig, og da der udbrød kamp imellem Mark II og de fjendtlige skibe, dukkede en gigantisk skikkelse op på isen i nærheden: En gigantisk skikkelse, der mest af alt lignede en kæmpemæssig warforged, og som var prydet med krystaller. Skikkelsen viste sig snart at være en prototypisk harroc, styret af Alaric d'Cannith og en eller anden person ved navn Roanar, som gruppen ikke havde mødt før.

Sammen fik de ødelagt både Kaosflådens skibe og de fleste af astralskibene i luften, men et enkelt skib nåede at sætte kurs væk derfra med høj hastighed, inden gruppen kunne nå at skyde det ned eller sabotere det.

I mellemtiden...

Victor sænkede sin tryllestav, og der var et kort øjebliks stilhed inden det sidste kaosskib eksploderede. Stanken af stegt dretch blandede sig med den nærmest sødlige lugt af blodet fra de mørke feer, som var sendt dertil af Luftens og Mørkets Dronning, inden Zerlanna landede et par meter væk og blæste den ækle luft væk med et vift af sin hånd.

Eladrinen løftede en krystalkugle op, hvor en mængde af glitrende sne- og glaskrystaller hvirvlede rundt. "Kalder Mark II, Zerlanna her. Den anden bølge af skibe er netop blev endeliggjort. Den Grønne Ridder har netop dræbt Balor i en duel, men holdet er såret og på væk væk fra resten af dæmonerne. Det lader til at Sommerhoffet er på vej mod en samling af feer... men jeg er bange for at de er på vej i et baghold. Tusmørkehoffet ser ud til at have kurs mod den størstetilbageværende koncentration af Kaosflåden."

Hun rynkede sine øjenbryn og fortsatte: "Jeg kan mærke et meget stort væsen i nærheden af jer, men jeg kan ikke genkende det. Er i i fare?"

En stemme kunne høres fra krystalkuglen: "Hej Zerlanna, det er bare mig, Alaric." En anden stemme med let elvisk accent ledsagede den første: "Og jeg, Roanar. Vi har ikke mødtes før, men jeg skulle hilse fra Eilfenwyn."

Zerlanna åndede lettet op, og intensiteten af den bidende vind omkring hende sænkedes en smule idet Alaric fortsatte: "Vi er i gang med at afprøve en 'harroc' - en stor golem-agtig rustning bygget til at kæmpe mod tarrasques og den slags."

"Jeg er glad for al hjælp vi kan få," svarede Zerlanna, nu med et smil på læben. "Selv om jeg inderligt håber på at vi ikke får meget brug for dens intende-"

Hun blev afbrudt af et jordskælv, der var ved at slå både hende selv og Victor omkuld, ledsaget af en øredøvende lyd af splintrende is, og et brøl som tretten tordenbrag.

Victor og Zerlanna kiggede begge bagud imod den tykkeste del af gletsjeren, som indtil nu havde fungeret som fængsel for den titaniske Cryorasque. Der var nu kun et krater af sort is tilbage, og en gigantisk kolonne af vand ud for gletsjeren vidnede om, at noget meget stort netop var sprunget i.

"Glem hvad jeg lige har sagt," fortsatte Zerlanna, nu uden skyggen af et smil. "Cryorasquen er brudt fri."

Til næste gang...

Umiddelbart er der flere steder, der kunne have brug for gruppens tilstedeværen:

1. Det flygtende astralskib.
2. Dækning af det Grønne Hofs retræte.
3. Sommerhoffet er på vej i et baghold.
4. Tusmørkehoffet er på vej mod Kaosflåden, med intention om at dræbe Admiral Magwroth.
5. Cryorasquen er sluppet fri.

A: Opsummering for 7/1 2017

Opsummering

Gruppen hilste på Zerlanna, og fløj med på hendes isfugl tilbage til Senaliesse. På vejen delte hun gaver fra Nivalir ud til gruppen.

Der blev fortalt fortællinger (se længere nede i opslaget her), hvilket Kaptajn Flyndral brugte som optakt til at udnævne Vinterheksen Koliada som Snefyrstinden - den selv samme Snefyrstinde, hvis minder hoffernes hold var blevet sendt ud for at finde. Hun lod ikke til at blive synderligt påvirket, ud over en omgang dårligt skuespil, der kulminerede i at hun gennemborede Nordenvindens hjerte med en kniv af sort is.

"Frostprinsen sender sine hilsener!"

Der blev påbegyndt en pause på et døgn og et minut, hvorefter Luna narrede Victor til at blive påvirket af midlertidig kærlighedseliksir.

Derefter begyndte gruppen at lægge planer for, hvad Koralhoffets prøvelse skulle blive...

Koralhoffets autoritet

Så længe Koralhoffets prøvelse finder sted i et domæne hvor Koralhoffet selv har en form for indflydelse, opnår gruppen en række særlige evner under prøvelsen. En oversigt kan findes her:

https://docs.google.com/document/d/1eG-bwqDgBxmiOExWu8KXvRofdxA37kmBtM57_721F8s

Print evt. oversigten ud, hvis du vil have din egen reminder med de evner, du får ud af det!

Hoffernes fortællinger

Sommer (Gwendarnorlind)

Afsted imellem drømme drog vi ud ad blodets bånd;
Langs evig mark og skov og hav, hvor ligger fjerne lande.
En drøm af is passered' vi, hvor natten ej blev længer';
Men snart vi undslap kulden, og min blege broders hånd.
Vi landed' da blandt hvide sky'r, og syn af stille vande;
Hvor regned' dybe ekkosang, der stod i stive stænger. 

Fra ét Hvidt Tårn til andet, vi sprang da i regnen vild;
Med Kærligheden i vor' sind, som vejleder og kort.
Nu spindlere omringed' os, forfulgt igennem drømme.
Og skabte da vor Kongesøn en hvirvelvind af ild.
Vi sprang til tops af hvide tårn, med nattehimlen sort;
Hvor stod tre monstre blomstrende, i Rosendronnings lomme. 

Men bag hin rosenvogtere der skimtet jeg en snekugl';
Og sprang imellem væs'nerne, der vildt slog ud med arme.
Jeg fæstned' sind og hånd om glas, der indeholdt' et minde.
Da Sotlan sang og svaret kom fra grædende en ildfugl;
Og rosenvæsner brændte op, forfulgt af fuglens harme.
Vi fløj da alle bort, fra drøm af Dronning og Fyrstinde. 

Og mindet, kære publikum, i måske ej vil fatte;
For Rosendronning og Fyrstinde var hinandens skatte.
Fra første øjeblik de lagde øjne på hinanden;
Da fløj hin hjerter op til vejrs, og ville aldrig lande.
Kun én nat for hver syv'nde år, og syvende en dag;
De kunne hvile hos en elsked', fyldt med ro og mag.
De svor da, at de ville vente altid på den nat;
Og ville leve hver dag ellers ensom og forladt.
Da undrer det mig ej, hvis disse børn af sne og varme;
Selv efter liv vil danse evigt i hinandens arme.

Tusmørke (Chester)

Vi sejled' ud på nattens hav, hvor Lukøje regerer;
Vor glumre skib ved Jægers hånd skød ud mod fjerne drømme.
Det flog på slyge stjerneskud, indtil det ej ku' mere;
Og landed' flidt i land langt bort, hvor ender alle strømme. 

I land vi gak ved rosenranker, snedigt i en lund;
Og jog vor florne vej igennem oktopodisk kryb.
Ved rosenport vi stod i uffisk tanke blot en stund;
Mens Parsifal en vej os skabte ind i drømmen dyb. 

De døde og fortabte lå her knuget mellem ranker;
Forbi vi lod os vejlede af Snefyrstindens Frygt.
Vi endte på en mark der øde lå foruden tanker;
Tom for tegn på mindet vi så knigent havde søgt. 

Men Flyndral sang om de, der skønt hinanden havde glemt;
Igen med livet bag sig fandt sand kærlighed igen.
Og op fra sorten muld der spired' rosenbuske nemt;
Med kroppe fyldt med lig, der ikke så ham som en ven. 

Imens de andre kæmped' bravt mod rosenvogt're fæle;
Jeg sneg mig gennem skyggen, bag en fjende høj som tinde.
Og blandt dens kroneblade, hvad mon fandt jeg dér at dvæle;
Hvis ej et funklende snekugleindekapslet minde? 

Og ud igen fra bladene igen, med mindet mellem klør;
Jeg sprang, og gjorde tegn til at vi alle burde bukke.
Og tage vores afsked med den mark så grum og tør;
Samt de syv buskadser, hver blot Rosendronnings dukke. 

Da graved' Parsifal en grav der førte gennem mulden;
Og ud på anden side, fødder plantet fast på jorden.
Og mindet slæbte katten ind, fra drømmen og fra kulden;
Om frygt og om forræderi, om Vinden stærk fra Norden. 

For Dronning og Fyrstinde elsked' ej med hofs accept;
Og bestak da hver en fugl og blomst, der kendte deres last.
Men sol-øst, måne-vest der fared' intet flyvsk koncept;
Men Nordenvinden derimod, der arrogant stod fast. 

Og Blæsten Kold han søgte da den Prins af Frost, der hersker;
I Dalen af den Lange Nat, i Fort af Frosne Tårer.
Han lærte da om kærlighed der brød årstiders tærskler;
Og kold en vrede greb ham, thi de elskende han sårer. 

Han sendte straks en gave ud, til dronningen af roser;
Hvis hjerte snart blev sort som kul der ud i skoven oser.
Vi undres derfor ej, hvis blod i jeres årer isne;
Men om Dronning og Fyrstindes skæbne kan vi dog kun gisne.

Grønne (Kyrios)

Ved kyst af sø i måneskær, vi mødtes med en orm;
Der hvisked' os en hem'lighed, og gav os hjælp med søgen.
På Kyndelsletten, ledt af hind, vi rejste til et hav;
Hvor vilde vinde vores vej blokered' uden tøven. 

Først Kauros den Distræte ænsede ej vor passage;
Opmærksomheden var da fæstned' fast mod himlen høj.
Da Kaikias den Stædige os blæste stærkt i ansigt;
Vi vendte ryggen mod vort mål, og baglæns mod det fløj. 

Thraskias med Arrogance stod til sidst imod os;
Vi bukked' da i sneen for ham, hoved vendt mod havet.
Med fine ord da roste Gwenlyn vinden op til skyerne;
Og vi passered' under, i den åbning der var lavet. 

Ved Himmeltinden mødte vi en roc med lyse drømme;
Om fjernt palads der dog af fuglen aldrig var beskuet.
Vi drog igennem drømmen, og kom snart til rosenranker;
Spindlervævet tæt, det var da klart at vi blev truet. 

Men araknider faldt da snart for spyddet Rhongomyniad;
I Ridders hånd, ledsaget grumt af pil og klo og tand.
Nu vider', vi af Glæden vejledt fandt en spejlklar sø;
Hvor stod fem rosenvogt're om et minde, længst fra land. 

Med pile Penelope pådrog modigt sig opmærksomhed;
Mens vinger, spredt for vinden, førte Gwenlyn tæt ved mindet.
Belejret af uhyrer, dog med snekuglen i sikkerhed;
Vi brugte hjælp fra Hviske-Orm, der førte os fra sindet. 

Og hvad vi bragte med os vil jeg dele, kære publikum;
Det vidner muligvis om en undsluppen skæbne grum.
I ro og mag på spejlblank sø der dansede en kvinde;
Så yndefuld, så bleg og smuk, den kære Snefyrstinde. 

Snart dyrene de samledes, langs ved søens kant;
Bange først, de så Fyrstinden, og al frygt forsvandt.
De sprang nu ud på søen, hver en grævling og hver kat;
Og måske de endnu danser under månens lys hver nat.

Opsummering + evaluering af 6/2 2016

Opsummering

Vi besluttede os for at afprøve de nye regler for resistance og advantage/disadvantage, som jeg foreslog.

Tema:

Derefter fik gruppen belønninger for at have hjulpet Zerlanna med ikke bare at finde hendes tabte drage, Nissir, men også med at redde verden fra en invasion af kuldevæsener, med den kolde tarrasque i spidsen.

Zerlanna vandt kontrol over domænet da Cedrim døde. Domænet hedder Nivalir, og Zerlanna er nu på vej til at gøre det til et mere lyst og behageligt sted. Hvis gruppen fremover har brug for et sted at hvile, har de altid mulighed for at tage til Nivalir.

Fælles belønninger:

5 Shinaelestra Chalices of Fellowship (inkl. de to som Podaboo fik lavet ekstra)

1 Blizzard Spire

I mangler stadig at finde ud af, hvordan spiret skal tilkobles jeres skib.

Jeres skib er nu udstyret med et laboratorium, som i kan bruge til at fremstille og ændre magiske genstande, og det blev allerede taget i brug i går, da i besluttede jer for at lave nogle figurines of wondrous power (linket fører til regler for tingene. TL;DR: De varer 8 timer og befales med minor actions).

Elveren Elamar (en ruesti fra Arvandor, der var blevet sendt ud af Corellon for at finde ud af, hvad der var under opsejling, og som nu er kontaktperson mellem Arvandor og Nivalir) informerede gruppen om, at de kunne anse sig selv som venner af lysets planer, og at de ville blive taget seriøst fremover, hvis de bad om hjælp i fx Hestavar eller Arvandor.

Evaluering

Efter at have afprøvet det, synes jeg ikke, at advantage/disadvantage fungerer så fantastisk godt sammen med skill checks. Jeg foreslår derfor, at man begrænser advantage/disadvantage til at ramme væsener i kamp (medmindre noget specifikt giver muligheden for at slå to gange, fx Guidance of the Past).

Derudover virker det for besværligt at holde styr på "defensiv" advantage, og bonusser til defenses varierer ofte for meget til at det giver mening. Et eksempel på dette er, at Mirror Images faktisk bliver dårligere end Blur med det nye system.

Derfor tænker jeg, at man udelukkende finder ud af advantage/disadvantage ud fra følgende to kriterier:

1. Combat advantage.
2. -2 eller mere til at ramme, med undtagelse af cover/superior cover.

På denne måde giver det stadig mening at bruge Mirror Images frem for Blur, usynlighed giver stadig disadvantage for fjender og advantage til én selv, og man behøver at lave mindre matematik for at finde ud af, om man har advantage eller ej, siden man kun behøver at spørge "Har du combat advantage? Har du minus til at ramme?"

Eksempler på ting, som i har adgang til nu, der vil give jer advantage på angreb:

• Flanking
• Dazed condition
• Restrained condition
• Phantasmal Assault

Eksempler på ting, som i har adgang til nu, der vil give jeres fjender disadvantage på angreb:

• Restrained condition
• Psychic Lock
• Marked condition

Eksempler på ting, som i har adgang til nu, der giver jeres fjender advantage på angreb:

• Brash Assault

Dette betyder også, at vi går væk fra forslaget om, at man har disadvantage i stedet for at provokere opportunity attacks, hvis man laver ranged/area attacks i nærkamp. Det vil gøre systemet meget mere simpelt, men bevare de vigtigste punkter, og de største fordele ved at tænke sig om i kamp.

Opsummering for 30/1 2016

Opsummering

Gruppen kæmpede videre imod Cedrim, Nissir og de andre kolde væsener. Adran og Thava dukkede op og sluttede sig til kampen, men en hvid drage havde fået færten af dem, og angreb dem bagfra. Cedrim havde stadig kontrol over Nissir, og blev overbevist af Podaboos raseri om, at gruppen var sendt af dæmoner. Walnan ødelagde den sorte kæde, der bandt elveren og dragen sammen, og den vrede Nissir kastede elveren af sig efter den genvandt kontrol over sig selv - og orkanens øje fulgte med Cedrim. Efter elveren fejlede i at begå selvmord og ofre sig selv til tarrasquen, fik Walnan hans hoved til at eksplodere. Stormen forsvandt, og troldmanden fik kort efter den nyankomne hvide drage til at smelte.

Efter kampen var slut dukkede Zerlanna op, og domænet lod til at blive mindre trykkende - skyerne ovenfor forsvandt og blev erstattet af en mørk himmel oplyst af sølverne stjerner og skinnende nordlys.

Level-up imminent

I har næste gang og evt. også næste gang igen før i bliver level 22, afhængigt af, hvor længe Pokemon-turneringen varer, og hvor lang tid i bruger før i rejser videre. Så snart i bliver level 22, mister i halvdelen (rundet op) af jeres crafting-essenser, så jeg anbefaler at bruge dem inden i tager afsted. På level 22 vil i skulle vælge et feat og en utility power, og i får desuden +1 til alle attack rolls, defense rolls, ability checks og skill checks, fordi jeres half-level bonus stiger med 1.

Drama Cards

Alle får et silver drama card for at have afsluttet juleafsnittet, med undtagelse af Walnan, der får et gold drama card.

Husk desuden at i kan optjene et copper drama card ved at lave et opdateret portræt af jeres karakterer! Hver spiller kan optjene 1 copper drama card på denne måde. Jeg kan varmt anbefale HeroMachine, men i kan bruge de midler, som i har lyst til. Selv om i sender billedet til mig, er i nødt til at have et udprintet portræt med for at optjene et drama card - en del af grunden til at lave det nye portræt er, at andre kan se, hvordan din karakter ser ud! Og husk at holde jer til fantasy-billeder - ikke noget med gummisko eller automatgeværer!

Opsummering for 9/1 2016

Opsummering

Gruppen ventede på at Walnan genopstod fra sit phylactery, hvorefter de tog sammen med Turëatar mod udgravningen for at hindre vinterfeerne i at befri den indefrosne tarrasque. Zerlanna kunne ikke hjælpe, da hun var nødt til at fokusere sine kræfter for at forhindre den storm, som vinterfeernes leder ville påkalde, i at dræbe gruppen så snart de kom nærmere.

Da gruppen nærmede sig udgravningen, opstod en snestorm pludseligt, der kun blev mere intens nede i selve udgravningen. En stilhed opstod i midten af stormen, hvor først små vinterfeer i gnom-størrelse skøjtede igennem stormen, efterfulgt af Zerlannas drage, Nissir, med vinterfeernes leder på ryggen. I stormen ventede desuden flere iskrystaller og en frostkæmpe - og efterhånden som kampen fortsatte, piskede Nissir en vind op i orkanens øje, der blev stadigt stærkere og koldere. Sessionen sluttede kort efter den sårede drages storm næsten havde nået sit højeste; Luna og Tar lå bevidstløse og døende; Dak var fanget mellem den sårede frostkæmpe og en søjle af is ude i stormen; Abraxus var omringet af de små vinterfeer; og størstedelen af gruppen (samt nogle få iskrystaller) stod omkring Nissir, trukket tættere på af de vindstød, den havde påkaldt.

Blizzard Dragon

Frost Giant

Servicemeddelelse

De næste to lørdage, den 16. og den 23., vil der være Magic-turneringer i butikken, og D&D er derfor aflyst.

Den 6. februar vil der være Pokemon-turnering, hvilket sandsynligvis ender med at forsinke begyndelsestidspunktet for D&D til mellem 18 og 20. Der er dog ingen garantier - det afhænger af, hvor mange spillere, der er med til turneringen, hvor længe forsinkelsen bliver, og om vi evt. bliver nødt til at aflyse sessionen, men i er selvfølgelig velkomne til at komme ned tidligere som sædvanligt.

Opsummering for 2/1 2016

Opsummering

Gruppen fortsatte kampen imod isvæsenerne, og efter kort tid sluttede både Krampus, den levende gletsjer, og Zerlannas nye Godforged Colossus sig til kampen.

Levende gletsjer

Godforged Colossus

Krampus, Satyr of Night

Kampen endte med at kræve både Tars og Walnans liv, men til sidst lå Krampus død (og snart uden hjerte) i den blodplettede sne. Gruppen tog tilbage til Turëatars fængsel, hvor de slap firbolgen fri. Gruppen gav ham sølvscepteret, som Krampus havde brugt til at indespærre ham med, og et par tog derefter med ham hen til kamppladsen, hvor nogle få rødhuer var sluppet væk.

Her fandt de en udgravning - og i midten af udgravningen var et enormt firbenet øglevæsen (15 meter højt, 21 meter på langs, 15 meter på tværs), dækket af et tyndt lag is, der var fyldt med revner. Væsenet havde lyseblå skæl, med sorte skælplader på ryggen, og store horn og pigge på hovedet og ned langs ryggen og halen. 

Rundt om væsenet lå statuer af is, der forestillede forskellige døde væsener: Frostkæmper, elvere og andre fevæsener, ulve, fugle, dværge med skæg formet som spidse iskrystaller, et par mammutter og en beholder.

Foran det store frosne uhyre i midten af udgravningen var en samling af væsener - elvere, mindre feer, ulve, frostkæmper, svævende iskrystaller og ice archons. Et stykke væk fra dem stod en stor lyseblå drage, bundet i lænker af sort is, som blev holdt af en enormt stor frostkæmpe, der var iført en blå rustning og en hjelm med vædderhorn; i titanens anden hånd bar den en økse af is.

Mellem uhyret og isvæsenerne stod en eladrin i hvid rustning, der fremmanede et sort sværd og ofrede en isfe for at sprede revnerne i isen, der dækkede det enorme uhyre.

Astral Ship Sheet v.1.1

Jeg har lavet det nye "character sheet" til astralskibe færdigt, og det burde være lettere at overskue nu. Hvis nogen gerne vil have det som pdf-fil af en eller anden grund, skriver i bare.

Her er forresten en foreløbig liste over Mark IIs udstyr:

I har 7 TÆKVOer.

Service-meddelelse

EFTER næste session vil der være to lørdage, hvor der er Magic-turneringer i butikken, og hvor D&D derfor er aflyst. Der er tale om den 16/1 og den 23/1. I er selvfølgelig velkomne til at deltage i Magic-turneringerne, hvis i er interesserede.

Opsummering for 26/12 2015

Opsummering

Efter kampen mod eladrinerne dukkede Podaboo op, med en odder på hovedet og Flodsangen bag sig. Gruppen samledes med Zerlanna og begav sig ud for at hjælpe gnomen, Fendahl, som sagde, at han havde brug for hjælp med at befri sin herre, Turëatar, fra et fængsel.

Gruppen nåede frem til et andet bjerg, hvorpå en sort isblok hvilede, bevogtet af et gigantisk væsen lavet af is, som Fendahl kaldte for en "levende gletsjer". Zerlanna fandt en inaktiv Godforged Colossus, som hun aktiverede og brugte til at distrahere gletsjeren, så gruppen kunne nå frem til den sorte is. De, der rørte ved isen, begyndte langsomt at fryse til, men fandt samtidigt ud af, at en ond satyr (som Fendahl kaldte for Krampus) stod bag nedfrysningen, og at kun hans sølvscepter ville være i stand til at slippe Turëatar fri igen.

Fendahl viste vej i retning af Krampus' fæstning, men inden gruppen kunne nå derhen, piskedes der en stærk storm af sne og is op rundt om dem, og de blev angrebet af hobevis af små, forvredne gnomer - genkendt af nogle som spriggans, også kendt som "rødhuer".

Kort efter sluttede flere væsener sig til fjenderne: Enorme snekrystaller, frosne zombier og hvad der kunne være en hvid drage (men som endnu ikke rent faktisk er blevet set). Sessionen sluttede inden kampen kunne nå at blive afsluttet.

Astralskibe

Jeg er i gang med at planlægge den næste udgave af et "character sheet" til astralskibe. Hvis i gerne vil have plads til særlige informationer, må i meget gerne skrive til mig - enten via mail eller på facebook.

Opsummering for 19/12 2015

Opsummering

Gruppen vendte tilbage til Ostopos, hvor de reparerede Mark II og forstærkede skibet yderligere med umbrit fra Surast, smeden i Nekropolis. Efter en kort afstikker til en lokal ridder ved navn Blodkranie fik gruppen desuden fat i nogle astralkort, hvoraf i hvert fald to lod til at føre til Hestavar.

En pixie, der kaldte sig selv Sir Juniper de Beautoux, dukkede desuden op med en besked til gruppen: Zerlanna, som gruppen sidst mødte for omkring et år siden, havde brug for deres hjælp med at finde sin drage Nissir til et sted i astralhavet, i nærheden af gruppen, hvortil dragen var blevet kidnappet.

Mark II satte afsted mod mødestedet, hvor Zerlannas skib, Lossaerlin, ventede på dem. Efter en kort tur nåede begge skibe frem til hvad der kid til at være en form for forseglet portal, som Zerlanna åbnede. På den anden side dalede begge skibe stille og roligt til jorden oven på et flat bjerg. Alt var dækket af sne, flere flade bjerge kunne ses stikke op fra grantræerne omkring landingspladsen, og himlen var dækket af gråhvide skyer.

Gruppen gav sig til at spejde det omkringliggende område, hvor de fandt en såret gnom, der kaldte sig selv for Fendahl, og bad gruppen om hjælp fra de "hvide ryttere," der var på jagt efter ham. Efter at have stillet de samme spørgsmål til gnomen fire gange, blev gruppen angrebet af eladrin fra den nærliggende skov - nogle var på ryggen af enorme hvide ulve og bevæbnet med spyd af is, og andre fløj højt i luften og skød med stråler af kulde efter gruppen igennem tryllestave. Gruppen dræbte de fleste, men en enkelt rytter nåede at slippe væk igennem skoven.

Cold Affinity

Følgende regler gælder på det nuværende astraldomæne:

• Alle angreb med keywordet Cold har +2 til at ramme.
• Al ikke-ongoing Fire-skade bliver halveret.

Service-meddelelse

Der er D&D næste lørdag, den 26/12, Anden Juledag. Jeg forventer selvfølgelig ikke, at alle kan deltage, men de, der kan, er velkomne.