Opsummering
Gruppen vendte tilbage til Ostopos, hvor de reparerede Mark II og forstærkede skibet yderligere med umbrit fra Surast, smeden i Nekropolis. Efter en kort afstikker til en lokal ridder ved navn Blodkranie fik gruppen desuden fat i nogle astralkort, hvoraf i hvert fald to lod til at føre til Hestavar.
En pixie, der kaldte sig selv Sir Juniper de Beautoux, dukkede desuden op med en besked til gruppen: Zerlanna, som gruppen sidst mødte for omkring et år siden, havde brug for deres hjælp med at finde sin drage Nissir til et sted i astralhavet, i nærheden af gruppen, hvortil dragen var blevet kidnappet.
Mark II satte afsted mod mødestedet, hvor Zerlannas skib, Lossaerlin, ventede på dem. Efter en kort tur nåede begge skibe frem til hvad der kid til at være en form for forseglet portal, som Zerlanna åbnede. På den anden side dalede begge skibe stille og roligt til jorden oven på et flat bjerg. Alt var dækket af sne, flere flade bjerge kunne ses stikke op fra grantræerne omkring landingspladsen, og himlen var dækket af gråhvide skyer.
Gruppen gav sig til at spejde det omkringliggende område, hvor de fandt en såret gnom, der kaldte sig selv for Fendahl, og bad gruppen om hjælp fra de "hvide ryttere," der var på jagt efter ham. Efter at have stillet de samme spørgsmål til gnomen fire gange, blev gruppen angrebet af eladrin fra den nærliggende skov - nogle var på ryggen af enorme hvide ulve og bevæbnet med spyd af is, og andre fløj højt i luften og skød med stråler af kulde efter gruppen igennem tryllestave. Gruppen dræbte de fleste, men en enkelt rytter nåede at slippe væk igennem skoven.
Cold Affinity
Følgende regler gælder på det nuværende astraldomæne:
- Alle angreb med keywordet Cold har +2 til at ramme.
- Al ikke-ongoing Fire-skade bliver halveret.
Service-meddelelse
Der er D&D næste lørdag, den 26/12, Anden Juledag. Jeg forventer selvfølgelig ikke, at alle kan deltage, men de, der kan, er velkomne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar