mandag den 7. december 2015

Opsummering for 5/12 2015

Opsummering

Tema:

Gruppen fortsatte deres færd igennem Anhktepots grav - de vansirede statuer, fandt en usynlig skriftrulle, udløste fælder, vakte de døde og plyndrede skatte (der muligvis var forbandede). Desuden stødte de på Lucia ir'Karrnstein og Mina ir'Morav (sidst set under Sharns Belejring - læs mere om dem i Dramatis Personæ).

Hele gruppen endte med at være samlet i graven - tidsnok til at være vidne til at Farao Anhktepot trådte ind i gravens store kammer fra en hemmelig passage.

Ikke nok med at Anhktepot var i stand til at kontrollere både de levende og de døde, påkalde pest og forbandelser, og lod til at være bevæbnet med guddommelig solmagi - han var også modstandsdygtig over for al skade, og en ankh på hans brystkasse lyste også sporadisk op, hvilket lod til at lukke alle de sår, som han havde fået. Lucia nævnte, at gruppen nok ikke ville være i stand til at besejre faraoen i kamp, og at de hellere bare skulle aflede hans opmærksomhed og fortsætte deres søgen efter Akhetsefet (det sværd, som de var taget herhen for at finde).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar