Opsummering
Kampen mod de to blodige engle fortsatte i al sin intensitet. Snart faldt Reshephion - men en del af hans kræfter blev absorberet af Elemiah, som kun blev endnu stærkere!
Acererak dukkede pludselig op (muligvis påkaldt af den flygtende dødstitan), og han så til imens Elemiah fokuserede sin vrede mod de af gruppens medlemmer der stadig havde guddommelige gnister. Fortæreren bar nu Høsteren Karpana i sin en hånd, som han lod til at have udvundet fra Grays tabte sjæl.
Der blev diskuteret muligheden for at lave en ny aftale, eftersom gruppen ikke længere var i besiddelse af hvad de havde tænkt sig at vædde (Grays tidligere sjæl), og forhandlingerne blev flyttet tilbage til Tuerns helligdom, hvor Luna og Herbert var i færd med et ritual.
Fortæreren påkaldte sin "advokat", der viste sig at være Sora Kell, en legendarisk heks fra Eberron der ikke havde været set på sin hjemverden i lang tid. Der blev diskuteret en del frem og tilbage, og man endte med følgende løsning:
- Acererak kurerede Lunas forbandelse og gav Victor og Walnan deres mistede livskraft tilbage.
- Acererak fik Grays nuværende "discount-sjæl", men sørgede for at han ville fortsætte med at kunne bevæge sig etc.
- Gruppen ville hjælpe Acererak her og nu ved at assistere ham med at styre GIGACERERAK, som åbenbart var navnet på et gigantisk konstrukt som Acererak var i færd med at bygge ud af Necromanteion og dens helligdomme.
- Efter GIGACERERAK var vågnet, ville Sjælestrømmen aftage, og Dødsforbandelsen ville langsomt blive fjernet.
- Acereraks dracolich ville hente Mark.
- Sammen ville Acererak og gruppen tage til Hades og få hævn på "anti-gruppen" (Eldur, Krozen, m.fl.) og tage Ahriman fra dem; derefter bryde ind i Orpheon og indsamle Dødeklingen Alsvart; og så bryde ud fra Pluton - igennem de forenede styrker der nu belejrede stedet (inklusiv Kaptajn Kirian og tre krigsguder).
- Hvis de sammen kunne skaffe Eonius fra Kaptajn Kirian, og Eonius ville kunne manifesteres i hænderne på GIGACERERAK, ville Luna få Karpana.
- GIGACERERAK ville rejse til Eberron og skære lidt ned på den "overflod af liv" (primært onde aberrations) der nu befæstede verdenen, delvist vejledt af gruppen.
- Så ville Acererak sørge for at Gray kunne få en discount-sjæl.
- Efter Eberron var blevet klippet, ville turen gå til en verden ved navn Athas, for at sikre at der ikke også var en infestering af liv dér.
- Til sidst ville Acererak giver gruppen Vecnas Øje.
Gruppen blev givet magiske talismaner der ville tillade dem at bevandre Necromanteion uden at frygte for deres liv, og blev så sendt til forskellige dele:
- Victor tog til Amoths helligdom for at danne højre arm.
- Gray blev i Tuerns helligdom for at danne venstre arm.
- Walnan tog til Ordets Guds helligdom for at danne højre ben.
- Dak tog til Ios helligdom for at danne venstre ben.
- Luna tog til Han Som Vars helligdom for at danne konstruktets lever.
GIGACERERAK rejste sig op, stadig kronet af resterne fra Sjælestrømmen, idet Stormherren Kord, Jerngeneralen Bane, og den Gyldne Kejser dukkede op i himlen. Et stykke væk kravlede Kaptajn Kirian op fra et hul som hans tarrasque havde lavet, og en dracolich med Mark 2½ i kløerne havde kurs mod GIGACERERAK.
Drama Points
- Gray: +1 for at avancere plottet
- Luna: +1 for at avancere plottet
- Victor: +2 for at avancere plottet og sin karakters udvikling
Ingen kommentarer:
Send en kommentar