B: Opsummering for 18/5 + 25/5 + 1/6

Opsummering

Gruppen besejrede langt om længe skarabæ-mumierne, og slap væk fra Viznalims Grav med viden om tre lokationer og en række kryptiske vers. På vej ud ad graven fandt de ud af, at en gruppe riddere af Smaragdkloens Orden også var i gang med at udforske graven, men den eneste overlevende af disse viste sig at være en mekanisk soldat, som gruppen hurtigt dræbte.

Efter et hvil rejste gruppen videre mod Krezent, og de ankom efter fire dages rejse.

Efter at have fundet sig en smule til rette i Krezent (inkl. tid til at bygge rustning og våben), blev gruppen inviteret af Roanar til at følge med på en tur ind til Lysets Råd. Gruppen besluttede sig for at følge med ind i zigguratten.

På vej derind var gruppen nødt til at passere forbi en vagtpost, hvor kun de med "rene hjerter" kunne passere igennem. En kvinde, der boede i zigguratten med sin familie, havde problemer med at passere forbi, men med gruppens hjælp nåede hun igennem (om end en dusk shard-halskæde fattigere). Gruppen passerede forbi uden problemer.

Det lod til at zigguratten havde forskellige former for vagter og præster af shulassakar-folket - de fleste var bevæbnet med langbuer, og havde enten farvestrålende tatoveringer eller slangetræk dækket af fjer i alle regnbuens farver.

Efter en tids vandren i zigguratten (og venten i et ventekammer) nåede gruppen frem til Lysets Råd, der bestod af fem individer:

• En unavngiven elvisk skikkelse, der lod til næsten at være et omvandrende lig med en gylden ansigtsmaske.
• Aherion Lanharath, som gruppen havde mødt forleden dag.
• Chlaire ir'Aiska, en half-drow som nogle i gruppen havde set i Sharn da byen blev belejret af tarrasquen.
• Inavissa'tassalyn, en shulassakar-præst der talte for couatlen Ishkayossikalliar.
• General Tovaash, en gylden dragonborn fra Q'barra.

Elverskikkelsen ved Lysets Råd.

Aherion Lanharath.

Chlaire ir'Aiska.

Der blev udvekslet information, og gruppen blev rådet til at tale med Krezents udviste bibliotikar: Zuhesh'itehan, den Faldne Lærde.

Efterfølgende forsøgte Xarmash at finde en funktionel smedje, Urzuk hjalp igen kvinden som gruppen mødte ved indgangen til zigguratten, og Maddan havde en samtale med Zuhesh'itehan - en stor, slangeagtig skikkelse med fjerløse vingestumper, der tilsyneladende var indespærret i et bibliotek i teltbyen.

Da gruppen sidenhen talte med Ringol om hans identitet og planer, sagde gnomen at han ikke havde ondt i sinde for verden eller gruppen selv, men at han heller ikke havde tænkt sig at blive længe i Krezent. Hvis gruppen ønskede det, ville han invilge i at fortælle dem hvem han var - men kun hvis de virkelig ønskede det, da det ville være viden som ikke kunne trækkes tilbage...

A: Opsummering for 20/5 + 27/5 + 3/6

Opsummering

Stjernernes Spil var overstået, og i flere dage varede festlighederne der fejrede spillets afslutning!

Koralhoffet havde i sin første deltagelse vundet Spillet, og dermed cementeret sin plads blandt Stjernernes Hof.

Der blev festet, narret, spist, drukket og endelig hvilet ud.

Som det næste skridt på deres eventyr besluttede gruppen sig for at udforske Cryas Krystalbjerg og vinde "Barzaionax' Klo" - et mægtigt våben som Victor ledte efter.

Gruppen sejlede en time ud på havet, placerede Krystalbjerget, og drog straks derind. De blev hjulpet en tid af historiefortælleren Ellevis, der selv havde hørt lidt om Krystalbjerget.

I bjerget stødte gruppen på en dragestatue, der blev kaldt "Glaustenzaal" af en inskription. Statuen var levende, og vejledte gruppen på deres videre rejse mod midten af Krystalbjerget, hvor de var nødt til at besejre en række krystalvæsener for at bevæge sig videre.

Undervejs så gruppen desuden nogle væsener, der bestod af tentakler, mørke, stjernelys og øje, men de lod til at være travlt beskæftiget med krystalvæsenerne, og Glaustenzaal forsikrede gruppen om at de besynderlige entiteter var der for at beskytte gruppen mod krystalvæsenerne.

I midten af Krystalbjerget fandt gruppen hvad de søgte: Sværdet Kotharlosvir - også kendt som Barzaionax' Klo, Barzais Krumsabel, Måneleen eller Dæmonernes Banemand. Victor trak sværdet ud fra dets hvilested, men var nødt til i den sammenhæng at slippe et ufatteligt stærkt væsen fri: Den største fjende som dragen Barzaionax nogensinde havde indespærret i Krystalbjerget.

Dette viste sig snart at have taget form i dragestatuen Glaustenzaal, og efter en kort udveksling af ord og trusler slap fangen ud af bjerget.

Tilbage ved skibet påkaldte gruppen Radim, og de indvilgede i den aftale han tidligere havde foreslået: Imod betaling i form af Bladet fra det Midterste Træ ville Radim give gruppen et fragment af Sandhedens Bog og sende dem til Krystalørkenen i Thyria - hvorfra i hvert fald tre dele af Himlens Arsenal kunne opnås. På vejen ville han desuden sende dem til Lazamian (på ørkenplanet Shom), så de kunne få mulighed for at bruge deres nye del af Sandhedens Bog og se til Lunas børn.

Da Radim transporterede skibet, dukkede alle gruppemedlemmerne dog op i en terning af glas, tilsyneladende uendeligt dybt nede i et mørkt hav...