Den ældre kvinde - Lyssa, Sora Kell, Den Rejsende, eller måske ingen af delene - samlede og udlagde sine kort foran sig.
"O Tyria! Vis mig Eberron, som skuet fra dig!"
Hun lagde kortene for sig, og et efter et vendte hun dem om.
Situationen nu: Omvendte fem kalke.
Påvirkninger: Sværdenes konge.
Muligheder: Omvendte to stave.
Skjulte faktorer: Omvendte seks stave.
Fortiden: Fjortende vildkort - krigeren Jora.
Den nære fremtid: Den omvendte sværdenes dronning.
Snindividuelt: Den omvendte kejserinde.
Indflydelser udefra: Den omvendte kalkenes dronning.
Håb eller frygt: Ni femtakker.
Udfaldet: Fem kalke.
"Eberron er isoleret, og mangler en plads blandt resten af multiverset - isolationen fører til en mangel på løsninger og kreativitet. Kræfter udefra forsøger at bestemme verdenens skæbne, men risikerer at misbruge deres autoritet."
"Mulighederne er ikke mange - der er forandring på vej, men frygten for forandring og det ukendte holder verdenens indbyggere fra at handle med den beslutsomhed der skal til. Verdenen har allerede oplevet tabet af én måne og forbindelsen til to af dets planer, og indbyggerne af Khorvaire husker stadig den Sidste Krig. De mangler selvsikkerhed."
"Alligevel har verdenens folkeslag lært at stå sammen imod trusler udefra når det gælder, også selv om de kunne mene at de var i stand til at overkomme disse udfordringer alene. Men forandringerne der er på vej vil føre til splittelse, og sandheden om hvad der er forude vil holdes ukendt for dem der bliver blændet af deres egne følelser."
"Her dukker Snindividuelt op. En gruppe af eventyrere der forsøger at løse problemer hvorend de dukker op - fyldt med nysgerrighed og empati. Men denne empati har forsinket dem, og de dukker først op på Eberron igen i den ellevte time."
"Men hvem er det der blander sig i verdens skæbne, om ikke den omvendte kalkenes dronning - en hævngerrig, overfladisk og umoden kvinde som gruppen netop har mødt? Håbet forude er at gruppens lange rejse og mange allierede de har vundet sig vil være en tilstrækkelig styrke til at hjælpe andre."
"Ak og ve! Forude venter smerte, tab og sorg - levn fra problemer som har været undertrykt og først kommer til syne nu. Men denne skæbne er dog for svag til at være sat i sten, og kan endnu ændres."
Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.
"O Tyria! Snindividuelt rejser mod en fordums allieret, som kendes af mange. Vis mig Alaric d'Cannith, som skuet fra dig!"
Kvinden havde netop udtalt sine ord, og var endnu i færd med at blande, da tre kort faldt ud fra bunken og landede på gulvet - endnu med bagsiden opad. Hun klukkede let, samlede dem op og placerede dem i samme rækkefølge på bordet foran sig.
"Tyria er ivrig efter at tale om Alaric, lader det til."
Fortiden: Omvendte ni femtakker.
Nutiden: Omvendte fem kalke.
Fremtiden: Omvendte to stave.
"Du er kommet fra mangel på resurser, og er plaget af for stort et fokus på arbejde på pligt som du ikke kan leve op til. Igennem arbejdet har du dog lært at give afkald på fordums smerte, og du er gået gennem ilden for at blive smedet stærkere end før. Men du er ikke helt rede til at omfavne den forandring som er påkrævet for at sejre."
"Hvad er det der holder dig tilbage? Dit ansvar er for stort for nogen enkelt sjæl at bære, og du vakler fremad, i forsøget på at opfylde dine pligter og samtidigt redde alt hvad du holder kært. Du kan ikke gøre dette alene."
Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.
"O Tyria! Vis mig noget endnu ukendt udefra, der vil have indflydelse på Eberron, som skuet fra dig!"
Fortiden: Den omvendte retfærdighed.
Nutiden: Den omvendte styrke.
Fremtiden: Tårnet.
"Nogen eller noget har fornægtet sandheden, og har vildledt sig selv til en mangel på indre styrke og selvsikkerhed. Hårdt arbejde kan føre til en solid sejr, men intet materielt holder evigt - og omvæltningen kan være pludselig."
"Hvem er du? Er du Mual-Tars kæde, der mangler selvsikkerhed, og vil briste når det gælder? Er du isfuglen, der forsøger at hjælpe, men ikke bringer assistance før det er for sent? Eller er du fordums skabelses herre, der har vildledt sig selv for at undgå at hensynke i mareridt, og nu saboterer din egen arv?"
Kvinden rystede let på hovedet.
"Tyrias blik er sløret, og kan ikke se Eberron klart. Det er på tide med nye kort."
Kvinden samlede kortene sammen og pakkede dem bort i en skjult lomme. Ud af en anden fremdrog hun en æske omgærdet med stjerner og runer, prydet med glitrende kvarts.
"O store skæbner! O tabte helte og utilblevne guder! O tvefoldige ånder! Jeg binder jer her i en cirkel af jern og blod og udødeligt stjerneskær - ved tre magtfulde ord! O forgangne, O tilblevne, O endelige - kom hid! Og vis mig Eberrons skæbne."
Situationen nu: Den hængte mand.
Påvirkninger: Djævlen.
Muligheder: Den omvendte hierofant.
Skjulte faktorer: Den omvendte styrke.
Fortiden: Den omvendte kejserinde.
Den nære fremtid: Mådehold.
Snindividuelt: Ypperstepræstinden.
Indflydelser udefra: Solen.
Håb eller frygt: Lykkehjulet.
Udfaldet: Den omvendte styrke.
"Interessant. Den verden der har været kendt længe er i opbrud, og mange har mistet de kræfter der gav dem magt. Men der er samtidigt muligheden for et nyt perspektiv, der skal til for at overkomme udfordringerne."
"Noget forsøger at vildlede, at føre bag lyset. Åh Eberron, længe har du været din søsters fængsel, og længe har hendes yngel piblet frem som tjære på din overflade. Nu er det indespærrede ved at løbe løbsk, men der er også mulighed for forandring mod det bedre. Men dine børn vil være nødt til at give afkast på hvad de troede at de havde kontrol over, og genoverveje hvad deres rolle er på din overflade. Mangel på selvsikkerhed og indre styrke vil dog føre til undergang."
"Allerede før har Eberron skånet Khyber, og dermed dømt sine børn til at gøre det samme. Eberron knuser ikke - Eberron binder, og bringer i balance, og Khyber kan ikke blive destrueret ligesom Siberys. Snart vil det blive nødvendigt at genopdage tabt styrke og evner der mentes at være gået tabt."
"Hertil ankommer Snindividuelt - med viden og indsigt udefra og vejledning til at besejre truslen! Men ikke alt er oplyst for dem, og de mangler hemmeligholdt viden om hvad de står over for. Udefra hjælpes de af guder og andre mægtige kræfter der ikke selv kan tage form i Eberron."
"Men lykkehjulet roterer evigt, og der er forandring forude som ikke kan forhindres. Eller er dette et håb om en brud på den status quo som er skabt allerede? I sidste ende vil dette dog ikke være nok, og truslen viser sig kun at være symptom på et større onde: At verden ikke har de fornødne midler til at sikre sin egen beståen, i hvad den står for og symboliserer."
Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.
"Nu kender vi hinanden en smule. Er i også ivrige efter at fortælle om den rejsendes smed, som Tyria var? Eller er et individ for snævert til jeres perspektiv? Vis mig Alaric d'Cannith."
Fortiden: Ypperstepræstinden.
Nutiden: Den omvendte sol.
Fremtiden: Styrke.
"Du var en vejledende mentor, men dette ledte dig mod den omvendte sol - og du vildledte andre med dig. Du står over for en opdelt sti: Du kan være selvsikker og stærk, og genoprette hvad du har fordærvet; eller du kan lade din egen opnåede styrke skinne så klart og strålende at folk omkring dig bliver brændt."
Kvinden lagde hovedet på skrå og tog en kroget finger til læben.
"Sammen med Tyrias perspektiv er svaret vel simpelt. Stol på dig selv, men også på andre. Lad dem skinne klart ligesom dig selv - hvem påstår dog at der kun kan være en enkelt sol?"
Kvinden samlede kortene sammen og blandede dem igen, imens hun tiltalte dem på ny.
"O skæbner! Ud fra Tyrias slørede syn så jeg fjerne glemt af bevægelser i skyggerne, med retning mod Eberron! Men dette er ikke nok. Giv mig syn hinsides syn; viden hinsides galskab; sikkerhed hinsides visdom. Giv mig klart blik af det, der udefra vil påvirke Eberron!"
"Giv mig viden om det, der er kommet af den fornægtede sandhed til mangel på styrke og truer med at briste eller bære!"
Fortiden: Kejseren.
Nutiden: Månen.
Fremtiden: Den omvendte vogn.
"Du herskede. Du er et lys i mørket der holder på hemmeligheder. Men du vil mangle kontrol, og løbe løbsk. Jamen dog! Du var aldrig tilskueren eller nordlysets dronning - du Var, ganske enkelt!"
Med krogede fingre samlede kvinden kortene sammen igen, og for hvert kort forsvandt rynker og vorter indtil hendes hud igen var som idealet for skønheden selv.
"Og dette oven i djævlen der blander sig i Eberron?"
Hun rystede let på hovedet.
"Så Ormazd og Ahriman var ikke nok - du vil også have indflydelse på Ouroboros, på en verden som ingen guder kan betræde. Hvad har du dog af planer, min 'kære fætter'?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar