Opsummering
Adran og Carter tog ud for at spejde i resten af Lower Dura for at sikre sig, at den anden af de to medusasøstre ikke var i gang med at mønstre et modangreb, og resten af gruppen tog (mere eller mindre i samlet flok) tilbage til hovedkvarteret i Dragon Towers, hvor Chlaire ir'Aiska og Lucia ir'Karrnstein - som repræsenterede præsterne af hhv. the Silver Flame og the Sovereign Host i byen - havde et mindre skænderi vedrørende inklusionen af eventuelle blodsugende udøde i byens forsvar. Chlaire havde en vigtig besked til Victor, og Tar/Korian tog Lucia med op til Alaric, hvor det blev besluttet (efter en mental samtale), at man indtil videre ville tage imod Lucias hjælp, men selvfølgelig holde øje med hende. Her blev et par af gruppens medlemmer desuden introduceret til Petrus d'Medani, en halvelver, der var krønikør ved
Korranbergkrøniken og student ved Morgrave University, og som var repræsentant for de få magisk trænede, som universitetet kunne undvære til hjælp med ritualet.
Lucia forlod hovedkvarteret arm i arm med Mina ir'Morav, en lokal adelskvinde, forfulgt af elveren Lia - dette endte med, at Lia på højst mistænksom vis forsøgte at få adgang til den villa i Skyway, hvor Lucia og Mina tog hen, og derfor blev angrebet af to displacer beasts, der lod til at være stedets vagthunde. Lucia trådte ud af døren og kaldte væsenerne tilbage før nogen kom voldsomt til skade, og Lia tog ned for at besøge kroen "Tyven og Kruset" i Lower Central efter at have have fået at vide (for anden gang) at de ville mødes næste eftermiddag til en mere præcis planlægning af forsvaret.
I mellemtiden tog Victor i byen for at lede efter nogen at tilbringe aftenen med, men han blev afbrudt af Chlaire, da det viste sig, at han var i gang med at muntre sig med en præst af the Silver Flame, som for nyligt var "berørt af en succubus" og derfor stadig var på "afvænning". TK (som også var i samme kro), havde siden hans ankomst fået øje på en skummelt udseende person, der gemte sig i det nærmeste, som den runde bygning havde på et mørkt hjørne - men han blev distraheret af Chlaires dramatiske entré til sovekammeret ovenpå, og manden (som Chlaire genkendte som Hulhear, en kultist af the Spinner of Shadows) slap væk. Chlaire forlod kroen alene... men i al hemmelighed forfulgt af Victor på hans soarsled... som i al hemmelighed blev forfulgt af TK på
hans soarsled. Nattens ro blev forstyrret da Chlaire besluttede sig for at tage en vej igennem et mørklagt kvarter, hvor hun opdagede (og gik i en bue uden om) en sky af magisk mørke. Ud ad skyen trådte dog en høj, mørk skikkelse, som sagde noget til Chlaire, greb fat i hendes arm og trak hende ind i skyen igen. Victor og TK slog til med det samme, og den mørke skikkelse (som tydeligvis var en vampyr) mumlede en kryptisk advarsel inden han forvandlede sig til en flagermus og fløj ved, med
eldritch bolts, pile og regn af flydende mørke flyvende om ørene på sig.
Billeder!
|
Vampyren, der angreb Chlaire. |
|
Lucia ir'Karrnstein |
|
Mina ir'Morav |
|
Displacer Beast |
|
En himmeltaxi (skycoach) omringet af folk på soarsleds. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar