onsdag den 31. august 2016

Opsummering for 27/8 2016

Opsummering

Gruppen vendte tilbage til Lazamian, som var fyldt med festligheder - overalt var der folk af alle slags, der lo, drak, dansede og generelt lod til at fejre noget.

Dak, Luna og Podaboo arbejdede lidt videre med at ændre på fiskene i tanken om bord på Flodsangen, og et par af de mere alkoholisk orienterede tog ned på Den Hvilende Huggert. Abraxus hørte noget snak om, at festlighederne muligvis skyldtes, at der var sket noget med den Kejserlige Arvandoriske Flåde, og han lagde også mærke til en række personer i kroen, der bar flådens sølverne uniformer - men hvoraf ingen deltog i festlighederne. Da han lagde mærke til dette, styrtede Abraxus tilbage til Mark II for at informere de andre (som på det tidspunkt var ved at krybe til køjs).

Lige idet han havde fået et par af de andres opmærksomhed, styrtede noget brændende ned et stykke væk fra landingspladsen - hvorefter der opstod en kæmpemæssig eksplosion. Ud af flammerne sprang et væsen, der tilsyneladende bestod af flammer og mørke, med øjne der brændte klarere end flammerne omkring dem. Væsenet bar en pisk af ild og et sværd af koncentreret torden og lynild, og fløj på kæmpemæssige vinger i retning af de to skibe - og de mere dæmon-kyndige i gruppen genkendte hurtigt væsenet som en balor.


Snart begyndte en voldsom kamp mod dæmonen, der teleporterede frem og tilbage mellem de to skibe, imens den belejrede dem med angreb fra sine elementale våben. Lucan fik hurtigt dens opmærksomhed - og efter at have såret dæmonen voldsomt, tog den hævn ved med et enkelt slag at hugge hovederne af både Gray og Lucan. Podaboo faldt som den næste, og til sidst sprang Dak frem fra under Flodsangens dæk og affyrede en række præcise skud ind i balorens brystkasse, der fik dæmonen til at eksplodere i et flammehav, der indhyllede skibet og dets besætning.

Drama Points

Nu hvor mange af jer har sendt mig baggrunde, overvejer jeg et lille system for at gøre belønning med drama cards mere gennemskuelig. Det bliver sandsynligvis noget hvor man får et par "drama points" ved at rollespille sin karakter godt (inkl. insanities) og klare personlige quests, og hvor man så kan bruge disse points på enten at "købe" drama cards mellem eventyr eller at forme historien (fx "Jeg kender denne NPC" eller "Jeg får ingen tømmermænd i dag"). Man optjener desuden en lille mængde drama points for bare at være med.

Indtil videre overvejer jeg følgende "priser" på drama cards:
  • Copper: 1
  • Silver: 2
  • Gold: 3
  • Platinum: 5

Og følgende karakterer har dermed tjent følgende mængder drama points for jeres eventyr i Shaltiars dybder, mødet med Kalkens Orden, og kampen mod baloren:
  • Abraxus: 1
  • Dak: 1
  • Erywarn: 2
  • Gray: 2
  • Lucan: 3
  • Luna: 1
  • Podaboo: 2 (4 hvis jeg ikke gav drama cards i løbet af Shaltiar)
  • Sapristi: 1

Jeg tænker at vi også bruger drama points i gruppe B, men uden drama cards. Der vil man så i stedet kunne bruge en mængde points for at få advantage på et slag eller tilføje en ekstra terning (hvor terningens størrelse afhænger af gruppens level) hvis man kan beskrive en passende årsag.

Husk mødet for gruppe B torsdag den 1. september, i butikken, kl. 17:30!

søndag den 21. august 2016

Opsummering for 20/8 2016 + Session 0 for Gruppe B

Opsummering

Gruppen var endelig samlet igen, og besluttede sig for at rejse tilbage til Lazamian. Omkring halvvejs, da de nåede til ruinerne hvor de tidligere havde kæmpet mod den lilla orm, mødte de en gruppe af riddere, der kaldte sig selv for Kalkens Orden. Ordenen bestod af følgende:
  • Hr. Saiwaz, Den Yderste Søger, menneske og ridder af Vols Blod.
  • Hr. Vendros, elver og ridder af Vols Blod.
  • Hr. Drestus, menneske der fortalte at et andet navn for Excalibur var "Amoracchius".
  • Hr. Marlath, Kalkmarskal, dværg, ridder af Bahamut, og parterapeut.
  • Hr. Loomar, minotaur og ridder af Kord.

Ridderne var på vej til Quashion, et bibliotek mod øst, hvor de håbede på at kunne finde optegnelser relateret til "Den Hellige Kalk". De af gruppens medlemmer, der havde hørt om Ordenen før, havde hørt, at ridderne skulle være dygtige dæmonjægere - og ridderne nævnte da også, at de muligvis ville skulle dræbe en "glabrezu" der var indespærret i biblioteket.

Gruppen og ridderne spiste aftensmad og overnattede sammen i ruinerne - hvilket involverede . Det lod til at "slangefolk" (evt. yuan-ti eller "glemte") havde bevæget sig forbi lejren i løbet af natten.

Næste morgen pakkede folk deres lejr sammen og bød hinanden farvel, hvorefter Kalkens Orden drog mod nordøst, og gruppen rejste videre mod Lazamian.

Gruppe B

Torsdag den 1. september (altså ikke på torsdag, men næste torsdag igen) klokken 17:30 kommer til at være "session 0" for gruppe B. Målet er, at følgende karakterer kommer til at danne kernen for gruppe A:
  • Adran
  • Dak
  • Luna
  • Erywarn/Walnan
  • Podaboo/Victor
Eftersom Adran ikke altid vil kunne være med, vil det være passende hvis 1 fra gruppe B permanent er med i gruppe A.

På samme måde vil følgende spillere danne kernen for gruppe B:
  • Casper
  • Julius
  • Nicki
  • René
Siden Zander ikke længere er med, vil det være passende hvis 1 fra gruppe A permanent er med i gruppe B.

Session 0 kommer til at bestå af planlægning af kampagnen, herunder følgende punkter:
  • Hvilken type kampagne skal der spilles?
  • Hvilke karakterer vil man spille?
  • Hvem kommer til at være med i gruppe B?
ALLE spillere i den nuværende kampagne er velkomne til session 0, da opdelingen endnu ikke er fastlagt.

Den følgende lørdag (den 3. september) vil vi så finde ud af, hvordan tidspunktet passede for dem der dukkede op. Det kan altså sagtens være muligt at foretage en anden opdeling, baseret på hvilket tidspunkt der passer bedst for de forskellige spillere.

Lørdag den 3. september er desuden et godt tidspunkt til så at diskutere, hvordan opdelingen af gruppen evt. kommer til at fungere in-game.

Baggrunde/Aspects

Jeg vil gerne have fastlagt baggrunde/aspects for alle de karakterer som folk har tænkt sig at spille med inden for de næste par uger. Når opdelingen er afgjort, vil jeg altså gerne have, at alle har et færdigt ark som de kan bruge som vejledning. Jeg har dog på fornemmelsen, at karakterer som Dak, Luna og Victor kommer til at være med i gruppe A uanset hvilken opdeling vi laver. Uanset hvad er det desuden en god øvelse for medlemmerne af gruppe B at lave det for de nuværende karakterer - så sørg for at sende mig et udkast og læse mine kommentarer. Hvis du ikke er i stand til at sende en tekstfil, så send mig en lydfil - så kommenterer jeg den i stedet.

mandag den 15. august 2016

Opsummering for 13/8 2016

Opsummering

De to store insektagtige konstrukter lod til at begynde med ikke til at være fjendtlige, men kun beskyttende over for krystallen i midten af rummet - de forsøgte både at gribe fat i hvem end der bar krystallen, og at holde indtrængende ude af rummet. De mystiske røde væsener blev hurtigt taget ud af kampen under angrebene fra både gruppen og konstrukterne.


Flere dukkede op fra den anden indgang til rummet, men da de faldt til jorden opdagede gruppen, at korridoren, som de tidligere var kommet fra, var begyndt at snøre sig sammen som en kæmpemæssig ringmuskel.

På dette tidspunkt havde Lucan vundet en del kontrol over konstrukterne ved at overbevise dem om, at han var sendt af de samme folk, der havde placeret dem i ruinerne - og selv om de ikke lystrede alle hans befalinger, fulgte de med ham.


Gruppen begyndte at flygte ad den korridor, som de endnu ikke havde udforsket, for at komme så langt væk fra den sammensnørende tunnel som muligt. I en sidekorridor lagde de mærke til en kæmpemæssig spiralplante med hvirvlende blomsterblade der var skarpe nok til at gøre korridoren til en enorm blender. Planten var på vej mod gruppen, og Tar skyndte sig at mase sig igennem det lille mellemrum, der var mellem planten og væggen, for at komme om på den anden side. Han nåede uskadt igennem, men gruppen mistede derefter al kontakt med ham. Efter kort tid havde sammensnøringen af gangen bag gruppen indhentet sidekorridoren, og vejen var lukket af.

Imens dette skete, flygtede gruppen videre igennem gangene, og nåede til et rundt lokale hvor hvide insektagtige pladerustninger eller konstrukter kæmpede mod de tynde røde væsener.


Gruppen dræbte næsten alle de restende røde væsener, men den sidste forsvandt sporløst. Med hjælp fra konstrukterne blev de hvide rustninger dog hurtigt ryddet af vejen, og flere af dem lod til at have været besat af spøgelser. Sammensnøringen bag gruppen lod til at ske hurtigere og hurtigere, og gruppen skyndte sig videre, stadig med krystallen i armene.

Korridoren ledte videre i en bue, der endte i det T-kryds, hvor gruppen tidligere var gået til venstre. Her var væggenes bevoksning mindre organ-agtig - men plantematerialet og svampene, der førhen dækkede væggene, var nu blevet til sod og sort slim. En åbning førte videre til det kammer, hvor gruppen havde kæmpet mod sfinksen, og her blev det tydeligt, at hele stedet var ved at styrte sammen.

Med krystallen i slæb og konstrukterne i hælene skyndte gruppen sig igennem kammeret, og videre op ad trapperne, der førte tilbage til rummet, hvor de havde kæmpet mod Korian og hans kumpaner. Konstrukterne havde lidt problemer med at bevæge sig op ad de smalle gange ved trapperne, og loftet begyndte at styrte sammen da gruppen bevægede sig videre igennem rummet og op ad det næste sæt trapper.

For enden af disse trapper var korridoren, hvor gulvet tidligere var styrtet sammen så snart gruppen satte vægt på fliserne. De af gruppen, der kunne flyve, skyndte sig igennem korridoren, men nedstyrtende sten fra loftet gjorde det problematisk at navigere igennem luften. Da Podaboo nåede et stykke ud i korridoren med krystallen i armene, blev han ramt af murbrokker fra loftet, og blev tvunget ned på fliserne - med uden at fliserne faldt sammen. Dér, hvor det svage lys fra krystallen ramte gulvet, skiftede fliserne farve til en marmorlignende hvid, hvilket gjorde det sikkert at bevæge sig på en smule af gulvet ad gangen.

På trods af denne positive overraskelse var loftet stadig ved at styrte sammen om ørene på gruppen, og konstrukternes passage op ad trapperne lod ikke til ligefrem at have gjort stedet mere stabilt. Efter stadig at have været påvirket af sporene igennem hele turen, hvor han blev båret af et af de store konstrukter, blev han endelig frisk nok til at forlade den kæmpemæssige hånd, og skyndte sig frem for at hjælpe Podaboo med at bære krystallen. Gray og Luna blev på den fjerne side, hvor de forsøgte at skyde de faldende sten væk fra Lucan, Podaboo og Sapristi, og da de alle var nået over, gav Lucan en befaling til konstrukterne om at følge med dem. Her fandt man så ud af, at konstrukterne også var i stand til at flyve, da de på få sekunder krydsede den lange gang.

I samlet flok begav gruppen sig op ad den sidste trappe ud af ruinerne, hvor loftet nu var ustabilt nok til at falde ned i store stykker og true med at blokere vejen - gruppen nåede op ad trappen og ud i lyset i tide til at undgå at blive ramt af det sammenstyrtede loft, men et at konstrukterne blev dækket af murbrokker.

Efter et øjeblik brød det fri, stadig stort set uskadt på trods af alle strabadserne.

Gruppen begyndte at ånde lettet op, men opdagede nu, at de var omringet af omkring 100 eladrin-soldater i sølverne uniformer, der alle stod og tog sigte med bue og pil mod gruppen. Midt i mængden af soldaterne, på nogle murbrokker fra det tempel, der tidligere havde været her, stod Kaptajn Kirian af den Kejserlige Arvandoriske flåde, og klappede ironisk, med hans højre hånd, Sarok, ved siden af sig.

Kaptajnen forklarede, at gruppen havde brudt ind i et af den Kejserlige Arvandoriske Flådes hemmelige og private områder, og at de havde ødelagt og forsøgt at stjæle flådens ejendom - ud over tidligere at have myrdet og berøvet flåden da de kæmpede mod Kaptajn Tahlemar, der bevidnede kampen ude på astralhavet. Disse forbrydelser fortjente en øjeblikkelig henrettelse, men kaptajnen var villig til at se igennem fingre med det og allernådigst lade gruppen leve, hvis de overdrog "krystalhjertet" til flåden. Dette gik gruppen med til, og et par af elverne tog krystallen fra dem. Kaptajn Kirian kaldte desuden på de to konstrukter, der øjeblikkeligt lystrede ham og fløj hen til hans side.

På dette tidspunkt dukkede en grå tågebanke op ved tinderne af den bjergkæde, som ruinerne var bygget ned i, og ud af denne tåge dukkede et enormt skib op - et skib med sorte, rådne planker, hvis iturevne sejl lyste med en spøgelsesagtig glød. Falmede bogstaver langs siden på skibet afslørede det navn: Den Flyvende Brelænder.


Skibet fløj ned ved siden af plateauet, hvor gruppen befandt sig, og Kaptajn Ildskæg gik ned ad en planke imens hans udøde besætning tøjlede skibet og forhindrede det i at fortsætte.


Efter en kort samtale overtog Kaptajn Ildskægs besætning krystallen fra elverne, og begge kaptajner advarede gruppen mod at forfølge dem, da det sandsynligvis ville medføre gruppemedlemmernes endeligt. Da de blev spurgt om, hvad de burde undgå, sagde Kaptajn Ildskæg, at de skulle sige til Dak, at de skulle "holde sig væk fra Thandirs herskerinde."

Kort efter vendte Kaptajn Ildskæg tilbage til Brelænderen og fløj væk - og så snart skibet var nået tilbage til tågebanken ved bjergtinderne, bød Kaptajn Kirian gruppen farvel, hvorefter samtlige medlemmer af den Kejserlige Arvandoriske Flåde, samt de to konstrukter, forsvandt i blå lysglimt.

Straks efter dukkede en forstyrrelse af luften op et stykke væk fra gruppen, og efter et øjeblik stod Abraxus, Adran, Dak og Erywarn på plateauet - og kentauren bar Tars livløse lig på ryggen.

Servidemeddelelse

Zander forlader gruppen, da han rejser til Jylland for at tage et level i en prestige class der har at gøre med spildesign.

Jeg er nu flyttet til Roskilde, og vi kommer fremover til at standse sessionerne regelmæssigt omkring 21:45-22:00 så alle kan nå at være med til at pakke sammen inden folk skal nå deres toge.

Min bærbare brød sammen henimod slutningen af sessionen, og jeg har først fået den op at køre igen ordentligt i dag. Jeg regner dog med at få løst mine problemer med den inden på lørdag.

søndag den 7. august 2016

Opsummering for 6/8 2016

Opsummering

Efter nogle øjeblikkes kamp mod spøgelserne og uhyrerne besluttede gruppen sig for at forlade kampen og bevæge sig videre. De ødelagde let barrieren til den næste korridor, og Podaboo kolliderede så hårdt mod væggen, at åbningen styrtede sammen bag ham. Adran og Luna var ikke med dem.

Videre udforskning af stedet førte gruppen dybere ind i ruinerne, hvor den forvredne parodi på liv var overalt. De drog igennem korridorerne indtil de nåede til et rombeformet kammer, hvor der hang en stor, lysende krystal i luften, beskyttet af et form for kraftfelt. De fleste af gruppemedlemmerne hvilede sig - og de svækkede parader gjorde det muligt for sporerne i luften at angribe og delvist hindre deres kropslige bevægelser, tilsyneladende med permanent virkning (alle undtagen Dak giver combat advantage indtil videre).

Gruppen havde ikke held med at gennemtrænge kraftfeltet, og der var en besynderlig oplevelse i rummet af at være ude af stand til at koncentrere sig om at undersøge sine omgivelser - særligt i hjørnerne. Krystallen lod til at afgive en form for beskyttende eller hindrende magisk effekt, og desuden en svag skabelsesrelateret magi, men kraftfeltet forhindrede yderligere undersøgelser. Tar sporede dog kraftfeltets kilde til en anden del af ruinerne, hvor gruppen fandt en spiralformet søjle af plantemateriale og et skab med en tilsyneladende naturligt indtørret og mummificeret elver, der knugede et orange stearinlys med en grøn flamme.

Søjlen viste sig at indeholde et kompas af rav og grøn sten, med en nål af kobber og astraldiamant, der afgav et blødt, gyldent skær. Tar identificerede hurtigt kompasset:

De fjernede kompasset, hvilket viste sig at lukke ned for kraftfeltet omkring krystallen i det midterste kammer. Gray fjernede stearinlyset fra elverligets hænder, og liget slog øjnene op og bevægede læberne som om han forsøgte at sige noget, men uden nogen lyd. Et øjeblik efter slog rødder og årer til, og viklede elveren fuldkomment ind.

Gruppen vendte tilbage til det centrale kammer igennem en hemmelig vej, og fjernede den nu ubeskyttede krystal fra dens plads. Straks efter dæmpedes lyset fra den, og alt det planteagtige ikke-liv i ruinerne begyndte at skrige i smerte. To enorme skikkelser, der lod til at have været kamufleret, rev sig fri fra planterne, der bandt dem, og trådte frem fra rummets hjørner. Begge skikkelserne havde arme og ben, der mest af alt mindede om blade eller lemmerne på løvgræshopper, og de var bevæbnet med enorme buer og klinger.


Plantematerialet på væggene, gulvet og loftet begyndte at rive sig løs og hvirvle vildt omkring sig, hvilket spredte sporer og gullig-grønt slim ud i luften, og hele rummet begyndte at ryste voldsomt.

Lyden af mange teleporterende væsener eller genstande kunne høres fra korridorerne, og ved udgangen i den fjerne side af rummet dukkede pludselig en række besynderlige væsener op: De var svagt menneskelige, med lange, spinkle arme og ben, der ikke burde være i stand til at holde deres tøndeformede kroppe oppe, og deres maskerede hoveder, der var kronet med en krydsning af hår og fangearme, lod til at stikke ud fra midten af deres brystkasser. De var alle klædt i rød rustning, og bar lange spyd med underlige krystaller for enderne. 


Både de store skikkelser og de nyankomne røde væsener vendte deres opmærksom mod gruppen...

Gruppe B: Første tanker om den nye kampagne

Her er de tanker, som jeg indtil videre har haft om den mulige nye kampagne i 5th edition, som gruppe B vil spille i. Intet er fastlagt endnu.

Plot

Eberron er på vej mod sin undergang. Dæmoner og aberrations er begyndt at dukke op i større antal end hvad man hidtil har oplevet, og ingen kender årsagen. Baron Merrix d'Cannith har genåbnet det tidligere hemmelige Projekt Harroc for at bygge nye våben mod angriberne, og den Sølverne Flammes udvalgte, Victor Helmsway, har oprettet en organisation kendt som Avangelion for at standse de mørke kræfter. Men der er uenigheder mellem de mange organisationer og regeringer på Khorvaires overflade, og nye rygter om interne stridigheder hos dragerne i Argonnessen tyder ikke på, at man kan forvente deres hjælp.

Projekt Harroc har brug for helte og opdagelsesrejsende, der kan bringe viden og våben til Khorvaire. I er en gruppe eventyrere, der har rejst sammen i længere tid, og som for nyligt er blevet en del af Projekt Harrocs Xen'drik-afdeling - også kendt som "Afdeling X". I har et sæt evner, der gør jer særligt egnede til at drage ned til det mystiske kontinent, hvor jeres opgave er at udforske ruinerne fra de utallige civilisationer, der har efterladt deres mærke på Xen'drik. Særligt den gamle civilisation af kæmper, der for titusinder af år siden gjorde elverne til slaver og knuste den trettende måne, og som sidenhen blev udraderet af dragernes vrede, er i søgelyset. Men Xen'drik er ikke fri for farer: Mægtige uhyrer og xenofobiske indfødte forhindrer kolonisering af landet mod syd lige så meget som kontinentets pludselige forandringer - og der er tale om, at mørke kræfter forsøger at erobre de mange netværk af tunneller under jordens overflade.

Kampagnen

  • Der spilles D&D 5th Edition, og karakterer starter på level 2, med level-up til 3 inden for den første eller anden session. Hver karakter starter med følgende:
    • Op til fire stykker udstyr.
      • Et stykke udstyr kan være rustning, et våben, en component pouch eller et spellcasting focus.
      • Et våben der kræver ammunition starter med 20 stykker ammunition.
      • Du kan vælge fem kastevåben i stedet for et enkelt våben.
    • En dungeoneer's pack eller en explorer's pack.
    • Tools som du er proficient med. Instrumenter er tools.
  • Din karakter skal have mindst én feature, som gør dig særligt kvalificeret til denne mission. Her er nogle eksempler:
    • Sprog
      • Draconic
      • Elven
      • Giant
    • Proficiencies
      • History (Intelligence)
      • Investigation (Intelligence)
      • Nature (Intelligence)
      • Perception (Wisdom)
      • Survival (Wisdom)
      • Thieves' Tools
    • Class features
      • Ranger: Natural Explorer
      • Cleric: Knowledge eller Nature Domain
  • Kampagnen kommer til at foregå på det mystiske kontinent Xen'drik, langt væk fra hvad man traditionelt ville kalde for civilisation. Der vil være fokus på udforskning og action. I vil generelt kunne opnå nyt udstyr ved enten at udforske ruiner eller ved at lave udstyret selv. Tænk Indiana Jones møder Monster Hunter.
  • Historien begynder med jeres karakterer på vej mod Xen'drik i et luftskib sammen med en række andre grupper, der også er en del af Afdeling X.

Inspiration: