søndag den 7. august 2016

Gruppe B: Første tanker om den nye kampagne

Her er de tanker, som jeg indtil videre har haft om den mulige nye kampagne i 5th edition, som gruppe B vil spille i. Intet er fastlagt endnu.

Plot

Eberron er på vej mod sin undergang. Dæmoner og aberrations er begyndt at dukke op i større antal end hvad man hidtil har oplevet, og ingen kender årsagen. Baron Merrix d'Cannith har genåbnet det tidligere hemmelige Projekt Harroc for at bygge nye våben mod angriberne, og den Sølverne Flammes udvalgte, Victor Helmsway, har oprettet en organisation kendt som Avangelion for at standse de mørke kræfter. Men der er uenigheder mellem de mange organisationer og regeringer på Khorvaires overflade, og nye rygter om interne stridigheder hos dragerne i Argonnessen tyder ikke på, at man kan forvente deres hjælp.

Projekt Harroc har brug for helte og opdagelsesrejsende, der kan bringe viden og våben til Khorvaire. I er en gruppe eventyrere, der har rejst sammen i længere tid, og som for nyligt er blevet en del af Projekt Harrocs Xen'drik-afdeling - også kendt som "Afdeling X". I har et sæt evner, der gør jer særligt egnede til at drage ned til det mystiske kontinent, hvor jeres opgave er at udforske ruinerne fra de utallige civilisationer, der har efterladt deres mærke på Xen'drik. Særligt den gamle civilisation af kæmper, der for titusinder af år siden gjorde elverne til slaver og knuste den trettende måne, og som sidenhen blev udraderet af dragernes vrede, er i søgelyset. Men Xen'drik er ikke fri for farer: Mægtige uhyrer og xenofobiske indfødte forhindrer kolonisering af landet mod syd lige så meget som kontinentets pludselige forandringer - og der er tale om, at mørke kræfter forsøger at erobre de mange netværk af tunneller under jordens overflade.

Kampagnen

  • Der spilles D&D 5th Edition, og karakterer starter på level 2, med level-up til 3 inden for den første eller anden session. Hver karakter starter med følgende:
    • Op til fire stykker udstyr.
      • Et stykke udstyr kan være rustning, et våben, en component pouch eller et spellcasting focus.
      • Et våben der kræver ammunition starter med 20 stykker ammunition.
      • Du kan vælge fem kastevåben i stedet for et enkelt våben.
    • En dungeoneer's pack eller en explorer's pack.
    • Tools som du er proficient med. Instrumenter er tools.
  • Din karakter skal have mindst én feature, som gør dig særligt kvalificeret til denne mission. Her er nogle eksempler:
    • Sprog
      • Draconic
      • Elven
      • Giant
    • Proficiencies
      • History (Intelligence)
      • Investigation (Intelligence)
      • Nature (Intelligence)
      • Perception (Wisdom)
      • Survival (Wisdom)
      • Thieves' Tools
    • Class features
      • Ranger: Natural Explorer
      • Cleric: Knowledge eller Nature Domain
  • Kampagnen kommer til at foregå på det mystiske kontinent Xen'drik, langt væk fra hvad man traditionelt ville kalde for civilisation. Der vil være fokus på udforskning og action. I vil generelt kunne opnå nyt udstyr ved enten at udforske ruiner eller ved at lave udstyret selv. Tænk Indiana Jones møder Monster Hunter.
  • Historien begynder med jeres karakterer på vej mod Xen'drik i et luftskib sammen med en række andre grupper, der også er en del af Afdeling X.

Inspiration:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar