mandag den 18. maj 2015

Opsummering for 16/5 2015

Opsummering

Musikalsk tema:

Eberron: 9. Barrakas 999 YK.
Naiodar: 16.-17. maj.

Gruppen blev transporteret til Naiodar med Gleiryns lig og et magisk kompas, der skulle pege i retning af det sted, hvor Gleiryn ville have sit lig transporteret hen. I Naiodar mødte gruppen to personer: En ridder i rød pladerustning ved navn Maknus Fireheart, og en ældre herre i kåbe ved navn Talavonu. Disse var på vej til nogle ruiner et stykke mod vest, der lod til at ligge på vejen til Shalafor - hjemsted for Gleiryns stamme. Resten af den første dag i Naiodar brugte gruppen på at tage til en hytte, hvor de overnattede sammen med de to rejsende. Talavonu informerede dem i mellemtiden om sin rejses formål, og hyrede dem som livvagter.

Talavonu fortalte om, hvordan han var rejst med skib til dette land, kendt som Shuenn, fra sit eget land langt mod nordvest, kaldet Shizu. I hans eget land var han den sidste ypperstepræst af troen på den Udelte Drage (en gud som Abraxus hurtigt gættede sig til var Io), og som varetager af sit lands og sin slægts historie, var det hans pligt at rejse til Shuenn, da nogle fra hans eget folk engang var udvandret hertil. Disse havde efter sigende medbragt en mægtig artefakt, og det tilfaldt Talavonu at finde denne og bedømme, hvad der skulle ske med den.

Musikalsk tema:

Næste morgen rejste gruppen videre, og efter ca. en halv dagsrejse nåede de frem til en flod, hvor broen lod til at være blevet revet væk under en særdeles kraftig stormflod. Efter at være nået omkring halvvejs over floden (enten ved hjælp af magiske støvler eller alkymi og portaler), blev gruppen dog angrebet af en flok skyggehajer!

Gruppen besejrede hajerne, selv om Abraxus kom tæt på at drukne. Heldigvis var Maknus og Talavonu der med hver deres helende kræfter, og de fik sammen hjulpet ham tilbage på benene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar