Opsummering
Et par timer efter mødet med neogiskibet sænkedes Mark II's fart igen, samtidigt med at den astrale horisont til styrbord blev underligt formørket. Det viste sig at være en psychic storm - et fænomen, der bevæger sig på tværs af astralhavet, og som påvirker væseners sind i stedet for deres fysiske kroppe. Gruppen besluttede sig for at standse skibet og lukke ned for alle magiske systemer, og gik derefter under dæk for at udholde stormen.
Da stormen ramte skibet, blev alle gruppens medlemmer sløve og havde problemer med at overføre tanker til handling - og skibets telepatiske felt blev også lukket ned. Brøl og larmende lyde fra oven for skibet viste sig at stamme fra en balor, der balancerede på Mark II's midterste mast, imens det forsøgte at ødelægge skibet med sine våben: En flammende pisk og et sværd af lyn.
Skibet viste sig desuden at være under belejring - to dretches på ixitxachitler fløj rundt om skibet og kastede med ildkugler, imens et fjendtligt skib bemandet af dæmoner (heriblandt en rageborn og en shaadee) sejlede lidt over 20 meter fra Mark II, og et firearmet væsen med rødviolet hud fløj om bord på skibet og begyndte at flå løs i de nærmeste af gruppens medlemmer.
 |
| En dretch. |
 |
| En ixitxachitl. |
 |
| En rageborn. |
 |
| En shaadee. |
Gruppens medlemmer blev presset til deres yderste - især da stormen stadig gjorde deres handlinger sløve - og situationen blev endnu mere farlig da en række kulsorte tornadoer (sandsynligvis intensive dele af stormen) nærmede sig skibene. Det lykkedes gruppen at manøvrere akkurat uden for den nærmeste tornados sti, selv om de to dretches på ixitxachitler blev flået med, hvorefter man ikke så mere til dem. En ad gangen faldt gruppens medlemmer til balorens raseri - og da en udvej viste sig i form af en farvetråd mellem to nye tornadoer, der havde retning mod skibet, var Walnan den eneste overlevende. Baloren var svært såret, men de eneste omkomne blandt fjendens besætning var dretches (enten på ixitxachitler eller om bord på det fjendtlige skib).
Under dæk blev resten af gruppen ligeledes angrebet - enten af deres venner, der blev besat af dæmonerne, eller af et antal behårede rageborn-dæmoner, der teleporterede direkte ind på skibet inden skjoldet blev aktivt. Sero formåede at holde dæmonerne væk fra maskinrummet længe nok til at Walnan aldrig så noget til dem, imens Tak'cha forsvandt sporløst et par sekunder inde i kampen. Da Dak døde, og hans singularity grenades og alchemist's spark flåede den forreste del af skroget fra hinanden, røg de sidste levende af gruppens medlemmer med (med undtagelse af Walnan og Sero).
Walnan fik dog endelig manøvreret skibet således, at både Mark II og det fjendtlige skib ramte den regnbuestrålende farvetråd - men op til flere dæmoner (inklusiv baloren og en shaadee) var stadig om bord, og da skibets telepatiske felt vendte tilbage med forstærket kraft efter skibet blev teleporteret ved hjælp af farvetråden, var Marks skader så voldsomme, at de overvældede Walnan og fik ham til at besvime.
... Men på en eller anden måde blev gruppen ved med at sanse deres omgivelser - om end sporadisk og i fragmenter:
- Lyden af en balors fanatiske dødsskrig, efterfulgt af et dæmpet ekko af en eksplosion...
- For Walnan: Smerten ved at blive flået fra sin krop uden mulighed for at kunne stritte imod...
- Følelsen af at være en del af et større hele, der overvælder og undertrykker enhver tanke om frihed og individualitet...
- Den ubarmhjertige vished om, at denne er den eneste skæbne, der venter alle i sidste ende, og at al modstand er nytteløs...
- Og til sidst følelsen af at blive omfavnet af kolde hænder og mast ind i en fremmed, metallisk krop...
- Men alligevel også et svagt ekko af en fremmed tanke, fortabt som et enkelt sandkorn i et sort hav: "Vi vender tilbage med hjælp. Bare rolig - i gav mig nyt liv, og jeg vender jer ikke ryggen nu..."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar