Opsummering for 23/4 2016

Opsummering

Musikalsk tema:

Efter en kort samtale med Ihsan al-Zarif, og en delvis obduktion af en air drake, udførte gruppen et mindre ritual for at slippe djinnen fri fra hans fangeskab, imod at han ville opfylde et enkelt ønske for dem. Ønsket bestod i at blive genopfrisket som hvis de havde fået en god nats søvn.

Ihsan opfyldte ønsket, og Abraxus og Podaboo kom dumpende ind ad døren til kammeret. Det næste øjeblik var Ihsan forsvundet, og luftens rune lyste op udenfor. Gruppen besluttede sig for at tage ildens prøvelse som det næste - Dak, Erywarn, Gray, Luna, Podaboo og Tar begav sig ind i kammeret, imens Lucan holdt vagt udenfor, og Abraxus først ville se sig lidt omkring i luftkammeret før han tog videre ind til ildkammeret.

I ildens kammer ventede efreeten Tariq al-Zaahir med sit hof af flammedansere. Ligesom luftkammeret var ildkammeret stærkt præget af det pågældende element - og gruppen dukkede op på en bro mod en platform med en pavillion, hvor efreeten lå dovent på en divan af støbejern. Broen og platformen var omringet af lava, hvori der var en række mindre platforme. Tariq var en efreet af få ord, og han greb hurtigt til våben, da gruppen sagde, at de var der for at tage ildens prøvelse, og hans hof af flammedansere viste sig at være røde arcanians - magikere, der havde gabt over mere ild end de kunne sluge, og som var blevet forvandlet til tankeløse udøde, der kun eksisterede for at ødelægge.

Forestil jer denne, men med afbrændt rød hud, og med ild i begge ender af staven.

Ud af to store fyrfade ved siden af pavillonen dukkede væsener af levende ild op - fire elementals, der fløj på tværs af broen mod gruppen som en steppebrand, og som eksploderede i bølger af ild, hvis de blev såret.

Gruppen begyndte at sprede sig ud på platformene for at undvige eksplosionerne, men heller ikke dér var de sikre - delvist fordi flammedanserne var i stand til at få platformene til at blive glødende varme, og delvist fordi lavaens overflade hurtigt blev brudt af finnerne på lavahajer.

Tar fløj opad for at undvige hajerne, men erfarede, at de desværre var i stand til at springe ikke mindre end femten meter i vejret med et enkelt hop. Magmaen var ikke venlig mod hans krop, da han blev hevet med og tvunget ned i den flydende stenmasse.

Tariq var desuden i stand til at påkalde mindre "rifter" til det elementale ildplan, og dele af rummet blev hurtigt endnu mere farligt at opholde sig i, da luften blev fyldt med ild. Da efreeten svævede over pavillonens tag, havde han dog ikke regnet med at et ton vred kentaur ville galopere op ad en af pavillonens søjler og udfordre ham så direkte.

Efter ikke så længe var flammedanserne døde, og Dak gjorde det hurtigt af med begge hajer - blandt andet ved hjælp af Podaboo, der demonstrerede en usædvanlig evne til at påkalde sig hajernes opmærksomhed.

De brølende ildelementaler blev neutraliseret, og til sidst stod kun Tariq tilbage - konstant under bombardement af Lunas stråler af vand, der blev ved med at gennembløde ham. Imens Erywarn holdt efreeten beskæftiget, kastede Tar en kugle af elemental luft - påkaldt ved hjælp af et hjerneorgan taget af den air drake, som gruppen tidligere havde dræbt - og manøvrerede den ind i efreetens øre, hvor den sprængte hans hoved i stykker indefra.

Stilheden sænkede sig over ildkammeret, men varmen var stadig stærk nok til at gøre det ubehageligt at være der. Hvis i bliver for længe i kammeret næste gang, risikerer i at miste healing surges og blive yderligere udmattede.

Under Tariqs pavillon fandt Dak et hulrum med en niche i siden, hvorfra der stak et stort hjul ud, med eger til at rotere hjulet, omgivet af et lyseblåt skær. Dak drejede hjulet, og uden for kammeret lyste ildens rune op.

Doodle:

Jeg har opdateret doodlen med datoerne for de forskellige sessioner, så den nu også indeholder sessionerne for juni og juli måned. I må meget gerne udfylde doodlen - hvis i har brug for at jeg sender linket til jer igen, så skriv til mig.

Drama cards:

Jeg venter med at dele drama cards ud til efter et lille stykke tid - sandsynligvis efter jordens prøvelse, eller efter i forlader Lazamian helt og får jer et lille hvil, alt efter hvornår det er mest passende. Indtil videre har nogle af jer optjent nogle "værdier" af drama cards, som i dog kan opgradere imens eventyret stadig er i gang.

Copper:

• Abraxus (for stædigt at blive in-character)
• Dak (for at gøre det af med langt mere end hans andel af fjenderne)
• Erywarn (for modigt at udfordre Tariq al-Zaahir direkte)

Opdatering af regler for sanity:

Fremover er milestones den primære måde for at få sanity points tilbage på. Hver gang man når en milestone, får man 1 sanity tilbage. Man når 1 milestone for hver anden kamp man klarer i træk uden at tage et extended rest.

Her er en oversigt over, hvilke kampe gruppen var klaret i dag:

• Elverskibet Igthorod og mødet med Tarazir.
• Kampen mod illithids (tæller som 1½ kamp)
• Genoplivningen af Luna (tæller som ½ kamp)
• Luftkammeret
• Ildkammeret

Her kan i se, hvor mange kampe hver karakter har klaret, og hvor mange milestones det giver:

Det tæller ikke som en hel kamp, hvis man kun er med i en ud af de to sessioner, som kampen varer. Walnan var desuden med til at forsvare skibene imens resten af gruppen var ved vagttårnet, hvilket talte som 1 kamp (i tilfælde af at det bliver relevant).

Jeg har skemaet her i et excel-ark, så jeg kan løbende opdatere arket efterhånden som i når videre i Lazamian (og senere eventyr).

Backdrop: The Feywild

Introduktion

"The Feywild", "Tir na nÓg", eller blot "Feriget" (eftersom ordet "Faerie" oprindeligt betegnede et område), er den lyse reflektion af den naturlige verden. Hvor Skyggeriget, the Shadowfell, er en mørkere refleksion, der indeholder udøde, fortabte sjæle, onde magikere og dødsgudindens palads, er Feriget det stik modsatte: Lyset er lysere, græsset er grønnere, og dufte, smage og følelser er alle mere intense. Når den gale hattemager i Alice i Eventyrland siger "You were much more... muchier... you've lost your muchness," er det som taget ud fra en beskrivelse af Feriget. Alt er bare meget mere mere.

Ferigets indbyggere (eladrin, pysker, brownier, etc.), der kollektivt kaldes for "fey"/"fae" eller blot "feer", er alle på samme måde mere intense refleksioner af væsener i den naturlige verden: En fornærmelse kan føre til fjendskab og forbandelse i hundrede og én generationer; men en enkelt flink gerning, udført ifølge feernes sære regler og skikke, kan hæve forbandelsen og blive belønnet med guld og grønne skove - og det er ikke underligt hvis begge reaktioner sker inden for en håndfuld minutter.

De adelige eladrin kaldes også for sidhe (udtales "shee" ligesom i "banshee"), og har diverse titler baseret på deres rang og associerede koncepter (Bralani of Winter, Coure of Strife, etc.), imens de mægtigste feer kaldes for ærkefeer - og ofte knyttes ærkefeer til bestemte koncepter, såsom årstider eller følelser. Ærkefeerne og deres tjenere er derudover knyttet sammen i bestemte hoffer.

Grundlæggende findes der fem hoffer, og når de samles, udgør de Stjernernes Hof:

Sommerhoffet

Lys skinner overalt i alle regnbuens farver, pysker (skandinavisk for "pixie") danser på blomsterenge, og fugle og insekter fylder luften med sang og musik. Når sommerdronningen Tiandra (også kaldet Titania) smiler, blomstrer planter i miles omkreds, men hendes sjældne vredesøjeblikke brænder marker af og fordamper floder. Sommerhoffet samles oftest i Senaliesse, Tiandras palads. Sommerhoffet repræsenterer sommer, middag, syd, og varme følelser - både glæde og vrede. Sommerens gud er traditionelt Pelor, men solguden er nok ikke meget for feernes besynderlige intriger og trickster-attituder.

Vinterhoffet

Blandt de koldhjertede vinterfeer er der ingen officiel hersker, men Frostprinsen, den nådesløse søn af sommerdronningen Tiandra, er de facto lederen af Vinterhoffet. Blandt alle hofferne er Vinterhoffet nok det, der er mindst indbydende for dødelige, og ikke mindst fordi dødelige både stod for at fælde Vinterens Elfenbenstræ, og fordi en dødelig efter sigende stjal Frostprinsens forlovede fra ham. Vinterfeerne er kolde, ondsindede, aflukkede og morderiske - de er den sultne ulv og den rasende snestorm. Vinterhoffet repræsenterer kulde, nat, nord og sorg. Vinterens gud er traditionelt Ravnedronningen, men dødsgudindens forhold til Frostprinsen er kompliceret.

Det Grønne Hof

Det Grønne Hof er naturens hof, og flere træer end blot dryader og enter har lyst til at snakke, når det Grønne Hof er til stede. Hoffet regeres af Oran (også kaldet Oberon eller Orion), der af de fleste er kendt som sommerdronningen Tiandras elsker, og hans domæne er skovene og vilde områder. Sommer og vinter er stærkere og mere betydningsfulde end forår og efterår, men Det Grønne Hof står i høj grad for mange af de værdier, der følger med foråret. Det Grønne Hof repræsenterer håb, morgen, øst og begær. Forårets gud er traditionelt Corellon, men kunstens og magiens gud anses også for at være gud for hele Feriget.

Tusmørkehoffet

Feriget er hjemsted for ikke blot magiske skabninger, men også en enormt stærkere version af magien selv - og dette kommer særligt til udtryk i Tusmørkehoffet, der består af feer relateret til drømme, månen, stjernerne og skæbnen. Hjerternes Prins, Skæbneheksen og Cerunnos er blandt de mest velkendte ærkefeer i dette hof, og generelt anses Månemøen for at være hoffets leder. Når den Vilde Jagt raser igennem skovene og på tværs af himlen, er den ofte ledt af et medlem af Tusmørkehoffet. Tusmørkehoffet følger i høj grad med efterårets værdier, og repræsenterer desuden aften, vest og frygt. Efterårets gud er traditionelt Sehanine, og månens og kærlighedens gudinde har da også mange venner blandt Tusmørkehoffet.

Koralhoffet

Det yngste hof, regeret af de to søskende Elias og Siobhan Alastai, mægtige sidhe der først for et par århundreder siden opnåede status som ærkefeer. Elias' humør er den klukkende bæk og den løbende flod, hvor Siobhans er det dybe havs melankoli, og det er oftest Elias, der repræsenterer Koralhoffet, når Stjernernes Hof samles. Havet tager sig ikke meget af årstiderne, og Koralhoffet havde heller ingen Skovmonark at miste i tidernes morgen, hvilket gør dem lidt lidt af en særling i forhold til de andre hoffer. Koralhoffet repræsenterer vand, vejr, rejser og en form for balance der ikke findes blandt de andre hoffers ekstremer. Den gud, der kommer tættest på Koralhoffets idealer, er Melora, og hun tilbedes da også ofte som modergudinde af mange feer.

Playliste:

Kommentarer:

Nigthwish: Storytime

Feriget er fortællingernes verden, hvor eventyr og godnathistorier stammer fra og bliver til sandhed. Fortællinger er en måde at leve på, talmagi er en naturlov - og siden en aftale er en fortælling om en persons egen fremtid, er det sværere at bryde en aftale end i den virkelige verden, og medfører ofte ubehagelige konsekvenser.

Nightwish: Escapist

Feriget kaldes ikke "Tir na nÓg" ("Ungdommens Land") uden grund. Mange børn og unge sjæle ender i Feriget - ofte fordi de bliver bortført og forbyttet med febørn, eller fordi de løber væk hjemmefra, farer vild i skoven og pludselig befinder sig i en dal fyldt med syngende blomster, uden nogen vej tilbage. Ud over det faktum, at yngre folk oftere er mere eventyrlystne eller ligeglade med deres egen sikkerhed, spiller det også en rolle, at feerne gerne vil omgås med skønhed og livskraft. Så er det bare så kedeligt, når en dødelig mister de ting efter kun et halvt århundrede - og så må man hente en ny legekammerat, elsker eller slave (ofte flere fluer med samme smæk) blandt de dødelige igen.

Dio: Don't Talk to Strangers

"The ways of the Feywild are not those of Faerûn."

 - Thradisar Starwise, New Sharandar

Dødelige har længe forsøgt at kategorisere grupper af feer som enten salige eller usalige (på engelsk: "seelie" og "unseelie"), men feernes gøren og laden er i bedste fald uforståelige for fremmede, og i værste fald ren galskab. Der findes mange forskellige historier om de forskellige ærkefeers relationer til hinanden, og de kan ofte lyde usammenhængende - men hvis man ikke vil fornærme dem, er det nok bedst slet ikke at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan feer både kan være hinandens børn, elskere, fætre og kusiner på samme tid. Resten af planet følger også lignende love (eller mangel på samme), og tilsyneladende uskyldige handlinger kan ofte få ekstremt utilsigtede konsekvenser - men i stedet for at påkalde en orkan på den anden side af verden, får sommerfuglenes vingeslag det til at regne med syngende frøer.

David Bowie: Underground

Feriget er ikke lutter lagkage og "tænk på det bedste du ved". Særligt i de dybe huler kendt som Femørket, der svarer til den naturlige verdens underjordiske Underdark, er der fyldt med grusomheder - men historier om onde hekse, drilske nisser og dumme trolde har alle et gran sandhed i sig, og ofte er virkeligheden endnu værre end hvad man har fået fortalt. Alle kan lide en god underdog-fortælling som "Hans og Grete", men langt de fleste dødelige, der forvilder sig ind i Feriget, vender aldrig tilbage igen - og de, der gør, er forandrede for resten af deres liv.

Danny Elfman: Alice's Theme

Femørket er fyldt med galskab og kaos, hvor den Kravlende Konge har blødt sit fordærvende blod, og hvor væggene til Vanviddets Plan er blevet fortyndet og forvandlet til blævrende budding. Nogen har kedet sig og slået tiden ihjel, og liget ligger og rådner et sted under jorden. Det siges, at en dag i Feriget svarer til syv år i de dødeliges verden, men der findes også historier om folk, der vender tilbage flere hundreder af år efter de to afsted - eller før! Hvis man er uheldig, vender den tabte tid tilbage, når man igen berører jorden eller indånder luften i den naturlige verden.

Sorten Muld: Venelite

Oftere vender de dødelige dog aldrig tilbage fra de feer, som ønsker deres selskab, og de tvinges til for evigt at være fanget af væsener, der ikke kender til forskellen på godt og ondt. Når andre dødelige rejser igennem de dele af den naturlige verden, der grænser op til Feriget, kan de nogle gange høre den indespærredes klagesang - hvis altså ikke den indespærrede helt har glemt sit tidligere liv, og nu kun husker sin tid blandt det fagre folk.

Nightwish: Crownless

Feriget er en verden af profetier og skæbne, og forbandelser fylder feernes fortællinger. Elverprinsen Nuadar venter på en ædel sjæl af fortidig og fremtidig kongeslægt, der kan trække hans magiske sværd ud af stenhjertet på den grumme fomorian-konge, som han engang dræbte - men som også fordærvede ridderens eget hjerte. Damen af den Hvide Brønd kan aldrig forlade stedet hvor hun blev undfanget i utroskab, før dagen hvor hun selv villigt giver sit hjerte til en anden. Tudser venter på prinsessers kys, og hvide bjørne vil have hævn over deres onde stedmødre... Og modige eventyrere kan her være skæbnens instrumenter, og sætte de forbandede fri.

Nightwish: Wishmaster

Feriget er magiens og vidunderens land, ikke mindst fordi dets indbyggere har haft titusindvis af år til at mestre særligt kunsten af Arcane-magi. Ofte vælger en ung magiker at forhandle sig til magiske kræfter fra en ærkefe i stedet for at bruge halvdelen af sit eget liv til at studere, men selv om der ikke er tale om en egentlig faustiansk pagt med en djævel, har det sjældent helt de samme resultater, som man oprindeligt har forventet. (Desuden er ca. 80% af sangen name-dropping af elvere og elviske ting og sager, så den føltes passende.)

Nightwish: Ghost Love Score

Fortællingen om Corellon og Sehanine er fortællingen om multiversets første og oprindelige kærlighed - og fortællingen om, hvordan den blev knust. Oprindeligt herskede Corellon, Sehanine og Lolth (der i dag bedst kendes som dæmonedderkoppernes dronning) sammen over hver deres del af Feriget, men Lolth var jaloux på de to andre guders kærlighed, og hun tryllebandt en sidhe-ridder, lagde et slør over ham så han lignede Corellon, og sendte ham afsted med en kærlighed til Sehanine i hjertet. Månegudinden troede, at det var hendes elskede, og var Corellon utro - hvilket ikke blot skabte en kløft mellem Corellon og Sehanine, men som også for altid ville få konsekvenser for selve kærlighedens natur. Skovmonarken kendt som Tusmørkets Sølvyr, der indtil da havde været symbol for kærlighed, troskab og glæde, splintredes og rådnede op indefra. I sin vrede forbandede Corellon sidhe-ridderen til aldrig at forlade den måneoplyste sø, hvor han havde været sammen med Sehanine, og hvor deres datter - kendt som Damen af den Hvide Brønd - også var bundet.

Sirenia: Winterland

Frostprinsen var oprindeligt kendt som Solprinsen, indtil hans forlovede løb væk sammen med en dødelig. Hans hjerte frøs da til is, og han afsvor sig lys, varme og kærlighed resten af sine dage. Han hersker i dag nådesløst over Vinterhoffet, fra De Frosne Tårers Fort.

Nightwish: Taikatalvi

Vinteren er dog ikke kun mørke og kulde. Gruppen har flere gange nu mødt Zerlanna, Nordstjerneprinsessen, og har også hjulpet Tureatar Vinterskæg (bedre kendt som Julemanden). Selv om Vinterens Elfenbenstræ en gang blev dræbt af dødelig skødesløshed, og Frostprinsens elskede frøs hans hjerte til is, varer den kolde tid ikke evigt, og vinteren må i sidste ende vige for foråret. Zerlanna og Vinterskæg er eksempler på feer, der står for denne vinterens bortgang.

Percival & Marcin Przybyłowicz: Silver for Monsters...

Månemøen er kendt for at afsky lykantroper og andre grufulde monstre, der udgyder uskyldigt blod i ly af mørket, og hendes sølverne sværd siges at kunne kløve igennem mareridt. Hun påkalder en gang imellem den Vilde Jagt for at jage varulve og andre onde hamskiftere, og siges at have sit eget domæne på Ferigets måne.

Johnny Cash: (Ghost) Riders in the Sky

Den Vilde Jagt er kendt i mange kulturer, og de har alle deres egne ideer om, hvad Jagten er, og hvorfor den rider på tværs af himlen og skoven. Nogle mener, at de er fordømte sjæle fanget i en evig straf; andre tror, at de er afdøde jægere, der har sluttet sig til guderne. I virkeligheden er ingen af historierne helt sande, men hver af dem indeholder dog et gran sandhed: Jagten består af både levende og døde, fordømte og forbandede, feer og spøgelser og djævle og dæmoner - og nogle gange ophøjede sjæle fra astrale domæner. Den eneste fællesnævner er, at Jagten altid har en Jagtmester, der bestemmer Jagtens formål.

Nightwish: While Your Lips Are Still Red

Hjerternes Prins er berygtet for at blande sig på må og få i både dødeliges og udødeliges kærlighedsaffærer. Nogle gange ønsker han at forene de, hvis kærlighed står skrevet med skæbnens sprog i stjernerne. Andre gange kan han bedre lide den ugengældte kærligheds bittersøde ild.

Tuomas Holopainen: The Last Sled

Fortuna Favet Fortibus. Den eneste af de Fire Frie Guder, der ikke er blevet nævnt indtil videre, er Avandra - men heldets gudinde er aldrig langt væk fra feernes lande. Det er sigende, at man på dansk har det samme ord for de engelske begreber "adventure" og "fairy tale", og mange af Avanadras tilbedere ender da også i Feriget.

Bonus Track - Leannan Sidhe: Lessons of the Labyrinth

Ingen kommentarer nødvendige.

Servicemeddelelse: Alt dør...

... inklusiv websider.

Power2ool.com, som jeg tidligere har brugt til at lave forholdsvis autentiske hjemmelavede Power og Item Cards, er desværre gået ned. Det betyder, at jeg er nødt til at bruge andre programmer til at lave hjemmelavede handouts.

Indtil videre har jeg fundet et program der hedder 4e Power Toolkit, der lader mig lave powers med nogenlunde let formattering. Det tillader dog ikke egne eller nyere keywords (fx Elemental eller Incarnum), og størrelsen passer ikke nødvendigvis.

Indbygget i programmet er til gengæld en mulighed for at udskrive programmets powers som power cards:

Magic Set Editor 2 har nogle custom templates, hvoraf jeg har fundet et til Spells i 5e, som med lidt god vilje kan bruges til magiske genstande. Det er mere ekstravagant end D&D 4th Editions normale minimalistiske stil med orange, hvid og gul, men det kan nok stadig bruges.

Siden programmet er lavet til at fremstille Magic-kort, er det nok intet problem at udskrive i den rigtige størrelse.

Hvis nogen af jer har foreslag til, hvordan vi kan håndtere det her fremover, må i endelig sige til.

Mellemspil: Månebuens kald

(Historien her finder sted efter afrejsen fra Hestavar.)

Stilheden i butikken blev brudt af klokkeklang fra indgangen, og luften omkring halvelveren blev et øjeblik fyldt med glitrende stjerner, idet hans gyldne hår viftede omkring hans ansigt. "Velkommen til Flyndrals Fabelagtige Fund," sagde han, og bukkede let i retning af den nyankomne. "Jeg er Kaptajn Flyndral."

Halvelveren blinkede med øjnene et øjeblik, da han så sin kunde. Hun var en smule under gennemsnitlig højde, iført en rigt dekoreret kåbe, og hendes blegrøde ansigt fik delvist beskrivelsen "hjerteformet" af de to vædderhorn, der bevægede sig op fra hendes pande, hver i en udadgående spiral på siden af hovedet.

Det var ikke hver dag, at en butik i Hestavar, Lysets By, højsædet for godhed og orden i astralhavet, fik besøg af en tiefling. Overraskelsen varede dog kun et øjeblik - situationen lod ikke til at belønne overraskelse, da yderligere fem skikkelser bevægede sig ind i butikken bag hende, hver med mørkerød hud, sorte horn på hovedet, og iført pladerustning, med et langsværd siddende i bæltet, klar til brug. Merregoner. Legiondjævle. Hver stod med hånden klar på sit sværd, og fire kiggede omkring sig i butikken, som om de enten forventede et bagholdsangreb eller ledte efter flugtveje. Den sidste stirrede intenst på Flyndral.

Tieflingen bøjede sig ansigt en smule, med et udtryk der lod til tyde på, at hun havde forventet velkomsten. "Vær hilset, kaptajn. Mit navn er Torment," sagde hun, idet hun gjorde en lille gestus med sin venstre hånd, og tre af de fem djævle trådte ud af butikken igen. De sidste to stillede sig i formation umiddelbart bag tieflingen. "Jeg har hørt, at du kan fremskaffe visse… varer… hurtigere end de fleste andre på Methion," fortsatte hun, imens hendes blik gled rundt på butikkens hylder. De hvide øjne faldt på indehaveren igen, afventende. Halvelveren lod til at have genvundet sin vanlige attitude, og han gav et charmerende smil idet han svarede. "Jamen selvfølgelig, min kære. Sig blot hvad du leder efter, og jeg er sikker på, at vi kan nå frem til en tilfredsstillende løsning." Ved ordet "tilfredsstillende" sendte han et blink i retning af tieflingen, og der kunne høres lyden af raslende metalrustning fra knæene på en af hendes to vagter, imens den anden var nødt til at støtte sig op ad et bord for ikke at falde omkuld.

Torment rullede med øjnene og gik i retning af butikkens indehaver. "Jeg betvivler ikke din evne til at holde et sådant løfte, men jeg er ikke på udkig efter den slags. Ikke i dag, i hvert fald," fortsatte hun, imens hun gav et svirp med sin hale. "Pulveriseret månesten," sagde hun, og hendes stemme blev en anelse køligere, hvis ikke en smule ærbødig. "Jaså," svarede Flyndral, tydeligvis ikke lige så nedslået som tieflingen lod til at ønske. "Nogen særlig variation? Markedet for månesølv er eksploderet for ikke så længe siden, men jeg har vist stadig et lager til loyale kunder." Torment viftede affærdigende med sin ene hånd og svarede, med en anelse af skuffelse i stemmen: "Jeg har godt hørt om den gale ærkeengel, men nej, ikke månesølv. En af mine bekendte har fået et pludseligt behov for hjælp med et projekt, der kræver hvid jade." Tieflingen så Flyndral direkte i øjnene, og lod til at afvente en reaktion fra ham. "Projektet ligger hendes hjerte meget nært," fortsatte hun, og lagde sin højre hånd over sin brystkasse. I et halvt sekund lod det til, at halvelverens øjenbryn var på vej i vejret, men snart efter, næsten ubemærket, kneb han øjnene en smule sammen i stedet, og vrængede kanten af sin mund en smule, som hvis i en mine af afsky. Hans ansigt vendte derefter til dets tidligere charmerende neutralitet.

"Din bekendte skulle vel aldrig have fået ideen til dette i en drøm?" spurgte Flyndral, igen med et smil på læben og et enkelt hævet øjenbryn. Tieflingen brød øjenkontakten og begyndte at samle nipsting op fra nærliggende hylder og undersøge dem henkastet. "Tilfældigvis, jo. Hun nævnte en konkurrence - et spil af en eller anden art - omkring en måned fra nu." Hun var nået til en lille glaskugle, der lod til enten at indeholde lilla årer eller fastfrosne lyn. "Du skulle vel ikke have mulighed for selv at levere varen?" spurgte hun, uden at kigge væk fra glaskuglen. Halvelveren lagde armene over kors og så eftertænksom ud imens han svarede "Jo, det burde være muligt. Hvor ønsker din bekendte varen leveret til?" Torment lagde glaskuglen fra sig, og bevægede sig videre til hvad der så ud til at være en kanin eller hare, udskåret i opal. Hun bevægede sig hen mod disken i midten af butikken med statuetten i hånden. "Det letteste ville nok være, at du leverede det til hendes datter - hun er ikke selv hjemme ofte, men du kan aflevere det til hendes datter i stedet. Det er lettest at finde ved månelys, og der er en kilde i nærheden." Flyndral smilede indforstået og nikkede, idet han svarede "Jeg tror, at jeg kender stedet. Det bør ikke være noget problem." Han gestikulerede i retning af kaninfiguren. "Og denne?" Tieflingen lagde hovedet let på skrå og sagde "Åh, bare en lille ting til mig selv. Mit arbejde her i byen kræver så meget af mig - jeg tvivler på, at jeg vil have tiden til at dukke op igen det næste stykke tid." Hun blinkede og gav Flyndral et smil, der ville have syntes sukkersødt på de fleste andre ansigter, men som kun virkede rovdyragtigt hos tieflingen. "Og al respekt til dig, men hvis jeg ønsker noget at huske dig på, bør det helst vare mere end en enkelt nat - men forblive i en nogenlunde håndterbar størrelse."
Halvelveren lo, tilsyneladende i hvert fald delvist oprigtigt, men også præget af manerer. "Åh, forståeligt nok," sagde han. "Hvid jade bestilles sjældent, og figuren her er ikke noget særligt - bare behold den, som tak for… forretningsforbindelsen." Torment bøjede hovedet let i tak, fiskede en lille håndfuld astraldiamanter op fra en pung og placerede dem på disken, ved siden af figuren. Flyndral bevægede hånden over de værdifulde ædelstene, der forsvandt sporløst, og samlede i samme bevægelse kaninfiguren op. "Hmm," sagde han, og studerede figuren nærmere. "Nogen særlig årsag til netop dette valg af… minde?" spurgte han, idet han rakte figuren frem mod tieflingen. Torment smilede igen, denne gang med i hvert fald en smule latter i øjnene, og samlede figuren op. "Som sagt har jeg ofte følelsen af, ikke at have nok tid. Figuren her minder mig om en anden bekendt, der plejede at have samme problem," sagde hun, og aede figuren let, hvorefter hun lagde den ned i en læderbeholder i sit bælte. Da Flyndral ikke lod til at reagere med andet end et løftet øjenbryn, fortsatte hun. "Du møder ham måske - hils ham hvis du får mulighed for det." Hun vendte sig om og begyndte at bevæge sig mod indgangen igen, hvor de to vagter stod og ventede, den ene med øjnene bevidst rettet væk fra butikkens indehaver, og den anden siddende på en stol ved døråbningen. De gav begge et lille hop idet tieflingen nåede tættere på dem, og stillede sig på hver side af hende, med hænderne på deres våben. "Nå jo," sagde Torment, som om hun pludselig kom i tanke om noget, og vendte sig om mod Flyndral igen. "Held og lykke med spillet."