Opsummering for 18/6 2016

Opsummering

Efter Alaric genoplivede de faldne, rejste hans sjæl væk fra kroppen, og gruppen fortsatte ind i ruinerne. Efter en kort trappekorridor ned nåede de til et lokale i stil med det, de lige havde været i - men her var loftet højere oppe, der var (tilsyneladende bundløse) huller langs væggene, og halvdelen af rummet var forhøjet tre meter, med trapper langs platformen. Fire steder i lokalet var tårnhøje spiralsøjler af brændende hvidt lys, og midt mellem to af disse, på den forhøjede platform midt i rummet, sad en sfinks. Bag sfinksen var et par enorme dobbeltdøre med udhugninger, der forestillede folk i arbejde.

Rundt om sfinksens hoved svævede en hvid og pink rombeformet Ioun Stone, og om halsen havde den et guldsmykke med rubiner, der pulserede i takt med et roligt hjerteslag.

Sfinksen kaldte sig selv for Rashida, og sagde, at kun ved hendes tilladelse eller hendes ødelæggelse kunne gruppe passere videre. Efter kort at have udspurgt gruppen om deres årsag til at være her, gik hun til angreb - og en række lysende halvgennemsigtige spøgelser dukkede op fra væggene, hver omringet af en aura af dyb fortvivlelse.

Ud over en aura af forsinket tid lod Rashida til at være beskyttet af magi fra spiralsøjlerne, og stillede i løbet af kampen gåder til nogle enkelte af gruppens medlemmer. Gåden udfyldte sindet så totalt, at det nærmest var umuligt at koncentrere sig om andet, og hvis man brød effekten uden at have svaret, gjorde det sfinksen stærkere.

Servicemeddelelse

Husk at der IKKE er D&D på lørdag, den 25. juni. Næste session er lørdag den 2. juli.

Houserule: Death Saving Throws

Hvis man er døende og vælger at slå sit death saving throw før andre saving throws, og man slår en natural 20, får man resten af sin tur som om man havde klaret slaget i begyndelsen af turen.

Opsummering for 11/6 2016

Opsummering

Kampen gik i gang mod det store dragelignende væsen, som hurtigt gik til angreb mod Gray og næsten dræbte ham. Edderkopperne blev udraderet af Dak, men hans lynangreb havde ingen virkning på dragevæsenet. Med lidt samarbejde fik gruppen dog hurtigt væsenet ned - men straks efter gik Liera til angreb på Gray, imens Alaric stod lamslået tilbage. Liera viste sig dog i virkeligheden at være Abraxus' søster, Akra. Hendes bemærkning til Gray på Draconic var yderst ildevarslende: "Du vil dø, og ofret vil være fuldendt. Dragedronningen vil blive sluppet fri, og alle verdener vil blive mørklagt af den Femfoldige Drages skygge."

De afbrændte soldaters lig, der lå spredt omkring i rummet, rejste sig op et ad gangen, og viste sig også at være forklædte væsener:

• Ixenos, en brændende dødsridder med drageagtige træk, der lod til at være en sammensmeltning af Xenos (en ridder som mistede livet i Fafners hule) og hans ilddrage, Ixenisk. Han bar et sort sværd med hvidglødende runer, en sort pladerustning, og et skjold med et billede af en drage på - fingermalet med blod.
• Riseon, impen som tidligere havde invaderet Adrans drømme, men som nu lod til at være blevet transformeret til en stormdjævel.
• Steveford, en magma-genasi med sømandshat, der lod til at være en sammensmeltning af Steve (Carters gamle kælesten) og Gilford (Caspers tidligere karakter, der forlod gruppen lige før tarrasquen angreb Sharn).

Riseon af Avernus, sidst set i Adrans drømme.

Kampen var intens, og ud over Riseons personlige vendetta mod Adran lod alle til specifikt at angribe Gray. Da Akra satte sit eget liv i fare for at henrette Gray, hoppede Abraxus ind foran Erywarns angreb, men det lykkedes ham ikke at redde sin søster.

Den sidste smule sand i timeglasset på alteret løb ud, og bag Alaric talte metalvæsenet pludselig med Alarics stemme: "… ser ud til! Stol ikke på Kor-"

Det væsen, der havde udgivet sig for at være Alaric, viste sig i virkeligheden at være Korian - den personlighed, der havde delt krop med Tar tidligere. En chokbølge gik igennem kammeret, og Korian afslørede, at kroppens opvågnen her var det sidste led i en lang række af begivenheder, der var foreskrevet i Drageprofetien, og som medførte, at den ældgamle, indespærrede dæmonhersker kendt som Skyggespinderen nu var blevet sluppet fri i Eberron. Hans forklædning som Alaric forsvandt, han påkaldte en sky af mørke omkring kampen i midten af rummet, og han teleporterede ind midt i skyen. På trods af de andre gruppemedlemmers bedste forsøg på at redde Gray, lykkedes det Korian at dræbe ham - og endnu en chokbølge gik igennem rummet.

Efter at have dræbt Gray forsøgte Korian at slippe væk, men han nåede ikke langt. I udgangen blev han standset - men han kom først rigtigt til skade da dødsridderen Ixenos, med et råb om, at gruppe havde ladet ham dø i Fafners hule, påkaldte en hvirvelvind af flammer, der satte selv hans allierede i fare. Korian blev derefter henrettet da Luna skød en sten i ansigtet på ham - og hans krop blev til sort slam, som hvis han havde været en dæmon.

Ixenos så ud som dette, bortset fra hans runesværd og hans fingermalede skjold - og han var konstant omringet af flammer.

Riseon havde heller ikke noget særligt til overs for sine allierede, og blev ved med at bombardere det meste af rummet med tordenbrag - hvilket blandt andet førte til Akras endeligt, og den kvindelige dragonborn gik op i flammer. Da Riseon forsøgte at flygte, blev han standset i indgangen ligesom Korian, og endte med at blive sprængt i stykker af Adrans eksploderende pile - men ikke før han havde ytret, at han ville vende tilbage, og at denne krop ikke var hans "endelige form".

Steveford, der var omringet af Erywarn og Abraxus (der ligesom drageguden Io var blevet hårdt såret og splittet i to), forsøgte at smelte rummet imens han beklagede sig over, at gruppen lod ham blive kidnappet af Kaosflåden. Han blev gennemboret af våben fra alle sider inden han kunne nå at gøre meget - hvorefter han størknede og smuldrede. Erywarn henrettede derefter dødsridderen Ixenos.

Stilheden sænkede sig over rummet. Hele "anti-gruppen" var blevet udraderet, men undervejs havde Gray, Podaboo og Sapristi måttet lade livet. Den warforged-agtige krop på alteret begyndte sporadisk at tale, og efter et halvt minut lod det til, at den var blevet stabiliseret - hvorefter Alarics dragonmark dukkede op på dens krop. Den kunstige person, som gruppen havde efterladt ved Nekropolis, og som åbenbart var blevet bortført og ført hertil af den fjendtlige gruppe, lod til at være den rigtige Alaric - og han forklarede blandt andet følgende:

• Han havde selv kun kort tid i denne krop, før han var nødt til at vende tilbage til Eberron. Alaric havde overhørt, at hans fætter, Merrix d'Cannith, havde overtaget Projekt Harroc, eftersom Alaric selv lod til at havde været i en form for magisk koma imens hans sjæl flakkede imellem hans rigtige krop og denne "astralkrop".
• Der var en stærk positiv energi i rummet, som han muligvis ville kunne bruge til at genoplive de faldne. Hvis ikke han gjorde det, ville den positive energi måske skabe en anden form for liv i deres kroppe - og i det store blå dragevæsens krop, hvis ikke den blevet splittet ad hurtigt.
• Alaric kunne bekræfte, at Korians og Akras tidligere tale om at slippe Tiamat (kendt som Dragedronningen, den Femfoldige Drage eller Khybers Datter) og Skyggespinderen (også kendt som Lolth) fri passede med hvad han vidste om Drageprofetien. Han blev ikke videre begejstret, da gruppen fortalte ham, at en tredje dæmonfyrste - Dagon - også var fri.
• Alaric tilskyndede gruppen til at finde de dele af Himlens Arsenal, som kunne være brugbare mod de pludseligt meget stærke mørke kræfter, som ikke bare Eberron men hele multiverset snart skulle døje med.
• Han fortalte desuden, at han kunne mærke en form for portal til Tytherion - et guddommeligt domæne, og et af Tiamats mulige gemmesteder - sydpå. Gruppen konkluderede, at han hentydede til det store bjerg Lithios sydøst for hvor de var nu.
• Af nyheder fra Eberron kunne Alaric berette, at Victor Helmsway var godt på vej til at starte en borgerkrig i Thrane, og at han havde været essentiel imod en invasion fra Kaosflåden, der pludselig var dukket op i Eberron igen. Der lod desuden til at være dukket dæmoner op i grotterne under Sharn, men der var blevet omdirigeret mandskab fra Projekt Harroc til at holde styr på dem.
• Alaric havde lyttet med på nogle af "anti-gruppens" samtaler, og kunne meddele, at de sandsynligvis var blevet samlet af nogen eller noget, som ikke havde været til stede i rummet under kampen. Steveford og Ixenos var begge blevet hevet ud af Kaosflåden, og der skulle en hel del til for at få Korian (som nu var blevet til en dæmon) til at ville samarbejde med Riseon (en djævel).

Drageprofetien

Her er det fulde fragment af Drageprofetien, som Korian hentydede til, som Alaric genkendte, og som i tidligere havde fundet lige inden Tarrasquen angreb Sharn:

• Når den plettede og genskabte klinge belejres af titanernes våben, vil den rejsendes smed lade klingen bøje og kappe dragernes yderste silketråde, eller knække og åbne et sår hvor stumperne lander.
• Sharn hed oprindeligt Ja'shaarat (Goblin for "Skinnende Klinge"), men blev ødelagt under en krig, og var sidenhen kendt som Duur'shaarat (Goblin for "Sorgens Klinge"). Da mennesker sidenhen byggede deres egen by på stedet, kaldte de den blot for Shaarat. Byen blev ødelagt i en senere krig, og genopbygget under navnet Sharn. Altså den plettede (ikke længere skinnende) og genskabte klinge.
• Sharn blev angrebet af Tarrasquen (kendt på andre verdener som et levende våben lavet af titanerne for at udslette guderne), og Alaric (en smed der tilbeder guden kendt som Den Rejsende) forsvarede byen ved at svække den Sølverne Flamme.
• Dragerne i Eberron indespærrede for æoner siden en række mægtige mørke kræfter med hjælp fra Drageprofetien. En af disse kræfter var Skyggespinderen, der ofte præsenteres som en edderkop.
• Når tretten forrædere lader livet i dalen, hvor solen går tabt, under opsyn af solens kunstners børn, vil dragernes spindelvæv skælve.
• Gruppen dræbte tretten broken ones, der havde forrådt Frantisek Markov, i en dal i Ostopos, tæt ved Nekropolis.
• På Ostopos var der en koloni fra Hestavar - inkl. tilbedere af solguden Pelor - der blev udslettet af dæmoner. Altså et sted, hvor solen gik tabt.
• Solens Kunstner er et udtryk for den Indre Sol, som gruppen fandt i Khyber, og som sidenhen ændrede nogle af gruppens medlemmer til aberrations.
• Når flammerøst lyder på silkestier under ruiner fra fordums tid, vil dragernes spindelvæv slå sprækker.
• Chlaire ir'Aiska, en præst af den Sølverne Flamme, som gruppen mødte i Sharn, drog efter belejringen til kontinentet Xen'drik, hvor hun udforskede nogle gamle drow-ruiner, hvor Skyggespinderen var forseglet.
• Når støv samles i titaners ruiner, og ord fra smeden udvalgt af skyggedalens mester lyder i glemte kamre, vil dragernes spindelvæv knuses, og væveren går fri.
• Korian tjener Skyggespinderen og Akra tjener Tiamat. Skyggespinderen og Tiamat er begge hvad man i Eberron kalder for "Dark Overlords" eller "Rakshasa Rajahs" (hvilket skal forstås som "De, der hersker over Rakshasaer"). Tjenerne af disse mægtige væsener kaldes samlet for The Lords of Dust, og Korian og Akra er altså begge medlemmer af denne organisation.
• Gruppen fandt billeder af kolossale væsener uden for indgangen til Shaltiar, og fik også at vide, at en stamme af astralkæmper havde gjort stedet til deres hjem. Altså kunne stedet på flere måder forstås som "titaners ruiner".
• Elminster, en mægtig troldmand fra Toril, udvalgte en række folk fra Eberron til at tage med ham og stå imod Dæmonedderkoppernes Dronning, Lolth. Alaric var en af de folk, men han for vild på vejen, og mødte derefter gruppen.

Opsummering for 4/6 2016

Opsummering

Gruppen brugte hele resten af dagen og næste dag på at få fjernet hvad de skulle bruge fra Djilandu, inkassere dusøren, bringe skælplader tilbage til Mark II, og hvile ud.

Om aftenen (et døgn efter at have dræbt ormen) rejste de videre nordpå, mod Shaltiar.

Da de nåede frem til foden af bjergene, fandt de et stort plateau dækket af græs, med enkelte rester efter titaniske bygningsværker rundt omkring på plateauet. En midaldrende mand gik blandt ruinerne og studerede dem. Ved bjergvæggen kunne man se resterne af enorme indhugninger, der for længst var blevet slidt væk af sandet, vinden og vejret. Under indhugningerne var der en åbning, der førte ind i bjerget.

Efter en kort udveksling af ord med manden begav gruppen sig ind i åbningen, med undtagelse af Abraxus og Adran, der stod vagt udenfor. En række trapper førte ned til en mørklagt korridor, hvor væggene var overgroet med rødder og svampe. For enden af korridoren var en trappe, der fortsatte videre nedad, og over trappen var en plade, der bar et budskab på Supernal-sproget - som Tar oversatte:

Vend om, du, der visdom søgte,

hvis du lyset har at frygte.

Derefter gik Tar tilbage for at stå vagt med Abraxus og Adran.

Langs væggene fandt Dak billeder af folk, der lod til at krydse på tværs af lokalet. Nogle var ledsaget af en lysende engel, og begav sig uden problemer over. Andre udskæringer forestillede folk uden engle, og de styrtede ned og blev gennemboret af pigge.

Gruppen fandt hurtigt ud af, at fliserne faldt ned i et dybt hul så snart man lagde vægt på dem. Med en kombination af flyveevner, holdarbejde og  kreativ brug af reb endte hele gruppen med undtagelse af Abraxus, Adran og Tar på den anden side af korridoren.

De fortsatte derefter nedad, og trappen endte i en kort korridor før et stort rum - 16 meter til bagvæggen, 14 meter bredt, og med 8 meter til loftet. I hver side stod en række af søjler, og imellem søjlerne hang fakler på væggene. For enden af rummet var en forhøjet platform, med trapper på hver side. Midt på platformen, ud mod resten af rummet, var en hvid rektangulær blok sten, som en form for talerstol, og oven på denne blok var et rindende timeglas. Bag talerstolen stod et menneske, som flere i gruppen havde set før - Alaric d'Cannith! - med ryggen til indgangen, og han lod til at stå og arbejde på en form for mekanisk person af metal og træ (der oprindeligt havde været med om bord på Mark II men blev efterladt i Ostopos). Langs væggene lå hvad der så ud til at være afbrændte lig af både lejesoldater fra House Deneith i Eberron og kæmpemæssige væsener med blå hud (de få steder, hvor huden ikke var brændt af) - muligvis de astralkæmper, som nogle af gruppens medlemmer havde hørt om før. Mellem gruppen og Alaric stod desuden en kvindelig kriger med kort lyst hår, iført kæderustning, og bevæbnet med et langsværd. De af gruppens medlemmer, der havde været med til at forsvare Sharn mod Tarrasquen, genkendte hende som Liera - en af de personer, som Alaric havde hidkaldt for at hjælpe til med Projekt Harroc.

I begyndelsen var Liera mistænksom over for gruppen, men Alaric virkede mere positiv. Han forklarede, at en del af hans sjæl og minder var låst fast i det konstrukt, som han arbejdede på, og at stedet her var velegnet til et form for ritual, der skulle gøre ham hel igen. Han sagde desuden, at hans ritual ville blive udløst idet timeglasset rindende ud. Han tog gerne imod hjælp fra gruppen, hvis de havde lyst til at hjælpe ham med ritualet, men han ville ikke kræve det af nogen af dem.

Lucan begyndte at bevæge sig op mod Alaric, men inden han kunne nå frem, stormede Gray fremad mod en del af væggen med sit skattekort i hænderne. På trods af Lieras advarsler om fælder og ild drejede han på faklen, og en afdeling af væggen blev bevæget til siden.

På den anden side af væggen var mørke, som ingen i gruppen kunne se igennem. Der kunne høres et øredøvende brøl fra mørket, samt lyden af utallige små ben, der ramte stengulvet.

Alle i gruppen trak deres våben. Med kun nogle få sekunder tilbage af timeglassets sand forsvandt mørket, og i en korridor bag den hemmelige åbning stod nu et enormt væsen: Fem meter højt, dækket af blå skæl, med hoved og horn som en blå drage, bevæbnet med et kæmpemæssigt dragekranie i den ene hånd, og med et enormt dobbeltklinget sværd i den anden hånd. Elektricitet knitrede mellem væsenets tænder, og langs dets våben.

For fødderne af væsenet kriblede nogle edderkopper på størrelse med halvstore hunde, omgivet af skygge, med røde lysende øjne, og gift dryppende fra deres alt for store tænder.

Initiativ er som følger:

Hvis yderligere spillere er med næste gang, slår i initiativ når vi starter på lørdag.