Opsummering for 11/6 2016

Opsummering

Kampen gik i gang mod det store dragelignende væsen, som hurtigt gik til angreb mod Gray og næsten dræbte ham. Edderkopperne blev udraderet af Dak, men hans lynangreb havde ingen virkning på dragevæsenet. Med lidt samarbejde fik gruppen dog hurtigt væsenet ned - men straks efter gik Liera til angreb på Gray, imens Alaric stod lamslået tilbage. Liera viste sig dog i virkeligheden at være Abraxus' søster, Akra. Hendes bemærkning til Gray på Draconic var yderst ildevarslende: "Du vil dø, og ofret vil være fuldendt. Dragedronningen vil blive sluppet fri, og alle verdener vil blive mørklagt af den Femfoldige Drages skygge."

De afbrændte soldaters lig, der lå spredt omkring i rummet, rejste sig op et ad gangen, og viste sig også at være forklædte væsener:

• Ixenos, en brændende dødsridder med drageagtige træk, der lod til at være en sammensmeltning af Xenos (en ridder som mistede livet i Fafners hule) og hans ilddrage, Ixenisk. Han bar et sort sværd med hvidglødende runer, en sort pladerustning, og et skjold med et billede af en drage på - fingermalet med blod.
• Riseon, impen som tidligere havde invaderet Adrans drømme, men som nu lod til at være blevet transformeret til en stormdjævel.
• Steveford, en magma-genasi med sømandshat, der lod til at være en sammensmeltning af Steve (Carters gamle kælesten) og Gilford (Caspers tidligere karakter, der forlod gruppen lige før tarrasquen angreb Sharn).

Riseon af Avernus, sidst set i Adrans drømme.

Kampen var intens, og ud over Riseons personlige vendetta mod Adran lod alle til specifikt at angribe Gray. Da Akra satte sit eget liv i fare for at henrette Gray, hoppede Abraxus ind foran Erywarns angreb, men det lykkedes ham ikke at redde sin søster.

Den sidste smule sand i timeglasset på alteret løb ud, og bag Alaric talte metalvæsenet pludselig med Alarics stemme: "… ser ud til! Stol ikke på Kor-"

Det væsen, der havde udgivet sig for at være Alaric, viste sig i virkeligheden at være Korian - den personlighed, der havde delt krop med Tar tidligere. En chokbølge gik igennem kammeret, og Korian afslørede, at kroppens opvågnen her var det sidste led i en lang række af begivenheder, der var foreskrevet i Drageprofetien, og som medførte, at den ældgamle, indespærrede dæmonhersker kendt som Skyggespinderen nu var blevet sluppet fri i Eberron. Hans forklædning som Alaric forsvandt, han påkaldte en sky af mørke omkring kampen i midten af rummet, og han teleporterede ind midt i skyen. På trods af de andre gruppemedlemmers bedste forsøg på at redde Gray, lykkedes det Korian at dræbe ham - og endnu en chokbølge gik igennem rummet.

Efter at have dræbt Gray forsøgte Korian at slippe væk, men han nåede ikke langt. I udgangen blev han standset - men han kom først rigtigt til skade da dødsridderen Ixenos, med et råb om, at gruppe havde ladet ham dø i Fafners hule, påkaldte en hvirvelvind af flammer, der satte selv hans allierede i fare. Korian blev derefter henrettet da Luna skød en sten i ansigtet på ham - og hans krop blev til sort slam, som hvis han havde været en dæmon.

Ixenos så ud som dette, bortset fra hans runesværd og hans fingermalede skjold - og han var konstant omringet af flammer.

Riseon havde heller ikke noget særligt til overs for sine allierede, og blev ved med at bombardere det meste af rummet med tordenbrag - hvilket blandt andet førte til Akras endeligt, og den kvindelige dragonborn gik op i flammer. Da Riseon forsøgte at flygte, blev han standset i indgangen ligesom Korian, og endte med at blive sprængt i stykker af Adrans eksploderende pile - men ikke før han havde ytret, at han ville vende tilbage, og at denne krop ikke var hans "endelige form".

Steveford, der var omringet af Erywarn og Abraxus (der ligesom drageguden Io var blevet hårdt såret og splittet i to), forsøgte at smelte rummet imens han beklagede sig over, at gruppen lod ham blive kidnappet af Kaosflåden. Han blev gennemboret af våben fra alle sider inden han kunne nå at gøre meget - hvorefter han størknede og smuldrede. Erywarn henrettede derefter dødsridderen Ixenos.

Stilheden sænkede sig over rummet. Hele "anti-gruppen" var blevet udraderet, men undervejs havde Gray, Podaboo og Sapristi måttet lade livet. Den warforged-agtige krop på alteret begyndte sporadisk at tale, og efter et halvt minut lod det til, at den var blevet stabiliseret - hvorefter Alarics dragonmark dukkede op på dens krop. Den kunstige person, som gruppen havde efterladt ved Nekropolis, og som åbenbart var blevet bortført og ført hertil af den fjendtlige gruppe, lod til at være den rigtige Alaric - og han forklarede blandt andet følgende:

• Han havde selv kun kort tid i denne krop, før han var nødt til at vende tilbage til Eberron. Alaric havde overhørt, at hans fætter, Merrix d'Cannith, havde overtaget Projekt Harroc, eftersom Alaric selv lod til at havde været i en form for magisk koma imens hans sjæl flakkede imellem hans rigtige krop og denne "astralkrop".
• Der var en stærk positiv energi i rummet, som han muligvis ville kunne bruge til at genoplive de faldne. Hvis ikke han gjorde det, ville den positive energi måske skabe en anden form for liv i deres kroppe - og i det store blå dragevæsens krop, hvis ikke den blevet splittet ad hurtigt.
• Alaric kunne bekræfte, at Korians og Akras tidligere tale om at slippe Tiamat (kendt som Dragedronningen, den Femfoldige Drage eller Khybers Datter) og Skyggespinderen (også kendt som Lolth) fri passede med hvad han vidste om Drageprofetien. Han blev ikke videre begejstret, da gruppen fortalte ham, at en tredje dæmonfyrste - Dagon - også var fri.
• Alaric tilskyndede gruppen til at finde de dele af Himlens Arsenal, som kunne være brugbare mod de pludseligt meget stærke mørke kræfter, som ikke bare Eberron men hele multiverset snart skulle døje med.
• Han fortalte desuden, at han kunne mærke en form for portal til Tytherion - et guddommeligt domæne, og et af Tiamats mulige gemmesteder - sydpå. Gruppen konkluderede, at han hentydede til det store bjerg Lithios sydøst for hvor de var nu.
• Af nyheder fra Eberron kunne Alaric berette, at Victor Helmsway var godt på vej til at starte en borgerkrig i Thrane, og at han havde været essentiel imod en invasion fra Kaosflåden, der pludselig var dukket op i Eberron igen. Der lod desuden til at være dukket dæmoner op i grotterne under Sharn, men der var blevet omdirigeret mandskab fra Projekt Harroc til at holde styr på dem.
• Alaric havde lyttet med på nogle af "anti-gruppens" samtaler, og kunne meddele, at de sandsynligvis var blevet samlet af nogen eller noget, som ikke havde været til stede i rummet under kampen. Steveford og Ixenos var begge blevet hevet ud af Kaosflåden, og der skulle en hel del til for at få Korian (som nu var blevet til en dæmon) til at ville samarbejde med Riseon (en djævel).

Drageprofetien

Her er det fulde fragment af Drageprofetien, som Korian hentydede til, som Alaric genkendte, og som i tidligere havde fundet lige inden Tarrasquen angreb Sharn:

• Når den plettede og genskabte klinge belejres af titanernes våben, vil den rejsendes smed lade klingen bøje og kappe dragernes yderste silketråde, eller knække og åbne et sår hvor stumperne lander.
• Sharn hed oprindeligt Ja'shaarat (Goblin for "Skinnende Klinge"), men blev ødelagt under en krig, og var sidenhen kendt som Duur'shaarat (Goblin for "Sorgens Klinge"). Da mennesker sidenhen byggede deres egen by på stedet, kaldte de den blot for Shaarat. Byen blev ødelagt i en senere krig, og genopbygget under navnet Sharn. Altså den plettede (ikke længere skinnende) og genskabte klinge.
• Sharn blev angrebet af Tarrasquen (kendt på andre verdener som et levende våben lavet af titanerne for at udslette guderne), og Alaric (en smed der tilbeder guden kendt som Den Rejsende) forsvarede byen ved at svække den Sølverne Flamme.
• Dragerne i Eberron indespærrede for æoner siden en række mægtige mørke kræfter med hjælp fra Drageprofetien. En af disse kræfter var Skyggespinderen, der ofte præsenteres som en edderkop.
• Når tretten forrædere lader livet i dalen, hvor solen går tabt, under opsyn af solens kunstners børn, vil dragernes spindelvæv skælve.
• Gruppen dræbte tretten broken ones, der havde forrådt Frantisek Markov, i en dal i Ostopos, tæt ved Nekropolis.
• På Ostopos var der en koloni fra Hestavar - inkl. tilbedere af solguden Pelor - der blev udslettet af dæmoner. Altså et sted, hvor solen gik tabt.
• Solens Kunstner er et udtryk for den Indre Sol, som gruppen fandt i Khyber, og som sidenhen ændrede nogle af gruppens medlemmer til aberrations.
• Når flammerøst lyder på silkestier under ruiner fra fordums tid, vil dragernes spindelvæv slå sprækker.
• Chlaire ir'Aiska, en præst af den Sølverne Flamme, som gruppen mødte i Sharn, drog efter belejringen til kontinentet Xen'drik, hvor hun udforskede nogle gamle drow-ruiner, hvor Skyggespinderen var forseglet.
• Når støv samles i titaners ruiner, og ord fra smeden udvalgt af skyggedalens mester lyder i glemte kamre, vil dragernes spindelvæv knuses, og væveren går fri.
• Korian tjener Skyggespinderen og Akra tjener Tiamat. Skyggespinderen og Tiamat er begge hvad man i Eberron kalder for "Dark Overlords" eller "Rakshasa Rajahs" (hvilket skal forstås som "De, der hersker over Rakshasaer"). Tjenerne af disse mægtige væsener kaldes samlet for The Lords of Dust, og Korian og Akra er altså begge medlemmer af denne organisation.
• Gruppen fandt billeder af kolossale væsener uden for indgangen til Shaltiar, og fik også at vide, at en stamme af astralkæmper havde gjort stedet til deres hjem. Altså kunne stedet på flere måder forstås som "titaners ruiner".
• Elminster, en mægtig troldmand fra Toril, udvalgte en række folk fra Eberron til at tage med ham og stå imod Dæmonedderkoppernes Dronning, Lolth. Alaric var en af de folk, men han for vild på vejen, og mødte derefter gruppen.