Opsummering
Efter Alaric genoplivede de faldne, rejste hans sjæl væk fra kroppen, og gruppen fortsatte ind i ruinerne. Efter en kort trappekorridor ned nåede de til et lokale i stil med det, de lige havde været i - men her var loftet højere oppe, der var (tilsyneladende bundløse) huller langs væggene, og halvdelen af rummet var forhøjet tre meter, med trapper langs platformen. Fire steder i lokalet var tårnhøje spiralsøjler af brændende hvidt lys, og midt mellem to af disse, på den forhøjede platform midt i rummet, sad en sfinks. Bag sfinksen var et par enorme dobbeltdøre med udhugninger, der forestillede folk i arbejde.
 |
| Rundt om sfinksens hoved svævede en hvid og pink rombeformet Ioun Stone, og om halsen havde den et guldsmykke med rubiner, der pulserede i takt med et roligt hjerteslag. |
Sfinksen kaldte sig selv for Rashida, og sagde, at kun ved hendes tilladelse eller hendes ødelæggelse kunne gruppe passere videre. Efter kort at have udspurgt gruppen om deres årsag til at være her, gik hun til angreb - og en række lysende halvgennemsigtige spøgelser dukkede op fra væggene, hver omringet af en aura af dyb fortvivlelse.
Ud over en aura af forsinket tid lod Rashida til at være beskyttet af magi fra spiralsøjlerne, og stillede i løbet af kampen gåder til nogle enkelte af gruppens medlemmer. Gåden udfyldte sindet så totalt, at det nærmest var umuligt at koncentrere sig om andet, og hvis man brød effekten uden at have svaret, gjorde det sfinksen stærkere.
Servicemeddelelse
Husk at der IKKE er D&D på lørdag, den 25. juni. Næste session er lørdag den 2. juli.
Houserule: Death Saving Throws
Hvis man er døende og vælger at slå sit death saving throw før andre saving throws, og man slår en natural 20, får man resten af sin tur som om man havde klaret slaget i begyndelsen af turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar