A: Opsummering for 10/12 + 17/12

Opsummering

Gruppen drog afsted ned ad bjergsiden, og nåede snart til skoven. Der var tegn på edderkopper i skoven, men gruppen fandt ingen i løbet af deres rejse. Efter en rum tids navigation igennem den labyrintiske skov, nåede gruppen ud på den anden side, hvor Morgengryets Palads lå, bag en befæstet by, der var tilgroet med enorme torneranker.

Gruppen sneg sig igennem den bevoksede indgang til byen, der lod til at være åben, om end fyldt med torneranker. Inde i byen var bygningerne dækket af is, med kæmpemæssige frosne pigge der strakte sig i alle retninger. Torneranker snoede sig på tværs af bygningerne og igennem byens gader, der desuden var fyldt med folk, der lod til at gå i søvne igennem byen, imens de udførte deres daglige gøremål.

Efter lidt vandring igennem byen begyndte gruppen at blive forfulgt at indbyggerne, og situationen udviklede sig til en jagt igennem luften og på tværs af byens tage. Snart dukkede syv udøde dværge med blålig hud op, og de gjorde livet sværere ved ufatteligt hurtigt at kollapse de bygninger, der blev brugt som gangvej.

Til sidst nåede gruppen frem til selve paladset i midten af byen, hvor de tog kampen om med et stort væsen sammensat af frosne ligdele, der var holdt sammen af mindre torneranke, med en stor sort rose i stedet for et hoved. De syv blå dværge dukkede også op, og begyndte deres angreb på gruppens medlemmer imens de sang dværgske sange om at mine frosne hjerter. Snart var rosenvogteren dog besejret, og dværgene fordrevet, og gruppen begav sig indenfor i Morgengryets Palads, tæt forfulgt af søvngængerne, der nu myldrede igennem byens gader.

I paladset nåede gruppen først forbi en sal fyldt med usynlige edderkopper og deres tilsvarende usynlige spindelvæv, og dernæst kom de frem til en balsal, hvor den Tynde Hvide Hertug sang sange om fortiden og fortabt kærlighed. I den anden ende af salen var et farveløst spejl, og efter at have myrdet en god del af de dansende og spillende søvngængere, begyndte gruppen at interagere med deres spejlbilleder, hvilket tillod dem at passere igennem spejlet.

Dybere inde i paladset begyndte det at blive endnu koldere, og gruppen fandt snart Vinterheksen Koliada i det øverste tårn, hvor hun lod til at have ventet længe på gruppen. Hun lod dem passere i bytte for at Luna afsværgede stormen, vinden og kulden.

Gruppen begav sig videre ind i hvad der viste sig at være en form for drømmefælde, der forsøgte at forføre hvert gruppemedlem ind i drømmen om at leve lykkeligt til sine dages ende, men snart fik de vristet sig fri og opdagede, at de stadig befandt sig i en drøm, om end ikke deres egen. De mødte her Kaptajn Loralyssa, Kaptajn Flyndral Helmsway og Baron Chester, der gav dem halvkryptisk vejledning og efterlod dem blandt evindelige torneranker.

Vejledt af følelsen af tab drog gruppen videre i drømmen, og nåede snart til et hav af sorte spejlstumper, hvor et af Snefyrstindens minder var placeret i en snekugle. Mindet var bevogtet af flere rosenvogtere, men et øjeblik efter Victor havde grebet mindet, blev drømmen knust af et fugleskrig, der stammede fra et sted uden for drømmen. Gruppens medlemmer vågnede alle op til at se en roc af is sidde uden for vinduet til tårnet, og på ryggen af fuglen sad Zerlanna, der bad gruppen om deres hjælp til at vinde sit guddommelige domæne Nivalir tilbage fra dæmonfyrsten Dagon, der havde invaderet.

I rummet, der lod til at være et soveværelse, var der desuden en tom ramme til et spejl, en gylden spinderok, og en himmelseng med en halvgennemsigtig glas- eller iskiste, hvori der lå en kvindelig skikkelse med hud så hvid som sne, læber så røde som blod, og hår så sort som midnatshimlen. En anden kvindelige sidhe lå viklet om kisten, med rødt hår der voksede ud i alle retninger og forvandledes til torneranker...

Snefyrstinden

Rosendronningen

Ekstra

Den 24/12 og 31/12 er sessionerne aflyst, så vi mødes igen den 7/1 2017. Jeg laver en ny doodle og sender den snart til jer via Discord.

I har nu nok milestones til at stige til level 25, hvilket finder sted efter afslutningen på Vinterhoffets prøvelse.

Her er den opdaterede liste over drama points:

• Dak 4
• Gray 3
• Luna 2
• Victor 3
• Walnan 3

Vi ses i det nye år!

A: Opsummering for 3/12 2016

Opsummering

Vinterhoffets prøvelse blev annonceret:

Mørket har lagt sig over verden, og farverne har forladt blade, blomster og græs for at vende tilbage til himlen. Jeg stiller denne nat en udfordring til jer: Drag til Morgrengryets Palads, der ligger øst for solen og vest for månen, og bring mig derfra et af Snefyrstindens minder. Jeres bedømmelse vil selvsagt afhænge af, hvilket minde i bringer med tilbage. Drag nu ud, og vend tilbage inden vinteren er forbi - for når den sidste sne forsvinder, gør jeres muligheder for at vinde denne udfordring det ligeså.

Gruppen besluttede sig for at rejse igennem Kyndelsletten for at nå til det Frosne Hav, som de skulle krydse for at nå frem til Himmeltinden, som de ville være nødt til at passere for at nå frem til Morgengryets Palads.

Rejsen til Kyndelsletten føltes som en evighed, men til sidst nåede gruppen frem til et bakket landskab dækket af vintergækker, hvor huller i terrænet reflekterede stjernehimlen ovenfor.

Gruppen mødte her Yvaine, søster til stjernerne Artemisia og Diana, som gik rundt på Kyndelsletten og samlede stjernernes spejlbilleder ind. Efter en samtale med hende, fremmanede Victor en lilla trappe, der strakte sig op mod himlen, og gruppen begyndte at bestige den imens Garms skygge fulgte efter dem.

Skyggen fik gruppen til at føle en intens hunger og tørst efter at fortære alt omkring sig, men de slap væk tre gange fra den. Til sidst styrtede trappen ned af sig selv, og gruppen faldt ned igennem skydækket nedenfor og ind i Baba Yagas hytte. Efter et kort møde sendte hun dem videre, da hytten lå ved kanten til det Frosne Hav.

Gruppen løv hurtigt ud igennem vinduet.

Ude på havet blev gruppen snart angrebet af en kæmpe med tilhørende rimhund og vinterulve, men angrebene holdt op så snart gruppen fik hjælp fra Isenhorven, et gigantisk væsen under isen, der besad ti enorme tentakler.

Isenhorven fik gruppen forbi snestormene på det Frosne Hav, og ved foden af Himmeltinden mødte de Nordenvinden.

Efter en kort handel, indvilgede Nordenvinden i at tage gruppen med sig over Himmeltinden og ned på den anden side. På vejen op så gruppen tre storslåede fugle, men de gjorde intet for at hindre Nordenvinden.

På den anden side af Himmeltinden efterlod Nordenvinden gruppen på en afsats, hvorfra de blev mødt af et storslået syn: En snedækket skov strakte sig ud til horisonten, hvor et hvidt slot med omkringliggende bygninger var dækket af kæmpemæssige torneranker, både foroven og som en mur omkring dem. Slottet lod til at stråle med et nærmest gyldent skær, der dog lige så vel kunne stamme fra solopgangen, der befandt sig på den anden side af slottet.

Forsmag på næste gang

Milestones

Gray, Luna og Victor er nu nået 1 milestone for denne dag.

Så snart gruppen afslutter Vinterhoffets prøvelse og er tilbage i Senaliesse, stiger alle level til 25!

Drama points

Luna: +1 (nu 1)

B: Opsummering for 1/12 2016

Opsummering

Efter at have sagt farvel til kobolderne fra Blodtunge-klanen, drog gruppen videre op i bjergene, hvor de snart fandt to ogres ved en bro, der førte over en dyb kløft.

Efter at have lyttet lidt med på hvad væsenerne talte om, forsøgte gruppen at distrahere dem længe nok til at Urzuk kunne løbe ind og skubbe dem ud over kanten. Det gik mindre heldigt, da en af de to ogres gik til angreb på Zennar, men Urzuk fik brugt kæmpens overbalance efter angrebet til at skubbe den ud. Dette forsinkede den længe nok til at gruppen kunne håndtere den anden ogre, der endte med at få brændt sit ansigt af ved hjælp af Roanars magi.

Da ogren nåede op til toppen igen, tog gruppen sig hurtigt af den, og den landede blandt knogleresterne fra sine (eller sin brors) tidligere ofre.

Gruppen drog videre til et pas, der hurtigt viste sig i stedet at være en udtørret flodseng, hvor bugbears med krigsmaling rullede sten ned mod gruppen.

Sessionen sluttede med gruppen ved kanten af et udtørret vandfald, på vej op ad siden af kløften ved hjælp af et reb, og en kæmpemæssig kampesten på vej mod Kellark.