søndag den 4. december 2016

A: Opsummering for 3/12 2016

Opsummering

Vinterhoffets prøvelse blev annonceret:
Mørket har lagt sig over verden, og farverne har forladt blade, blomster og græs for at vende tilbage til himlen. Jeg stiller denne nat en udfordring til jer: Drag til Morgrengryets Palads, der ligger øst for solen og vest for månen, og bring mig derfra et af Snefyrstindens minder. Jeres bedømmelse vil selvsagt afhænge af, hvilket minde i bringer med tilbage. Drag nu ud, og vend tilbage inden vinteren er forbi - for når den sidste sne forsvinder, gør jeres muligheder for at vinde denne udfordring det ligeså.

Gruppen besluttede sig for at rejse igennem Kyndelsletten for at nå til det Frosne Hav, som de skulle krydse for at nå frem til Himmeltinden, som de ville være nødt til at passere for at nå frem til Morgengryets Palads.

Rejsen til Kyndelsletten føltes som en evighed, men til sidst nåede gruppen frem til et bakket landskab dækket af vintergækker, hvor huller i terrænet reflekterede stjernehimlen ovenfor.


Gruppen mødte her Yvaine, søster til stjernerne Artemisia og Diana, som gik rundt på Kyndelsletten og samlede stjernernes spejlbilleder ind. Efter en samtale med hende, fremmanede Victor en lilla trappe, der strakte sig op mod himlen, og gruppen begyndte at bestige den imens Garms skygge fulgte efter dem.

Skyggen fik gruppen til at føle en intens hunger og tørst efter at fortære alt omkring sig, men de slap væk tre gange fra den. Til sidst styrtede trappen ned af sig selv, og gruppen faldt ned igennem skydækket nedenfor og ind i Baba Yagas hytte. Efter et kort møde sendte hun dem videre, da hytten lå ved kanten til det Frosne Hav.

Gruppen løv hurtigt ud igennem vinduet.
Ude på havet blev gruppen snart angrebet af en kæmpe med tilhørende rimhund og vinterulve, men angrebene holdt op så snart gruppen fik hjælp fra Isenhorven, et gigantisk væsen under isen, der besad ti enorme tentakler.

Isenhorven fik gruppen forbi snestormene på det Frosne Hav, og ved foden af Himmeltinden mødte de Nordenvinden.


Efter en kort handel, indvilgede Nordenvinden i at tage gruppen med sig over Himmeltinden og ned på den anden side. På vejen op så gruppen tre storslåede fugle, men de gjorde intet for at hindre Nordenvinden.

På den anden side af Himmeltinden efterlod Nordenvinden gruppen på en afsats, hvorfra de blev mødt af et storslået syn: En snedækket skov strakte sig ud til horisonten, hvor et hvidt slot med omkringliggende bygninger var dækket af kæmpemæssige torneranker, både foroven og som en mur omkring dem. Slottet lod til at stråle med et nærmest gyldent skær, der dog lige så vel kunne stamme fra solopgangen, der befandt sig på den anden side af slottet.

Forsmag på næste gang


Milestones

Gray, Luna og Victor er nu nået 1 milestone for denne dag.

Så snart gruppen afslutter Vinterhoffets prøvelse og er tilbage i Senaliesse, stiger alle level til 25!

Drama points

Luna: +1 (nu 1)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar