søndag den 4. december 2016

B: Opsummering for 1/12 2016

Opsummering

Efter at have sagt farvel til kobolderne fra Blodtunge-klanen, drog gruppen videre op i bjergene, hvor de snart fandt to ogres ved en bro, der førte over en dyb kløft.
Efter at have lyttet lidt med på hvad væsenerne talte om, forsøgte gruppen at distrahere dem længe nok til at Urzuk kunne løbe ind og skubbe dem ud over kanten. Det gik mindre heldigt, da en af de to ogres gik til angreb på Zennar, men Urzuk fik brugt kæmpens overbalance efter angrebet til at skubbe den ud. Dette forsinkede den længe nok til at gruppen kunne håndtere den anden ogre, der endte med at få brændt sit ansigt af ved hjælp af Roanars magi.

Da ogren nåede op til toppen igen, tog gruppen sig hurtigt af den, og den landede blandt knogleresterne fra sine (eller sin brors) tidligere ofre.

Gruppen drog videre til et pas, der hurtigt viste sig i stedet at være en udtørret flodseng, hvor bugbears med krigsmaling rullede sten ned mod gruppen.

Sessionen sluttede med gruppen ved kanten af et udtørret vandfald, på vej op ad siden af kløften ved hjælp af et reb, og en kæmpemæssig kampesten på vej mod Kellark.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar