Dhuum vs. Orcus
Dhuum
Fortiden: Den omvendte stavenes dronning - Kaptajn Ellen Kiel. Bedrag og manipulation.
Nutiden: Den omvendte femtakkernes konge - Evon Gnisseklinge. Stædighed og materialisme.
Fremtiden: Den omvendte sværdenes knægt - Kaptajn Mai Trin. Impulsivitet og ekstrem energi.
Samlet læsning: Manipulation af andre har ført til en situation hvor Dhuum nu stoler for meget på sin egen styrke og sine egne mål. Han er blind over for de trusler han står over for, og tager ikke hensyn til hvad han risikerer.
Orcus
Fortiden: Fem kalke - spøgelsesmonstret Gorseval. Vedvarende tab og smerte.
Nutiden: Omvendte otte sværd - Krigsmester Forgal Kernsson. Visdom opnået igennem prøvelser.
Fremtiden: Ti stave - nekromantikeren Livia. Besættelse og vilje til at gøre hvad end der skal til for at opnå mål.
Samlet læsning: Orcus, Udødens Dæmonfyrste, har levet på tværs af utallige nederlag i sin eksistens. Han var en af de første dæmoner der opstod i dette multivers, og har længe søgt selv at opnå guddommelige kræfter over en dødsguds domæne. Det er ikke lykkedes ham at sejre over Ravnedronningen, så nu vender han sig mod en anden dødsgud som Ravnedronningen ikke kan eller ikke vil hjælpe.
Resultat
Dhuum og Orcus kæmper mod hinanden, og Orcus vil vinde over Dhuum medmindre der sker noget drastisk.
Balthazar vs. Kralkatorrik
Balthazar
Fortiden: Den omvendte stavenes konge - Fyrst Faren. Nådesløs maskulinitet der går ud over andre.
Nutiden: Den omvendte tåbe - den ansigtsløse Kommandant. Mangel på planlægning eller forberedelse.
Fremtiden: Stjernen - Aurene. Autenticitet og sand identitet.
Samlet læsning: Krigsguden Balthazar er vendt tilbage til Tyria efter lang tids isolation, og hans nådesløshed har skabt ham mange fjender - selv blandt hans tilbedere. Han har ikke hvad der skal til for at besejre Kralkatorrik, men uanset udfaldet af dette slag vil han vende tilbage til hvem og hvad han engang var. Dette kan betyde en tilbagevenden til Balthazars tidligere personlighed, eller at han opnår fornyet fokus på årsagen til at han kom til verden til at begynde med.
Kralkatorrik
Fortiden: Omvendte seks kalke - den røde irisblomst. Skadelig nostalgi; at være fanget i fortiden.
Nutiden: Eneboeren - kentauren Ventari. Behov for at trække sig tilbage og opnå større selvindsigt.
Fremtiden: Styrke - Dronning Jennah. Et væld af energi.
Samlet læsning: Kralkatorrik har længe været fokuseret på de samme mål, hvilket har gjort urdragen forudsigelig. For at den kan sejre og opnå større styrke, er den nødt til at separere sig fra de nuværende stridigheder.
Resultat
Ingen af de to stridende parter i slaget er tilstrækkeligt forberedt til at sejre let over den anden. Kralkatorrik er blevet lokket i en fælde, men selv om Balthazar har såret urdragen, er han ikke i stand til at holde den fra at flygte. Urdragen har nu været i direkte kamp med både krigsguden og hans allierede, og vil forsøge at trække sig tilbage, oplade sine kræfter, og tage ved lære af sine fejl.
Løsgængerne
Zhaitron (Palawa Joko)
Fortiden: Sværdenes es - elementalisten Zojja. Præcis planlægning, klare mål, absolut kontrol.
Nutiden: Omvendt styrke - Dronning Jennah. For store begær og for lidt overbevisning.
Fremtiden: Dommen - menneskeguden Kormir. Alle handlinger har konsekvenser.
Samlet læsning: Palawa Joko har været ekstremt skarp i sin planlægning, men gaber nu over mere end han kan sluge. Han er begrænset i hvad han kan opdage, og hans handlinger har langt større konsekvenser end han selv kender til. Joko ser at både Dhuum, Orcus, Balthazar og Kralkatorrik begynder at være svækkede, og men han kan ikke være alle steder på samme tid - han trækker et yderligere kort for at afgøre hvilket mål han vælger. Hans mål vil være det der bedst tilsvarer kortet.
Vejledende kort: Sekstende vildkort - asuraen Snaff, der forsøgte at dræbe Kralkatorrik, men selv blev dræbt af urdragen. Et valg bør træffes så man ikke fortryder det, uanset udfaldet.
Mark III (Mark, Podaboo)
Fortiden: Den omvendte eneboer - kentauren Ventari. Skadelig isolation.
Nutiden: Omvendte fem femtakker - skrittkongen. Positiv forandring og tilbagevendende styrke.
Fremtiden: Den omvendte kejserinde - Det Blege Træ. Uselvisk adfærd der ofrer for meget.
Samlet læsning: Skibet har fået repareret de værste skader, og Zhaitron lader til at slutte sig til kampen, hvilket betyder at dens mund ikke længere er et sikkert sted. Skibet forlader Zhaitrons mund. Skibets blandede besætning er enige om at Kralkatorrik er den største trussel. Men både skibet og besætningen kommer i fare. Der trækkes et yderligere kort for at afgøre de negative konsekvenser for skibet. Hvis der trækkes et positivt kort, bliver dette opnået på bekostning af yderligere kort (etc.).
Vejledende kort: Dommen - menneskeguden Kormir. Handlinger har konsekvenser.
Vejledende kort: Dommen - menneskeguden Kormir. Handlinger har konsekvenser.
Tåbernes Dronning (Canach, Dunkoro, Rytlock)
Fortiden: Tiende vildkort - springeren. Hjælp mod de største forhindringer.
Nutiden: Tre kalke - De Fire Vindes Bazaar. Venskab, sammenhold, sikkerhed.
Fremtiden: Den omvendte verden - Den Evige Alkymi. Manglende plads i verden.
Samlet læsning: Spøgelsesskibet dukkede op på et tidspunkt hvor det formåede at hjælpe Balthazar en smule i kampen mod Kralkatorrik, men har ikke været stærkt nok til at gøre en forskel mod Zhaitron alene, og har ikke vist tegn på at ville blande sig i kampen mellem Dhuum og Orcus.
Resultat
Zhaitron angriber Balthazar, imens både Mark III og Tåbernes Dronning forsøger at hjælpe Balthazar mod Kralkatorrik.
Urdragen forsøger at trække sig tilbage, og opnår sin mulighed for det idet Zhaitron angriber krigsguden direkte.
De to skibe forfølger Kralkatorrik imens Balthazar bliver angrebet og holdt tilbage af Zhaitron.
Urdragen forsøger at trække sig tilbage, og opnår sin mulighed for det idet Zhaitron angriber krigsguden direkte.
De to skibe forfølger Kralkatorrik imens Balthazar bliver angrebet og holdt tilbage af Zhaitron.
- Tåbernes Dronning bliver fanget i krydsilden mellem Zhaitron og Balthazar, og da skibet når hen til Kralkatorrik, pulserer dragens storm så stærkt omkring den at skibet bliver destrueret.
- Mark III flyver ned for at redde de af besætningsmedlemmerne på Tåbernes Dronning som kan reddes. Det lykkes at få fat på Canach og Rytlock, men spøgelserne er tabt, og nærheden til Kralkatorrik betyder at urdragens krystalstorm rammer Mark III. Skibet er skadet, delvist dækket af dragekrystal, og flyver langsomt væk.
- Balthazars Smedne drage er skabt udelukkende for at dræbe Kralkatorrik. Selv om Balthazar bliver holdt tilbage, forfølger Vlastenzaal den flygtende Kralkatorrik.
Aurene
Relevant nutid: Omvendte syvende vildkort - verdens udforskning. Mangel på anerkendelse af egne succeser.
Relevant fremtid: Omvendte tre sværd - sylvarien Wynnes død. At nå forbi en svær periode, og at give slip på fortidens smerter.
Relevant sindstilstand: Syv stave - Pyre Fierceshot. En stor udfordring venter, men sejr er mulig ved at være bedre end tidligere, og ved at sætte et eksempel som andre kan følge.
Eksterne indflydelser: Den omvendte stjerne - Aurene. Mistet selvsikkerhed på grund af udfordringer der er større end hvad man kan magte.
Hindring: Den omvendte dom - menneskeguden Kormir. Hævngerrighed.
Udfald: Eneboeren - kentauren Ventari. Isolation fra andre og omverdenen generelt.
Samlet læsning: Aurene er stadig plaget af sin moders og sin broders død - den ene dræbt af Kralkatorrik og den anden dræbt af Balthazar. Hun mistede Kommandanten - sin forkæmper - og har svært ved at finde sin identitet og sin kerne.
Ved sin forvandling i Verdensdragens Æg har hun opnået ny tro på sig selv, og ny tro på at hun kan opnå sine mål. Slaget ved Pinslens Mund er dog for stort til at hun vil deltage, så hun holder sig væk fra slaget.
I sin forvandling bliver Aurene desuden påvirket af Verdensdragens ønske efter gengældelse. Balthazar har skænket hendes broder Vlast nyt liv som en af sine Smedne, men udelukkende med formålet at bekæmpe Kralkatorrik - deres fælles fjende. Hermed lader krigsguden til at have gjort op for nogle af sine tidligere forbrydelser mod hende. Men Kralkatorrik har ikke vist noget tegn på at ville gøre godt for sine tidligere ugerninger, og er nu såret og på flugt fra Slaget ved Pinslens Mund.
Samlet læsning: Aurene er stadig plaget af sin moders og sin broders død - den ene dræbt af Kralkatorrik og den anden dræbt af Balthazar. Hun mistede Kommandanten - sin forkæmper - og har svært ved at finde sin identitet og sin kerne.
Ved sin forvandling i Verdensdragens Æg har hun opnået ny tro på sig selv, og ny tro på at hun kan opnå sine mål. Slaget ved Pinslens Mund er dog for stort til at hun vil deltage, så hun holder sig væk fra slaget.
I sin forvandling bliver Aurene desuden påvirket af Verdensdragens ønske efter gengældelse. Balthazar har skænket hendes broder Vlast nyt liv som en af sine Smedne, men udelukkende med formålet at bekæmpe Kralkatorrik - deres fælles fjende. Hermed lader krigsguden til at have gjort op for nogle af sine tidligere forbrydelser mod hende. Men Kralkatorrik har ikke vist noget tegn på at ville gøre godt for sine tidligere ugerninger, og er nu såret og på flugt fra Slaget ved Pinslens Mund.
Resultat
Opslugt af hævnlyst flyver Aurene afsted for at gøre det af med Kralkatorrik alene. Hun vil blive genforenet med sin Smedne broder, fortsætte den kamp som Balthzar ikke har kunnet afslutte, og sammen vil Aurene og Vlastenzaal hævne deres moder, Glint.
Tre drager mødes.
Men kun én drage overlever slaget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar