tirsdag den 14. april 2015

Opsummering for 11/4 2015

Opsummering

Gruppen opducerede de døde beholders fra sidste session, og tog til Sharns undergrund (kaldet The Cogs) for at finde ud af, hvor stort aberration-problemet var. Dog var alt de fandt døde aberrations og hvad der så ud til at være spor efter Warforged Titans, der var koncentreret omkring House Canniths smedjefæstning i Ashblack-distriktet.


Da Adran og Dak forsøgte at få adgang til smedjefæstningen, blev der scryet på dem, men porten forblev lukket, og der var intet svar. Der lod heller ikke til at være spor af de mange indbyggere i undergrunden, med undtagelse af nogle få, der havde formået at gemme sig inden de mange aberrations angreb. Angriberne kunne spores tilbage til Khyber's Gate-distriktet, men ikke mere specifikt end det.

Walnan fik sig en ny champion, skabt af ligdele fra dolgrim; troldmanden Gilford løb afsted mod øst uden varsel; og gruppen fik hjælp fra en omrejsende kriger ved navn Gray Blaed, der tilfældigvis dukkede op i undergrunden.

Chlaire ir'Aiska, Petrus d'Medani, TK og en troldmand fra Morgrave-universitetet ved navn Ramath Selrond begyndte alle på deres respektive magic circle-ritualer klokken 16:30, og klokken 17:30 kunne tarrasquen ses i horisonten. Solen gik ned klokken 19:30, hvor der desuden skete noget besynderligt:

I hører et skrig fra gaden. Spinkle skikkelser i løsthængende tøj i mørke farver med underlige mønstre, hver med en lysende hvid ansigtsmaske med elviske træk, der forestiller ekstreme følelser som glæde, sorg eller vrede, danser, hopper, løber, eller bevæger sig på anden vis akrobatisk på tværs af byen, alle mod nordvest i retning af klipperne uden for byen. Skikkelserne lader til at synge noget på et sprog der lyder elvisk, men selv om skikkelsernes sang lyder elvisk, er kun få af ordene rent faktisk elviske ord - resten lyder som et kunstsprog. Alligevel har du fornemmelsen af, hvad sangen handler om: Skygger, krig, galskab - og muligheden for at genvinde tabt ære.


Nogle af gruppens medlemmer fulgte danserne til Sharns nordvestlige bygrænse.


I ser dusinvis af skikkelser med lysende masker danse på tværs af floden imod kysten nord for byen. De trækker alle i hvad der ser ud til at være kæder af bittesmå stjerner, der ender under vandet, men bruger kæderne i dansen i stedet for at blive hindret af dem. Skikkelserne når hurtigt frem til kysten, hvor dansen fortsætter mod nordøst - og for enden af kæderne ser i enorme væsener bevæge sig op fra floden: Først et væsen med slangekrop og fem hoveder, omgivet af bjørne, foran hvilke der danner sig en bro af levende skygger, som hydraen og bjørnene bevæger sig op ad for at nå op til plateauet nord for byen; dernæst bryder en lang række mørke tentakler igennem vandets overflade, og i én pludselig bevægelse bryder en kæmpemæssige blæksprutte igennem overfladen, og lader til at svømme igennem luften, trukket i de lange kæder af de maskeklædte skikkelser, og omgivet af store bevingede rovfugle, alle også i bevægelse mod plateauet; til sidst danser stadig to dusin skikkelser imod kysten, og væsenet, de trækker i, begynder at bryde vandoverfladen inden det når kysten - det er en kolossal, mørkelilla, øglelignende skikkelse med et pigget rygskjold, der går på bagbenene - en tarrasque, der ser ud til at være lavet af skyggerne selv, og som ikke lader til at være "skadet" på nogen måde, men som går med så rank ryg som det er den muligt. Omkring den skyggeagtige tarrasque samler sig skikkelser, der førhen har danset igennem byen, men de bærer nu på lange faner med røde og sorte bånd for enden, der hvirvler omkring skikkelserne i takt med dansen.


Den skyggeagtige tarrasque åbner munden for at brøle, men i stedet lyder et tordenbrag, og skyerne over Sharn, stadig farvet røde af solens sidste lys, formes til én stor maske, der begynder at bevæge sig og tale med en kvindelig stemme med elvisk accent, der kan høres på tværs af byen:


"Raat shi anaa. Mine damer, herrer, og alt derimellem og derudover. Jeg, Baron Elvinor Elorrenthi d'Phiarlan, har den udsøgte ære at byde jer alle velkommen til Skyggernes Karneval, som i denne omgang byder på en helt særlig forestilling. Efter den ældgamle by Ja'Shaarat, den Skinnende Klinge, blev lagt i ruiner af galskabets fyrster for tusindvis af år siden, er den genopstået som Sharn - skinnende mere strålende klart end nogensinde før. Men også galskaben er på vej tilbage til klingen, der blev knust, i form af et rædsomt bæst fra Dragen Forneden. Ødelæggelsen står for døren, men frygt ej! For Eberrons modigste krigere er klar til at stå imod truslen fra dybet - klar til at forsvare deres hjem! Mit ærede publikum, jeg giver jer hermed forestillingen: "Galskabens Fald"…"


Der lyder en rungende latter på tværs af byen, og masken forsvinder tilbage i skyerne samtidigt med, at solens sidste lys forsvinder.

En enkelt af de maskerede skikkelser opsøgte gruppen for at fortælle dem, at de var nødt til at blive inden for Sharns bymur indtil optoget selv havde spillet deres rolle, og optoget gik i nordøstlig retning på kollisionskurs med tarrasquen. Gleiryn tænkte en kort besked til alle gruppens medlemmer om, at "Uhyret fra havet dukker op for at standse ødelæggelsen, men alene vil dens sang slå fejl. Jeg er glad for at have kendt jer, men jeg må afsted nu," hvorefter han styrtede mod den yderste magic circle for at være byens første forsvar så snart tarrasquen ville komme inden for rækkevidde.


Et godt stykke foran Gleiryn fortsatte optoget indtil det mødtes med tarrasquen, hvor de mange illusioner kortvarigt kæmpede med tarrasquen og lod til at forårsage den smerte og svække den en smule (selv om man ikke kunne se fysiske sår på den efter angrebet), hvorefter illusionerne én efter én blev flået i stykker af den angribende tarrasque.

Alaric var også gået i gang med sit eget Tira's Binding-ritual et stykke forinden, og da tarrasquen var omkring 300 meter fra bymuren brølede den højt i smerte, hvorefter hundredevis af hvad der lod til at være forvredne stirges med exoskeletter og ekstra led på deres lemmer fløj ud af den eksploderende bylder.


Men det lod dog ikke til, at gruppen måtte kæmpe helt alene endda, for samtidigt med, at luften begyndte at blive fyldt med de mange skadedyr, åbnedes en flammende portal til Syrania over Sharn, og en eskadron bestående af 12 engle med ildvinger og flammesværd steg ned og bekendtgjorde, at de var sendt på bud af Højkardinal Krozen af Thrane for at hjælpe byen og beskytte vigtige folk.



Således sluttede sessionen. Næste session er den 25/4, da der er Magic Game Day: Dragons of Tarkir i butikken på lørdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar