Opsummering
Gruppen fik afleveret Gleiryns lig til hans stamme i landsbyen Shalafor.
Billeder af elverne i byen:
|
Solridder af Fremtidens Orden. |
|
Måneridder af Fremtidens Orden. |
|
Måneridder af Fremtidens Orden. |
Derefter tog gruppen kort til byen Raega og fik mulighed for at rejse videre med skib til Myskaro, hvor Talavonu ville besøge en gruppe, som han kaldte for "Stjernedragens folk".
|
Myskaro, set fra nord. |
Øen Myskaro var ikke meget mere end en bjergfyldt ø, med spredt jungle på sydsiden.
Inde i bjerget viste der sig at bo to grupper: I de højere grotter boede Grevinde Angelica og hendes skyggekrigere, imens de lavere grotter var beboet af de dragetilbedere, som Talavonu søgte. Dragetilbederne kaldte sig selv for "Evighedens Arvinger", og blevt ledt af en kvinde ved navn Avelina med titlen "naam-naktar". Avelina fortalte Maknus hvor hans gud var indespærret, men bad ham først drage til Firlingeøerne og opsøge "sølvdragen på bunden af havet", der ville kunne hjælpe ham med at rense sin gud.
|
Klædedragten, som Stjernedragens Folk bar. |
Nogle af gruppens medlemmer tog i mellemtiden op til Grevinde Angelica, da de havde hørt, at hun havde et problem, som eventyrere ville kunne løse. De tog op igennem grotterne til en audienssal, hvor skyggekrigerne havde et hof (og åbenbart havde dinosaurer med metalliske skæl som vagthunde).
|
Steelhorn Behemoth. |
Der viste sig at være tale om en hjemsøgt økse, og Victor meldte sig til at bekæmpe de ånder, der havde besat øksen.
|
Gem Wraith. |
Ånderne lignede til forveksling udøde goblins med ædelsten spredt ud over kroppen, og Victor besejrede de to, der dukkede op. Nogle af folkene (inkl. Grevinde Angelica selv) lod til at regne med, at der ville dukke tre ånder op fra øksen, og hendes overvældelse over at Victor havde besejret ånderne så hurtigt blev en smule afbalanceret af mistanke om snyderi. Efter en magisk undersøgelse af øksen kunne én af grevindens hjælpere bekræfte, at ånderne var blevet drevet ud. Opgaven var altså blevet løst, og Victor blev belønnet med grevindens gunst i form af en miniatureudgave af hendes våbenskjold - hvorefter han var i stand til at lyse mørket op.
|
Grevinde Angelicas våbenskjold. |
Radim var desuden yderst imponeret af Victors kamp - specielt hvordan han brugte teleportation. Grevinden lod til at have mere at sige, men det tager vi på lørdag...
Andre ting
Jeg har uploadet et skema med information om de forskellige frugter, der kan findes i Naiodar! I finder det her:
http://hnsdnd.blogspot.dk/2015/06/oversigt-over-naiodar-frugt.html
Her er Talavonus kort:
|
Skitse af kort over Naiodar. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar