mandag den 30. maj 2016

Opsummering for 28/5 2016

Opsummering

Kampen mod Djilandu fortsatte.

En stærk vind fra det nærliggende bjerg Lithios blæste sandstormen væk et par sekunder inde i kampen - og Abraxus kom svævende på samme vind. Adran nåede desuden at indhente resten af gruppen, og selv om Erywarn og Gray tilbragte en god del af kampen inde i ormen, formåede gruppen i samlet flok at dræbe den.

Djilandu var 54 meter lang, havde 20 tænder, på dens ryg var i alt 54 skælplader (hver plade 1,5 x 4 meter og 20 cm tyk), og inden i den var nok mavesyre til at fylde to bags of holding. Inde i ormen fandt gruppen desuden en stor mængde ædelsten - og det sted, hvor dens hjerte var. Det ville i alt tage 12½ time at flå alle skælpladerne af ormens ryg. Dak fandt desuden ud af en metode til at omdanne mavesyren til alchemist's acid.


Regelopdatering: Sanity

Når man er tilvænnet en type sanity loss (fx en aberration der bliver påvirket af aberrations), har man advantage på relaterede sanity checks i stedet for at få +2. Det er lettere at huske, og der er mindre matematik involveret.

søndag den 22. maj 2016

Opsummering for 21/5 2016

Opsummering

Efter at have brugt deres anden dag i Lazamian med at handle, spise, drikke, drive kvæg og planlægge, tog gruppen på tredjedagen ud mod nord, i retning af hvad end "Shaltiar" skulle vise sig at være, i håbet om at støde på en purple worm på halvvejen.

Palmeskoven viste sig at være en del mindre end på kortet her - åbenbart var kortet ikke opdateret.
Nogle timer efter at have forladt palmeskoven omkring Lazamian, med et enormt bjerg på højre hånd, piskedes der en voldsom sandstorm op. Gruppen bandt sig hurtigt sammen med alkymistisk reb for ikke at blive væk fra hinanden, men Abraxus havde allerede forvildet sig ud i sandstormen.

Flere i gruppen kunne mærke jorden under dem ryste, som hvis et enormt væsen bevægede sig rundt under overfladen. Et par af gruppemedlemmerne gik hurtigt i gang med at binde en bombe fast på den dværgko, som de havde taget med.


De havde netop formået at binde bomben fast da jorden et lille stykke væk eksploderede, og en kæmpemæssig lilla orm brød igennem.


I løbet af de første par sekunder gallopperede Erywarn op i luften mod ormens mund, hvorefter ormen slugte ham. Lucan forsøgte at komme tættere på for at kunne se bedre igennem sandstormen, men blev slået væk af ormen, og landede bevidstløs 15 meter væk.

(Vi sluttede lige før Podaboos tur - den sidste tur i første runde. Indtil videre fandt i ud af, at ormen havde AC 38 og 4 legendary actions per runde.)

Servicemeddelelse

På lørdag den 28. spiller vi kun indtil klokken 20:15, da vi skal kunne nå at pakke sammen (og jeg skal nå at lukke butikken) inden en god del af os tager i biografen. Forhåbentlig kan vi nå at afslutte kampen inden da - alle bedes være i butikken senest klokken 17:15 for at vi kan nå at gå i gang til tiden. Når vi bliver færdige med at sætte bordene op og tage plads, fortsætter kampen, og jeg styrer de karakterer, hvis spillere måtte mangle.

mandag den 16. maj 2016

Opsummering for 14/5 2016

Opsummering

Efter at have indsamlet andet fragment af Sandhedens Bog og gennemført visionen delte gruppen sig op og foretog forskellige ting:
  • Adran, Luna, Podaboo og Walnan gjorde det sværere for indtrængende at nå ind i Lazamian. Ud over det magiske mørke blev væggene dækket af magisk tang med torne, og der blev påkaldt en stærk strøm, der ville tvinge indtrængende ud i tangen. Der blev desuden lagt planer for at opfostre muterede fisk og skildpadder som vogtere af fæstningen.
  • Lucan og Tar byttede Tars flitter-skib (med lidt ekstra betaling) for et mere selvstændigt skib af Morpho-klassen. De døbte skibet Flufflepuff.
  • Daks vejvisende Ioun Stone og Grays astralkort lod til at pege i samme retning - mod ruinen Shaltiar, nord-nordvest for Lazamian. For at komme derhen, ville man dog være nødt til at rejse på tværs af en ørken, hvor flyvende ting efter sigende blev skudt ned med guddommelig magi, og hvor den lilla orm Djilandu havde spist utallige kolonister. Nogle af ruinerne i den retning skulle efter sigende være beboet af civiliserede astralkæmper.
  • Dak, Gray, Lucan og Tar gik i gang med at planlægge kamp mod den lilla orm, hvilket involverede bestilling af 7 dværgkøer (med evnen til at producere alkoholisk mælk) og 1 dværgtyr, samt produktion af mekaniske bomber.
  • Sapristi indsamlede små kødklumper og ligdele til Adran, som planlagde at sætte dem sammen næste dag.
  • Gray var interesseret i at købe et sværd med blå flammer, som ville ankomme to dage senere.
  • Erywarn sov.
  • Tar drak øl og kvintessens.
  • Walnan prøvede at reparere Mark II med kvintessens, og fandt ud af, at det gik usædvanligt meget hurtigere end med normale reservedele.

Da alle var gået i seng, samlede Mark gruppen i et drømmemøde, hvor der blev diskuteret, om man ville bruge yderligere kvintessens til at reparere skibet med.

Det middelmådige skib Flufflepuff

Elven Flitter, Morpho-klasse

Vingemønster:



Energiforbrug: 6/6


Skrog


Størrelse
Level
Max last
Max personel
Dæk
HP
Defenses
Speed
Basis
1x2
1
0
2
1
25
15/13
6
Oprunding
1x4
2
0,5
4
1
40
16/14
6
Endelig
1x4
7
0,5
4
1
110
25/23
14 (jam 56)

  • Size: 1x4
    • Effektivt level 2, med halv bonus (+25% hp, +1 defenses)
  • Bygget til at holde x3 (+150% hp, +9 defenses, +3 level)
  • Bygget til fart x2 (+8 speed, +2 level)
  • Pris: 260 pp

Ror

  • Sejl (vinger)
    • Styrbordsmast: Basale (+2 energi); level 10
      • Pris: 50 pp
    • Bagbordsmast: Basale (+2 energi); level 10
      • Pris: 50 pp
  • Kerne
    • Basal (+2 energi); level 10
      • Pris: 50 pp
  • Motor
    • Intensitetsmotor (RF 1,3 med +0,1 (op til 0,5) for hver runde i træk med [+], -3,5 energi); level 13
      • Pris: 170 pp
  • Stabilitetsmaster
    • Plyndringsmaster (Average eller [+]: Good, -1 energi); level 12
      • Pris: 130 pp



Våben

Navn
[+]
[ ]
[-]
[Ø]
Beskrivelse
Antal våben
Affyringsbue
Påvirkede angreb
Energiforbrug
Effektivt level
Mimetisk Ballista
10 x Range
10 x Range
5 x Range
Virker ikke

1
360°
Ranged/Area
-0,5
10

  • Pris: 50 pp


Skjoldmatrix


  • Basalt skjold (Res 10-10-5; energi -1); level 10
    • Pris: 50 pp

Samlet systemoversigt:

System
[+]
[  ]
[-]
[Ø]
Våben
10 x Range
10 x Range
5 x Range
Våben virker ikke
Skjold
Res typed udefra 10
Res typed udefra 10
Res typed udefra 5
Skibet giver combat advantage mod andre skibe
Res typed udefra 0
Skibet er helpless mod andre skibe
Ror
Speed 18+
Manøvredygtighed: Good
Speed 14
Manøvredygtighed: Average
Speed 7
Manøvredygtighed: Poor
Skibet har ingen fremdrift
Aux
n/a
n/a
n/a
n/a

Antal tidligere runder med [+] til roret
Speed
0
18
1
19
2
21
3
22
4
23
5
25

søndag den 8. maj 2016

Opsummering for 7/5 2016

Opsummering

Gruppen samledes og bad Forvalteren begynde den sidste prøvelse.

En stjerne i midten af rummet lyste klart op, og dens lys blev spejlet i rustninger, der pludselig dukkede op rundt omkring gruppen. Rustningerne fyldtes med blå ild, og nogle greb fat i våben.


Rundt omkring dukkede desuden miniatureudgaver af forskellige guddommelige domæner op - og nogle genkendte domænerne. Der var afspejlinger af Acheron, Arvandor, Baator (Helvede), Celestia, Hestavar og Tytherion, og afspejlingerne lod til at påvirke væsener, der opholdt sig på dem.

I den ene ende af rummet faldt lyset på et væsen, der først var indhyllet i magisk mørke, men som dernæst begyndte at lyse op indefra. Det var næsten umuligt at se direkte på væsenet - alle følte sig tvunget til at kigge væk fra væsenet. Det var ærkeenglen Reshephion, og det var indhyllet i hævnens kolde blå flammer.


Væsenet talte, og alle hørte det på deres eget modersmål:
Jeg er Reshephion, vogteren af Lazamians inderste helligdom. I har passeret elementernes prøvelser, og vundet adgang til dette sted. I bærer ikke Moradins, Zehirs og Torogs velsignelser. Forbered jer på at blive udslettet og spredt for de astrale vinde.
Kort derefter gik kampen i gang - en kamp, der hurtigt resulterede i udslettelsen af de engleagtige konstrukter, der omgav gruppen. Så snart Reshephion var hårdt såret, forvandledes ærkeenglen til en enorm søjle af kold ild, der kort efter eksploderede med blå flammer i alle retninger.

Reshephion lod til at have kedet sig (eller været blevet sindssyg) i de mange år, siden der sidst havde været indtrængende, for ærkeenglen begyndte at le idet den blev såret og besejret. Men til sidst blev englen dog besejret, og tilbød gruppen enten at blive instrueret i Lazamians brug, eller at lade sig selv udslette og Lazamian med sig. Gruppen valgte at finde ud af, hvordan Lazamian kunne bruges, og Reshephion påkaldte Forvalteren.

Forvalteren instruerede Dak og Tar - som henholdvis bar Synets og Sindets byrder - i at bruge det centrale kammer i Lazamian til at skue ud i multiverset. Sammen med andet fragment af Sandhedens Bog fik Dak oplysninger om tre dele af en samling af våben kaldet "Himlens Arsenal" - våben så mægtige, at det siges, at ødelæggelsens gud Gruumsh havde fældet en enkelt tåre over deres ødelæggende potentiale, og at mørkets og snigmordets gud Zehir havde tøvet med at bruge dem, da de var bare en smule uretfærdige for hans smag.

De tre dele af arsenalet - som Dak og Tar desuden opdagede en kort historie om - var følgende:

  • Qanescaex, det Skinnende Sværd, smedet af Corellon Larethian og Bahamut ud af en frossen regnbue. Brugt til at dræbe dæmoner og drager.
  • Hamayumi, den Ondskabsudslettende Bue, lavet af en ydmyg munk ud af et bambusskud, vædet med solgudens tårer og lakeret med uskyldiges blod. Brugt til at besejre onde skyggevæsener.
  • Ahriman, Slangen Forneden, en trefork med ophav i en af to mægtige slanger, der repræsenterede orden, men som blev opdelt i tidernes morgen. Er altid i strid med stormguder, af en eller anden årsag. Ahriman har desuden et modstykke - Slangen Foroven - men information om denne er gemt i en anden del af Sandhedens Bog...
Ahriman, Slangen Forneden.

Generelt om Himlens Arsenal:
  • Disse våben transcenderer almindelige begreber om, hvilken type våben der er tale om. Qanescaex syntes på forskellige tidspunkter at ligne forskellige former for sværd, og Ahriman lod til at blive brugt som forskellige former for spyd og stave.
  • Våbnene har haft utallige bærere siden de blev spredt efter krigen i tidernes morgen, og hver bemærkelsesværdig bærer har tilført et nyt aspekt til legenden om våbnet. Disse aspekter kan genopdages ved at gennemføre "riter" - prøvelser der minder om de begivenheder, der oprindeligt formede våbnets aspekter. Riterne kan dog kun gennemføres oprigtigt - og nogle kan være i modstrid med hinanden, hvilket gør det umuligt at have gennemført alle et våbens riter på samme tid.
  • Så snart den oprindelige historie om et våben er blevet opdaget af Dak og Tar, baseret på hvad Dak har læst i Sandhedens Bog, kan Dak altid genkende våbnet og dets dele, og Tar kan altid genkende andre navne, som folk bruger om det samme våben.
  • 3 gange om dagen kan Dak og Tar (eller andre, der bærer Synets og Sindets byrder) bruge Lazamian til at skue ud i multiverset - enten på konkrete steder, eller efter spor efter de dele af Himlens Arsenal, som de allerede har opdaget.

Da Dak og Tar havde skuet ud efter disse tre første våben, opdagede de desuden en forstyrrelse i multiverset: En del af det dybe astralhav er formørket.
  • Hundredevis af skibe. Nogle er skibsvrag, der er lappet sammen med dele fra andre skibe; andre ser ud til at være lavet af rå elementer - skibe af is, klippe, sort jern, og meget andet. Alle skibene bærer væsener - nogle af dem kan genkendes: Glabrezuer, dretches, mariliths, goristroer, hezrouer, og balors.
  • De af skibene, der ikke lader til at være på vej væk fra flåden, lader til at sejle dovent i en cirkel omkring en tårnhøj ellipse af rent mørke, som var det midtpunktet for en malstrøm. Selv uden at være der fysisk, kan i mærke en ekstremt stærk og ekstremt ond magi, der flyder ud fra ellipsen, og en lyst efter ren ødelæggelse strømmer ud igennem ellipsen, og bader astralhavet omkring den i et rødt skær, så det forekommer, at malstrømmen ikke består af astralhavet, men af blod.
  • En enorm, blågrøn fangearm med klør for enden skyder ud igennem ellipsen, og lader til at tage fat i siden af den - og igen for den anden side af ellipsen. De to arme lader til at trække noget kæmpestort igennem ellipsen: Først kan man se et mindre hav af tentakler, der hvirvler og slår kaotisk omkring; dernæst dukker et enormt fiskelignende hoved op, med sylespidse tænder så lange som master på nogle af skibene i nærheden, og store, udspilede, hvide øjne; til sidst kommer resten af væsenet til syne - en lang, slimet krop, med finner og tentakler, der stikker ud fra kroppen undervejs.

  • Væsenet når helt igennem ellipsen, og et øjeblik er der komplet tavshed, imens væsenet ser fra side til side, hvorefter det vender hovedet opad og udbryder i et enormt brøl, der lader til at få malstrømmen omkring det til at boble og koge - så opstår et sejrsbrøl fra skibene omkring det, som et svagt ekko. Væsenet standser sit brøl og vender sig mod jer. I kan mærke, at væsenets viljestyrke presser på imod jeres, og i bliver slynget tilbage til Lazamian. Dak og Tar falder omkuld. Visionen ophører.
Tar genkendte væsenet som den onde dæmonfyrste Dagon. Navnet udtales lidt forskelligt på forskellige verdener - "Dah-gon" og "Dei-gon" er begge ok.

I må meget gerne overveje indtil næste gang, hvad i har tænkt jer at gøre som det næste. Snak eller skriv evt. med hinanden. I har mange muligheder:
  • Find ud af mere om Himlens Arsenal.
  • Find ud af mere om Dagon.
  • Fortsæt Daks søgen efter Sandhedens Bog.
  • Følg Grays skattekort til Shaltiar.
  • Bliv dusørjægere, baseret på de dusører, som i fandt i piratlandsbyen.
  • Forstærk Lazamian mod indtrængende med Reshephions hjælp.
  • Rejs videre efter nogle af de ting, som Alaric bad jer lede efter hvis i fik tid, såsom insektdragter og guddommelige kolosser.
  • Udforsk Shom.
  • Køb/sælg ting i piratlandsbyen.
  • Køb, find eller byg flere dele til jeres skibe. Mark II har plads til en ekstra mast, hvilket kan give mere energi til fx våben, og mange dele af begge jeres skibe kan let opgraderes.
  • Find ud af mere om, hvad kvintessens og, og hvad det kan bruges til.
  • Udforsk astralhavet yderligere.
  • Fortsæt i retning mod andre personlige mål.
  • Og meget, meget andet...
Mark II og Flodsangen er begge under reparation lidt endnu, så der går nok noget tid inden i kan sejle videre.

Drama cards

Disse bliver alle uddelt næste session. Alle, der har været med størstedelen af gangene og/eller har gjort noget særligt sidste session, har fået en opgradering siden sidste indlæg på bloggen.

Gold:
  • Dak
  • Erywarn
  • Podaboo
Silver:
  • Luna
Copper:
  • Abraxus
  • Gray
  • Tar

Milestones

I tilfælde af, at det er relevant:


Erywarn, Podaboo og Tar har hver nået en ekstra milestone i dag, og har altså fået 1 sanity tilbage (hvis de havde mistet noget).

Bonus: Dværge

Moradin, gud over dværge og byggeri
Muradin Bronzebeard, en af de tre regenter af dværgene i Ironforge
Meredin Tømmerhandel - tømmer bruges til byggeri
COINCIDENCE? I THINK NOT.
ILLUMIDVÆRGTI CONFIRMED.

søndag den 1. maj 2016

Opsummering for 30/4 2016

Opsummering

Gruppen begav sig ind i kammeret for jordens prøvelse, som viste sig at bestå af en række stensøjler, der bevægede sig op og ned imellem en række syrefald. Oppe blev søjlerne mast mod loftet, og nede blev de oversvømmet af syre, og der blev ved med at dukke væsener af levende syre op fra syrefaldene. Der var dog også en række kontakter, som man kunne bruge til midlertidigt at slukke for syrefaldene - hvis altså ikke der var en stensøjle i vejen for kontakten.

Gruppen havde ikke det store problem med at besejre syreelementalerne, men da det blev gjort klart, at der kun ville dukke flere op, og at de hverken blev påvirket af syren i bunden af kammeret eller at blive mast mod loftet, fokuserede de hurtigt på at få slukket alle tre kontakter. Podaboo nåede ind i en niche bag det sidste syrefald, hvor der stak et hjul med eger ud af væggen, omringet af et let blåligt skær - ligesom det under efreeten Tariqs divan. Podaboo begyndte at dreje i hjulet, og det roterede en smule inden det gik i baglås - hvorefter syreelementaler udefra begyndte at angribe. Erywarn kom til undsætning imod fire syreelementaler på samme tid, og overlevede endda at blive mast mod loftet. De andre gruppemedlemmer støttede ved at bombardere elementalerne og forsøge at holde syrefaldene inaktive, og til sidste lykkedes det Podaboo med et vredesudbrud at bryde baglåsen og få hjulet til at dreje det sidste stykke. Søjlerne udjævnedes til jordniveau, og syrefaldene standsede. Gruppen gjorde det hurtigt af med resten af elementalerne.

Det lod til, at der var en eller anden form for syreresistent stof, der sad fast i søjlerne i deres sænkede tilstand, og gruppen var ikke i stand til at få stoffet op efter at have drejet hjulet færdigt.

Gruppen forlod kammeret og fandt ud af, at alle fire indgangsportaler til den centrale del af Lazamian var åbne - og fyldt med stjernehimmel. De begav sig igennem en portal, og dukkede op på en disk af sten, tilsyneladende svævende frit i det ydre rum, omgivet på alle sider af enormt tydelige galakser og stjernetåger. En svævende skikkelse, i form af en lysende, blå, kutteklædt person uden ansigtstræk, dukkede op ved siden af disken og hilste på gruppen. Den kaldte sig for Forvalteren af Lazamian, og fortalte, at der skulle bruges to frivillige til at kunne bruge Lazamian: Én skulle bære Skriftrullens og Synets Byrde, og lade sit blik vandre i kosmos, og den anden skulle bære Sindets Byrde, og indeholde kosmos i sig selv. Skriftrullens Byrde var kædet til Daks søgen efter Sandhedens Bog, og han meldte sig til at påtage sig den. Efter et granskende blik viste det sig, at ingen af de tilstedeværende åbenbart var værdige og/eller i stand til at påtage sig Sindets Byrde - der skulle bruges en person med umådeligt tankekapacitet, uanset om den kapacitet allerede var i brug eller ej. Efter lidt overvejelser meldte gruppen fælles, at Tar måtte bære Sindets Byrde, og Forvalteren påkaldte ham for at bekræfte det.

Forvalteren informerede desuden gruppen om følgende:
  • Eftersom de ikke var i besiddelse af Moradins, Zehirs og Torogs velsignelser, ventede der dem en sidste prøvelse i ruinens midte: Vogteren af Lazamian, ærkeenglen Reshephion.
  • Gruppen havde 6 timer tilbage før Lazamians forsvarsmekanismer vendte tilbage til deres oprindelige tilstand. De kunne evt. bruge noget af tiden på den svævende stendisk inden de begav sig i kamp mod Reshephion.
  • Forvalteren var i stand til at påkalde flere af gruppens medlemmer (så alle dem, der er til stede næste gang, er med).

Opdatering: Drama cards

Som jeg skrev sidste gang, bliver disse udleveret når det nuværende eventyr er slut. Nogle af nedenstående er nye, nogle er forbedret siden sidst, og nogle er på samme niveau som tidligere. Alle har stadig mulighed for at optjene drama cards inden eventyrets afslutning ved heroiske bedrifter, exceptionelt rollespil, og generel awesomeness.

Silver:
  • Dak (for at holde styr på søjlernes gang)
  • Erywarn (for at begive sig i nærkamp med alle fjender på samme tid, og samtidigt risikere døden ved at blive til kentaurmos mod loftet)
Copper:
  • Abraxus
  • Luna (for at være ekstremt meget mere effektiv til at holde syrefaldene slukkede end DM'en havde forudset)
  • Podaboo (for at følge op på et fejlslag med at lægge ekstremt meget kraft i at dreje hjulet, og dermed afslutte kampen hurtigere)

Opdatering: Milestones

Dak, Gray, Luna og Sapristi er hver nået en ny milestone for i dag!