Opsummering
Efter at have brugt deres anden dag i Lazamian med at handle, spise, drikke, drive kvæg og planlægge, tog gruppen på tredjedagen ud mod nord, i retning af hvad end "Shaltiar" skulle vise sig at være, i håbet om at støde på en purple worm på halvvejen.
Palmeskoven viste sig at være en del mindre end på kortet her - åbenbart var kortet ikke opdateret. |
Nogle timer efter at have forladt palmeskoven omkring Lazamian, med et enormt bjerg på højre hånd, piskedes der en voldsom sandstorm op. Gruppen bandt sig hurtigt sammen med alkymistisk reb for ikke at blive væk fra hinanden, men Abraxus havde allerede forvildet sig ud i sandstormen.
Flere i gruppen kunne mærke jorden under dem ryste, som hvis et enormt væsen bevægede sig rundt under overfladen. Et par af gruppemedlemmerne gik hurtigt i gang med at binde en bombe fast på den dværgko, som de havde taget med.
De havde netop formået at binde bomben fast da jorden et lille stykke væk eksploderede, og en kæmpemæssig lilla orm brød igennem.
I løbet af de første par sekunder gallopperede Erywarn op i luften mod ormens mund, hvorefter ormen slugte ham. Lucan forsøgte at komme tættere på for at kunne se bedre igennem sandstormen, men blev slået væk af ormen, og landede bevidstløs 15 meter væk.
(Vi sluttede lige før Podaboos tur - den sidste tur i første runde. Indtil videre fandt i ud af, at ormen havde AC 38 og 4 legendary actions per runde.)
Servicemeddelelse
På lørdag den 28. spiller vi kun indtil klokken 20:15, da vi skal kunne nå at pakke sammen (og jeg skal nå at lukke butikken) inden en god del af os tager i biografen. Forhåbentlig kan vi nå at afslutte kampen inden da - alle bedes være i butikken senest klokken 17:15 for at vi kan nå at gå i gang til tiden. Når vi bliver færdige med at sætte bordene op og tage plads, fortsætter kampen, og jeg styrer de karakterer, hvis spillere måtte mangle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar