søndag den 8. maj 2016

Opsummering for 7/5 2016

Opsummering

Gruppen samledes og bad Forvalteren begynde den sidste prøvelse.

En stjerne i midten af rummet lyste klart op, og dens lys blev spejlet i rustninger, der pludselig dukkede op rundt omkring gruppen. Rustningerne fyldtes med blå ild, og nogle greb fat i våben.


Rundt omkring dukkede desuden miniatureudgaver af forskellige guddommelige domæner op - og nogle genkendte domænerne. Der var afspejlinger af Acheron, Arvandor, Baator (Helvede), Celestia, Hestavar og Tytherion, og afspejlingerne lod til at påvirke væsener, der opholdt sig på dem.

I den ene ende af rummet faldt lyset på et væsen, der først var indhyllet i magisk mørke, men som dernæst begyndte at lyse op indefra. Det var næsten umuligt at se direkte på væsenet - alle følte sig tvunget til at kigge væk fra væsenet. Det var ærkeenglen Reshephion, og det var indhyllet i hævnens kolde blå flammer.


Væsenet talte, og alle hørte det på deres eget modersmål:
Jeg er Reshephion, vogteren af Lazamians inderste helligdom. I har passeret elementernes prøvelser, og vundet adgang til dette sted. I bærer ikke Moradins, Zehirs og Torogs velsignelser. Forbered jer på at blive udslettet og spredt for de astrale vinde.
Kort derefter gik kampen i gang - en kamp, der hurtigt resulterede i udslettelsen af de engleagtige konstrukter, der omgav gruppen. Så snart Reshephion var hårdt såret, forvandledes ærkeenglen til en enorm søjle af kold ild, der kort efter eksploderede med blå flammer i alle retninger.

Reshephion lod til at have kedet sig (eller været blevet sindssyg) i de mange år, siden der sidst havde været indtrængende, for ærkeenglen begyndte at le idet den blev såret og besejret. Men til sidst blev englen dog besejret, og tilbød gruppen enten at blive instrueret i Lazamians brug, eller at lade sig selv udslette og Lazamian med sig. Gruppen valgte at finde ud af, hvordan Lazamian kunne bruges, og Reshephion påkaldte Forvalteren.

Forvalteren instruerede Dak og Tar - som henholdvis bar Synets og Sindets byrder - i at bruge det centrale kammer i Lazamian til at skue ud i multiverset. Sammen med andet fragment af Sandhedens Bog fik Dak oplysninger om tre dele af en samling af våben kaldet "Himlens Arsenal" - våben så mægtige, at det siges, at ødelæggelsens gud Gruumsh havde fældet en enkelt tåre over deres ødelæggende potentiale, og at mørkets og snigmordets gud Zehir havde tøvet med at bruge dem, da de var bare en smule uretfærdige for hans smag.

De tre dele af arsenalet - som Dak og Tar desuden opdagede en kort historie om - var følgende:

  • Qanescaex, det Skinnende Sværd, smedet af Corellon Larethian og Bahamut ud af en frossen regnbue. Brugt til at dræbe dæmoner og drager.
  • Hamayumi, den Ondskabsudslettende Bue, lavet af en ydmyg munk ud af et bambusskud, vædet med solgudens tårer og lakeret med uskyldiges blod. Brugt til at besejre onde skyggevæsener.
  • Ahriman, Slangen Forneden, en trefork med ophav i en af to mægtige slanger, der repræsenterede orden, men som blev opdelt i tidernes morgen. Er altid i strid med stormguder, af en eller anden årsag. Ahriman har desuden et modstykke - Slangen Foroven - men information om denne er gemt i en anden del af Sandhedens Bog...
Ahriman, Slangen Forneden.

Generelt om Himlens Arsenal:
  • Disse våben transcenderer almindelige begreber om, hvilken type våben der er tale om. Qanescaex syntes på forskellige tidspunkter at ligne forskellige former for sværd, og Ahriman lod til at blive brugt som forskellige former for spyd og stave.
  • Våbnene har haft utallige bærere siden de blev spredt efter krigen i tidernes morgen, og hver bemærkelsesværdig bærer har tilført et nyt aspekt til legenden om våbnet. Disse aspekter kan genopdages ved at gennemføre "riter" - prøvelser der minder om de begivenheder, der oprindeligt formede våbnets aspekter. Riterne kan dog kun gennemføres oprigtigt - og nogle kan være i modstrid med hinanden, hvilket gør det umuligt at have gennemført alle et våbens riter på samme tid.
  • Så snart den oprindelige historie om et våben er blevet opdaget af Dak og Tar, baseret på hvad Dak har læst i Sandhedens Bog, kan Dak altid genkende våbnet og dets dele, og Tar kan altid genkende andre navne, som folk bruger om det samme våben.
  • 3 gange om dagen kan Dak og Tar (eller andre, der bærer Synets og Sindets byrder) bruge Lazamian til at skue ud i multiverset - enten på konkrete steder, eller efter spor efter de dele af Himlens Arsenal, som de allerede har opdaget.

Da Dak og Tar havde skuet ud efter disse tre første våben, opdagede de desuden en forstyrrelse i multiverset: En del af det dybe astralhav er formørket.
  • Hundredevis af skibe. Nogle er skibsvrag, der er lappet sammen med dele fra andre skibe; andre ser ud til at være lavet af rå elementer - skibe af is, klippe, sort jern, og meget andet. Alle skibene bærer væsener - nogle af dem kan genkendes: Glabrezuer, dretches, mariliths, goristroer, hezrouer, og balors.
  • De af skibene, der ikke lader til at være på vej væk fra flåden, lader til at sejle dovent i en cirkel omkring en tårnhøj ellipse af rent mørke, som var det midtpunktet for en malstrøm. Selv uden at være der fysisk, kan i mærke en ekstremt stærk og ekstremt ond magi, der flyder ud fra ellipsen, og en lyst efter ren ødelæggelse strømmer ud igennem ellipsen, og bader astralhavet omkring den i et rødt skær, så det forekommer, at malstrømmen ikke består af astralhavet, men af blod.
  • En enorm, blågrøn fangearm med klør for enden skyder ud igennem ellipsen, og lader til at tage fat i siden af den - og igen for den anden side af ellipsen. De to arme lader til at trække noget kæmpestort igennem ellipsen: Først kan man se et mindre hav af tentakler, der hvirvler og slår kaotisk omkring; dernæst dukker et enormt fiskelignende hoved op, med sylespidse tænder så lange som master på nogle af skibene i nærheden, og store, udspilede, hvide øjne; til sidst kommer resten af væsenet til syne - en lang, slimet krop, med finner og tentakler, der stikker ud fra kroppen undervejs.

  • Væsenet når helt igennem ellipsen, og et øjeblik er der komplet tavshed, imens væsenet ser fra side til side, hvorefter det vender hovedet opad og udbryder i et enormt brøl, der lader til at få malstrømmen omkring det til at boble og koge - så opstår et sejrsbrøl fra skibene omkring det, som et svagt ekko. Væsenet standser sit brøl og vender sig mod jer. I kan mærke, at væsenets viljestyrke presser på imod jeres, og i bliver slynget tilbage til Lazamian. Dak og Tar falder omkuld. Visionen ophører.
Tar genkendte væsenet som den onde dæmonfyrste Dagon. Navnet udtales lidt forskelligt på forskellige verdener - "Dah-gon" og "Dei-gon" er begge ok.

I må meget gerne overveje indtil næste gang, hvad i har tænkt jer at gøre som det næste. Snak eller skriv evt. med hinanden. I har mange muligheder:
  • Find ud af mere om Himlens Arsenal.
  • Find ud af mere om Dagon.
  • Fortsæt Daks søgen efter Sandhedens Bog.
  • Følg Grays skattekort til Shaltiar.
  • Bliv dusørjægere, baseret på de dusører, som i fandt i piratlandsbyen.
  • Forstærk Lazamian mod indtrængende med Reshephions hjælp.
  • Rejs videre efter nogle af de ting, som Alaric bad jer lede efter hvis i fik tid, såsom insektdragter og guddommelige kolosser.
  • Udforsk Shom.
  • Køb/sælg ting i piratlandsbyen.
  • Køb, find eller byg flere dele til jeres skibe. Mark II har plads til en ekstra mast, hvilket kan give mere energi til fx våben, og mange dele af begge jeres skibe kan let opgraderes.
  • Find ud af mere om, hvad kvintessens og, og hvad det kan bruges til.
  • Udforsk astralhavet yderligere.
  • Fortsæt i retning mod andre personlige mål.
  • Og meget, meget andet...
Mark II og Flodsangen er begge under reparation lidt endnu, så der går nok noget tid inden i kan sejle videre.

Drama cards

Disse bliver alle uddelt næste session. Alle, der har været med størstedelen af gangene og/eller har gjort noget særligt sidste session, har fået en opgradering siden sidste indlæg på bloggen.

Gold:
  • Dak
  • Erywarn
  • Podaboo
Silver:
  • Luna
Copper:
  • Abraxus
  • Gray
  • Tar

Milestones

I tilfælde af, at det er relevant:


Erywarn, Podaboo og Tar har hver nået en ekstra milestone i dag, og har altså fået 1 sanity tilbage (hvis de havde mistet noget).

Bonus: Dværge

Moradin, gud over dværge og byggeri
Muradin Bronzebeard, en af de tre regenter af dværgene i Ironforge
Meredin Tømmerhandel - tømmer bruges til byggeri
COINCIDENCE? I THINK NOT.
ILLUMIDVÆRGTI CONFIRMED.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar