Servicemeddelelse
Sessionen på lørdag er desværre aflyst på grund af travlhed i butikken. De af jer, der har lyst, kan evt. dukke op og klare nedenstående sammen. Næste session er lørdag den 6/8.
Drama Cards og rollespil
Jeg synes ikke at jeg har delt særlig mange drama cards ud her på det sidste, og jeg tror at det delvist er fordi gruppen er så stor som den er, som vi også har talt om tidligere.
Alligevel synes jeg, at alle skal udføre mindst én af de følgende to opgaver - enten i løbet af ugen eller på lørdag sammen med resten af gruppen - for at få bedre styr på, hvilken slags karakterer i spiller.
Hvis du ikke har tid til at lave det i løbet af ugen, så kom ned i butikken på lørdag et par timer inden vi starter med at spille, så i kan lave det sammen dér.
Hvis du ikke har tid til at lave det i løbet af ugen, så kom ned i butikken på lørdag et par timer inden vi starter med at spille, så i kan lave det sammen dér.
Sørg for at skrive dine karaktertræk/aspects ned på dit character sheet, eller på en række små kort, så de er overskuelige. Andre spillere behøver ikke at kende til alle dine karaktertræk/aspects, men jeg skal vide dem alle sammen.
1. D&D 5th Edition Background
Find på følgende til din karakter:
- Trait
- Ideal
- Bond/Goal
- Flaw
Læs mere om de forskellige slags karaktertræk her: http://hnsdnd.blogspot.dk/2015/03/hjlpemidler-til-rollespil-drama-cards.html
2. Fate Aspects
Find på følgende til din karakter:
- High Concept
- Dette er den primære måde hvorpå du beskriver din karakter, uden at man nødvendigvis behøver at involvere karakterens class etc.
- Flere af jer har allerede lavet disse da i lavede jeres karakterer - fx kan jeg huske, at den første beskrivelse af Gray var "dragedræber med to våben der er ude efter hævn", og før Podaboo fik stats, var der tanken "quaggan-piratkaptajn i astralhavet". Disse er High Concepts.
- Trouble aspect
- Dette minder lidt om en Flaw i D&D 5e - det er en del af din karakter, som kan være en udfordring eller hindring, men som også medfører erfaring med at overvinde lignende udfordringer eller hindringer. Hvis man fx har fjender i Helvede, har man også lært en del om at gennemskue djævle og deres løgne, og hvor man kan finde hjælp mod dem.
- Dette skal ikke være noget som let kan overvindes (fx "jeg skylder 50 gp væk"), men det skal heller ikke tynge alle din karakters handlinger ned og ødelægge spillet for de andre (fx "jeg dræber alt hvad jeg ser").
- De bedste Trouble aspects er de, der passer ind i kampagnen - enten fordi din karakter har udset sig en bestemt fjende, som også hader din karakter, ELLER fordi din karakter har introduceret en fjende til kampagnen.
- Fx ville det passe for Victor at have "Bel Shalor vil have min sjæl" som Trouble aspect, siden Bel Shalor mere eller mindre blev introduceret til kampagnen som del af Victors baggrundshistorie.
- Da Tar stadig var TK, kunne hans Trouble aspect have været "mine to personligheder hader hinanden," men nu ville det passe bedre med "min tidligere personlighed (og hans herskerinde?) er ude efter mig."
- 2-4 andre aspects
- Disse er aspects, der er dukket op i løbet af jeres rejser med gruppen, og som stadig påvirker din karakter. De kan være særlige relationer til andre karakterer, de kan være ting der er sket for jeres karakterer under jeres eventyr sammen, og så videre.
- En del af jer rejste på et tidspunkt ned i Khyber, hvor de fleste af jeres karakterer blev forandret på underlige måder. Et passe aspect som følge af dette kunne være "velsignet af den Indre Sol". Ligeledes kunne et af Adrans aspects her være "tidligere besat af en djævel".
- Jeres karakterer kan miste og opnå disse aspects i løbet af kampagnen. En god måde at behandle insanity kunne netop være i form af disse aspects - så de tre karakterer, der for nyligt blev genoplivet af Alaric, kunne hver især have "alt liv skal bevares" som et aspect.
Læs mere om ideer til gode aspects her: http://fate-srd.com/fate-core/making-good-aspect
Her er ideer til hvordan man kan lave andre aspects, der har relationer til andre spillerkarakterer: http://fate-srd.com/fate-core/phase-trio
Drama Cards
Der er to årsager til at lave dette: For det første bliver det lettere for jer at spille jeres karakterer, når i har en række personlighedstræk/aspects at trække på, og for det andet vil jeg gerne kunne belønne jer med drama cards for godt rollespil oftere.
- Hvis du fx laver godt rollespil ud af at bruge aspectet "alt liv skal bevares," ved at beskrive hvordan dit våben standser en millimeter foran halsen på din fjende, vil jeg med glæde belønne det med et drama card.
- På samme måde vil jeg også belønne positive aspects med enten drama cards, bonusser til jeres slag eller hjælp udefra. Et eksempel på dette kunne være, at man sørger for at gøre en NPC til en allieret, hvis man har en fælles fjende.
- Update: I Fate RPG kan både GM og spillere på et relevant tidspunkt sige, at en karakter er nødt til at udføre en bestemt handling baseret på et aspect, og karakteren får i sådanne tilfælde altid et "Fate point", som kan bruges til at få en bonus eller påvirke spillet. Jeg har ikke tænkt mig at kræve bestemte handlinger af jer, men hvis i står over for valget mellem det sikre/kloge og et Flaw/Trouble-relateret alternativ, der betyder problemer men ikke ødelægger spillet for de andre, vil jeg gerne belønne det alternative valg med et drama card - og kortets værdi afhænger her af, hvor store konsekvenser valget kan have. I må meget gerne minde mig om det i sådan nogle situationer, eftersom jeg ikke altid vil kunne huske alle jeres karaktertræk/aspects.
Uanset hvad vil det gøre det lettere for mig at huske at belønne med drama cards, hvis i sørger for at lave enten en background som i D&D 5e, eller en række aspects som i Fate.
Doodle og opdeling
Jeg har opdateret doodlen for resten af august ligesom tidligere. Send mig en besked hvis du mangler linket.
Desuden har jeg skrevet en uge af september ind i doodlen. Denne er IKKE ment bogstaveligt! Skriv at i kommer på de UGEDAGE i september, hvor i regelmæssigt vil være i stand til at spille med. Så hvis man fx kan spille regelmæssigt tirsdage og torsdage, sætter man kryds i den 6/9 og den 8/9.
Det er meningen, at vi kan bruge dette til at finde ud af, om det er muligt at lave en sekundær spilletid for en af de to opdelinger, hvis vi ender med at dele gruppen op i to.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar