Problemet
Når man regelmæssigt er 8-10 personer i en rollespilsgruppe, medfører det en række problemer: I kamp går der lang tid før det er ens tur; når der skal tages beslutninger, er det svært at tale for hele gruppen; det er let at blive distraheret og svært at følge med i hvad der sker; etc.
Løsningsforslag 1: Split the Party
Vi opdeler gruppen i to mindre grupper:
- Gruppe A:
- Brian
- Mads
- Sven
- Aske
- Arthur
- Gruppe B:
- Zander
- Julius
- Nicki
- Casper
- René
Hver gruppe kommer til at have sit eget spilletidspunkt (som vi kan beslutte nærmere hvis det bliver relevant). Tidspunktet skal selvfølgelig passe med begge grupper, så alle har en god mulighed for at kunne deltage.
Der er flere positive aspekter ved dette:
- Hver gruppe kommer til at have bedre sammenhold, og har større brug for hinanden.
- Hver gruppe kan vælge at fokusere på det, som den nu synes er mest vigtigt.
- Hvis en af de to grupper kommer til at skulle aflyse en session fordi for mange af spillerne fx er på ferie, er det evt. muligt at "hoppe over" i den anden gruppe for en enkelt session.
- Der er større grund til at følge med, færre distraheringer, og mere rampelys til alle.
Hvis vi ender med at føre dette ud i livet, bliver det først senere på sommeren/til efteråret, siden jeg ikke har nok tid til 2 sessioner om ugen inden jeg har afleveret mit speciale.
Besvarede spørgsmål:
Besvarede spørgsmål:
- Ville begge grupper spille i den samme kampagne og lave forskellige ting, eller vil de spille i hver sin kampagne?
- Som udgangspunkt fortsætter begge grupper med den samme kampagne, men i forskellige retninger.
- Hvordan vil det fungere, hvis man skifter karakter?
- Nogle spillere har flere karakterer i kampagnen allerede, og dette kan hurtigt blive relevant. Som udgangspunkt er det ikke karakterer, men spillere, der er opdelt i grupper. Så hvis Aske skifter fra Podaboo til Victor, eller Sven skifter fra Erywarn til Walnan, vil spilleren fortsætte i samme gruppe.
- Hvis man virkelig har en god ide til en karakter, som passer godt ind i den anden gruppe, og som har forbindelser til den anden gruppes nuværende karakterer, kan man muligvis få lov til at lave en karakter, der er med dér. Det kræver dog den anden gruppes tilladelse.
- Hvordan vil XP fungere, inkl. ved at spille som "gæstespiller" i den anden gruppe?
- Man beholder sit eget level fra sin egen gruppe.
- D&D 4e er i forvejen lavet til at man stiger level efter 10 encounters, og hver kamp tæller som en halv milestone, så jeg kommer nok til at simplificere XP-systemet til følgende:
- Efter 5 milestones stiger man level.
- En milestone består af udfordrende situationer. Det kan være kamp, crafting, puzzles, et kapløb med et fjendtligt skib, etc.
- En "normal" kamp tæller som en halv milestone. Forskellige situationer tæller som forskellige brøkdele af en milestone - så en særligt svær udfordring kan tælle som 1 eller 1,5 milestones, imens en særligt let kamp kan tælle som 0 eller 0,25 milestones.
- Det er som udgangspunkt ikke udfordrende at dræbe svin i skoven for karakterer på epic tier.
- Med denne form for XP er det lettere for mig at holde styr på, hvor langt de to grupper er fra hinanden, samt om det giver mening at en gruppe stiger level selv om man ikke nødvendigvis har indsamlet nok milestones.
- Jeg har i forvejen ladet jer stige level både før og efter systemet tillod det, fordi det gav bedre mening for plottet - fx efter kampen mod "anti-gruppen" (omkring 3-4000 xp for tidligt) og ved kampen mod tarrasquen (hvor i først kunne stige til level 20 efter kampen mod tarrasquen var afsluttet).
- Med den nye form for XP er det også lettere for jer at se, hvor langt i er nået før næste level. Der er desuden en del ting i spillet (fx magiske ringe), der giver bonusser ved milestones. Jeg mener ikke, at der er noget, der giver bonusser ved afsluttede kampe.
- Hvordan vil plottet fungere ved "gæstespillere"?
- Wibbly-wobbly, timey wimey. Multiverset er ved at gå i stykker, og nogle gange falder folk igennem sprækkerne.
- Hvis en spiller har flere karakterer, og en af dem er væk fra gruppen, kan det være, at den karakter midlertidigt er gæst i den anden gruppe.
- Det er ikke meningen, at man "fast" kan være med i den anden gruppe. Hvis man dog på forhånd ved, at man kommer til at mangle nogle spillere, kan man sagtens invitere nogle fra den anden gruppe med for at opveje det. Derfor kommer Doodlen til at være ekstra vigtig at udfylde for alle.
- Vil udfordringerne for begge grupper være lige store?
- Jeg kommer til at balancere udfordringer for hver gruppe separat. Jeg kommer desuden til at balancere udfordringernes milestone-værdi separat for hver gruppe.
- Hver delgruppe er i forvejen en nogenlunde balanceret gruppe, selv hvis de folk, der har flere karakterer, skifter til deres anden karakter. Gruppe B har ingen dedikeret "defender", men de har til gengæld Sero.
Løsningsforslag 2: Effektivisering
Alle gør sig mere umage med at få spillet til at køre som det skal.
Der er flere dele af dette, og de hænger sammen:
- Det går ikke, at nogen sidder og læser eller hører musik, eller råber på tværs af bordet. Butikken har åben i mange timer inden spillet begynder, og man kan komme ned dér og diskutere tv, film, spil, etc. - vi er der trods alt for at spille D&D. Hvis man endelig er nødt til at sige noget, der ikke kan vente, kan man enten skrive over SMS/messenger/WhatsApp/papirlapper/etc. eller gå over til personen og hviske, så man ikke forstyrrer nogen.
- I stedet for at betragte rollespillet som et turbaseret spil, hvor man kun er aktiv når det er ens egen tur, er alle nødt til at være opmærksomme på, hvad der sker hele tiden. I stedet for at holde en diskussion, der kun bliver afbrudt af at det er ens tur i D&D, skal D&D være den primære årsag til at man er der. Det er desuden meget sjovere, når man følger med i, hvad der sker uden for ens egen tur - i har praktisk talt pladser på første række til en teaterforestilling!
- Kend jeres karakterer bedre. I har mere ansvar for dette end jeg har - det er jeres karakterer. Jeg har givet jer reminder-ark fordi der er mange ting, som i ikke husker. Hvis i stadig ikke kan huske dem, er i nødt til enten at gøre jer mere umage eller at spille en mindre kompliceret karakter. Hvis i føler, at der er mange evner etc., som i aldrig bruger, så skriv til mig - vi kan altid finde ud af noget der minder om de hjemmelavede muligheder jeg har lavet til Erywarn, Walnan, Luna og Tar.
- I sørger for rent faktisk at diskutere med hinanden hvad jeres planer er, hvorfor de er vigtige, og hvordan i bærer jer ad med at udføre dem. I er hovedpersonerne i fortællingen - ikke NPCer der konstant er på /follow. Ingen bryder sig om at blive efterladt, og ingen bryder sig om at en anden spiller stjæler rampelyset i en time fordi folk har forskellige mål/planer.
Afrunding
Send en mail/SMS/facebook-besked til mig, hvor i fortæller mig jeres tanker og meninger om emnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar