A: Opsummering for 2/12 2017

Opsummering

Kampen mod de to blodige engle fortsatte i al sin intensitet. Snart faldt Reshephion - men en del af hans kræfter blev absorberet af Elemiah, som kun blev endnu stærkere!

Acererak dukkede pludselig op (muligvis påkaldt af den flygtende dødstitan), og han så til imens Elemiah fokuserede sin vrede mod de af gruppens medlemmer der stadig havde guddommelige gnister. Fortæreren bar nu Høsteren Karpana i sin en hånd, som han lod til at have udvundet fra Grays tabte sjæl.

Der blev diskuteret muligheden for at lave en ny aftale, eftersom gruppen ikke længere var i besiddelse af hvad de havde tænkt sig at vædde (Grays tidligere sjæl), og forhandlingerne blev flyttet tilbage til Tuerns helligdom, hvor Luna og Herbert var i færd med et ritual.

Fortæreren påkaldte sin "advokat", der viste sig at være Sora Kell, en legendarisk heks fra Eberron der ikke havde været set på sin hjemverden i lang tid. Der blev diskuteret en del frem og tilbage, og man endte med følgende løsning:

• Acererak kurerede Lunas forbandelse og gav Victor og Walnan deres mistede livskraft tilbage.
• Acererak fik Grays nuværende "discount-sjæl", men sørgede for at han ville fortsætte med at kunne bevæge sig etc.
• Gruppen ville hjælpe Acererak her og nu ved at assistere ham med at styre GIGACERERAK, som åbenbart var navnet på et gigantisk konstrukt som Acererak var i færd med at bygge ud af Necromanteion og dens helligdomme.
• Efter GIGACERERAK var vågnet, ville Sjælestrømmen aftage, og Dødsforbandelsen ville langsomt blive fjernet.
• Acereraks dracolich ville hente Mark.
• Sammen ville Acererak og gruppen tage til Hades og få hævn på "anti-gruppen" (Eldur, Krozen, m.fl.) og tage Ahriman fra dem; derefter bryde ind i Orpheon og indsamle Dødeklingen Alsvart; og så bryde ud fra Pluton - igennem de forenede styrker der nu belejrede stedet (inklusiv Kaptajn Kirian og tre krigsguder).
• Hvis de sammen kunne skaffe Eonius fra Kaptajn Kirian, og Eonius ville kunne manifesteres i hænderne på GIGACERERAK, ville Luna få Karpana.
• GIGACERERAK ville rejse til Eberron og skære lidt ned på den "overflod af liv" (primært onde aberrations) der nu befæstede verdenen, delvist vejledt af gruppen.
• Så ville Acererak sørge for at Gray kunne få en discount-sjæl.
• Efter Eberron var blevet klippet, ville turen gå til en verden ved navn Athas, for at sikre at der ikke også var en infestering af liv dér.
• Til sidst ville Acererak giver gruppen Vecnas Øje.

Gruppen blev givet magiske talismaner der ville tillade dem at bevandre Necromanteion uden at frygte for deres liv, og blev så sendt til forskellige dele:

• Victor tog til Amoths helligdom for at danne højre arm.
• Gray blev i Tuerns helligdom for at danne venstre arm.
• Walnan tog til Ordets Guds helligdom for at danne højre ben.
• Dak tog til Ios helligdom for at danne venstre ben.
• Luna tog til Han Som Vars helligdom for at danne konstruktets lever.

GIGACERERAK rejste sig op, stadig kronet af resterne fra Sjælestrømmen, idet Stormherren Kord, Jerngeneralen Bane, og den Gyldne Kejser dukkede op i himlen. Et stykke væk kravlede Kaptajn Kirian op fra et hul som hans tarrasque havde lavet, og en dracolich med Mark 2½ i kløerne havde kurs mod GIGACERERAK.

Drama Points

• Gray: +1 for at avancere plottet
• Luna: +1 for at avancere plottet
• Victor: +2 for at avancere plottet og sin karakters udvikling

A: Opsummering for 23/9-18/11 2017

Opsummering

Gruppen aktiverede den sorte runesten, der førte dem til Mørkets Katedral.

I katedralen fandt de et hvilested blandt Forrædernes Urner. Kort efter at have sovet og genvundet deres kræfter, blev de kontaktet af Vecna, den Hviskende og Lemlæstede, den Døende og Udøende Konge, gud af hemmeligheder og udøde.

Vecna lavede en aftale med gruppen: De ville hjælpe Vecna ved at fjerne hans øje fra Acererak, en af Vecnas forræderiske lærlinge, som for nyligt havde stjålet øjet fra Hades' Bankboks. Til gengæld ville Vecna hjælpe gruppen ved at vejlede dem til at finde de dele af Himlens Arsenal, som de var taget til Pluton for at finde.

Guden "velsignede" Daks Ioun Stone, hvilket gav ham store mængder viden om Mørkets Katedral omkring dem. Derefter forsvandt hemmelighedernes gud.

Gruppen besluttede sig for at de ville begive sig igennem katedralen ved gradvist, langsomt og ubemærket at dræbe vagterne på deres patruljer.

Det gik mindre godt.

Heldigvis skete det her at Victor igen hørte Tira Mirons stemme, der fortalte ham om en mulighed for at åbne en sort runestens portal på afstand, igennem sjælekanalerne der løb igennem hele Mørkets Katedral. Det drænede en lille smule af gruppens kræfter, men de formåede at slippe væk på denne måde - og befandt sig nu ved foden af Necromanteion, den Døde Høsters Palads.

Omringet af tåge, og med knitrende sjæleenergi i luften over sig, nåede gruppen ubemærket frem til den gigantiske kranieformede ruin. Oppe på en niche i siden på ruinen fandt de Herbert von Westgaarde, som var i gang med at fremmane nogle udøde tjenere.

Herbert fortalte gruppen om farerne der lurede i Necromanteions dybder: Helligdomme til ære for døde guder var blevet vansiret af Fortæreren Acererak, der nu var blevet ladet med deres kræfter og nærmest var usårlig. Kun ved at indsamle guddommelige gnister fra døde guder ville gruppen selv være i stand til at såre Acererak.

Det blev desuden nævnt at Fortæreren på dette tidspunkt havde haft succes med at genopvække guden Abaddon, og at Herbert havde et hemmeligt våben klar, hvis der skulle kæmpes mod denne fremmede gud.

På dette tidspunkt dukkede englen Qarathon op. Vecna havde åbenbart fortalt ham at der var brug for hans hjælp.

Gruppen skulle til at bevæge sig ind i Necromanteions åbninger da pludselig bevægelse og lyd fyldte luften langt ude i tågen: Kaptajn Kirian, om bord på det kejserlige arvandoriske stjerneskib Lassalagos, var dukket op for at kæmpe mod Fortæreren - og de havde medbragt en tarrasque!

Skibet blev hurtigt angrebet af hvad gruppen sluttede sig til var en kolossal dracolich, der hurtigt kom i nærkamp med tarrasquen. Dusinvis af elviske tropper dukkede op i tågen, hvorefter de begyndte at angribe Fortærerens styrker, der var udstationeret ved vagtposter omkring Necromanteion.

Gruppen brugte dette som en afledning til at få adgang til Necromanteion. Begge kraniets to "øjenhuler" viste sig at være falske indgange med fælder, som gruppen heldigvis undslap uskadte. "Munden" viste sig dog at være en faktisk indgang, der førte dybt under jorden, til en gigantisk tronsal.

I midten af tronsalen var en trone af sort sten, med et kranie på tronens ryg. Kraniet havde en række ædelstene som tænder og øjne, som viste sig at indeholde en magisk fælde. Efter at have afmonteret fælden var gruppen blevet lidt rigere i ædelstene, men de måtte undervejs døje med Fortærerens stemme, der remsede en eller anden form for digteri op i deres sind.

Diverse sidekamre til tronsalen havde blandt andet følgende højdepunkter:

• Et rum uden tyngdekraft, men med De Vises Sten?
• En portal der førte levende materiale til ét rum, og ikkelevende materiale (inkl. tøj) til et andet rum.
• En stor humlebi.

Tronsalen selv havde en række nicher med plads til portaler, men kun tre ud af seks nicher havde rent faktisk aktive portaler. Disse var endda låst fast, så det ikke var muligt at rejse igennem dem fra denne side, og et forsøg på at bryde låsen ville aktivere en alarm. Gruppen tog chancen, og der dukkede hurtigt en række af Fortærerens undersåtter op for at standse dem - inklusiv en form for engle-konstrukter, der lod til at være bygget ved hjælp af sjæle fra den Grå Legion og de seksøjede dæmoner der tjente Abaddon. Flere af dem havde kræfter der mindede om effekten af en sphere of annihilation, men på trods af dette var det dog muligt at ødelægge dem. Med en enkelt fjende tilbage i tronsalen lykkedes det Walnan at bryde låsen på portalerne, og gruppen rejste igennem til den anden side.

De dukkede op i hvad der skulle vise sig at være en helligdom til ære for Han Som Var. Helligdommen var fyldt med tåge, og havde en pit fiend som vogter.

Djævlen lod til at kende Qarathon, og de to kom hurtigt op at slås i nærkamp, imens djævlen fortsatte med at påkalde mure af ild og udøde tjenere. Gruppen opdagede en række apparater i lokalet der lod til at kunne manipulere sjælekanalerne, som Vecna tidligere havde fortalt dem om, og ved hjælp af disse var det muligt at kontrollere flere dele af rummet - og til sidst at rense et bassin med månelys, der befandt sig i midten af helligdommen.

Denne sejr var dog ikke uden bekostning, for Qarathon blev dræbt af djævlen, og hans essens flød ind i månebassinet. Djævlen indså at dens opgave ikke længere var mulig at udføre, og forlod rummet igennem en af de portaler der stod langs væggene. I månebassinet fandt gruppen liget af Tak'cha, en thri-kreen som de havde haft med sig på deres rejser for længe siden. Over liget svævede et par ædelsten, som Dak knyttede til sig selv, hvorefter de begyndte at svæve om hans hoved.

Månebassinet viste sig at være en form for scrying pool, og gruppen brugte den til at skue på forskelle steder. Luna modtog her en guddommelig gnist der havde tilhørt Han Som Var, og Gray trak nogle af bassinets kræfter ind i Excalibur, hvis rite Amorrachius i forvejen forbandt sværdet til helligdommens gud.

Gruppen rejste videre herfra til en helligdom til ære for Tuern, en krigsgud der var blevet dræbt af Jerngeneralen Bane i tidernes morgen. Tuerns velsignelse lod til at blive givet til hvem end der kunne holde stand i midten af lokalet i længst tid, og en strid strøm af nye fjender fra lokalets portaler gjorde ikke dette til nogen nem opgave.

Og så dukkede Fortæreren Acererak op.

Fortæreren lod ikke til specifikt at være kommet for at udslette gruppen, og havde egentlig ikke den store interesse for dem. Han spurgte dem ind til nogle forskellige emner, og brugte sin mørke magi til blandt andet at låse nogle af gruppens medlemmer midlertidigt fast og få dem til at rådne.

Til sidst lykkedes det Gray at opnå Tuerns guddommelige gnist, og fyldt op med krigsgudens selvsikkerhed udfordrede han Fortæreren til en armlægningskonkurrence. Acererak lod til at være glad for dette, og efter lidt forhandling nåede man frem til at gruppen havde en times forberedelse imens Acererak selv havde to timers forberedelse, hvorefter armlægningen ville finde sted i midten af Tuerns helligdom. Acererak forlod derefter gruppen for at forberede sig.

Luna lod til at være blevet forbandet af Acererak i kampens hede, og hendes sår var ikke længere i stand til at blive helet. Hun og Gray begyndte at udføre et rensende ritual på Luna imens resten af gruppen tog videre for at udforske andre dele af Necromanteion.

De dukkede snart op i hvad der skulle vise sig at være helligdommen til ære for Aurom, dødsguden der havde regeret før Nerull, den Døde Høster. I midten af helligdommen var en mørk slimpøl med endnu en ædelsten svævende over den. Ved siden af stod en dødstitan - et væsen hvis art gruppen også var stødt på i Mørkets Katedral - der lod til at kanalisere sjæleenergi ind i ædelstenen over pølen.

Til højre: Dødstitan.

En løsreven stemme og et skelet dukkede pludselig op, og advarede gruppen mod at bevæge sig videre ind i rummet, hvorefter begge forsvandt igennem portalen hvorfra gruppen var kommet. De begav sig alligevel ind i rummet, hvor dødstitanen snart opdagede dem - men i stedet for at tale eller kæmpe, begyndte den at flygte, idet en gigantisk isnende kold vanskabning dukkede op: Et væsen der lod til at være blevet skabt ved at skille to enkelte engle ad, for derefter at sammensætte det hele til et enkelt væsen. Englevæsenet talte med to stemmer - stemmer der enkeltvis kunne genkendes som dem tilhørende Elemiah (en engel af Khala som gruppen for længe siden havde kæmpet mod i Zerlannas drømme) og Reshephion (Vogteren af Lazamian, der var blevet "erstattet" af Lunas "børn", Beskytteren).

"Elshephion" vendte al sit kolde raseri mod gruppens medlemmer, imens dødstitanen ikke kunne formå at flygte fra rummet. Ved at trække på alle deres egne resurser, og ved at Gray pludselig dukkede op fra en portal for at hjælpe dem, lykkedes det dog gruppen at udslette Elshephion, der blev forvandlet til en søjle af koldt mørke.

Hvorefter de to enkelte engle - kun mere rasende end før - dukkede op fra søjlen, og fortsatte med at angribe gruppen.

Drama Points

Der er sket meget siden sidste generelle omgang uddeling af drama points, og det er ikke ligefrem et "hvilepunkt" i øjeblikket, men med de nye houserules for Intuition Check og Preparation Points er det alligevel et godt tidspunkt at dele drama points ud.

• Dak: +3 (Ny relation til Vecna, generel problemløsning og kreativitet)
• Gray: +4 (Gnist, kreativt rollespil, og godt samarbejde med gruppen)
• Luna: +4 (Gnist, kreativt rollespil, og godt samarbejde med gruppen)
• Victor: +5 (Gnist, personlig quest, og godt samarbejde med gruppen)
• Walnan: +4 (Gnist, generel problemløsning og kreativitet)

A+B: Intuition Checks & Preparation Points

Intuition Checks

Bemærk: Jeg starter med at komme direkte til sagen, og forklarer først i e og f hvorfor jeg synes at disse houserules skal implementeres. Efter e og f introducerer jeg Preparation Points! Hvis du synes at a, b, c og d lyder fornuftige nok, så spring e og f over!

Viden i rollespil er altid et problem. På nogle punkter forventer rollespil såsom D&D at spilleren ved noget inden karakteren ved det (fx løsningen på en gåde), imens andre punkter kun forventes af karakteren (fx hvordan man bryder et fald fra en høj afsats), og stadig andre punkter opdages "retroaktivt" ved hjælp af fx knowledge checks.

Det korte af det lange:

Et Intuition Check koster drama points, og giver brugbar viden om fjender.

a. "Eureka!": Intuition i drama og i praksis

1. Drama:

Dramatiske situationer i forskellige medier med en enkelt forfatter har en helt anden håndtering af viden end D&D har, fordi forfatteren allerede ved hvad fjenders svage punkter er.

Hvis en karakter i en film eller tv-serie har læst nogle forskellige ting, men ikke har draget den rigtige konklusion endnu, kan karakteren have et "Eureka!"-øjeblik, hvor de lægger 2 og 2 sammen for at finde ud af fjendens svaghed. Eksempler:

• Harry Potter og de Vises Sten: Harry Potter ved at Voldemort allerede én gang er blevet besejret af det kærlighedsoffer, som Harrys mor gav ham. Flere gange i filmen undlader Professor Quirrel (som er besat af Voldemort) at røre ved Harry. Når Harry endelig regner ud at hans mor kærlighed ikke bare har beskyttet ham, men også kan skade Voldemorts fysiske krop, kan han endelig besejre sin fjende.
• "Det var butleren der gjorde det!": De fleste krimier (såsom detektivhistorier og police procedurals) følger én eller flere karakterer, som skal finde ud af hvem der har begået et mord. I løbet af fortællingen får publikummet enkelte brudstykker af det endelige svar, men i langt de fleste tilfælde opnår hovedpersonen eller -personerne i fortællingen noget viden som publikummet ikke har. Det tillader dem at udnævne skurken.

D&D forsøger på nogle punkter at efterligne bøger, film og TV-serier, men dette "Eureka!"-øjeblik hviler 100% på spilleren, hvorimod knowledge checks hviler på karakteren selv. Så man kan aldrig nå til det punkt hvor karakteren regner noget ud, uden at spilleren også har gjort det. Det er et problem hvis karakteren er den med informationen!

2. Praksis:

Mit forslag til en ny houserule: Et "Intuition" Check, ligesom et Knowledge Check, der giver mulighed for disse "Eureka!"-øjblikke hos karakteren - men hvor spilleren vælger øjeblikket og hvad der opnås viden omkring.

Ligesom andre "medforfatter-værktøjer" koster det Drama Points at aktivere et intuition check. Når man slår et intuition check, vælger man en af følgende muligheder:

• Sikker viden:
• 1 drama point: Man gennemskuer med sikkerhed hvilke immunities og resistances en fjende har, fjendens højeste defense/saving throw, og desuden de metoder fjenden har til at komme af med negative effekter (fx Legendary Resistance), inklusiv hvor mange gange de evt. kan aktiveres.
• 2 drama points: Det samme som 1, men man gennemskuer også eventuelle vulnerabilities eller andre svage punkter fjenden har, foruden fjendens laveste defense/saving throw. Hvis fjenden har særlige traits/auras som ikke er blevet forklaret endnu, forklares de desuden.
• 3 drama points: Man ser fjendens "character sheet".
• Usikker viden:
• 1 drama point: Man slår en d6/en dF:
• 5-6 [+]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 2 drama points.
• 3-4 [  ]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 1 drama point.
• 1-2 [-]: Man får to forskellige stykker information. Et af dem er sandt, det andet er falskt.
• 2 drama points: Man slår en d6/en dF:
• 5-6 [+]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 3 drama points.
• 3-4 [  ]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 2 drama points.
• 1-2 [-]: Man opnår sikker viden som om man har brugt 1 drama point.

Bemærk: Et intuition check kræver altid at din karakter er i stand til at opnå en form for viden eller indsigt selv. En karakter der ikke kan læse kan ikke pludselig have læst en bog om varulve.

b. Intuition vs. Knowledge

1. Alt har en pris:

Et knowledge check er i bund og grund gratis - det eneste det koster er tid i virkeligheden (ikke i spillets verden), og selv dér er det ikke lang tid. Af den årsag er der begrænsninger for hvor meget jeg som DM vil "tillade" at et knowledge check giver viden om. Man kan fx ikke slå et "gratis" knowledge check for at finde svaret på et puzzle.

Et intuition check koster ét eller flere Drama Points, og har derfor større råderum for hvad man kan opdage med dem.

2. Perception vs. Investigation:

D&D 5e har en opdeling i Perception og Investigation som også kan bruges til at illustrere hvad forskellen er på intuition og knowledge checks: Perception handler om hvad man sanser eller finder; Investigation handler om hvordan ting hænger sammen eller fungerer.

Imens knowledge checks kan fortælle dig at trolde "er svage over for syre og ild", eller at "varulve frygter sølv", kan et intuition check fortælle dig hvordan de svagheder fungerer mekanisk.

Intuition behøver dog ikke at kræve et knowledge check - det kan være baseret på hvad man nu og her opfatter hos en fjende. For eksempel kræver det intet knowledge check at se at en avatar af Tiamat har fem hoveder, men et intuition check kan fortælle at avatarens fem hoveder handler på forskellige initiativ-slag, at hvert hoved har sit eget Breath Weapon, og at avataren har resistance eller immunity over for alle fem skadetyper der tilsvarer de fem Breath Weapons.

3. Teori vs. Praksis:

Et knowledge check er egentlig kun teoretisk viden, og det er for det meste op til spilleren i stedet for karakteren at oversætte den teoretiske viden til praktisk viden.

Et intuition check kan forstås som en oversættelse af viden til praktisk applikation. Det behøver altså ikke at være relateret til fjender alene, men også mekanismer, magiske formularer, eller noget helt fjerde!

c. Ring til en ven: Forbindelser forstået som belønninger

Intuition checks kan også baseret på en forbindelse, hvis man har kontakt til et væsen som kan være til hjælp. Eksempelvis kan Victor høre Tira Mirons stemme i sit hoved, men har ikke adgang til al Tira Mirons viden. Men hvis Victor kæmper mod en dæmon som Tira Miron ved noget om, kan Aske bruge et intuition check til at fremkalde den viden med sikkerhed.

Dette betyder også at forbindelser til vidende entiteter er en form for belønning i sig selv.

d. Eksempler på mulige Intuition Checks

Her følger en række eksempler på hvilke intuition checks jeg ville tillade for hvilke karakterer, baseret på baggrunde, evner og forbindelser.

Listerne er ikke udtømmende! Det er muligt at slå et intuition check for noget der ikke står din karakters liste, men du er nødt til at være overbevisende om hvordan din karakter har opdaget det!

A-gruppen:

Dak:

• Oplevelser i sin baggrundshistorie, inklusiv folk han kan have arbejdet sammen med eller mod.
• Indsigt i hvordan en fjende er formet eller udstyret, bevæger sig, handler, etc.
• Forbindelse til Vecna igennem sin Ioun Stone.

Gray:

• Indsigt i fjenders kampstile og udrustning.
• Rygter han har hørt på nogle af sine drukture i Feriget.
• Forbindelse til den døde krigsgud Tuern igennem Grays genskabte sjæl.

Luna:

• Indsigt i hvordan en fjende er formet eller udstyret, bevæger sig, handler, etc.
• Fortællinger fra Koralhoffet og Tusmørkehoffet i Feriget.
• Forbindelse til Han Som Var igennem hans guddommelige gnist.

Victor:

• Forbindelse til Den Sølverne Flamme igennem dens guddommelige gnist.
• Forbindelse til Tira Miron igennem hendes stemme.
• Forbindelse til Caiphon igennem sin pagt. Bonus: Én gang per encounter kan Victor påkalde Caiphon til et intuition check uden at bruge drama points. Der slås en d6:
• 5-6: Viden som om han havde brugt 1 drama point.
• 3-4: Kryptisk viden som ikke nødvendigvis er brugbar.
• 1-2: I̯̖̟ͅN̯͖̹͕͙͚̝S̫A̬̘͚̕N̦̬I͈͓̙̹͈T̪͕̱̖͖̕Y̯̪͕̣̖̳!

Walnan:

• Viden fra Svanetårnet Kerith-Ald.
• Viden fra diverse kilder han har fundet igennem tidens løb.
• Forbindelse til den døde dødsgud Aurom igennem hans guddommelige gnist.

B-gruppen:

Kellark:

• Oplevelser som handelsmand og "alternativt finansieret sømand".
• Viden om stenarbejde, magiske runer, og mekanisk konstruktion.

T0M:

• Oplevelser i the Mournland.
• Fortællinger fra fespiret Shaelas Tiraleth.

Urzuk:

• Oplevelser i Xen'drik.
• Forbindelse til Brutuz, der måske ved noget om aberrations? NB: Kræver at kunne kommunikere med Brutuz.

Xarmash:

• Oplevelser på sine rejser på tværs af Khorvaire.
• Viden om smedekunst, udrustning eller kampstile.

Zennar:

• Oplevelser hos Aundairs Kongelige Øjne.
• Forbindelse til sin søster igennem drømme og minder.
• Forbindelse til sin patron igennem sin Book of Shadows.

e. Viden og Strategi: To Ekstremer

Rollespil generelt kan opfattes som en hybrid mellem "improviseret skuespil" og "strategisk brætspil". Det enkelte rollespil kombinerer aspekter af begge dele til en unik oplevelse, men på det enkelte tidspunkt kan det føles mere som om man er i en af de to ender af spektret. Når man er i kamp, er det eksempelvis ofte mere relevant for ens karakter at fokusere på de strategiske elementer i spillet: "Hvordan bruger jeg så få resurser som muligt, så de kan bruges senere, imens jeg stadig effektivt løser vores problemer?"

Men fjender i D&D har ofte både stærke og svage punkter, hvoraf ikke alle af disse er lige gennemskuelige når man kun hører beskrivelsen af fjenden og ser en figur stå på en spilleplade. Det kan derfor føles tilfældigt om éns handlinger rent faktisk har den ønskede virkning, ud over den tilfældighed der allerede er inhærent i terningeslagene. Hvis følelsen af tilfældighed eller uigennemskuelighed er for høj, kan handlinger føles meningsløse, da man ikke kan vide om man gør det rigtige for at opnå sit mål. Det svarer til at sige tilfældige ord på et sprog man ikke forstår og bare håbe på det bedste.

Viden om handlingers effektivitet i rollespil er derfor nødt til at være opnåelig på en eller anden måde. Som jeg opfatter det, er der grundlæggende to ekstremer for hvilken viden der er nødvendig, og hver ekstrem tenderer mere i retning af rollespil som enten improviseret skuespil eller strategisk brætspil:

1. Detaljerne i en kamp er ligegyldige, da der er fokus på noget andet - det kunne være at fange en tyv der løber væk, at imponere en folkemængde i en arena, eller at forsegle en portal inden væsenerne fra den løber én over ende. Man har altså mindre brug for specifik viden om fjender, og mere brug for generel viden om situationen. Taktiske detaljer går igen fra tidligere kampe - det er ligegyldigt om ens nuværende fjende har +2 Strength eller 10% mere HP end tidligere fjender man har kæmpet mod.
2. I stil med folkemytologi er situationen mindre vigtig end fjendernes detaljer. Hvis en varulv kun kan såres med sølvvåben, en trold regenererer al skade den får fra andre kilder end ild eller syre, eller en oni kun kan dræbes med en pil velsignet af en præst, er den specifikke viden om fjenden langt mere nødvendig end viden om situationen selv. Fjenden er et puzzle.

D&D kan på forskellige måder minde om begge ekstremerne - for eksempel regenererer en trold som regel ikke al skade fra andre kilder end ild eller syre, men den regenererer noget skade medmindre den er blevet skadet med bare noget ild eller syre i løbet af runden!

Det er stadig muligt at slå en trold bevidstløs eller hugge hovedet af den, men før eller siden vokser trolden sammen og er levende igen - medmindre man har brugt ild eller syre! Hvis den generelle situation er vigtigere (fx "Stands trolden i at dræbe ritualisten indtil ritualet er færdigt"), betyder troldens styrker og svagheder mindre, da man stadig kan vinde uden nødvendigvis at dræbe.

f. Problemerne

Både e1 og e2 kræver at man opnår viden om noget - om så det er den generelle situation man befinder sig i, eller fjendens særlige modstandsdygtigheder og sårbarheder.

1. Hvis man ikke ved at man bør beskytte en NPC for éns egen skyld, og man først finder ud af det efter NPCen er død, kan man have tabt selv om man dræbte alle fjender.
2. Hvis man ikke ved hvordan man sårer eller dræber en fjende, kan fjenden dræbe gruppen eller slippe væk.

Ofte vil eksemplet med 1. ikke have betydning i øjeblikket, da man ikke har overblik over hvad ens "mål" er. Til gengæld er eksemplet med 2. problematisk i det enkelte øjeblik, da det føles som om ens handlinger ikke har betydning.

Det er primært problemerne i 2. som bliver adresseret af de regler jeg foreslår.

Men hvordan opnås denne specifikke viden? De fleste med erfaring inden for fantasy og mytologi kan fortælle om varulves svaghed over for sølv, og enhver erfaren D&D-spiller ved at man skal bruge ild eller syre over for trolde. Hvis en fjendes svage punkt er mindre åbenlyst, eller hvis den bare lader til at være modstandsdygtig over for størstedelen af ens angreb, hvad gør man så?

Forskellige medier har vist forskellige måder hvorpå man indsamler viden til at overkomme specifikke styrker eller svagheder. Her er nogle eksempler:

• Gentagelse: Videospil giver mulighed for at kæmpe mod en stærk fjende, tabe kampen, og lære af sine fejltagelser, for senere at vinde kampen. I sværere spil kan man være nødt til at prøve mange gange for at overkomme specifikke udfordringer. Dette er problematisk i D&D fordi man i de fleste tilfælde ikke har denne "Retry"-knap. I stedet for en "Game Over"-skærm må man døje med at man har tabt fremadrettet i historien.
• Research: Konkrete taktikker for at overkomme specifikke fjender kan opnås ved at trække på andre folks erfaringer. TV-serien Supernaturals tidlige sæsoner viser dette godt: Hovedpersonerne jager et overnaturligt væsen, og er nødt til først at identificere væsenet for at kunne læse om væsenets svagheder, og til sidst kan de bruge denne viden til at besejre væsenet. I videospil kan man gøre brug af samme princip ved at gå online og læse hvad andre folk har gjort for at vinde i et bestemt scenarie. Dette kan dog være problematisk i D&D fordi man sjældent ved præcis hvad man vil skulle kæmpe mod senere, og fordi det kan føles som om man er nødt til at besejre hver eneste fjende den første gang man kæmper mod dem.
• Knowledge checks: D&D benytter traditionelt en ret abstrakt metode til at finde ud af hvad man ved om fjender - og når man tænker over det er det ekstremt abstrakt i forhold til de to ovenstående punkter. Man slår et "knowledge check" for at finde ud af hvad man i forvejen ved om noget. Det betyder altså at man ved et terningeslag retroaktivt kan bestemme at man allerede har læst om varulve eller trolde. Ironisk nok har dette også problemer i D&D:
• For det første kræver det at det er muligt at have kunnet finde information om fjenden. Netop fordi et knowledge check er så abstrakt, kan det virke ulogisk at man ved noget, og så ender man med at føle sig afskåret fra sin karakter. "Wow, vidste jeg det? Det giver da ingen mening - jeg vidste jo ikke at jeg vidste det!"
• For det andet kræver det at man tager initiativet til at sige "Jeg vil slå et knowledge check". Hvis man så glemmer det, og senere slår et knowledge check hvor man opnår viden som kunne have været brugbar tidligere, virker det urealistisk at karakteren bare havde glemt det - men faktum er at spilleren aldrig har haft den viden før nu.

Hvis systemet kræver drama points, opstår desuden et nyt problem: Man har for få drama points. Derfor vil jeg også introducere "Preparation Points".

Preparation Points

Bemærk: Ligesom tidligere lægger jeg her ud med reglerne selv, og forklarer til sidst hvorfor jeg synes at reglerne behøves.

Disclaimer: Preparation Points er stærkt inspireret af planlægningsreglerne til rollespillet Blades in the Dark, og jeg har først og fremmest lavet dem til at simulere Heist-genren i D&D.

Du vil gerne have at din karakter er kompetent, og du vil gerne bruge systemet med Intuition Checks som jeg har fremlagt ovenfor - men du har ingen drama points! Åh nej, hvad gør du? Simpelt: Du venter til din karakter har noget downtime i kampagnen, og erklærer at din karakter forbereder sig!

Det korte af det lange:

Preparation Points kan bruges i stedet for drama points til at lave intuition checks.

g. Downtime? I mit D&D? Det er mere sandsynligt end du tror!

"Downtime" er begrebet som bruges inden for rollespil til at angive hvornår karakterer ikke aktivt er på eventyr. I løbet af downtime kan man gøre forskellige ting: Man kan hvile sig, arbejde på håndværk, studere ritualer, øve sig på kamp, bruge nogle af sine penge på kroer, og meget andet.

Hvad jeg foreslår tilføjer dog en konkret årsag og en konkret metode til at forberede sig på kommende problemer:

• Årsag: Intuition checks kræver at man har drama points.
• Metode: I løbet af downtime kan man vælge at ens karakter bruger tid på abstrakt forberedelse. Eksempler på forberedelser:
• "Jeg læser op på formskiftere på Kheproths Bibliotek."
• "Jeg kontakter nogle forbindelser og finder ud af hvad de ved om Boromar-klanen."
• "Jeg studerer elviske kampstile, og forsøger at finde svage punkter."
• "Jeg mediterer og kigger tilbage på mine kampe mod aberrations."

Man belønnes med Preparation Points efter hvor lang tid man bruger, og noterer hvad man er forberedt på på sit character sheet.

h. Abstrakt forbederelse: Dens rolle i D&D og dens belønninger

Som jeg har skrevet tidligere i dette indlæg, er et knowledge check besynderligt fordi man retroaktivt finder ud af at ens karakter har vidst mere end man selv har hele tiden! Abstrakt planlægning er altså en naturlig videreudvikling af knowledge checks - man outsourcer mere til karakteren, så man som spiller ikke behøver at bære en lige så stor del af byrden.

Drama points er ikke altid lige lette at gennemskue - hverken hvordan man spiller sin karakter til at opnå dem, eller hvordan man kan bruge dem.

• Hvis man føler at man ikke har nok drama points, kan man vælge at bruge tid på at forberede sig.
• Hvis man føler at man har nok drama points, kan man bruge tiden på så meget andet alligevel!

i. Problemerne

En trope i Heist-genren (fx Ocean's Eleven eller Leverage) er at dem der begår indbrud for det meste er hyperkompetente. Det er ikke bare en tilfældig computernørd man sætter til at hacke sig ind i kameraerne - det er en af verdens bedste. Den genre er selvfølgelig svær at genskabe i D&D, da bonusser til D20-slag for det meste betyder mindre end D20-slaget selv. Held betyder altså ofte mere end evner.

Dette kan dog udbedres ved at gøre forberedelse til et abstrakt element, som senere kan bruges til at overkomme problemer:

• Som spillere springer man planlægningen over og går direkte til indbruddet. Undervejs, efterhånden som man støder på forskellige udfordringer, fortæller man så igennem flashbacks hvordan man allerede har forberedt sig på at overkomme dem.
• Man giver altså karaktererne ansvaret for at læse op på overnaturlige væsener, studere bevogtningen af et område, infiltrere en organisation, og lægge en plan.

Selv uden for Heist-genren kan denne form for abstrakt forbederelse bruges til at vise en form for kompetence (også selv om der ikke nødvendigvis er tale om hyperkompetence), da karaktererne jo er helte! Det bedste tidspunkt til dette er downtime.

B: Opsummering for 12/10 + 19/10 2017

Opsummering

Gruppen tilbragte den efterfølgende dag med at hjælpe Sophyllas tjenere. Arbejdet med at restaurere ruiner var problematisk og i nogen grad ligefrem farligt - men i løbet af dagen imponerede gruppens medlemmer de lokale på flere måder med deres kreative former for problemløsning.

Efter endnu at have hvilet sig, begav gruppen sig ned i det såkaldte "bibliotek".

Det første indtryk var basrelieffer og udhugninger med kreativ brug af negativt rum, samt en række statuer, der ikke brød sig om graffiti.

Fire ud af i alt tolv statuer i kælderen på bygningen angreb gruppen, og ikke nok med at de kun kunne såres ved magi eller magiske våben - hver gang en statue blev knust, vågnede en ny for at slutte sig til kampen!

Statuerne gemte på talrækker skrevet med drageruner, på den modsatte væg var fire stenhjul - lavet af samme stenarter som søjlerne, og ligeledes udfyldt med drageruner for tal. Det lod til at hjulene kunne drejes så et enkelt tal var markeret med en pil, men gruppen fokuserede på statuerne.

Efterhånden som kampen skred frem, vågnede statuerne hurtigere uden at være blevet provokeret til det - og både Ravishana og Xarmash var på dødens rand i løbet af kampen. Heldigvis var statuerne nogenlunde forudsigelige i deres adfærd, hvilket gjorde det muligt for gruppen at overleve længe nok til at knuse dem alle til stumper af ikkemagisk sten.

Efter at have hvilet sig og tilset hinandens sår, gav gruppen sig til at undersøge stenhjulene og tallene på søjlerne. Talrækkerne lod ikke til blot at være en rækkefølge af tal som de tilsvarende hjul skulle drejes til. Urzuk lagde dog mærke til, at der manglede et af tallene fra 1-9 på hver af de fire søjler. Da hjulene blev drejet til de "manglende" tal, åbnedes en hemmelig dør i væggen til højre i kammeret.

Lynhurtigt sprang en sulten ghoul ud af den nye korridor, og den gav sig til at bide i gruppens medlemmer inden den opdagede at de var i flertal. Den forsøgte at løbe ud af rummet, men gruppen dræbte den inden den nåede ud i sikkerhed.

Den hemmelige korridor viste sig at indeholde kradsemærker fra ghoulen, der lod til at have været indespærret der i ugevis - hvis ikke ligefrem måneder. Korridoren endte ved en trappegang, der førte længere ned, til et stort kammer med kuppel i loftet. Otte store menneskelige statuer med hoveder fra sjakaler stod langs siderne af rummet, og imens der et sted lod til at være et hul i gulvet, så der ud til et andet sted at være en stor stenblok. Igen var der ingen tydelig udvej.

Kellark tog et skridt ind i lokalet, og en af statuerne sprang ned fra sin placering, på vej direkte mod dværgen...

A: Opsummering for 16/9 2017

Opsummering

En bodak er ikke et rart væsen.

Gruppens angreb på illithid-skibet var hurtigt og uden de store problemer. Gray besluttede sig tidligt i kampen for at møde bodakkens blik, og hvis han ikke havde været beskyttet af Excalibur, ville han efter al sandsynlighed have været død af skræk.

Andre highlights fra sessionen inkluderede:

• En grå legionær, en dæmon med seksøjet maske, og en illithid, der næsten helt dræbte hinanden på Walnans befaling.
• Forresten på skibet svævede et kugleformet hul i virkeligheden.
• En fuld illithid ved navn Ilix'tul, der spredte sin fuldskab til andre aberrations inden for 4½ meter.
• Astralskibet havde en mængde af magisk udstyr, som Gray "fragtede" til Walnans "hemmelige lund".

Illithid-skibet var fortøjet ved hvad der viste sig at være en sort runesten. Victor kunne bekræfte, at denne runesten kunne skabe en portal, der kunne føre gruppen ad den hurtige rute mod Nekromanteion.

Loot

NB: Dette gælder ulige/lige naturlige slag på terningen.

[TE] = Total Energi; i øjeblikket vil dette for Mark II være 12.

Ikke bedre end den nuværende motor på Mark II.

Langt bedre end det nuværende sekundære sejl på Mark II.

B: Opsummering for 14/9 + 21/9 2017

Opsummering

Gruppen besluttede sig for at bevæge sig igennem junglen, der lod til at blive lavere og dybere jo længere de begav sig ind. De fandt hurtigt en flod, og fulgte den indtil de kom frem til en lysning med usædvanligt lidt bevoksning og rester efter syre og kamp. Efter en kort hvileperiode blev gruppen pludselig angrebet af animerede skeletter fra en klingetand og en sværdtand!

"Sværdtand" er Common, og tilsvarer det latinske "Tyrannosaurus".

Efter en hård kamp lykkedes det gruppen at knuse skeletterne og lægge dem til hvile igen. De fulgte floden videre, og kom snart til et tårn, som var beboet af blodbavianer og glidevinger. Blodbavianerne informerede dem om at der var foregået en kamp ved lysningen hvor gruppen havde været tidligere - og at Dronning Sophylla havde grebet ind ved at flyve op over lysningen og bade de kæmpende i syre.

Glidevingerne var ikke den store hjælp, men fortalte dog, at Sophyllas palads var på tværs af floden.

Gruppen begav sig snart videre, og nåede til en forseglet grav der mindede om hvad gruppen tidligere havde set af ruiner fra Deshirik, det Røde Dynasti. De brød forseglingen og begav sig inden for. Væggene var dekoreret med dyremotiver, og dybest inde i graven var en sarkofag og en stor statue med dragonshards som øjne. At klatre op på statuen med intentionen om at fjerne dens øjne lod til at være kriteriet for at vække den til live, og den angreb gruppen - ledsaget af en mekanisk stenskorpion, der gik på loftet og skød stråler af ild ud af sin hale.

Inden længe blev både statuen og skorpionen knust, og gruppen fandt i sarkofagen et mumificeret lig. Liget knugede i sine hænder en skrøbelig skriftrulle der lod til at beskrive en form for rune, der krævede kendskab til både Draconic og Elvish.

• Navn: Shukho ("Vind")
• Påkrævet dragonshard: Khyber
• Våben: +1/2/3d6 slashing damage.
• Rustning:
• 1/2/3:
• If your walking speed is less than 30/40/50 ft., it is increased to 30/40/50 ft.
• Your walking speed cannot be reduced to less than 30/40/50 ft.
• 2/3:
• You can jump up to 20/25 ft. as part of movement during your turn.
• 3:
• +1 AC

Det skulle desuden vise sig, at et par af gruppens medlemmer her var blevet forbandet med Mummy Rot.

Resten af dagen brugte gruppen på at følge floden videre, og den lod til at flyde i en stor ring eller spiral i Tordendalen, ind mod midten.

Om natten fik gruppen besøg af en gigantisk metallisk-rød drage, der introducerede sig selv som Glauvanchrysophylaxis - forkortet "Sophylla". Hun forklarede at gruppen var begivet sig ind på hendes territorium og havde begået indbrud i en ruin der tilhørte hende. Hun gav dem muligheden mellem at lide en smertefuld død eller at tjene hende. Gruppen valgte mulighed nummer 2, og dragen samlede dem op for at flyve dem til sit palads.

På ryggen af dragen nåede gruppen hurtigt over flodens resterende bugtninger, og nåede ud på natten til Sophyllas palads - en ældgammel bygning, der var blevet restaureret og dekoreret med bladguld og ædelstene. Andre (mindre prangende) istandsatte bygninger stod omkring paladset, og gruppen fik tildelt et sted at sove.

Næste morgen fandt gruppen ud af, at spejderne, som var taget ud for at finde Kheproths Bibliotek før dem selv, nu tjente Sophylla. Man havde fundet et såkaldt "bibliotek", som var bevogtet med fælder og mekaniske vogtere, og som Sophyllas tjenere endnu ikke havde udforsket - og dermed var man heller ikke sikker på om dette var Kheproths Bibliotek.

Der blev desuden indgået følgende aftale med dragedronningen:

• Sophylla ville sørge for at fjerne en forbandelse fra et af gruppens medlemmer med det samme, og endnu en forbandelse dagen efter.
• Resten af denne dag skulle gruppen hjælpe til i arbejdet med at restaurere ruinerne i Tordendalen.
• Dagen efter skulle gruppen begive sig ind i ruinerne efter det såkaldte "bibliotek". Gruppen skulle sørge for at medbringe hvad end det var for værdigenstande der måtte befinde sig nede i "biblioteket" til Sophylla, og var herefter frie til at forlade Tordendalen.

4e Regelnoter: Concealment, Obscured og Hidden (Stealth) (OPDATERET med Sanser 29/9 2017)

Concealment

Concealment er en tilsløring af et væsen eller objekt, der forhindrer andre i at opdage svage punkter under angreb, eller helt forhindrer i at se væsenet eller objektet.

Der findes to typer concealment:

1. Partial Concealment betyder at man har svært ved at se fjenden.
• Man har disadvantage på angreb mod fjender der har partial concealment.
• Det opnås fx af let tåge eller Warlock-featuren Shadow Walk.
• Det ignoreres af fx en Sharpshooter Ranger imod eget Quarry, eller af en person med featet Totem Expertise der bruger et Totem som implement.
• Det ignoreres desuden hvis man har blindsight, tremorsense eller truesight, eller i nærkamp med featet Blindfighting Warrior.
• Partial Concealment er nok til at opretholdte Hidden, men ikke nok til at gemme sig til at begynde med.
• Hvis en regel nævner Concealment uden at specificere "alle slags concealment" eller "total concealment", betyder det generelt "partial concealment".
2. Total Concealment betyder at man har meget svært ved at se fjenden.
• Man har disadvantage på angreb mod fjender der har total concealment.
• Det opnås fx af tung tåge eller af at være Invisible.
• Det ignoreres hvis man har blindsight, tremorsense eller truesight, eller i nærkamp med featet Blindfighting Warrior.
• Hvis man afslutter en bevægelse og har Total Concealment, kan man vælge at slå et Stealth check for at blive Hidden. Man har disadvantage på dette slag hvis man bevægede sig mere end 2 felter under denne bevægelse.

Obscured

Hvis et felt er Obscured, giver det væsener og objekter i feltet en vis grad af Concealment.

Der findes tre typer obscured:

1. Lightly Obscured giver alt i feltet Partial Concealment.
2. Moderately Obscured giver alt i feltet Total Concealment. Hvis man er inden for 5 felter, tæller det i stedet som Partial Concealment.
• Intet i reglerne nævner Moderately Obscured specifikt - det er noget jeg selv har fundet på som et midtpunkt mellem Lightly og Heavily Obscured.
• Det giver ikke mening at der kun findes to slags tåge - én hvor man kan se "halvdårligt" så langt øjet rækker, og en anden hvor man kun kan se "halvdårligt" så langt armen rækker. Derfor har jeg introduceret denne type obscured.
• Tågerne på Pluton varierer mellem Moderately Obscured, Heavily Obscured, og en variant der er lidt mere tilgivende hvor rækkevidden af Moderately Obscured først begynder 5 felter væk fra en selv.
3. Heavily Obscured giver alt i feltet Total Concealment. Hvis man er inden for 1 felt, tæller det i stedet som Partial Concealment.

Invisible

Hvis noget er Invisible, kan det ikke ses. Det kan stadig opdages på andre måder - lyd, lugt og luftstrømninger, samt vibrationer eller fodspor kan alle afsløre noget usynligt.

Invisible giver følgende fordele over for væsener som ikke kan se det usynlige:

1. Man har Total Concealment.
2. Man har Combat Advantage (hvis man selv kan se sin fjende).
3. Man provokerer ikke Opportunity Attacks.

Usynlige objekter: Et usynligt objekt er automatisk Hidden (hvilket betyder at ingen ved hvor det er), og vil ofte kræve et Perception check for at blive fundet. Fx kan man måske høre et usynligt ur tikke idet man begiver sig ind i et lokale, men det vil kræve et Perception check at finde frem til uret selv. En let måde at finde usynlige objekter kan desuden være at dække dem med farvet materiale - fx pulver eller maling.

Combat Advantage og Opportunity Attacks

En kort note: For at have Combat Advantage eller lave Opportunity Attacks, skal man kunne se sin fjende med en af sine sanser - fx normalt syn, low-light vision, darkvision, blindsight, tremorsense eller truesight. Blinde væsener har som regel blindsight eller tremorsense, der stadig tillader dem at "se" andre væsener regelteknisk - dette gælder også for fx teleportation.

Selv hvis man ignorerer Total Concealment med sine angreb, kan man ikke have combat advantage eller lave opportunity attacks mod noget man ikke kan se.

Sanser

Der findes tre normale sanser, tre begrænsede sanser, og to "sanser" som ikke fungerer spilteknisk på samme måde som resten.

Normale sanser:

• Normalt syn er default hvad reglerne angår. Man kan kun se tydeligt i bright light, har disadvantage på Perception i dim light og darkness, og har desuden disadvantage på attack rolls i darkness. Eftersom man ikke kan se i mørke, giver man combat advantage over for fjender i mørket som kan se én, og man kan hverken få combat advantage eller lave opportunity attacks mod noget som er i mørket.
• Low-light vision ignorerer disadvantage på Perception checks i dim light.
• Darkvision ignorerer disadvantage på Perception og attack rolls i darkness. Man kan nu se i mørke, hvilket betyder at man kan få combat advantage og lave opportunity attacks mod ting i mørket. Man giver heller ikke længere combat advantage over for ting i mørket, som godt kan se én - man er nemlig på lige fod med mange af disse væsener hvad syn angår!

Begrænsede sanser:

• Tremorsense har for det meste en radius, og giver mulighed for at "se" (spilteknisk) alt som er forbundet med jorden inden for den radius. Generelt ignoreres illusioner og concealment af alle typer, eftersom de ikke berører jorden. Dette ignorerer altså Blinded-conditionen inden for radiussen, hvis det man er Blinded "overfor" er i kontakt med jorden.
• Blindsight har for det meste en radius, og gør at man spilteknisk kan "se" inden for den radius uanset illusioner, concealment og så videre. Et godt eksempel på blindsight inden for populær kultur kan være Daredevil - men der kan være mange historiemæssige årsager til at opnå blindsight, og de har ikke alle at gøre med lyd. Dette ignorerer altså Blinded-conditionen inden for radiussen.
• Truesight har for det meste en radius, og betyder at man kan se igennem illusioner, concealment etc. inden for den radius - men kun hvis man kan se i det hele taget. Blinded-conditionen virker altså fint mod truesight.

"Sanser":

• Blinde væsener er immune over for Blinded-conditionen og Gaze-angreb. De har for det meste en ekstra sans såsom tremorsense eller blindsight - ellers er de stadig spilteknisk Blinded over for alle væsener!
• All-around vision gør at man ikke giver combat advantage hvis man bliver flanked.

Stealth og Hidden

Den korte version: Hvis man afslutter en bevægelse med Total Concealment eller Superior Cover, kan man slå et Stealth Check for at blive Hidden. Når man er Hidden, tæller man som Invisible og Silent indtil man opdages. Hvis et væsens aktive eller passive Percption slår ens eget Stealth check, er man ikke længere Hidden over for det væsen.

Den lange version:

STEALTH (DEXTERITY)

Armor Check Penalty
Creatures use the Stealth skill to conceal themselves from enemies, slink past guards, slip away without being noticed, and sneak up on others without being detected.

        Action: The check is usually at the end of a move action, but it can be at the end of any of the creature’s actions that involve the creature moving.
        Opposed Check: Against the passive Perception of each target creature present. If the creature moves more than 2 squares during the action, it takes a -5 penalty to the Stealth check. If the creature runs, the penalty is -10.
    A creature can make a Stealth check against a target only if the creature has superior cover or total concealment against that target or if the creature is outside the target’s line of sight. Outside combat, the DM might allow a creature to make a Stealth check against a distracted target, even if the creature doesn’t have superior cover or total concealment and isn’t outside the target’s line of sight. The target might be focused on something in a different direction, allowing the creature to sneak around it.
        Success: The creature becomes hidden from the target. Being hidden means being silent and invisible (see “Invisibility").
        Remaining Hidden: The creature remains hidden as long as it meets these requirements.

•     Keep out of Sight: If the creature no longer has any cover or concealment from a target, it doesn’t remain hidden from the target. The creature doesn’t need superior cover, total concealment, or to stay outside line of sight, but it at least needs partial cover or partial concealment from a target to remain hidden. A hidden creature can’t use another creature as cover to remain hidden.
•     Keep Quiet: If the creature speaks louder than a whisper or otherwise draws attention to itself with a noise, it doesn’t remain hidden from any creature that can hear it.
•     Keep Still: If the creature moves more than 2 squares during an action, it must make a Stealth check to remain hidden, with a -5 penalty, or a -10 penalty if the creature runs. If any creature’s passive Perception beats the check result, it doesn’t remain hidden from that creature.
•     Don’t Attack: If the creature makes an attack, it doesn’t remain hidden.

        Not Remaining Hidden: If the creature takes an action that causes it not to remain hidden, the creature retains the benefits of being hidden, such as combat advantage, until the action is resolved. The creature can’t become hidden again as part of that same action.
    Also, if an enemy tries to enter the creature’s space, the creature doesn’t remain hidden from that enemy.

    Example: After shooting a goblin with her crossbow, Keira uses acrobatic maneuver to move 4 squares through a doorway into an adjacent room. From her new position, the goblin does not have line of sight to her, so she can make a Stealth check to become hidden as part of the movement of her acrobatic maneuver. Because she moved more than 2 squares, though, she takes a -5 penalty to her Stealth check. She rolls a 12, adds her Stealth check modifier (+9) and subtracts the penalty for movement for a result of 16. Her check result is higher than the goblin’s passive Perception of 13, so she is hidden from it. The goblin moves during its turn, but Keira still has partial cover from it even after the goblin’s movement, so she remains hidden. During her next turn, Keira uses a rogue power that allows her to move 2 squares before her attack. She moves 2 squares out into the open to get a clear shot and then shoots the goblin. Because her movement and attack are both part of the action that causes her to be no longer hidden, she retains the benefit of being hidden until after the attack is resolved. She gains combat advantage and deals her Sneak Attack damage to the goblin. Keira can then use her move action to find a new position from which to make a Stealth check to become hidden again.

A: Opsummering for 9/9 2017

Opsummering

Én efter én nåede gruppens medlemmere mere eller mindre helskindede ned i Kong Phenelorns skattekammer. De fandt hurtigt den sorte runesten, åbnede en portal, og efterlod en lille fælde til Phraxena og hendes udøde horde.

På den anden side af portalen var gruppen nu på et tågeindhyllet hav af knoglestøv, der kun blev afbrudt af enkelt øer af upulveriserede knogler - og en gigantisk sort malstrøm af intethed der kunne ses selv igennem den tykke tåge, og som langsomt lod til at være i færd med at fortære havet og øerne.

Victor tog ud for at spejde efter andre runesten, og fandt snart spøgelset af en ung pige ved navn Grella. Hun fortalte at hendes onkel Viliam var i fare, og Victor satte afsted for at redde ham imens han sendte Grella tilbage til resten af gruppen. Snart nåede han til nogle mere sammenhængende knogleøer, hvor et par grå legionærer var ved at ekskortere en række lænkede sjæle - heriblandt ånden af en gammel søulk, der bandede og svovlede højt nok til at tågen kun udgjorde et mindre problem hvis man havde i sinde at lokalisere ham.

I løbet af kort tid havde Victor distraheret legionærerne længe nok til at bryde spøgelsernes kæder, og de spredtes alle ud i tågerne - med undtagelse af den gamle søulk Viliam, som ikke var i stand til at bevæge sig synderligt hurtigt. Victor samlede spøgelset op, fremkaldte et blændende lys, og forsvandt tilbage i tågen inden legionærerne kunne indhente ham.

Grella dukkede op hos gruppen, men lod til at have svært ved at stole på dem indtil Victor dukkede op hos dem med hendes onkel. Det viste sig at Viliam desuden var den samme, som gruppen havde mødt på Neglen, en astralsplint med tilhørende kro, for længe siden (næsten præcis to år i virkeligheden). Han lod til at have en lidt anderledes hukommelse om begivenhederne ved hans og gruppens sidste møde - inklusiv mindet om at have nævnt en forbindelse mellem astralkortet og Kaptajn Ildskæg. Viliam fortalte også at han og Frella havde fundet hvad der lod til at være et illithid-skib i nærheden af en sort runesten. Skibet lod til at være omringet af både mind flayers, grå legionærer og væsenerne med de seksøjede masker - foruden noget han kaldte en "bodak".

En bodak er ikke et rart væsen.

Gray bød Viliam på en flaske Ravnetåge, hvilket lod til at hele hans spirituelle sår og genskabe hans evne til at bevæge sig. Med endnu en flaske - og et løfte om hævn - var Victor i stand til at påkalde en strøm af vrede ånder, som samlede gruppen op ledte dem til illithid-skibet, imens Viliam og Grella tog afsted i den anden retning.

Gruppen var netop nået frem til skibet (og Dak havde udslettet en enkelt grå legionær imens Gray var stormet i nærkamp) da sessionen sluttede).

B: Opsummering for 7/9 2017

Opsummering

Ravishana og Urzuk indhentede resten af gruppen tidsnok til at se den sidste jordelemental falde livløs sammen i en bunke sten. Yderligere udforskning af kammeret viste at den ovale stensarkofag hverken kunne ødelægges med køller af træ eller knytnæver af kød og knogler.

Magiske adamantinsværd var dog åbenbart dens svage punkt.

Inde i den knuste sarkofag lå et skrøbeligt dragonborn-skelet, der knugede en kugle af rød-gyldent metal i sine knoglefingre. Ravishanas finnehorn dukkede op i rummet med en anden stump lignende metal. Begge stumperne så ud til at være bygget på samme måde, og hver stump var tydeligvis blevet flået fra en større genstand, men stumperne passede ikke sammen.

Gruppen begav sig videre til det sidste uudforskede rum i ruinerne, som var fyldt med afbrændte skeletter fra dragonborn, der alle var sorte og forkullede. Et enkelt sted på bagvæggen (formet som en stående dragonborn) var fri for sod, og i bunken af knogler foran det væggen var den sidste stump rød-gyldent metal som gruppen ledte efter. Den passede sammen med begge stykkerne de allerede havde fundet, og udgjorde tilsammen et scepter (om end ikke et der hang særlig godt sammen).

Dragonborn-spøgelset (der hed Arshak) forklarede at scepteret sandsynligvis ikke havde meget magi tilbage efter at have været knust i tusindvis af år, og at man var nødt til at kende til den rette håndtering af scepterets mange knapper og bevægelige dele for at åbne en portal til et sikkert sted der rent faktisk eksisterede på Eberrons overflade. Han tilbød at besætte et medlem af gruppen for selv at kunne betjene scepteret og få det til at åbne en portal til den sidste destination for glasporten, men kendte ikke til specifikke destinationskombinationer for scepteret ellers.

Xarmash indvilgede i at blive besat, og manipulerede scepteret imens Ravishana holdt det fast i hænderne. Dette åbnede en magisk portal i midten af glasporten, og gruppens medlemmer sprang igennem én efter én. Ravishana selv forsøgte at medbringe scepteret, men det blev knust og sprængt i utallige skår så snart hun var nået ud på den anden side.

Den anden side af portalen viste sig at være på en bakketop - på den ene side var det enorme hav af kviksand, som gruppen var stødt på tidligere, og på den anden var en kæmpemæssig jungle, der strakte sig ud til horisonten. Noget gyldent glimtede langt væk i trætoppene, og Urzuk fik at vide fra et par forbipasserende glidevinger, at dette var "Sophyllas Palads". Junglen selv var fyldt med liv: Planter som ikke burde eksistere på Khorvaire dækkede hver en kvadratcentimeter af jorden, og fjerede øgler af forskellige størrelser lod til at trives i bevoksningen.

Efter at have samlet lidt forråd, slog gruppen lejr for natten. Den efterfølgende morgen modtog de en sending-besked fra Maddan, men kunne ikke bekræfte at de var nået til biblioteket endnu.

Sessionen sluttede med et spørgsmål: Hvad er den næste del af handleplanen? Skal gruppen forsøge at begive sig igennem junglen for at finde ud af hvad den gemmer på? Er den bedste ide at forsøge at finde en vej på tværs af kviksandet væk igen? Eller måske at søge sydpå mod Endworld-Bjergene (hvis det da er dem man kunne se mod syd)?

B: Opsummering for 17/8 + 24/8 + 31/8 2017

Opsummering

Efter en dags forberedelse tog gruppen afsted mod Kheproths Bibliotek - nu assisteret af Ravishana, en kvinde med psioniske evner. Aherion havde advaret gruppen imod kviksand i et området af ukendt størrelse mellem Krezent og deres destination. På vej derhen oplevede gruppen blandt andet følgende:

• Viznalim dukkede op på ryggen af en titanisk rød drage, og bad gruppen om Ras Øje. Han blev jaget væk af Thaelindar, som dukkede op på en anden titan, og som lod til at være ekstremt fjendtlige på grænsen til det morderiske - men med Viznalim som sit singulære fokus.
• På vejen mod biblioteket så gruppen en stor bue af glas, men gik selv i en stor bue uden om den.
• En række kløfter i høje klipper viste sig at være et hjemsted for små mimic-agtige væsener. Gruppen fandt her en ikkemagisk tryllestav, en hat og en pisk, der havde tilhørt en uheldig rejsende.
• En tynd skorpe dækkede det øverste lag af kviksand, men gruppen mistede to finnehorn i forsøget på at gå på tværs af skorpen.
• Kviksandet spredte sig over store områder af land, og ude på sandbølgerne så gruppen blandt andet store dødsorme og obelisker der gravede sig ned i sandet.

Efter at have patuljeret langs kanten fandt gruppen endelig hvad der lod til at være en sti på tværs af kviksandet, hvor de kunne gå uden at synke ned. På vejen ad denne rute blev de kort angrebet af insektagtige væsener, der fangede vinden med udfoldelige "sejl" på ryggen og gled langs toppen af sandbølgerne, men efter at havde mistet et finnehorn til dem, blev samtlige af væsenerne brændt væk eller skræmt væk.

Et enkelt sted langs stien fandt gruppen en oval plads af tyk skorpe, som de kunne gå på - men midten af denne skorpe dækkede over et dybt hul i stedet for mere kviksand. Gruppen slog lejr undervejs, men opdagede snart at den sikre sti var ved at forsvinde bag dem - og at skorpen de gik på muligvis var i opløsning.

Gruppen skyndte sig videre, og nåede til en opdeling af stien, hvor de begav sig mod syd. Videre ad stien fandt gruppen endnu en oval mængde skorpe - men uden videre stier væk. Også her var skorpen i midten af pladsen tynd, og den dækkede ligeså over et dybt hul. Med en forsvindende sti bag sig sprang gruppen ned i hullet efter at have udforsket det kortvarigt, om end ude af stand til at få et af deres to sidste finnehorn med sig.

Hullet førte til en form for tunnel der førte ned i nogle underjordiske stenrum. Drageruner nær ved loftet erklærede at stedet var "Den Endelige Prøvelses Kammer", og videre udforskning vækkede spøgelset af en dragonborn, som havde været bundet til stedet i over 10.000 år, undervejs kun forstyrret enkelte gange, og nu temmelig gnaven.

Spøgelset informerede gruppen om at en "glasport" væk fra Kammeret kunne aktiveres med et "orium-scepter," der var blevet knust og spredt i de forskellige rum. I et af disse rum var en stor ring af glas, og i et andet var vægge og loft dækket af store stenpigge - med den eneste undtagelse i form af en oval sten langs bagvæggen, som spøgelset kaldte for en sarkofag. Kellark begav sig ind i kammeret, men blev angrebet af et par vrede væsener, som bestod af stenpigge fra væggene. Med Xarmash som distrahering formåede Kellark og Zennar tilsammen at ødelægge et af væsenerne inden sessionen sluttede...

A: Opsummering af 19/8 + 26/8 + 2/9 2017

Opsummering

Den sidste legionær blev hurtigt afskaffet, men det tog længere tid at besejre de andre to fjender, som faldt sammen og blev til et enkelt.

Efter at have påkaldt sig sin gud, endte væsenet dog også med at blive destrueret - og det eneste der var tilbage efter fjenderne var deres seksøjede masker, foruden nogle få rester af dæmonisk kød og rustning.

Imens gruppen hvilede sig, fandt de stedets "ejer" - en sær, bleg skabning ved navn Dimitrios. Det viste sig at gruppen befandt sig i Phraxenas Nekropolis, en by beboet af døde og udøde, og efter lidt forhandlinger gik Dimitrios med til at vejlede gruppen til Kong Phenelorn den Syvendes Mausoleum.

Mausoleet var den største bygning i dødebyen, og gruppen havde sandsynligvis fundet det selv uden Dimitrios' hjælp, men han fungerede dog som tour-guide og fortalte om seværdighederne i byen, hvoraf der ikke var mange. Nogle få fortabte sjæle og omvandrende lig befolkede stedet, men de holdt sig alle fra både gruppen og mausoleet.

Kong Phenelorns Mausoleum viste sig at være blevet ransaget for nyligt - og af folk som tydeligvis ikke var kunstelskere. Dimitrios kunne bekræfte at den Grå Legion havde invaderet stedet for kort tid siden (om end det præcise tidspunkt var svært at bestemme). Massevis af sarkofager var stablet op og ned langs rummene i mausoleet, og der var brudt ind i dem alle. Dimitrios ledte gruppen ned i et kælderniveau som tilsyneladende var en labyrint (men kun tilsyneladende).

I den dybeste del af mausoleet fandt gruppen en kæmpemæssig sarkofag, bevogtet med mægtige besværgelser - både i form af forsvar mod invasion, forsvar mod forsøg på at slippe ud, og flere niveauer af hævnformularer mod enhver der forsøgte at bryde igennem de førnævnte forsvar.

I sidste ende lykkedes det gruppen at bryde igennem næsten alle sarkofagens værn - og samtidigt med at knoglerne i sarkofagen rejste sig som en gigantisk vogter, dukkede den Grå Legion op igennem en håndfuld portaler fordelt i lokalet.

Legionen fik hjælp fra en række af væsenerne med seksøjede masker, men titanskelettet viste sig ikke at udgøre den store trussel - så snart det netop befriede spøgelse af Kong Phenelorn den Syvende vågnede og knuste sine egne knogler. Han lovede gruppen en skat som belønning for deres hjælp, og gik selv i gang med at forsegle portalerne som den Grå Legion fortsatte med at begive sig ud fra.

Det var en lang og hård kamp, men endelig blev den sidste portal forseglet - lige i tide til at mausoleet selv begyndte at lukke sig sammen om både gruppen og de tilbageværende fjender. To seksøjede magikere flygtede som de sidste levende fjender igennem en portal, imens gruppen spænede ud igennem de øvrige begravelseskamre (der nu for alvor var blevet en labyrint).

I sidste øjeblik lykkedes det gruppen at lave og finde sig vej ud af mausoleet inden det rejste sig op på ben og gik sin vej. Spøgelseskongen forklarede, at mausoleet var en rest efter en død urtitan, som han havde formet som sit eget gravkammer da han selv levede. Mausoleet havde efterladt hvad der så ud som et gigantisk krater, fyldt med tåge. Kong Phenelorn viste gruppen igennem tågen et kammer i bunden som indeholdt "de bedrøvende rester" af hans skat - hvilket viste sig at inkludere ekstremt mægtige rustninger og amuletter, en bog han selv havde skrevet om de dødes magi, og 87 astraldiamanter.

Gruppen tog skattene med sig, tog afsked med kongen, og trak sig tilbage til Dimitrios' krypt. Her hvilede de sig imens de ændrede de titaniske rustninger til noget i deres egen størrelsesorden. Kongen havde givet Victor viden om to forskellige ruter til Nekromanteion, der begge gik igennem portaler skabt ved de "Sorte Runesten" som de allerede havde rejst igennem én gang. Med denne viden ville de være i stand til at rejse ad indirekte veje der måske ville tiltrække lidt mindre opmærksomhed end bare at begive sig direkte mod den Døde Høsters palads.

Kongen havde desuden informeret om en skjult Sort Runesten i hans egen skattekammer, men da gruppen vendte tilbage, var stedet omringet af udøde. De kæmpede sig vej igennem mængderne, og var netop nået til kanten af krateret da sessionen sluttede...

B: Opsummering for 8/6-10/8 2017

Opsummering

Gruppen takkede nej til Ringols tilbud om at fortælle dem mere.

De begav sig snart ud med kurs mod et nedstyrtet luftskib - og, i samme retning, Marzarutens Grav. På vejen overnattede de under en stor bue af glas. Luftskibet viste sig at være hjemsøgt af skyggevæsener, og efter at have besejret dem lod det til at gruppen var i stand til at løsne det bånd der bandt dem til verden. De gav besked til en gruppe folk i Krezent om hvilke dele af luftskibet der var brugbare, og begav sig videre.

På vejen stødte gruppen først på en eneboer ved navn Nikos, der lod til at have psioniske kræfter. De snakkede med ham, og han indvilgede i at hjælpe gruppen med deres færd ved at begive sig mod Zeruthosis' Helligdom.

Videre på færden fandt gruppen en oase der ikke var på deres kort. Oasen var muligvis hvilestedet for en sovende titan ved navn Vrakundo, Den Begravede Torden. Gruppen rejste videre uden yderligere interaktion.

Snart efter fandt gruppen frem til Marzarutens Grav, der var bevogtet af både forbandede vindstød, fælder, udøde, antimagiske skarabæer, og monstrøse mumier fyldt med skarabæer. Der var desuden en djinn ved navn Effasaia indespærret i graven, og Roanar slap hende fri. Gruppen havde på det tidspunkt fundet frem til en indre helligdom hvor Ras Øje svævede mellem to spejlvendte zigguratter i midten af rummet. Her var det bevogtet af mumiepræsten Marzaruten, en række mindre præster, og nogle magmavæsener. Effasaia hjalp gruppen i kamp kortvarigt, hvorefter hun tog Ras Øje og stormede ud fra graven. Resten af gruppen fulgte med efter hende - med undtagelse af Xarmash, som var blevet dræbt i bunden af graven.

Uden for graven hjalp Effasaia gruppen yderligere ved at genoplive Xarmash, og byttede Ras Øje til dem mod et løfte om hver at gøre hende en tjeneste senere.

Gruppen nåede kort at se sig omkring før Tar - en af Sharns Frelsere - dukkede op forfulgt af morderiske halflings på øgler. Både ryttere og gangere lod til at være grebet af en form for blodrus - men en enkelt blev befriet da hendes øgle blev dræbt. Gruppen dræbte resten, inklusiv den rytterløse klingetand.

Kvindens navn var Tatha, og gruppen tog både hende og Tar med tilbage mod Krezent. På vejen fandt de igen buen af glas - men nu stod buen over en dyb kløft, hvor planter voksede ned langs kløftens vægge og en død isbjørn lå på bunden. Der blev talt med fugle, og gruppen var på vej videre da et gigantisk væsen gravede sig igennem jorden hen til kløften. Den snusede ind, og bevægede sig i retning af de fugle som gruppen havde talt med i stedet for gruppen selv. Tatha kommenterede at hun havde hørt om en titan kendt som "Det Hadefulde Jordskælv," hvis beskrivelse kunne passe på dette væsen.

Resten af rejsen foregik forholdsvis uproblematisk, og tilbage i Krezent igen gik folk hver til sit:

• Tar (som åbenbart ikke var Tar) ville tage vestpå for at finde Tar (som angiveligvis var Tar).
• Ringol og Roanar ville tage videre på deres færd - måske mod The Mournland eller måske mod Karrnath.
• Tatha ville tale med Femtand-stammen og finde ud af hvordan hun var blevet grebet af blodrus. Hendes eget folk - Ildblod-stammen - var efter sigende blevet udryddet af titanangreb.
• Maddan (som havde brækket sit ene ben i Marzarutens Grav) ønskede at blive i Krezent og hjælpe gruppen derfra.
• Magisk kontakt med Nikos informerede gruppen om at Zeruthosis' Helligdom var en tabt sag, og Aherion fortalte at en rød drage var set ved Kheproths Bibliotek. Aherion sendte desuden en kvinde ved navn Ravishana for at assistere gruppen med deres yderligere rejser, idet de nu var i mangel på rejsekammerater.