Opsummering
Ved en nærliggende oase mødte gruppen Rødhorn-stammen, som de besluttede sig for at rejse med.
Gruppen stødte på følgende nævneværdige personer:
- Donubu, mandlig halfling og lath af Rødhorn-stammen.
- Shenta, ældre kvindelig halfling, tidligere maskevæver af Rødhorn-stammen. Bruger sine magiske kræfter til at fremmane mad og vand til stammen. Har en særlig sten, som hun lader til at spørge om råd.
- Devra Stålkæbe, kvindelig half-orc der handler med mindre magiske genstande.
- Gralmar Doldarun, mandlig dværg der handler med dragonshards.
Ringol og Roanar informerede gruppen om, at de planlagde at rejse med stammen hele vejen til tempelbyen Krezent - en tur, der nok ville tage et par uger.
Halvvejs mellem denne oase og den næste på stammens rejseplan vendte en spejder tilbage med nyt om, at han havde fundet underlig ruin i ørkenen, der lod til at være blevet afdækket af vinden. Han havde nogle aftegninger med fra tekst på ruinen, som Maddan genkendte som Infernal.
Gruppen tog afsted mod ruinen, og nåede dertil et par timer før solnedgang. Det viste sig at være en oldgammel bygning, der stadig var halvt begravet af sandet, og som stadig var forseglet med stendøre. Urzuk åbnede dørene, og gruppen begav sig indenfor - hvor de blev angrebet af ørkenkrigere med krumsabler, en djævel med et farligt skæg, og animerede våben.
De to ørkenkrigere, der viste sig at kunne forvandle sig til søjler af ild. |
Efter at have besejret fjenderne, begyndte gruppen at undersøge rummet. Inskriptioner på dørene og bagvæggen fortalte om en General Hafrazen, der efter sigende havde forrådt Karrn Erobreren og efterfølgende var blevet placeret her i bygningen. Sammen med Kellarks vurdering af den arkitektoniske stil tydede alt dette på, at bygningen var i hvert fald 2000 år gammel.
Inskriptionen på bagvæggen indeholdt desuden tre drager, der lod til at symbolisere guderne Dol Arrah, Dol Dorn og Dol Azur (sidstnævnte bedre kendt som Hånen), og efter at have reflekteret sollys på Dol Arrah, dækket Dol Azur med blod, og slået hårdt på Dol Dorn, åbnedes der for en trappegang, der førte videre under jorden.
Længere fremme fandt gruppen et kammer, hvor der lå massevis af gamle skatte rundt om en form for sarkofag i midten af rummet. Sarkofagen lod ikke til at have et låg, der kunne tages af, toppen var gennemboret af et mørkt sværd, der prydet med khyber dragonshards. På hver side af sarkofagen stod rustninger på pedestaler - og så snart Zennar satte en fod i rummet, lyste rustningerne op med et rødlilla skær, hvorefter de greb fat i langsværd og skjolde og gik til angreb mod gruppen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar