Ændringer

Problemet

Når man regelmæssigt er 8-10 personer i en rollespilsgruppe, medfører det en række problemer: I kamp går der lang tid før det er ens tur; når der skal tages beslutninger, er det svært at tale for hele gruppen; det er let at blive distraheret og svært at følge med i hvad der sker; etc.

Løsningsforslag 1: Split the Party

Vi opdeler gruppen i to mindre grupper:

• Gruppe A:
• Brian
• Mads
• Sven
• Aske
• Arthur
• Gruppe B:
• Zander
• Julius
• Nicki
• Casper
• René

Hver gruppe kommer til at have sit eget spilletidspunkt (som vi kan beslutte nærmere hvis det bliver relevant). Tidspunktet skal selvfølgelig passe med begge grupper, så alle har en god mulighed for at kunne deltage.

Der er flere positive aspekter ved dette:

• Hver gruppe kommer til at have bedre sammenhold, og har større brug for hinanden.
• Hver gruppe kan vælge at fokusere på det, som den nu synes er mest vigtigt.
• Hvis en af de to grupper kommer til at skulle aflyse en session fordi for mange af spillerne fx er på ferie, er det evt. muligt at "hoppe over" i den anden gruppe for en enkelt session.
• Der er større grund til at følge med, færre distraheringer, og mere rampelys til alle.

Hvis vi ender med at føre dette ud i livet, bliver det først senere på sommeren/til efteråret, siden jeg ikke har nok tid til 2 sessioner om ugen inden jeg har afleveret mit speciale.

Besvarede spørgsmål:

1. Ville begge grupper spille i den samme kampagne og lave forskellige ting, eller vil de spille i hver sin kampagne?
1. Som udgangspunkt fortsætter begge grupper med den samme kampagne, men i forskellige retninger.
2. Hvordan vil det fungere, hvis man skifter karakter?
1. Nogle spillere har flere karakterer i kampagnen allerede, og dette kan hurtigt blive relevant. Som udgangspunkt er det ikke karakterer, men spillere, der er opdelt i grupper. Så hvis Aske skifter fra Podaboo til Victor, eller Sven skifter fra Erywarn til Walnan, vil spilleren fortsætte i samme gruppe.
2. Hvis man virkelig har en god ide til en karakter, som passer godt ind i den anden gruppe, og som har forbindelser til den anden gruppes nuværende karakterer, kan man muligvis få lov til at lave en karakter, der er med dér. Det kræver dog den anden gruppes tilladelse.
3. Hvordan vil XP fungere, inkl. ved at spille som "gæstespiller" i den anden gruppe?
1. Man beholder sit eget level fra sin egen gruppe.
2. D&D 4e er i forvejen lavet til at man stiger level efter 10 encounters, og hver kamp tæller som en halv milestone, så jeg kommer nok til at simplificere XP-systemet til følgende:
1. Efter 5 milestones stiger man level.
2. En milestone består af udfordrende situationer. Det kan være kamp, crafting, puzzles, et kapløb med et fjendtligt skib, etc.
3. En "normal" kamp tæller som en halv milestone. Forskellige situationer tæller som forskellige brøkdele af en milestone - så en særligt svær udfordring kan tælle som 1 eller 1,5 milestones, imens en særligt let kamp kan tælle som 0 eller 0,25 milestones.
4. Det er som udgangspunkt ikke udfordrende at dræbe svin i skoven for karakterer på epic tier.
3. Med denne form for XP er det lettere for mig at holde styr på, hvor langt de to grupper er fra hinanden, samt om det giver mening at en gruppe stiger level selv om man ikke nødvendigvis har indsamlet nok milestones.
1. Jeg har i forvejen ladet jer stige level både før og efter systemet tillod det, fordi det gav bedre mening for plottet - fx efter kampen mod "anti-gruppen" (omkring 3-4000 xp for tidligt) og ved kampen mod tarrasquen (hvor i først kunne stige til level 20 efter kampen mod tarrasquen var afsluttet).
4. Med den nye form for XP er det også lettere for jer at se, hvor langt i er nået før næste level. Der er desuden en del ting i spillet (fx magiske ringe), der giver bonusser ved milestones. Jeg mener ikke, at der er noget, der giver bonusser ved afsluttede kampe.
4. Hvordan vil plottet fungere ved "gæstespillere"?
1. Wibbly-wobbly, timey wimey. Multiverset er ved at gå i stykker, og nogle gange falder folk igennem sprækkerne.
2. Hvis en spiller har flere karakterer, og en af dem er væk fra gruppen, kan det være, at den karakter midlertidigt er gæst i den anden gruppe.
3. Det er ikke meningen, at man "fast" kan være med i den anden gruppe. Hvis man dog på forhånd ved, at man kommer til at mangle nogle spillere, kan man sagtens invitere nogle fra den anden gruppe med for at opveje det. Derfor kommer Doodlen til at være ekstra vigtig at udfylde for alle.
5. Vil udfordringerne for begge grupper være lige store?
1. Jeg kommer til at balancere udfordringer for hver gruppe separat. Jeg kommer desuden til at balancere udfordringernes milestone-værdi separat for hver gruppe.
2. Hver delgruppe er i forvejen en nogenlunde balanceret gruppe, selv hvis de folk, der har flere karakterer, skifter til deres anden karakter. Gruppe B har ingen dedikeret "defender", men de har til gengæld Sero.

Løsningsforslag 2: Effektivisering

Alle gør sig mere umage med at få spillet til at køre som det skal.

Der er flere dele af dette, og de hænger sammen:

1. Det går ikke, at nogen sidder og læser eller hører musik, eller råber på tværs af bordet. Butikken har åben i mange timer inden spillet begynder, og man kan komme ned dér og diskutere tv, film, spil, etc. - vi er der trods alt for at spille D&D. Hvis man endelig er nødt til at sige noget, der ikke kan vente, kan man enten skrive over SMS/messenger/WhatsApp/papirlapper/etc. eller gå over til personen og hviske, så man ikke forstyrrer nogen.
2. I stedet for at betragte rollespillet som et turbaseret spil, hvor man kun er aktiv når det er ens egen tur, er alle nødt til at være opmærksomme på, hvad der sker hele tiden. I stedet for at holde en diskussion, der kun bliver afbrudt af at det er ens tur i D&D, skal D&D være den primære årsag til at man er der. Det er desuden meget sjovere, når man følger med i, hvad der sker uden for ens egen tur - i har praktisk talt pladser på første række til en teaterforestilling!
3. Kend jeres karakterer bedre. I har mere ansvar for dette end jeg har - det er jeres karakterer. Jeg har givet jer reminder-ark fordi der er mange ting, som i ikke husker. Hvis i stadig ikke kan huske dem, er i nødt til enten at gøre jer mere umage eller at spille en mindre kompliceret karakter. Hvis i føler, at der er mange evner etc., som i aldrig bruger, så skriv til mig - vi kan altid finde ud af noget der minder om de hjemmelavede muligheder jeg har lavet til Erywarn, Walnan, Luna og Tar.
4. I sørger for rent faktisk at diskutere med hinanden hvad jeres planer er, hvorfor de er vigtige, og hvordan i bærer jer ad med at udføre dem. I er hovedpersonerne i fortællingen - ikke NPCer der konstant er på /follow. Ingen bryder sig om at blive efterladt, og ingen bryder sig om at en anden spiller stjæler rampelyset i en time fordi folk har forskellige mål/planer.

Afrunding

Send en mail/SMS/facebook-besked til mig, hvor i fortæller mig jeres tanker og meninger om emnet.

Opsummering for 2/7 2016

Opsummering

Efter en lang og hård kamp, der inkluderede et voldsomt voksende virvar af gåder, besejrede gruppen sfinksen, og dørene fremad blev låst op.

Tar og Gray åbnede dørene, og på den anden side var en korridor, hvor væggene var fuldkomment dækkede af rødder, svampe, bark og lignende. Det var som om luften var ekstremt tåget, og de mere årvågne og naturkyndige i gruppen kunne berette, at luften i korridoren var fyldt med bittesmå sporer.

Vejen gik fremad en smule, hvorefter den delte sig op i et T-kryds. Gruppen besluttede sig for at vente med at tage videre til alle de, der skulle med var klar.

Servicemeddelelse

Husk, at der EFTER næste session vil være to lørdage i træk, hvor der afholdes Magic-turneringer i butikken, og hvor D&D derfor er aflyst.

Opsummering for 18/6 2016

Opsummering

Efter Alaric genoplivede de faldne, rejste hans sjæl væk fra kroppen, og gruppen fortsatte ind i ruinerne. Efter en kort trappekorridor ned nåede de til et lokale i stil med det, de lige havde været i - men her var loftet højere oppe, der var (tilsyneladende bundløse) huller langs væggene, og halvdelen af rummet var forhøjet tre meter, med trapper langs platformen. Fire steder i lokalet var tårnhøje spiralsøjler af brændende hvidt lys, og midt mellem to af disse, på den forhøjede platform midt i rummet, sad en sfinks. Bag sfinksen var et par enorme dobbeltdøre med udhugninger, der forestillede folk i arbejde.

Rundt om sfinksens hoved svævede en hvid og pink rombeformet Ioun Stone, og om halsen havde den et guldsmykke med rubiner, der pulserede i takt med et roligt hjerteslag.

Sfinksen kaldte sig selv for Rashida, og sagde, at kun ved hendes tilladelse eller hendes ødelæggelse kunne gruppe passere videre. Efter kort at have udspurgt gruppen om deres årsag til at være her, gik hun til angreb - og en række lysende halvgennemsigtige spøgelser dukkede op fra væggene, hver omringet af en aura af dyb fortvivlelse.

Ud over en aura af forsinket tid lod Rashida til at være beskyttet af magi fra spiralsøjlerne, og stillede i løbet af kampen gåder til nogle enkelte af gruppens medlemmer. Gåden udfyldte sindet så totalt, at det nærmest var umuligt at koncentrere sig om andet, og hvis man brød effekten uden at have svaret, gjorde det sfinksen stærkere.

Servicemeddelelse

Husk at der IKKE er D&D på lørdag, den 25. juni. Næste session er lørdag den 2. juli.

Houserule: Death Saving Throws

Hvis man er døende og vælger at slå sit death saving throw før andre saving throws, og man slår en natural 20, får man resten af sin tur som om man havde klaret slaget i begyndelsen af turen.

Opsummering for 11/6 2016

Opsummering

Kampen gik i gang mod det store dragelignende væsen, som hurtigt gik til angreb mod Gray og næsten dræbte ham. Edderkopperne blev udraderet af Dak, men hans lynangreb havde ingen virkning på dragevæsenet. Med lidt samarbejde fik gruppen dog hurtigt væsenet ned - men straks efter gik Liera til angreb på Gray, imens Alaric stod lamslået tilbage. Liera viste sig dog i virkeligheden at være Abraxus' søster, Akra. Hendes bemærkning til Gray på Draconic var yderst ildevarslende: "Du vil dø, og ofret vil være fuldendt. Dragedronningen vil blive sluppet fri, og alle verdener vil blive mørklagt af den Femfoldige Drages skygge."

De afbrændte soldaters lig, der lå spredt omkring i rummet, rejste sig op et ad gangen, og viste sig også at være forklædte væsener:

• Ixenos, en brændende dødsridder med drageagtige træk, der lod til at være en sammensmeltning af Xenos (en ridder som mistede livet i Fafners hule) og hans ilddrage, Ixenisk. Han bar et sort sværd med hvidglødende runer, en sort pladerustning, og et skjold med et billede af en drage på - fingermalet med blod.
• Riseon, impen som tidligere havde invaderet Adrans drømme, men som nu lod til at være blevet transformeret til en stormdjævel.
• Steveford, en magma-genasi med sømandshat, der lod til at være en sammensmeltning af Steve (Carters gamle kælesten) og Gilford (Caspers tidligere karakter, der forlod gruppen lige før tarrasquen angreb Sharn).

Riseon af Avernus, sidst set i Adrans drømme.

Kampen var intens, og ud over Riseons personlige vendetta mod Adran lod alle til specifikt at angribe Gray. Da Akra satte sit eget liv i fare for at henrette Gray, hoppede Abraxus ind foran Erywarns angreb, men det lykkedes ham ikke at redde sin søster.

Den sidste smule sand i timeglasset på alteret løb ud, og bag Alaric talte metalvæsenet pludselig med Alarics stemme: "… ser ud til! Stol ikke på Kor-"

Det væsen, der havde udgivet sig for at være Alaric, viste sig i virkeligheden at være Korian - den personlighed, der havde delt krop med Tar tidligere. En chokbølge gik igennem kammeret, og Korian afslørede, at kroppens opvågnen her var det sidste led i en lang række af begivenheder, der var foreskrevet i Drageprofetien, og som medførte, at den ældgamle, indespærrede dæmonhersker kendt som Skyggespinderen nu var blevet sluppet fri i Eberron. Hans forklædning som Alaric forsvandt, han påkaldte en sky af mørke omkring kampen i midten af rummet, og han teleporterede ind midt i skyen. På trods af de andre gruppemedlemmers bedste forsøg på at redde Gray, lykkedes det Korian at dræbe ham - og endnu en chokbølge gik igennem rummet.

Efter at have dræbt Gray forsøgte Korian at slippe væk, men han nåede ikke langt. I udgangen blev han standset - men han kom først rigtigt til skade da dødsridderen Ixenos, med et råb om, at gruppe havde ladet ham dø i Fafners hule, påkaldte en hvirvelvind af flammer, der satte selv hans allierede i fare. Korian blev derefter henrettet da Luna skød en sten i ansigtet på ham - og hans krop blev til sort slam, som hvis han havde været en dæmon.

Ixenos så ud som dette, bortset fra hans runesværd og hans fingermalede skjold - og han var konstant omringet af flammer.

Riseon havde heller ikke noget særligt til overs for sine allierede, og blev ved med at bombardere det meste af rummet med tordenbrag - hvilket blandt andet førte til Akras endeligt, og den kvindelige dragonborn gik op i flammer. Da Riseon forsøgte at flygte, blev han standset i indgangen ligesom Korian, og endte med at blive sprængt i stykker af Adrans eksploderende pile - men ikke før han havde ytret, at han ville vende tilbage, og at denne krop ikke var hans "endelige form".

Steveford, der var omringet af Erywarn og Abraxus (der ligesom drageguden Io var blevet hårdt såret og splittet i to), forsøgte at smelte rummet imens han beklagede sig over, at gruppen lod ham blive kidnappet af Kaosflåden. Han blev gennemboret af våben fra alle sider inden han kunne nå at gøre meget - hvorefter han størknede og smuldrede. Erywarn henrettede derefter dødsridderen Ixenos.

Stilheden sænkede sig over rummet. Hele "anti-gruppen" var blevet udraderet, men undervejs havde Gray, Podaboo og Sapristi måttet lade livet. Den warforged-agtige krop på alteret begyndte sporadisk at tale, og efter et halvt minut lod det til, at den var blevet stabiliseret - hvorefter Alarics dragonmark dukkede op på dens krop. Den kunstige person, som gruppen havde efterladt ved Nekropolis, og som åbenbart var blevet bortført og ført hertil af den fjendtlige gruppe, lod til at være den rigtige Alaric - og han forklarede blandt andet følgende:

• Han havde selv kun kort tid i denne krop, før han var nødt til at vende tilbage til Eberron. Alaric havde overhørt, at hans fætter, Merrix d'Cannith, havde overtaget Projekt Harroc, eftersom Alaric selv lod til at havde været i en form for magisk koma imens hans sjæl flakkede imellem hans rigtige krop og denne "astralkrop".
• Der var en stærk positiv energi i rummet, som han muligvis ville kunne bruge til at genoplive de faldne. Hvis ikke han gjorde det, ville den positive energi måske skabe en anden form for liv i deres kroppe - og i det store blå dragevæsens krop, hvis ikke den blevet splittet ad hurtigt.
• Alaric kunne bekræfte, at Korians og Akras tidligere tale om at slippe Tiamat (kendt som Dragedronningen, den Femfoldige Drage eller Khybers Datter) og Skyggespinderen (også kendt som Lolth) fri passede med hvad han vidste om Drageprofetien. Han blev ikke videre begejstret, da gruppen fortalte ham, at en tredje dæmonfyrste - Dagon - også var fri.
• Alaric tilskyndede gruppen til at finde de dele af Himlens Arsenal, som kunne være brugbare mod de pludseligt meget stærke mørke kræfter, som ikke bare Eberron men hele multiverset snart skulle døje med.
• Han fortalte desuden, at han kunne mærke en form for portal til Tytherion - et guddommeligt domæne, og et af Tiamats mulige gemmesteder - sydpå. Gruppen konkluderede, at han hentydede til det store bjerg Lithios sydøst for hvor de var nu.
• Af nyheder fra Eberron kunne Alaric berette, at Victor Helmsway var godt på vej til at starte en borgerkrig i Thrane, og at han havde været essentiel imod en invasion fra Kaosflåden, der pludselig var dukket op i Eberron igen. Der lod desuden til at være dukket dæmoner op i grotterne under Sharn, men der var blevet omdirigeret mandskab fra Projekt Harroc til at holde styr på dem.
• Alaric havde lyttet med på nogle af "anti-gruppens" samtaler, og kunne meddele, at de sandsynligvis var blevet samlet af nogen eller noget, som ikke havde været til stede i rummet under kampen. Steveford og Ixenos var begge blevet hevet ud af Kaosflåden, og der skulle en hel del til for at få Korian (som nu var blevet til en dæmon) til at ville samarbejde med Riseon (en djævel).

Drageprofetien

Her er det fulde fragment af Drageprofetien, som Korian hentydede til, som Alaric genkendte, og som i tidligere havde fundet lige inden Tarrasquen angreb Sharn:

• Når den plettede og genskabte klinge belejres af titanernes våben, vil den rejsendes smed lade klingen bøje og kappe dragernes yderste silketråde, eller knække og åbne et sår hvor stumperne lander.
• Sharn hed oprindeligt Ja'shaarat (Goblin for "Skinnende Klinge"), men blev ødelagt under en krig, og var sidenhen kendt som Duur'shaarat (Goblin for "Sorgens Klinge"). Da mennesker sidenhen byggede deres egen by på stedet, kaldte de den blot for Shaarat. Byen blev ødelagt i en senere krig, og genopbygget under navnet Sharn. Altså den plettede (ikke længere skinnende) og genskabte klinge.
• Sharn blev angrebet af Tarrasquen (kendt på andre verdener som et levende våben lavet af titanerne for at udslette guderne), og Alaric (en smed der tilbeder guden kendt som Den Rejsende) forsvarede byen ved at svække den Sølverne Flamme.
• Dragerne i Eberron indespærrede for æoner siden en række mægtige mørke kræfter med hjælp fra Drageprofetien. En af disse kræfter var Skyggespinderen, der ofte præsenteres som en edderkop.
• Når tretten forrædere lader livet i dalen, hvor solen går tabt, under opsyn af solens kunstners børn, vil dragernes spindelvæv skælve.
• Gruppen dræbte tretten broken ones, der havde forrådt Frantisek Markov, i en dal i Ostopos, tæt ved Nekropolis.
• På Ostopos var der en koloni fra Hestavar - inkl. tilbedere af solguden Pelor - der blev udslettet af dæmoner. Altså et sted, hvor solen gik tabt.
• Solens Kunstner er et udtryk for den Indre Sol, som gruppen fandt i Khyber, og som sidenhen ændrede nogle af gruppens medlemmer til aberrations.
• Når flammerøst lyder på silkestier under ruiner fra fordums tid, vil dragernes spindelvæv slå sprækker.
• Chlaire ir'Aiska, en præst af den Sølverne Flamme, som gruppen mødte i Sharn, drog efter belejringen til kontinentet Xen'drik, hvor hun udforskede nogle gamle drow-ruiner, hvor Skyggespinderen var forseglet.
• Når støv samles i titaners ruiner, og ord fra smeden udvalgt af skyggedalens mester lyder i glemte kamre, vil dragernes spindelvæv knuses, og væveren går fri.
• Korian tjener Skyggespinderen og Akra tjener Tiamat. Skyggespinderen og Tiamat er begge hvad man i Eberron kalder for "Dark Overlords" eller "Rakshasa Rajahs" (hvilket skal forstås som "De, der hersker over Rakshasaer"). Tjenerne af disse mægtige væsener kaldes samlet for The Lords of Dust, og Korian og Akra er altså begge medlemmer af denne organisation.
• Gruppen fandt billeder af kolossale væsener uden for indgangen til Shaltiar, og fik også at vide, at en stamme af astralkæmper havde gjort stedet til deres hjem. Altså kunne stedet på flere måder forstås som "titaners ruiner".
• Elminster, en mægtig troldmand fra Toril, udvalgte en række folk fra Eberron til at tage med ham og stå imod Dæmonedderkoppernes Dronning, Lolth. Alaric var en af de folk, men han for vild på vejen, og mødte derefter gruppen.

Opsummering for 4/6 2016

Opsummering

Gruppen brugte hele resten af dagen og næste dag på at få fjernet hvad de skulle bruge fra Djilandu, inkassere dusøren, bringe skælplader tilbage til Mark II, og hvile ud.

Om aftenen (et døgn efter at have dræbt ormen) rejste de videre nordpå, mod Shaltiar.

Da de nåede frem til foden af bjergene, fandt de et stort plateau dækket af græs, med enkelte rester efter titaniske bygningsværker rundt omkring på plateauet. En midaldrende mand gik blandt ruinerne og studerede dem. Ved bjergvæggen kunne man se resterne af enorme indhugninger, der for længst var blevet slidt væk af sandet, vinden og vejret. Under indhugningerne var der en åbning, der førte ind i bjerget.

Efter en kort udveksling af ord med manden begav gruppen sig ind i åbningen, med undtagelse af Abraxus og Adran, der stod vagt udenfor. En række trapper førte ned til en mørklagt korridor, hvor væggene var overgroet med rødder og svampe. For enden af korridoren var en trappe, der fortsatte videre nedad, og over trappen var en plade, der bar et budskab på Supernal-sproget - som Tar oversatte:

Vend om, du, der visdom søgte,

hvis du lyset har at frygte.

Derefter gik Tar tilbage for at stå vagt med Abraxus og Adran.

Langs væggene fandt Dak billeder af folk, der lod til at krydse på tværs af lokalet. Nogle var ledsaget af en lysende engel, og begav sig uden problemer over. Andre udskæringer forestillede folk uden engle, og de styrtede ned og blev gennemboret af pigge.

Gruppen fandt hurtigt ud af, at fliserne faldt ned i et dybt hul så snart man lagde vægt på dem. Med en kombination af flyveevner, holdarbejde og  kreativ brug af reb endte hele gruppen med undtagelse af Abraxus, Adran og Tar på den anden side af korridoren.

De fortsatte derefter nedad, og trappen endte i en kort korridor før et stort rum - 16 meter til bagvæggen, 14 meter bredt, og med 8 meter til loftet. I hver side stod en række af søjler, og imellem søjlerne hang fakler på væggene. For enden af rummet var en forhøjet platform, med trapper på hver side. Midt på platformen, ud mod resten af rummet, var en hvid rektangulær blok sten, som en form for talerstol, og oven på denne blok var et rindende timeglas. Bag talerstolen stod et menneske, som flere i gruppen havde set før - Alaric d'Cannith! - med ryggen til indgangen, og han lod til at stå og arbejde på en form for mekanisk person af metal og træ (der oprindeligt havde været med om bord på Mark II men blev efterladt i Ostopos). Langs væggene lå hvad der så ud til at være afbrændte lig af både lejesoldater fra House Deneith i Eberron og kæmpemæssige væsener med blå hud (de få steder, hvor huden ikke var brændt af) - muligvis de astralkæmper, som nogle af gruppens medlemmer havde hørt om før. Mellem gruppen og Alaric stod desuden en kvindelig kriger med kort lyst hår, iført kæderustning, og bevæbnet med et langsværd. De af gruppens medlemmer, der havde været med til at forsvare Sharn mod Tarrasquen, genkendte hende som Liera - en af de personer, som Alaric havde hidkaldt for at hjælpe til med Projekt Harroc.

I begyndelsen var Liera mistænksom over for gruppen, men Alaric virkede mere positiv. Han forklarede, at en del af hans sjæl og minder var låst fast i det konstrukt, som han arbejdede på, og at stedet her var velegnet til et form for ritual, der skulle gøre ham hel igen. Han sagde desuden, at hans ritual ville blive udløst idet timeglasset rindende ud. Han tog gerne imod hjælp fra gruppen, hvis de havde lyst til at hjælpe ham med ritualet, men han ville ikke kræve det af nogen af dem.

Lucan begyndte at bevæge sig op mod Alaric, men inden han kunne nå frem, stormede Gray fremad mod en del af væggen med sit skattekort i hænderne. På trods af Lieras advarsler om fælder og ild drejede han på faklen, og en afdeling af væggen blev bevæget til siden.

På den anden side af væggen var mørke, som ingen i gruppen kunne se igennem. Der kunne høres et øredøvende brøl fra mørket, samt lyden af utallige små ben, der ramte stengulvet.

Alle i gruppen trak deres våben. Med kun nogle få sekunder tilbage af timeglassets sand forsvandt mørket, og i en korridor bag den hemmelige åbning stod nu et enormt væsen: Fem meter højt, dækket af blå skæl, med hoved og horn som en blå drage, bevæbnet med et kæmpemæssigt dragekranie i den ene hånd, og med et enormt dobbeltklinget sværd i den anden hånd. Elektricitet knitrede mellem væsenets tænder, og langs dets våben.

For fødderne af væsenet kriblede nogle edderkopper på størrelse med halvstore hunde, omgivet af skygge, med røde lysende øjne, og gift dryppende fra deres alt for store tænder.

Initiativ er som følger:

Hvis yderligere spillere er med næste gang, slår i initiativ når vi starter på lørdag.

Opsummering for 28/5 2016

Opsummering

Kampen mod Djilandu fortsatte.

En stærk vind fra det nærliggende bjerg Lithios blæste sandstormen væk et par sekunder inde i kampen - og Abraxus kom svævende på samme vind. Adran nåede desuden at indhente resten af gruppen, og selv om Erywarn og Gray tilbragte en god del af kampen inde i ormen, formåede gruppen i samlet flok at dræbe den.

Djilandu var 54 meter lang, havde 20 tænder, på dens ryg var i alt 54 skælplader (hver plade 1,5 x 4 meter og 20 cm tyk), og inden i den var nok mavesyre til at fylde to bags of holding. Inde i ormen fandt gruppen desuden en stor mængde ædelsten - og det sted, hvor dens hjerte var. Det ville i alt tage 12½ time at flå alle skælpladerne af ormens ryg. Dak fandt desuden ud af en metode til at omdanne mavesyren til alchemist's acid.

Regelopdatering: Sanity

Når man er tilvænnet en type sanity loss (fx en aberration der bliver påvirket af aberrations), har man advantage på relaterede sanity checks i stedet for at få +2. Det er lettere at huske, og der er mindre matematik involveret.

Opsummering for 21/5 2016

Opsummering

Efter at have brugt deres anden dag i Lazamian med at handle, spise, drikke, drive kvæg og planlægge, tog gruppen på tredjedagen ud mod nord, i retning af hvad end "Shaltiar" skulle vise sig at være, i håbet om at støde på en purple worm på halvvejen.

Palmeskoven viste sig at være en del mindre end på kortet her - åbenbart var kortet ikke opdateret.

Nogle timer efter at have forladt palmeskoven omkring Lazamian, med et enormt bjerg på højre hånd, piskedes der en voldsom sandstorm op. Gruppen bandt sig hurtigt sammen med alkymistisk reb for ikke at blive væk fra hinanden, men Abraxus havde allerede forvildet sig ud i sandstormen.

Flere i gruppen kunne mærke jorden under dem ryste, som hvis et enormt væsen bevægede sig rundt under overfladen. Et par af gruppemedlemmerne gik hurtigt i gang med at binde en bombe fast på den dværgko, som de havde taget med.

De havde netop formået at binde bomben fast da jorden et lille stykke væk eksploderede, og en kæmpemæssig lilla orm brød igennem.

I løbet af de første par sekunder gallopperede Erywarn op i luften mod ormens mund, hvorefter ormen slugte ham. Lucan forsøgte at komme tættere på for at kunne se bedre igennem sandstormen, men blev slået væk af ormen, og landede bevidstløs 15 meter væk.

(Vi sluttede lige før Podaboos tur - den sidste tur i første runde. Indtil videre fandt i ud af, at ormen havde AC 38 og 4 legendary actions per runde.)

Servicemeddelelse

På lørdag den 28. spiller vi kun indtil klokken 20:15, da vi skal kunne nå at pakke sammen (og jeg skal nå at lukke butikken) inden en god del af os tager i biografen. Forhåbentlig kan vi nå at afslutte kampen inden da - alle bedes være i butikken senest klokken 17:15 for at vi kan nå at gå i gang til tiden. Når vi bliver færdige med at sætte bordene op og tage plads, fortsætter kampen, og jeg styrer de karakterer, hvis spillere måtte mangle.