søndag den 30. oktober 2016

A: Opsummering for 29/10 2016

Opsummering

Duellen mellem Victor Helmsway og Gwendarnorlind Laeriel var ikke lang - Victor havde heldet med sig, og lod til at være mere vant til at kæmpe i mørket end sommerprinsessen. Snart havde Victor vundet en blomst fra rosenbusken.

Under duellen dukkede en række af den Blodige Grevindes tjenere op ved prammen: Skyggehunde, fugleskræmsler og hovedløse ryttere angreb gruppen imens de ventede på Victor og Dak, og Walnan var tæt på at blive destrueret flere gange.

Først Dak og senerehen Victor dukkede op, og Gray dukkede op fra floden, hvor han havde indsamlet de talende kranier, som Walnan havde tabt da hans flyvende skabning blev ødelagt under kampen.

Gruppen samledes i prammen og satte afsted med det samme, men et af fugleskræmslerne hoppede om bord på prammen og fulgte med ud i tågen, imens grevinden dukkede op med en hær af tjenere et stykke bagude. Fugleskræmslet blev skubbet ud over siden på prammen, men holdt fast i en snor vundet om Victors håndled, inden snoren blev ødelagt og fugleskræmslet faldt ned i tågerne.

Efter lidt eksperimentering med prammen sejlede gruppen ud videre i tågerne, med kurs mod Feriget...

søndag den 23. oktober 2016

A: Opsummering for 22/10 2016

Opsummering

Gruppen satte prammen i vandet på floden og begyndte at sejle op mod skoven og voldgraven. Pludselig begyndte de at høre en sømandsvise fra floden under dem, der viste sig at stamme fra femten kranier, der flød på overfladen og blev ført videre med prammen.

"Femten døde mand i en kiste - hey ho, og en død mands rom."
"Langt fra liv er der intet at miste - hey ho, hey ho - femten mand og en død mands rom."
"Femten mand der så det hele - hey ho, da flåden kom."
"Alle og én måtte flygte i dele - hey ho, hey ho - femten mand og en flaske rom."
"Grevinden og djævlen ta'r de sidste - hey ho, og en død mands rom."
"Ej mer' i tågerne ka' vi liste - hey ho, hey ho - femten mand og en død mands rom."
"Femten mand er nu bundet til kiste - hey ho, og en død mands rom."
"Alle dage indtil vor sidste - hey ho, hey ho - femten mand uden flaske… rom."

Kranierne kunne ikke se gruppen, og efter lidt samtale viste det sig, at de oprindeligt stammede fra Nekropolis, på det astrale domæne Ostopos (hvor gruppen rejste til for ca. et år siden). De advarede mod at sejle videre ind i Vildskoven forude, eftersom den var fyldt med farlige ting og fik folk til at fare vild.

Et hyl fra Vildskoven fik pludselig en kold vind til at blæse i retning af gruppen, og floden omkring prammen frøs øjeblikkeligt til is. Inden de kunne nå at skære sig fri af isen, dukkede fugleskræmsler op fra de omkringliggende marker, og fik snart yderligere selskab af hovedløse tjenere og en enkelt hovedløs rytter.


Kampen var kortvarig, og i græskarhovedet på den hovedløse rytter fandt Dak et glødende stykke kul, som muligvis kunne være den glød, der ville gøre det muligt for ham at forlade stedet igen senere.

Undervejs i kampen så Victor og Gray desuden den kæmpemæssige ulv Garm bevæge sig igennem floden væk fra Vildskoven.

Gruppen vendte prammen om, og nåede snart tilbage til forhaven, hvorfra de oprindeligt kom. Vejledt af et lys som kun han kunne se, viste Victor Dak vejen til en afsides del af den statuefyldte del af haven, med en enkelt grøn rosenbusk, hvis roser lod til at være røde af sig selv, uden behov for at være malet med blod. Pludselig dukkede en kuppel af flammer op omkring busken, og Prinsesse Gwendarnorlind Laeriel trådte frem fra bag en statue og annoncerede, at de to eventyrere kun ville kunne få adgang til rosenbusken ved at en af dem besejrede hende i en duel.


B: Opsummering for 20/10 2016 + Roanars magi

Gruppe B

Skovbranden blev hurtigt slukket, og gruppen begyndte at rejse videre mod sydvest. Efter nogle dage nåede de til en kyst, og gruppen fulgte kysten mod nord indtil de kom til en lille landsby. Landsbyen var beboet af gnomer med gråblå hud.
Efter lidt diskussion fandt gruppen ud af, at gnomerne oprindeligt boede i underjordiske huler, og at de først for et par måneder siden havde begivet sig op til overfladen, hvor de havde fundet denne forladte landsby. Længere mod nord lå storbyen Trolanport.

På dette tidspunkt var Xarmashs tilstand kun blevet værre siden han blev bidt af dødshunden. Gruppen forsøgte at finde en læge i byen, men endte med at få hjælp til at kurere sygdommen af Roanar, en præst af Aureon, der var gæst i landsbyen.

Resten af aftenen brugte gruppen på at hjælpe til i landsbyen med forskellige gøremål. Næste morgen drog gruppen videre nordpå mod Trolanport sammen med Roanar, i besiddelse af lidt ekstra proviant fra landsbyen.

Efter en dags rejse stødte gruppen på en stor orm, der var i stand til at spye stråle af syre. På trods af en del sår tidligt i kampen, lykkedes det gruppen at dræbe ormen hurtigt - delvist på grund af Roanars magi, som lod til at trække på landets liv og kræfter for at blive stærkere. Præsten forklarede gruppen, at det var Eberrons ønske, at de skulle kæmpe imod de dæmoner og monstre, som havde ødelagt den naturlige balance i Khorvaire, og at naturen var villig til at give af sig selv for at gøre magien stærkere hos dem, der ønskede at tage imod hjælpen.

Roanar identificerede desuden den tryllestav, som Kellark havde fundet, som en Wand of Fireballs. Maddan knyttede sig hurtigt til den.
  • Tryllestaven kræver attunement, og kan kun bruges af en spellcaster.
  • Tryllestaven har 7 charges, og man kan bruge 1 charge på at kaste fireball som en level 3 spell. Man kan desuden bruge ekstra charges for at give tilsvarende flere levels til formularen (op til et maksimum af 1+6 charges for at kaste en level 9 fireball). Save DC er altid 15.
  • Hvis man bruger den sidste charge, slår man en d20. Slår man 1, smuldrer tryllestaven til støv.
  • Hver morgen får tryllestaven 1d6+1 charges tilbage.


Næste dag nåede gruppen frem til stedet hvor Zilargo burde være, men fandt i stedet en gigantisk sort pyramide, der var stor nok til at indeholde byen. Rundt om pyramiden var kolonner af sort røg, der snoede sig som fangarme. Maddan gik mod pyramiden alene for at undersøge den, men nåede ikke at opdage meget førend et stor gribbeagtigt væsen fløj ud af pyramidens side og begyndte at dykke efter Maddan.

Roanars magi

Når man kaster en spell der har et level, kan man vælge at trække liv fra sine omgivelser.
Quicken
Bonus action i stedet for Action at kaste. Dette ignorerer reglen om at kun 1 spell per tur må have et level hvis man kaster en spell som bonus action.
Empower
En spell, som man kaster, tæller som at være blevet kastet med et spell slot der er 1 level højere end normalt.

1 gang om dagen kan man desuden trække liv for at få spell slots tilbage svarende til halvdelen af ens caster level, rundet op. Dette kræver en action.


Når man trækker liv, bliver området omkring én øde. Planter og meget småt liv bliver til livløst støv, og jorden bliver sort og gold.
Bevoksning
Radius påvirket
Lush (forest, garden, oceans)
1 ft. x Spell Level
Abundant (grassland, active farmland, swamps, mud flats)
5 ft. x Spell Level
Fertile (oases, scrub plains, inactive farmland)
10 ft. x Spell Level
Infertile (cities, rocky badlands, bare mountains)
20 ft. x Spell Level
Barren (boulder fields, sandy wastes, salt flats)
30 ft. x Spell Level
Hvis man forsøger at trække liv fra et livløst område, udvides den totale radius af området i stedet med halvdelen af den nye radius.



Levende væsener i området skal klare et Constitution save (DC = Spell DC) eller miste deres reaction.

søndag den 16. oktober 2016

A: Opsummering for 15/10 + Udsnit fra Dramatis Personæ

Opsummering

Stjernernes Hof samledes for at annoncere belønningerne for Stjernernes Spil, samt ridderne og væbnerne for de forskellige hoffer. (Se de forskellige riddere og væbnere længere nede i indlægget her.)

Første prøvelse, udstedt af Sommerhoffet, lød: "Hent en rød rose fra den Blodige Grevindes forhave i Tågelandene, helst uden at grevinden opdager det."

Gruppen tog med en pram som Elias Alastai havde vundet fra en yugoloth ned ad Spøgelsesfloden, til Dystermosen, hvor de købte sig vej forbi tre mosekoners bevogtede broer.
Tema: The Witcher 3 - Ladies of the Woods
Forbi den sidste nåede de til Støvprærien (i en afsides flække af Feriget kendt som "Lorwyn"). Her så de efreeten Saif-al-Shula kaste tre storme efter dem: Først en storm af støv, så en storm af sand, og til sidst en storm af ild. Med snilde (og en smule påkaldelse af Nordenvinden) kom gruppen helskindede igennem alle tre angreb, og efreeten lod til at anerkende deres passage.

Prammen nåede videre til et sted hvor floden deltes op i fem: Den første mod marker, den anden mod en ø, den tredje mod en sump, den fjerde mod klipper og den femte mod en skov. Efter lidt diskussion besluttede gruppen sig for at drage videre ad den tredje vej, og prammen sejlede videre mod sumpen. Her kaldte Luna (med dødsmetal) på en havmand ved navn Monshara, der førte prammen under vandet til en række tunneller kaldet de Mørke Bugtninger.

Efter lidt forklaring af deres destination, førte Monshara prammen til et sted hvor grå tåge indhyllede en af de underjordiske tunneller, og prammen blev ført med strømmen igennem tågen...

... og op i den blå luft ud for et vandfald, hvor den styrtede ned i et bassin. Gray formåede at vende prammen om så gruppen var på oversiden.


Herfra lod der til at være fire veje væk, mellem tårnhøje hække:
  1. En vej der førte til den Sorte Labyrint.
  2. En vej der førte til en udstilling af statuer.
  3. En vej der førte over bakker og marker til en slot, hvor en bleg gul glød lyste i det øverste tårn.
  4. En vej der førte til en flod, der løb op til slottets voldgrav.

Gruppen gik ad den fjerde vej, og tog prammen med sig. De sneg sig forbi nogle hovedløse småfolk, der havde travlt med at male roser røde med blod fra deres egne hoveder. De nåede frem til floden, som var omgivet af planteskulpturer, der forestillede væsener i forskellige drabelige scener - en mand i færd med at få kappet sin hoved af, en hest hvis indvolde fløj ud i luften, etc.

Inden gruppen nåede hen til floden, så de en skikkelse ride ned fra slottet: En mørk skikkelse på en mørk hest, hvis hoved lod til at være et lysende græskar...


Det Grønne Hof

Ridder:

Den Grønne Ridder

Væbnere:

Gwynlen, datter af Fathaghn

Penelope Engkløver, Den Indtrængendes Mareridt

Kyrios, den viseste af skovens børn


Sommerhoffet

Ridder:

Kaptajn Sotlan af skibet Den Grædende Føniks

Væbnere:

Prinsesse Gwendarnorlind Laeriel, Sommerens Flammende Lilje, datter af Sommerdronning Tiandra

Prins Saif-al-Shula Bin-al-Malik

Det Hvide Tårn, Aherion Lanharath, Lysbringer af Adar

Tusmørkehoffet

Ridder:

Kaptajn Flyndral Helmsway af skibet Den Syvende Stjerne, udvalgt af Sehanine, repræsentant for Hjerternes Prins, og bærer af Kærlighedens Torn

Væbnere:

Baron Chester af Ulthar, Cait Sith og repræsentant for Kattekongen

Parsifal Nivens McTwisp, Caerbannogs Banemand og Tidens Vogter

Jagtmester Mathghamain, Edsbryderens Mareridt og repræsentant for Cerunnos


Vinterhoffet

Ridder:

Koliada Aurilsdottir, Vinterheksen, Snestormen og gemal til Frostprinsen

Væbnere:

Fuyalvin, Den Kolde Død

Garm, Sulten i Mørket, rimhundenes høvding, og Fimbulvinterens Herold

Den Tynde Hvide Hertug

Den Blodige Grevinde, Elizabeth de Bathory

Temaer:

fredag den 14. oktober 2016

B: Opsummering for 13/10 2016

Opsummering

Gruppen vækkede bugbearen, og Xarmash dukkede pludselig op fra skoven. Kellark forsøgte at holde bugbearen fast med håndjern, men den fik smøget sig ud af dem. Da de udspurgte den, fortalte bugbearen, at Sharn var styret af en drage ved navn Azurelox, og at goblin-nationen Darguun var blevet oversvømmet.
Bugbear.
Under samtalen forsøgte den tilfangetagne goblin at løbe væk, og Zennar dræbte den hurtigt. Changelingen havde desuden fundet en gnom ude i skoven, som var blevet bundet, kneblet og gemt væk af goblinoiderne.

Gnomen, som kaldte sig selv for Luzian, fortalte, at hans folk havde et hjem i nærheden, men nægtede at vise gruppen derhen medmindre bugbearen var død.

Der blev kort diskuteret et snigmord på bugbearen for at undgå yderligere sår, men den opdagede Zennar da han forsøgte at snige sig ind på den, og Kellark besluttede sig for at dræbe gnomen. Bugbearen slap væk under det efterfølgende skænderi.

Urzuk havde stadig færten af Smed, og ledte gruppen videre mod nordøst, hvor de fandt en døende elver, der lå op af et træ. Elveren manglede begge ben, og havde efterladt et blodigt spor hvor hun havde trukket sig hen ad jorden fra en nærliggende grotte, hvor hun fortalte, at der stadig var et uhyre. Hun viste sig at være en Valenar-elver ved navn Valanthe, der var kommet hertil sammen med en gruppe af andre krigere, der var gået i kamp mod en flok carrion crawlers. Kampen vendte sig hurtigt mod elverne, og Valanthe endte med at bruge en tryllestav med fuld kraft til at gøre det af med resten af monstrene - men efterfølgende havde hun opdaget, at der var en enkelt tilbage i grotten, som havde overlevet.

Gruppen begav sig ind i grotten, hvor der rigtigt nok dukkede det store insektagtige væsen op, som dog hurtigt faldt under den samlede belejring fra gruppens våben og magi.

Da gruppen vendte tilbage til Valanthe, viste hun sig at være død, og under kampen havde Urzuk og Brutus helt mistet færten af Smed. De rejste videre i den samme generelle retning som tidligere, men nåede ikke til noget synderligt konkret - ud over et mystisk lys ude i skoven.

Efter at have fulgt efter lyset i lidt tid, dukkede gruppen op ved en klippe, der lå ud til havet. Pludselig dukkede et besynderligt syn op: Et gigantisk skib, lavet af revnet magma og med sejl af lynild, brød op igennem havoverfladen, og begyndte at sejle ind mellem klipperne. Spøgelseslyset, som gruppen havde fulgt dertil, lod til at ville have dem væk derfra hurtigt, og gruppen spænede væk så hurtigt de var i stand til.

Efter noget tid besluttede gruppen sig for at slå lejr, men ilden lod til at tiltrække et par tohovede, sorte hunde, der gik til angreb.


Gruppen fik dræbt den ene af hundene imens den anden løb såret væk. Xarmash forsøgte at indhente den, og endte med at bruge sin drageånde til at brænde den til døde - dog med den bivirkning, at skoven omkring ham også begyndte at brænde...

søndag den 9. oktober 2016

A: Opsummering for 8/10 2016

Playliste for the Feywild



Opsummering

Uden for indgangen til salen hvor festlighederne til ære for Stjernernes Spil blev afholdt dukkede et par af gruppens tidligere bekendtskaber op:
  • Djinnen Ihsan al-Zarif og mariden Al-Khayri-Azhar bin-al-Suha gik arm i arm ind i kammeret.
  • Adran dukkede op ud af ingenting, tydeligvis forvirret.
  • Eva, gruppens navigatør, vandrede ind og gav gruppen et eksempel på, hvordan man introducerede sig for herolden.

Efter at gruppen var blevet introduceret, begav de sig ind i salen, hvor utallige fevæsener var i gang med at spise, drikke, danse og ellers muntre sig med hinanden. Gruppen stødte blandt andet på følgende:
  • Kaptajn Flyndral Helmsway, efter sigende Tusmørkehoffets ridder i Stjernernes Spil.
  • Chester, en stor lilla kat, der smilede ofte og kunne svæve og gøre sig selv (helt eller delvist) usynlig. Chester hilste Luna fra Stella, som havde for travlt med gøremål hos Kattekongen Rexfelis til selv at dukke op.
  • Elias Alastai, den Dansende Flod, en af Koralhoffets herskere, der lod til kun at bevæge sig i dans og spring.
  • Sommerdronning Tiandra (også kendt som Titania), hersker af Sommerhoffet.
  • Den Grønne Herre Oran (også kendt som Arawn, Oberon og Orion), hersker af det Grønne Hof.
  • Kaninfyrsten El-ahrairah, der fungerede som hersker af Tusmørkehoffet, ledsaget af en bleg kvinde med kaninører ved navn Kaguya-hime og en kanin iført monokel og fint tøj ved navn Parsifal Nivens McTwisp (også kendt som Caerbannogs Banemand).
  • Herbert von Westgaarde, der var udset til at være Koralridderen indtil gruppen aftalte med ham at de overtog posten - men også at gruppen ville give ham den lok hår, der efter sigende var viklet omkring en af præmierne for at vinde Stjernernes Spil, hvis de vandt konkurrencen.
    • Luna overtog stillingen som Koralridder fra Herbert.
  • Lotusprinsen Nezha, der efter sigende havde smedet den førnævnte ring, og som et par af gruppemedlemmerne hurtigt mistænkte for at være Radim.
  • Sun Wukong, Abekongen, der lod til at være gode venner med Lotusprinsen Nezha.
  • Bjørn og Melissa, som gruppen ankom sammen med (og som de mistænkte for at være relateret til guderne Kord og Melora, hvis ikke guderne selv).
  • Sandra (en halfling der viste sig at være gudinden Avandra i forklædning), og Nina (en underskøn elver, der viste sig at være gudinden Sehanine i forklædning).
  • En firbolg der sent på aftenene erklærede, at Grimnir i virkeligeden var Júlnir Tureatar Vinterskæg, tidligere leder af den Vilde Jagt. Så snart dette var erklæret, forvandledes den gamle mand fysisk til den samme person, som gruppen hjalp i Nivalir, Zerlannas domæne.


Alle i gruppen undtagen Dak begav sig ud på dansegulvet - Adran og Walnan mere spektakulært end andre, og Gray næsten på bekostning af sit liv (da han ikke ønskede at blive ved med at danse natten ud). Ingen lod dog til at have lyst til at blive ved med at feste natten igennem, da tiden gik hurtigere end den føltes, og en efter en fandt de frem til de sovelokaler, som de var blevet tildelt. Dak forsøgte at finde det sted, hvor han tidligere havde overnattet i Feriget, og det lod allerede til at være optaget af kyklopen Sotlan og en tilsløret skikkelse i en glaskiste.

Gruppen fandt ud af følgende om Stjernernes Spil:

  • Belønningerne ville bestå af følgende:
    • Sommerhoffet: Et kys fra Sommerdronning Tiandra.
      • Victor har gjort krav på dette, da ingen anden lod til at ønske at modtage det.
    • Vinterhoffet: Cryas Krystalbjerg, indespærret i en snekugle.
      • Victor leder efter et våben kaldet "Barzaionax' Klo", der efter sigende er i dette bjerg.
      • Elias Alastai har gjort krav på bjerget selv, men gruppen kan frit tage hvad end de ønsker blandt bjergets indhold.
    • Det Grønne Hof: Et blad fra Træet i Midten, givet frivilligt.
      • Efter sigende kan dette blad bruges til at vinde adgang til Åndernes Flod.
    • Tusmørkehoffet: Det Pureste Opspinds Ring, omvundet med en lok af gudinden Sehanines hår.
      • Herbert von Westgaarde har gjort krav på håret, men ønsker ikke ringen.
    • Koralhoffet: Sværdet Caladbolg.
      • Ifølge gruppens information er dette et andet navn for sværdet Excalibur.
  • Hvert hof vil stille en prøvelse frem. Ridderne og væbnerne fra de andre hoffer skal forsøge at bestå denne prøvelse, imens hoffet selv vil forsøge at hindre de andre hoffers deltagere.
  • Den første prøvelse vil være Sommerhoffets, efterfulgt af Tusmørkehoffets, Vinterhoffets, Koralhoffets og det Grønne Hofs prøvelser.


Billeder

Victors dansepartner.
Sun Wukong, Abekongen.
Firbolger.
Koliada, Vinterheksen.
Oran, den Grønne Herre.
Kaptajn Flyndral Helmsway.
Rødhuer.
Kaptajn Sotlan, kyklopen med klap for øjet.


Discord

Jeg har sendt jer alle en besked (på facebook eller via SMS) med information om Discord, som jeg godt kunne tænke mig at vi skiftede til som primær kommunikationsmetode. Hvis bare i laver en bruger, og sender mig jeres brugernavn, kan jeg tilføje jer til den private server, som jeg har oprettet derinde (og give jer evnen til at læse og skrive beskeder derinde).

B: Opsummering for 6/10 2016

Opsummering

Efter at være vågnet på sandstranden, opdagede Maddan, Zennar, Urzuk og Kellark, at de manglede både Otus d'Lyrandar og Xarmash. Sara var der dog (om end lidt rusten på grund af saltvand), og Urzuk fandt snart en hund på stranden, som med det samme begyndte at følge ham omkring og adlyde ham. Urzuk gav hunden navnet "Brutus". Et stykke oppe fra stranden var en afbrændt skov, hvor skeletter hang i træerne med reb om halsen. I udkanten af skoven var intet tegn på liv, men Zennar fandt et afbrændt lig af et lille menneskeagtigt væsen (måske et barn eller en halfling) op ad et træ. Tæt ved liget var en rest efter en udgivelse af Korranberg-Krøniken, en berømt avis, der lod til at være trykt den 16. therendor i år 1000 YK - altså omkring et halvt år efter gruppens afrejse til Xen'drik - og som beskrev hvordan Sharn var blevet invaderet af drager.

Gruppen slog lejr imens Maddan fik renset Sara. Himlen var fortsat overskyet, og da tiden gik, blev det mørkere - selv om man stadig ikke kunne se solens placering. Selv om natten dukkede stjernerne aldrig op, med undtagelse af et besynderligt grønt skær lidt over horisonten mod nordvest. Den efterfølgende morgen viste det sig, at havet var nået flere meter op ad stranden, så gruppen begav sig ind i den afbrændte skov.

Yderst i skoven hang en række tilsyneladende udøde skeletter i træerne, der harmløst rakte ud efter gruppen, men lod til at glemme alt om dem idet de passerede ind i skoven. Alle træerne lod til at være blevet ramt af lynnedslag, og var omringet af små glasskår. Længere inde i skoven fandt gruppen snart et nedstyrtet luftskib, hvis bundne elemental lod til at være sluppet fri - med det resultat at skibet var brændt fuldkommen af. Skibet var beboet af en flok røde, hårløse bavianer, hvis ansigter blev trukket tilbage for at vise den forreste del af deres kranier, så snart de blev truet. Da gruppen opdagede, at bavianerne var beskyttende over for luftskibet, besluttede de sig for at kæmpe sig igennem flokken, der kastede med alt fra sten og glasskår til vaser og andre kunstgenstande.

Bavianerne blev hurtigt besejret, og udforskning af vraget førte til opdagelsen af nogle warforged-agtige fodspor, der førte mod nordøst. Brutus havde færten en kort tid, og da fodsporene forsvandt, og Brutus mistede færten, overtog Urzuk. Det var uden tvivl færten af Smed, og kursen førte gruppen til en lejr, hvor en bugbear og nogle gobliner holdt en gnom som gidsel.
Bugbear
Zennar og Kellark holdt udkig med væsenerne imens Maddan forsøgte at kaste en formular, der ville tillade ham at forstå deres sprog, men Kellark larmede nok til at Zennar blev distraheret et kort øjeblik, og goblinerne forsvandt ud af syne. De dukkede hurtigt op fra træerne omkring gruppen, men selv med overraskelsesmomentet på deres side kunne de ikke stille længe op mod gruppen, og da der kun var bugbearen og en enkelt goblin tilbage i live, brugte Maddan sin magi til at få både dem og Urzuk til at falde i søvn.

Discord

Jeg har sendt jer alle en besked (på facebook eller via SMS) med information om Discord, som jeg godt kunne tænke mig at vi skiftede til som primær kommunikationsmetode. Hvis bare i laver en bruger, og sender mig jeres brugernavn, bør jeg kunne tilføje jer til de private servers, som jeg har oprettet derinde.