Opsummering
Gruppen satte prammen i vandet på floden og begyndte at sejle op mod skoven og voldgraven. Pludselig begyndte de at høre en sømandsvise fra floden under dem, der viste sig at stamme fra femten kranier, der flød på overfladen og blev ført videre med prammen.
"Femten døde mand i en
kiste - hey ho, og en død mands rom."
"Langt fra liv er der
intet at miste - hey ho, hey ho - femten mand og en død mands rom."
"Femten mand der så det
hele - hey ho, da flåden kom."
"Alle og én måtte
flygte i dele - hey ho, hey ho - femten mand og en flaske rom."
"Grevinden og djævlen
ta'r de sidste - hey ho, og en død mands rom."
"Ej mer' i tågerne ka'
vi liste - hey ho, hey ho - femten mand og en død mands rom."
"Femten mand er nu
bundet til kiste - hey ho, og en død mands rom."
"Alle dage indtil vor
sidste - hey ho, hey ho - femten mand uden flaske… rom."
Kranierne kunne ikke se gruppen, og efter lidt samtale viste det sig, at de oprindeligt stammede fra Nekropolis, på det astrale domæne Ostopos (hvor gruppen rejste til for ca. et år siden). De advarede mod at sejle videre ind i Vildskoven forude, eftersom den var fyldt med farlige ting og fik folk til at fare vild.
Et hyl fra Vildskoven fik pludselig en kold vind til at blæse i retning af gruppen, og floden omkring prammen frøs øjeblikkeligt til is. Inden de kunne nå at skære sig fri af isen, dukkede fugleskræmsler op fra de omkringliggende marker, og fik snart yderligere selskab af hovedløse tjenere og en enkelt hovedløs rytter.
Kampen var kortvarig, og i græskarhovedet på den hovedløse rytter fandt Dak et glødende stykke kul, som muligvis kunne være den glød, der ville gøre det muligt for ham at forlade stedet igen senere.
Undervejs i kampen så Victor og Gray desuden den kæmpemæssige ulv Garm bevæge sig igennem floden væk fra Vildskoven.
Gruppen vendte prammen om, og nåede snart tilbage til forhaven, hvorfra de oprindeligt kom. Vejledt af et lys som kun han kunne se, viste Victor Dak vejen til en afsides del af den statuefyldte del af haven, med en enkelt grøn rosenbusk, hvis roser lod til at være røde af sig selv, uden behov for at være malet med blod. Pludselig dukkede en kuppel af flammer op omkring busken, og Prinsesse Gwendarnorlind Laeriel trådte frem fra bag en statue og annoncerede, at de to eventyrere kun ville kunne få adgang til rosenbusken ved at en af dem besejrede hende i en duel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar