fredag den 25. september 2015

Astral Ship Construction

Generelt

Alle komponenter kræver mindst et short rest (5 minutter) at tilkoble - men nogle gange et extended rest (8 timer) eller flere dage.  Dette afhænger af hvor store komponenterne er, hvor meget af skibet, de skal tilkobles, etc. Ekstremt dygtige magikere og ingeniører kan nogle gange tilkoble komponenter hurtigere - men oftest vil man bagefter skulle frakoble komponenterne og så tilkoble dem igen rigtigt (siden det svarer til at tage sko på og mase snørebåndene ned i skoen i stedet for at binde dem rigtigt).

Sejl og kerne

Et skib, der mangler enten sejl eller kerne har problemer med overhovedet at få energi til sine systemer, og en ingeniør skal klare et Hard DC Arcana eller Religion check hver runde for hvert system, der skal få energi (1 Standard Action for hvert system). Det anbefales derfor, at man altid har både sejl og kerne aktiv.

Et sæt sejl indsamler en naturlig form "baggrundsstråling" på astralhavet: Den kraft, som guder, engle og andre astrale væsener er skabt ud fra, kombineret med dødeliges tanker, drømme, bønner, etc.
  • Sejlene tilfører en bestemt mængde energi til skibet, angivet med + efter sejlenes navn (fx startede Mark II med Modified Nautiloid Sails +5).

Skibets kerne lagrer og stabiliserer energi - både til brug med det samme, og til nødsituationer (fx når ingeniøren tilfører ekstra energi til ét bestemt system).
  • Kernen tilfører en bestemt mængde energi til skibet, ligesom sejlene, angivet med + efter kernens navn (fx startede Mark II med en  Cannith Prototype Monocore +5).

Ud fra skibets sejl og kerne udregner man, hvor meget energi skibet har til rådighed - skibets totale energifaktor.

Motor og stabilitetsmaster

Et skibs motor bestemmer, hvor hurtigt det kan bevæges fremad, og stabilitetsmasterne bestemmer, hvor godt det kan manøvrere (og fungerer desuden som "fortøjning" for skibet).
  • Efter motorens navn står et +, som angiver, hvor meget hurtigere skibet bevæges, når det får tilført ekstra energi. Dette decimaltal lægges oven i skibets hastighed (fx gør Firewind Drive +0,3, at et skib bevæger sig 30% hurtigere). Decimaltallet tidobles når skibet rejser uden for kamp (så det førnævnte 1+0,3=1,3 bliver til 1+3=4 gange normal rejsehastighed).
    • Motoren er et af de mest energikrævende systemer om bord på skibet (fx kræver Mark II's første type motor, et Firewind Drive +0,3, en energifaktor på 3).
  • Efter stabilitetsmasternes navn står en kvalitet af manøvrering i parentes, som angiver, hvor godt skibet kan manøvrere (fx startede Mark II med et sæt Elemental Arcs (Good)).
    • Stabilitetsmasterne kræver også energi (Mark II's Elemental Arcs kræver en energifaktor på 1).

Våbensystemer

Våbensystemer gør det muligt for skibet og dets besætning at angribe på længere afstand, end det ellers ville være muligt.
  • De fleste våbensystemer giver ekstra range til bestemte typer angreb (fx en basal TÆKVO forstærker kun Ranged og Area attacks).
  • Våbensystemer virker desuden kun i en bestemt affyringsvinkel omkring skibet (fx en basal TÆKVO har en affyringsvinkel på 90°).
  • Våbensystemer kræver desuden energi (fx kræver en basal TÆKVO en energifaktor på 0,5).

Stavmaster, skjolde og andre komponenter

Et godt udstyret astralskib kan dog mere end bare at flyve og tillade besætningen at angribe fjenden.
  • Stavmaster er særligt fortryllede stabilitetsmaster, der også kan bruges af skibets besætning til at udføre bestemte trylleformularer.
  • Skjolde giver en konstant defensiv bonus til skibet og dets besætning, og kan forstærkes ved at tilføre ekstra energi af ingeniøren.
  • Andre komponenter kan fx tilkobles våbensystemer for at forstærke angreb, eller kan bruges til at få skibet til at "aktivere" daily powers på magic items, så man ikke selv bruger et daily item power use.
  • Stavmaster, skjolde og andre komponenter kræver også en bestemt energifaktor at have tilkoblet (Mark II startede ikke med nogle af disse).

Eksempel

Mark II er udstyret med følgende:
Sejl
Modified Nautiloid Sails
+5
Kerne
Cannith Prototype Monocore
+5
Motor
Firewind Drive (+0,3)
-3
Stabilitetsmaster
Elemental Arcs (Good)
-1
Våbensystemer
7 x TÆKVO (Range x2, Arc 90°)
-3,5
Total

+2,5

Skjoldet, som Walnan gik i gang med at lave sidste session, kommer nok til at kræve en energifaktor på 1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar