søndag den 20. november 2016

A: Opsummering for 19/11 2016

Opsummering


Gruppen tog Mark fra Vinterhoffet og afleverede Eilfenwyn til Garm, imens de distraherede Flyndrals jægere længe nok til at løbe videre mod en skov af høje paddehatte, der lod til at indeholde alle de farver, som de tidligere områder havde manglet.


Den Vilde Jagt indhentede dog hurtigt gruppen, som snart skiftede kurs for at undgå en sværm af Parsifals jagtkaniner. Til gengæld løb de ind i en kæmpemæssig hamster, der havde en skaldet mand på ryggen.


Dak genkendte manden som Minsc, en legendarisk kriger fra hans egen verden, som ingen havde hørt fra i omkring et århundrede. En af Flyndrals pile ramte den forvoksede hamster, som manden kaldte for "Boo", og hamsteren forsinkede Flyndrals jægere gevaldigt ved at tromle dem ned som var den en pelset tarrasque.

Flyndral forfulgte gruppen videre, men han og hans jægere blev forsinket af gruppens samlede indsats, efterhånden som de nærmede sig en havn tilsyneladende bygget af skaller fra havdyr, hvor syv usoignerede kvinder i laset tøj blev tvunget til at rengøre stedet mod deres vilje.


Gruppen endte med ikke at hjælpe dem - men Marks glaskrop kastede sig selv i vandet og blev til et stort (men simpelt) skib af glas, der bar gruppen ud af havnen. Flyndrals angreb intensiverede, men i sidste ende undslap gruppen uden at nogen omkom.

Drama Points

Her er jeres gamle totaler:
  • Dak: 1
  • Gray: 2
  • Luna: 1
  • Victor: 5
  • Walnan: 2

Her er jeres nye totaler:
  • Dak: 3
  • Gray: 4
  • Luna: 5
  • Victor: 7
  • Walnan: 3

Og her er hvad forskellige typer af kort koster:
  • Copper: 1
  • Silver: 2
  • Gold: 3
  • Platinum: 5
Hvis i har lyst, kan i "købe" drama cards i pausen mellem fortællingen om denne prøve og annonceringen af næste prøve.

Ekstramateriale

Her er billeder af de områder, som i ikke fik besøgt:






Ingen kommentarer:

Send en kommentar