B: Opsummering for 3/11 2016

Opsummering

Maddan løb væk fra gribbedæmonen mod resten af gruppen, som også havde kurs mod ham. Efter lidt tid mødtes de - i tide til at sende en ildkugle og et par pile af sted mod dæmonen.

Hverken ild eller våben lod til at have den helt store effekt på dæmonen, som hurtigt spredte giftige sporer blandt gruppens medlemmer og langede ud efter dem med sine klør og sit næb. Det lykkedes Maddan at kanalisere magisk kraft fra livet i et stort område omkring sig for at styrke en af sine formularer, og det lod generelt til at den mest effektive metode til at skade væsenet bestod i magic missile-formularer. Efter en længere kamp, og med dæmonen distraheret af resten af gruppen, løb Zennar ind under dæmonen og spiddede den med sin kårde - og dæmonen forvandledes til sort slim idet den gurglede sit dødsvræl.

Der dukkede snart endnu en fugledæmon op fra den mørke pyramide, og gruppen skyndte sig tilbage til skovgrænsen.

Under deres hvil modtog Roanar en sending-formular fra sin mentor, og gruppen besluttede sig for at rejse med ham nordpå.

I løbet af den næste uge stødte gruppen først på en goblin ved navn Lum, der solgte madvarer med besynderlige navne fra sin hytte. Efter noget forhandling endte gruppen med at skaffe sig mad til i et godt stykke tid endnu. Et par dage senere mødt de en kæmpe ved navn Mut, hvis mission det var at smage al slags mad i Eberron. Gruppen sendte ham videre mod Lum, og undgik selv at blive spist.

Efter et par dages rejse yderligere nåede gruppen til De Hylende Tinder - en bjergkæde i det nordlige Zilargo, hvor Roanars mentor efter sigende gemte sig. Efter lidt søgen fandt de ham: En gammel, vrissen gnom ved navn Ringol, hvis egne rejsefæller alle var forsvundet. Ringol gav kæmpeørne skylden.

Et kort hvil senere var gruppen klar til at drage videre østpå. Ringol påstod at kende til en hemmelig smuglerrute, der begyndte i Seawall-bjergene mod øst, og førte forbi the Mournland og ud på den anden side. Han havde dog brug for en eskorte til denne mission, da det ville føre ham tæt på Marguul-passet og de ubehagelige gobliner, som boede der.

På rejsen østpå stødte gruppen på et kompagni af veludrustede hobgobliner, der havde taget en ork fra Dæmonødemarken til fange. Gruppen undgik at blive opdaget, og rejste hurtigt videre.

Hobgoblin

Efterhånden som gruppen rejste videre, blev terrænet langsomt mindre goldt og mere frodigt, og der begyndte så småt at dukke træer og græs op.

En af de efterfølgende morgener, da gruppen gjorde sig klar til at drage videre efter en nats hvile, opdagede de et spektakel i bevoksningen omkring sig: En såret uglebjørn bragede igennem buskads og træer, imens en mindre flok kæmpeørne fløj over træerne bag den. Maddan handlede hurtigt og kastede en sleep-formular på fuglene, og to af dem styrtede - den ene for at blive spiddet af et træ, den anden blot for at falde ned på jorden. Den sidste af ørnene opdagede det, og dykkede ned i retning af de faldne fugle og gruppen...

Uglebjørn